Kermit

Der røg lige lidt ekstra med i kurven i dag. Således har jeg lige bestilt en ny pumpe der skal erstatte min efterhånden 6-7 år gamle Quicker Pro. Dengang den kom frem var den the shizzle fordi den pumpede både når man trak ud og når man stødte ind, så det tog den halve tid at pumpe dækkene op. Den var tilgengæld også godt tung, og den var rigtig tung når man skulle pumpe med den, men den fungerede.

Nu har jeg dog valgt at købe en Toppeak Hybrid der både er en almindelig mikropumpe, men også kan tage CO2 patroner. 249,- i Holbæk Cykelcenter.

Lur mig, om ikke det kunne danne hipstermode på Vesterbro, hvis du begyndte at gå med en gammeldags læderhjelm og køre på fixie

Tanker om watt træning

Jeg gik i dag og tænkte lidt over alt det her med wattmålere. Jeg er selv stor fortaler for træning efter wattmålere, da jeg ser det som et genialt værktøj til at tracke ens form, og ikke mindst bruge aktivt i træningen for at træne i de rigtige zoner. Dog forventer jeg at se en stigning over de næste par år i antallet af wattmålere på de danske landeveje. I udgangspunktet et sundt tegn, men i sidste ende nok bare et spørgsmål om misforståelser indenfor cykelsporten.

Wattmålere er kommet godt ned i pris. Da jeg begyndte at undersøge mulighederne for en wattmåler til min træning, var der en lille håndfuld mærker man kunne vælge imellem. Fælles for dem alle var at de var svinedyre, og SRM var kongen. Dengang kostede de op mod 25.000,- for en wattmåler! Det gjorde at det var meget få der havde wattmålere på deres cykler. For 3-4 år siden begyndte priserne pludselig at falde en anelse, og der kom mange alternativer. Det blev lige pludselig muligt at få fat på en wattmåler til sin træning. Fremragende.

Nu er det dog virkelig blevet hypet, og wattmålerne er blevet endnu billigere. Det betyder at cykelbutikker som f.eks. Cycling Culture for et par dage siden havde en temaaften om træning med wattmålere. I øvrigt ført an af butikschefen som for 3 år siden arbejdede som projektkoordinator hos Kræftens Bekæmpelse, vejer 40 kg for meget, og som umiddelbart ikke har det store med cykelsporten at gøre. Jeg vil i hvert fald sige det sådan, at jeg tvivler på at han ville kunne fortælle mig noget som helst om watt træning, som jeg ikke vidste i forvejen. Nå, nok om min irritation over Cycling Culture, men til deres arrangement så det ud som om der var en del der var mødt op. De har lokaler i Lyngby, så lur mig om der ikke også er blevet langet et par Garmin Vector pedaler over disken, til et par motionister der aldrig kommer til at bruge dem til andet end at se hvor mange watt de har trådt når de er kommet hjem fra en træningstur.

Og det er måske lidt her min harme kommer ind. Fair nok at du køber et par højprofil hjul til 20.000,- for lige meget hvor dårlig du er på en cykel, så vil du opleve at du vil køre stærkere. Gør du din cykel lettere, så vil du alt andet lige køre hurtigere op af bjerge. Men fordi du har købt en wattmåler, er det ikke ensbetydende med at du bliver bedre til noget som helst. Det er 12-13.000,- lige ud af vinduet hvis du ikke bruger det ordentligt. Hvis du ikke lige bruger nogle timer på at sætte dig ind i de forskellige træningszoner, hvordan du tester dig selv etc, så er det fuldstændig ubrugeligt, andet end når du skal blære dig over for dine andre kammerater om hvor mange watt du trådte i Klampenborgspurten.

Det er nok fordi jeg føler at eksklusiviteten af min "klub" forsvinder lidt når det bliver allemandseje, og man skal nok bare lære at grine lidt af dem når de kommer og spørger "hvor mange watt trådte du i spurten for jeg trådte så og så mange?". Det må have været sådan det var da de første begyndte at bruge pulsmålere til træning, og trænede efter de zoner der nu engang var, og alle motionister pludselig også havde pulsmålere på cyklen, men i øvrigt bare tonsede derudaf(tankerne går her til fællestræningerne i HCM regi).

