Nå, men det gik jo bare overhovedet ikke fremad, for jeg har været syg lige siden sidste mandag, og det er sgu alligevel et stykke tid siden, sådan en virus har bidt sig fast så længe. Men den har godt nok også været styg med ondt i halsen først, så feber, snot og hovedpine - das volle Programm! Og jeg er ikke engang 100 procent ovenpå endnu. Vi plejer ellers at have en glimrende arbejdsdeling her på matriklen, når sygdom og sløjhed rammer: jeg tager lige en dag eller to med ubetydelig slinger i valsen, mens min bedre halvdel tager hele ugen. Denne her gang har det været omvendt, og jeg har i dén grad taget en for holdet. Efter talrige pasninger af familiens mindste, har min kone muligvis opbygget større resistens over for de forbandede vuggestuevira, end jeg har. Det er i hvert fald teorien. Så ingen træning overhovedet at berette om siden sidste mandag, og jeg ved sgu heller ikke, om jeg kommer af sted på en løbetur i dag. Det var egentlig planen, men jeg ved ikke rigtig ... nu må vi se. Den seneste uge har i hvert fald handlet mere om ren overlevelse end motion. Kan dog klare mig hele uden panodiler, strepsiler og næsedråber nu, så det går trods alt den rigtige vej, men det har godt nok været en hårdnakket omgang 

Lørdag - små 3 timer udendørs. Lidt sløje stænger i starten, men undervejs kom der hul igennem. I alt 2 timer og 55 minutter, 89,7 km, 210 watt i snit.  Søndag - startede med en gang varmetræning på lige over en time, der fik min score til at ramme 99. Lidt senere på dagen blev det til en omgang styrketræning, og ellers bare se Paris-Roubaix.  Og det var måske det bedste cykelløb jeg har set længe. Masser af spænding. Defekter til alle de store favoritter på mere eller mindre heldige tidspunkter, ingen der kom alvorligt til skade, ryttere der kom tilbage, og så spændingen i om Wout van Aert endelig kunne gøre det.  Også en utrolig smuk sejr. Synes meget få har talt om hvor besat han virkede da han åbnede spurten. Det var ren rå følelse der blev presset ud i pedalerne, for denne gang skulle den ikke glippe. Forløsningen var da også total for alle med et hjerte i cykelsporten.  Samtidig var det tydeligt at Mads P var frustreret over løbet, eller måske i virkeligheden mere forberedelserne. Med solide placeringer i både San Remo og Flandern, var der nok mange der sad med en forventning om at han kunne mere til Roubaix. Det var bare ikke tilfældet i går. Jeg enten så eller læste et sted at det nok også har været en bitter sæson - for i år havde Mads minimale udfordringer i Roubaix, og ham han normalt ville kunne baske, endte med at vinde. En helt frisk Mads havde nok taget den i år, men det er også nemt at sige.  Under alle omstændigheder blev brostenskampagnen afsluttet med en episk udgave, 50 år efter Jørgen Leth's "En forårsdag i helvede" blev udsendt. 

Det er i hvert fald en flot grøn - helt enig 

Tillykke. Og jo, det kræver bare energi at skifte. Jeg forestiller mig at turen til Frankrig var en dejlig pause fra det hele. MOL er åbenbart inde i en stime med at vi skifter job eller bolig.

Nå, jeg prøver lige om jeg kan puste lidt liv i loggen igen - og håber det kan hjælpe til lidt træningsmotivationen.  Siden sidst er der sket væsentligt mere på livsfronten end på træningsfronten. Januar: Startede året lidt tættere på ækvator, og fik et par gode vandreture ud af det. Men ellers faktisk ikke nogen træning. Var meget presset, men 2. samtale gik godt, og jeg lukkede måneden med aftale i hus og opsigelse på det gamle.   Februar var præget af at lukke ned, og selv om jeg stod med det ene ben ud af døren, slap jeg ikke for at være del af nogle ret energikrævende processer. Fik dog også lige klemt en snedig lille tur til Sydfrankrig ind i programmet. Der var god mad og en anelse day drinking, men også daglig morgenyoga og en del gode vandreture i smukt landskab og med sol i ansigtet.  Marts har så været opstart på nyt arbejde og finde mig til rette i nye rammer. Er blevet taget rigtig godt imod, og synes også det er spændende, så jeg er meget glad for at have skiftet. Men det er jo klart at så meget nyt også koster på energikontoen, så træning blev der altså ikke noget af. Selv om jeg bruger en del kræfter på at falde på plads, så er det på en helt anden måde end det jeg kom fra, og jeg kan mærke at den tunge dyne af dårlige følelser er ved at løfte sig - så både humøret og energiniveauet stiger.  April har dermed betydet en meget rolig opstart. Startede påskelørdag med at komme ud at lunte en kort tur. Bagkant af infektion og dårlig kondition gjorde at jeg havde ret ondt i lungerne lige efter, men føltes alligevel godt at være i gang igen. Hele sidste uge er jeg så startet dagen med en kort og blid morgenyoga (ca. 15 min). Her i går kom jeg så ud på endnu en lille løbetur. Samme distance som sidst, men uden at føle mig helt død bagefter.  Planen for den næste tid er regelmæssig yoga, skal gerne op på 2-3 ugentlige (små) løbeture, og så snart vejret begynder at blive lidt mere stabilt, skulle jeg gerne komme i gang med at cykle på arbejde.  God aften til MOL.