Jeg leger stadig med forskellige idéer til, hvordan jeg næste efterår til september skal fejre min ankomst til folkepensionisternes rækker. Cykling, vandring, løb, l'Eroica ... et eller andet skal der ske for at markere det. Og ja, kald mig bare idiot, men en gang imellem, når det går godt med løb, sniger tanken om at genbesøge Jungfrau Marathon sig ind på mig. Det kommer næppe til at ske, og jeg er heldigvis god til at fra råde mig selv at gøre det, men alligevel ... det er en af verdens smukkeste løbetur. https://youtu.be/_K1VLZ99Svk?si=CpBJgZHzFUZpSwt9

Her er pulskurven fra min 12 Cooper-minutter. Jeg får stadig en top lige i starten på en del af mine løbeture, åbenbart. Også her. Men det generer mig ikke rigtig mere, og pulsen finder hurtigt et stabilt leje, hvor den skal være. Det er tankevækkende, at der har været to omgange atrieflimren de seneste tre uger, og at de begge er faldet på dage, hvor jeg har lavet meget lidt. Så selv om teorien vakler, så står måske stadig til troende, at jeg trods alt har det bedre ift. hjerterytmen ved at holde kæden stram.

Sidste uge blev endnu en uge med motion alle dagene. Løbeture mandag til lørdag og en symbolsk 30 km-cykeltur på sommerhusraceren, da vi var på landet søndag. Vil skyde på i alt omkring 40 km løb, ikke mere, for et par af dagene var bare de korte morgenture. Som skrevet tidligere løb jeg 15 km onsdag i et godt tempo, og den sled sgu lidt på kroppen. Torsdag og fredag var jeg i hvert fald særdeles uoplagt i kadaveret, og fredagens tur i Søndermarken og Frederiksberg Have bød ikke ligefrem på rekordtempo op ad bakkerne. Lørdag gik det bedre, og jeg havde ur på, så da halvdelen af 9 km-turen var tilbagelagt, nulstillede jeg uret og tog en Cooper-test på stierne lang Damhusengen og Damhussøen. Den landede på et for mig overraskende godt resultat på præcis 2400 meter for de 12 minutter. Så på linje med onsdagens tur bidrog det til, at jeg kan betegne løbeformen som 'ikke så ringe endda'.

TILLYKKE MED DYTTEN  Kæft, den er cute. Og endda en sparegris efter dine første indtryk. Det kunne jo ikke være bedre. Apropos bakning: Vi har stadig vores Fiesta fra 2013, som nægter at dø. Den er også frygtelig at bakke med, for man kan næsten ikke se noget, og den har ikke bakkamera (dog baksensor). Det er ren gætværk, når man skal manøvrere den baglæns ind et eller andet sted. Jeg sender ofte en tanke til de salige BMW 2002'ere, jeg har haft et par stykker af i årenes løb. Det var som at sidde i et akvarium med frit udsyn hele vejen rundt, uhindret af de tynde stolper 

HUH, det havde været cool med sit eget tog. Men jeg får næppe lov at parkere det i indkørslen Gad vide hvad salgsprisen lander på. De 200 kroner som det står til nu, er jo næsten kriminelt. Igen i dag en sygemelding og et par timers overarbejde til mig. I morgen er det mandag og min faste fridag. Men vi skal have status på tirsdag, og jeg har åbenbart gjort det godt nok tidligere, så nu har jeg fri på tirsdag i stedet. Hvis det går som sidst, så nusser jeg rundt og sikrer at hylderne står uden rod og er tællevenlige.  Mit HRV er gået i orange, og jeg er heller ikke ret energisk. Humor fra en svunden tid https://www.instagram.com/reel/DeTPIf_OIrh/?cplk=bGs2OHQyajJkdzc2