Så, hvis du går og overvejer at købe en wattmåler, eller allerede har gjort det, så gør dig i det mindste den tjeneste at undersøg lidt om watt træning. Og hvis du bare vil have den som et sjovt redskab til at analysere træningen bagefter, så sæt den til salg på den blå

10-20min Opvarmning med spin-ups,
2x Redbull i kæften,
20min afsted
5min afrul
Og så gælder det om at dele de 20min op og have en strategi. Enten full blown fra start af, eller køre sig varm igennem serien. Whatever suits you.
Ser frem til at se hvad du kører den på :)

Det lyder som om du ikke er besværet af mellemkødet mere? Det er sgu da vildt positivt for fremtiden.

Selvfølgelig kan du det. Du skal bare have et nyt kranksæt, da det kræves at spideren på kranksættet kan fjernes. For 1100 euro kan du få en med Rotor 3D krank. Jeg har købt hos Power2Max da man jo lige så godt kan købe det direkte hos dem.
Nu har jeg jo selv kranksættet så jeg ender med at smide ca. 7000,- for wattmåleren alene. En pæn sjat, men stadig billigere ift. Quarq, Rotor og SRM når vi snakker krankbaserede wattmålere. Den gamle wattmåler regner jeg så med at kunne sælge for omkring 4000,- så reelt set er udgiften 3000,- for mig. På et år vil det koste mig 250,- om måneden. Min nuværende wattmåler har jeg brugt i ca. 2,5 år og så bliver udgiften endnu lavere
Der går lidt rygter på at SRM skal til at tage sig lidt sammen hvis de skal overleve. Der er ingen der betvivler SRM's kvalitet, men deres løsning er minimum dobbelt så dyr som deres konkurrenters, men kvaliteten er ikke nødvendigvis dobbelt så god. Senest har både SKY og Movistar valgt SRM fra(SRM mener selv at det er omvendt?) til fordel for billigere wattmålere. Måske det er SRM's måde at få kigget på deres processer, og enten få gjort deres wattmålere meget bedre end konkurrenternes, eller kigget på hvordan de kan reducere priserne. Spændende bliver det i hvert fald.
Jeg har dog også hørt mange der har valgt Garmin Vector pedalerne fordi det er nemt at skifte fra cykel til cykel. Til dels korrekt, men jeg vil skyde på at jeg måske skulle bruge 1-2 minutter mere på at skifte kranken fra cykel til cykel - og med Power2Max behøver jeg ikke en momentnøgle til at montere med

Altid godt at høre at der er andre der har haft gode oplevelser med det.
Jeg ved sgu ikke hvor meget der sker med hovedet i øjeblikket. Jeg synes ikke lige jeg kan finde ud af om det går i den ene eller anden retning, men jeg må jo bare se tiden an.
I mellemtiden har jeg så valgt at bestille en ny wattmåler. Oprindeligt var planen at sende min nuværende til Tyskland og få den opgraderet, men det ville i sidste ende koste i nærheden af 1000,- inkl. fragt og det hele. Så kunne jeg lige så godt fremtidssikre mig lidt, spare lidt vægt, få et renere design og lettere adgang til batteriet, og så ryger den gamle til salg når det nye kommer hjem.

Altid godt at høre at der er andre der har haft gode oplevelser med det.
Jeg ved sgu ikke hvor meget der sker med hovedet i øjeblikket. Jeg synes ikke lige jeg kan finde ud af om det går i den ene eller anden retning, men jeg må jo bare se tiden an.
I mellemtiden har jeg så valgt at bestille en ny wattmåler. Oprindeligt var planen at sende min nuværende til Tyskland og få den opgraderet, men det ville i sidste ende koste i nærheden af 1000,- inkl. fragt og det hele. Så kunne jeg lige så godt fremtidssikre mig lidt, spare lidt vægt, få et renere design og lettere adgang til batteriet, og så ryger den gamle til salg når det nye kommer hjem.

Mirakelkur, placebo effekt eller what ever - fuck det, så længe det virker!
Jeg kender i øvrigt flere der har haft god effekt af sådan en form for behandling. Min far bruger det bla. jævnlig, da han døjer meget med hovedpine. Han har god effekt af det, og er ellers generelt typen der er meget kritisk over alle former for hokus pokus.

