Det er sgu en kat der vil noget https://www.instagram.com/reel/DdKtJgwEikG/?stkn=MWI1M2V0a3BjOWEzcg==

LIDL er på spanden i morgen, så der ryger min fridag. Det var ikke slemt, hvis det kun var det. Men jeg har fået en tidligt vagt, så jeg skal møde kl 6 i nat. Jeg husker den tidlige vagt jeg havde i foråret; det tog mig hele ugen at få rystet den af mig. Håber ikke det sker igen i denne uge, hvor jeg to dage skal møde 14:45. Det ville satme være ærgerligt ikke at få en skid ud af det. Nå, men jeg får nok ikke trænet i morgen, så var 35 minutter på Skrumlet. Lidt antrit på 5-8 sekunder. Svenskere, altså https://www.instagram.com/reel/DcO0O6Tgx86/?stkn=emNmZTZlcXE4cnVy

(Btw, alt det her, er egentlig principperne i både Steven Covey´s bog, the 7 habits, og det er langt hen af vejen også principperne i "the leader with no titel" af Robin Sharma. Der er intet af det de beskriver, der er sort magi, eller originale tanker. Men måden at formidle det på, så det ræsonerer, er måske "original"

Det er ikke forkert. Og suverænt set, så bestemmer vi jo selv, hvordan vi vil disponere over vores tid, kræfter og velbefindende. Nogle lever et helt liv, ved en produktionslinje, og trives glimrende med det. Måske de bruger den mentale frihed det giver, til at dyrke nogle andre facetter af livet. Det er hverken bedre eller dårligere end så mange andre valg. Men i sidste ende, er vi langt hen af vejen selv herrer over om vi ser en udfordring, som en mulighed for at lære, lege og udvidde, eller som en fjende. Hvis ens automatreaktion er "trussel", så er chancen for at det udspiller sig som en trussel, relativt stort. Hvis man formår at tilgå det nysgerrigt, og som en mulighed for at lære, så bliver det også det du udstråler.  Min pointe er ikke at det er let. Men min pointe er at det er en beslutning. Man kan ikke stå midt i mellem, og sige "jeg vil både til højre og til venstre". Så kører man galt. Og man kan heller ikke selv frit bestemme spillepladen. Så man må acceptere at der er en orm i æblet ind i mellem, hvis man vil have æbler. Hvis det var nemt, så dødløftede alle 200kg. 

Jeg er helt enig i betragtningen.  Der er bare forskel på teori og praksis. Hvis det var så nemt at ændre mindset, så havde vi ikke brug for psykologer og selvhjælpsbøger. Så var det bare at en person sagde til en "Jo, men det du frygter, er ikke farligt, så det er bare at lave om på det" - hvad end det så handlede om depression, overspisning, overtænkning, højdeskræk eller klaustrofobi. Et helt konkret eksempel - jeg ved godt at jeg tænker for meget over ting jeg ikke kan gøre noget ved. Jeg ved også godt at jeg ikke skal gøre det. Jeg har bare ikke fundet den metode, endnu, hvor jeg rent faktisk kan udføre det i praksis. Jeg bliver ved med at øve mig på det, og finde nye metoder, komme tættere på målet.  Så enig i at vi skal blive ved med at afsøge vores grænser, og også i visse grader overstige dem for at rykke os videre som mennesker. Men de færreste dødløfter 200 kg fra start af.