• Nyeste Emner

  • Nyeste indlæg

    • Der boede jeg også de fleste gange, da min far levede og blev skudt i DL Paris. Ikke det sted med mest luksus, men det endte med klart at blive favoritten - også over Disneyland Hotel.
    • Der var vi engang med børnene for 100 år siden. Det var sgu meget sjovt. Vi boede på et westernhotel 
    • Godt du er på højkant igen. Surt med alt sygdommen. Jeg kender processen.   Jeg har aldrig været i Disney Paris, men vi har været i Disney Parkerne i Orlando Florida, et par gange. (Jeg mener der er 5 parker nu, men der var 4 den gang). De menneske mængder de håndterer på daglig basis er så vanvittigt. Det er lidt af et show, og jeg er glad for at jeg kun har været der uden for høj sæsson. Økonomisk er det helt kuk , men det er også en oplevelse for livet
    • Der er ikke blevet logget meget pga. sygdom og travlhed. Nu er jeg kommet lidt på benene igen og kan recappe. Mit vægttab siger nu knap 11 kg med en kampvægt på 106 kg, hvilket jeg er super tilfreds med. Mit store delmål er at komme under 100, og det er jo inden for rækkevidde inden jul.  Uge 42 - Efterårsferie Lørdag aften kørte vi til Paris, primært med mig bag rattet. Vi så solen stå op i Champagne, mens vi kørte lidt rundt der. Meget fint. Vi var i Disneyland i Paris mandag til torsdag, hvor vi gik mere end 20.000 skridt og stod monstermeget i kø. Vi var ude fra kl. 8 om morgen til kl. 22 om aftenen. Magisk, gennemført og voldsom oplevelse. Hvis man har børn i alderen 9 - 14 er det simpelthen bare noget man skal prøve. Tirsdag eftermiddag holdt vi en kort pause og besøgte poolen på hotellet. Jeg var allerede rædbrækket på dette tidspunkt , valgte en full body træning og prøvede mig frem med intervalløb. Fuldstændig idiotisk.  Min krop var fuldstændig smadret derefter. Udmærket hotel gym. Onsdag og torsdag var jeg ekstremt medtaget. Vi fik prøvet en millard ting, købt souvenirs og ungerne havde en fest. Det var bare pisse godt.   Vi kørte fra Disneyland torsdag aften til et nyt hotel inde i Paris. Desværre/heldigvis blev min datter meget syg torsdag aften/fredag morgen og vi valgte derfor at køre hjem i stedet for at gå rundt inde i Paris og dermed skippede vi fredagen og lørdagen i Paris. Vi kørte en tur forbi tårnet, buen og champs elysee. Det var udmærket. Personligt ville jeg gerne have oplevet demonstrationerne med en croissant i hånden fra en fortovs cafe, men jeg har ikke behov for at blive slået ned eller få min bil brændt af, så det var meget fint. Vi kom hjem natten til lørdag, og jeg måtte allerede se mig ramt af sygdom lørdag morgen og det har jeg faktisk været ramt af stort set lige siden! Jeg tænker, at jeg med kalorieunderskud og det at have presset min krop ud over grænsen mange dage i træk har mast mit immunforsvar i kælderen, koblet med at der er virus i omløb. Uge 43 - Feber, ekstremt snottet, udmattet, aflyst 100 ting og hutlet mig gennem dagene. Ingen træning. Uge 44: Tirsdag den 27. oktober, fik jeg trænet full body med mine knægte og jeg var helt vildt slap, men det gav en ok følelse i kroppen: Db bænkpres: 2 x 10 x 15kg Db chestsupported rows: 2 x 10 x 15kg Reverse lounges: 2 x 10 x BW (knæet sagde ingenting, virkelig godt) Db sumo squat for glutes: 2 x 10 x 20kg (knæet sagde ingenting, virkelig godt) Db skulderpres: 2 x 10 x 9kg Cable pulldown: 2 x 10 x 30kg Db preacher curls: 2 x 10 x 9kg Triceps rope pushdown: 2 x 10 x 12,5kg Siddende læg: 2 x 10 x 45kg Hanging knee raise: 2 x 10 x BW Jeg prøvede at foretage alle løft meget langsomt med fuld kontrol. Det gik faktisk ok. Jeg satser på 2 af disse omgange hver uge de næste par uger og så at starte roligt ud med meget korte løbeture. 
    • Tillykke med det. Begge mine sønner har spillet trommer. Endda så vedholdende, at det var en medvirkende faktor, da vi i sin tid flyttede i hus med kælder, hvor der kunne indrettes en øver. I dag laver de begge noget helt andet, men de har da spillet så meget, at de kan 'sidde ind', hvis lejligheden byder sig. Det må være fedt bare sådan 'at kunne spille'. Jeg dyrkede selv meget musik som barn/ung, men det var traditionel undervisning (på klarinet), hvor der er en 'facitliste'. Da gjaldt det om at spille korrekt, når man øvede skalaer og etuder. Det er også fedt at kunne, men er bare noget helt andet alligevel.
  • Recent Status Updates