Tak. Det er nu vidst bare noget "massage" agtig halløjsa af kraniet. Lyder mystisk ikke?
Anyhow, var forbi lægen i dag, og ingen indre blødninger, normalt blodtryk og alt virkede som det skulle. Hun mener at jeg måske har fået revet lidt op i den gamle hjernerystelse, og kan ikke gøre andet end bare at vente på at det går over igen.

Bare rolig, det er den allerede kommet

Så landede der en ny Cannondale på adressen. Sikke en dejlig overraskelse at komme hjem til
Den ser således ud:

Sadlen - en SLR Tekno flow på sølle 110 gram - mangler forsat, men den skulle ankomme i løbet af de næste par uger. Indtil da bruger jeg den gamle SLR Flow.
Vægten inkl. SRM, Zipp FC 404 og flaskeholder lyder på 6,4 kg.

Eddy-approved

Der er ikke blevet logget meget her de sidste dage, men har heller ikke kørt. Har generelt følt mig en smule træt og tænker at det er min diæt samt en "hård" (alt er jo relativt) opstart. Så jeg har slappet af og lagt kræfterne andetsteds men regner med at køre en god HT session i morgen. Så har jeg også kørt en hårdt til de to første uger af januar, hvilet lidt i den tredje efterfulgt af to hårde pas og hvilet ud i uge fire så fra i morgen af tager vi hul på endnu en blok :4flex:

OK, here it comes…..
Alle tri-planer for 2014 er skrinlagt og fokus rettes 100% mod cyklen. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor det skulle tage mig så lang tid at blive mindet om at det udelukkende er cyklerne jeg brænder for. Egentlig burde jeg vil bare have læst lidt i min log tilbage fra aug 2012 for at blive mindet om det
Det er selvfølgelig ikke en beslutning der er truffet over night, og selvom jeg ærgrer mig over at trække stikket, så føler jeg at det er det rette at gøre.

Nu hvor tri hører fortiden til, så kommer min 2014 sæson til at se nogenlunde således ud:
16/3 MTB løb i Silkeborg (76 km)
26/4 MTB marathon i Aalborg (100 km)
10/5 Grejsdalsløbet, enkeltstart
30/5 Gran Fondo Helsingør, enkeltstart
14/6 Race24, Ring Djursland - 3 mands hold
5/7 La Marmotte
Og så kommer det nye, nemlig Alpenbrevet i Schweiz som køres d. 23/8. Lidt detajler om ruten:

Distancen og profilen taler vist for sig selv, og mon ikke også at jeg får min sag for dernede i ostens hjemland
Udover ovenstående races, så er licensen indløst og jeg satser derfor på at tilføje forskellige races som det lige passer ind i kalenderen. Lige netop licensdelen glæder jeg mig faktisk rigtig meget til

En god gammel traver er blevet opdateret til den nye, politiske virkelighed:

Hvor mange SF'ere skal der til at skrue en pære i?
- To. En fra folketingsgruppen der gør det. Og en fra landsledelsen der udtrykker bekymring over handlingen.

Hvor mange LA'ere skal der til at skrue en pære i?
- Nul. Det klarer markedet selv.

Hvor mange socialdemokrater skal der til at skrue en pære i?
- Ingen. Højredrejningen sker helt af sig selv.

Hvor mange konservative skal der til at skrue en pære i?
- Det gør vores filipiner!

Hvor mange DF'ere skal der til at skrue en pære i?
- Skifte en pære? Hvorfor? Den har jo altid siddet der. Den er en del af vores kulturarv!

Hvor mange radikale skal der til at skrue en pære i?
- Det klarer arbejdsudbuddet. Sådan er det jo.

Hvor mange Venstre-folk skal der til at skrue en pære i?
- Fire. En polak til at skifte den. Claus Hjort til at betale ham 40 kr./timen. En spindoktor til at gemme bilaget. Og Søren Pind til at indkalde enhver i samråd som spørger ind til sagen.

Hvor mange Enhedsliste-folk skal der til at skrue en pære i?
- Det gør vi kollektivt. Johanne til at holde pæren. Og resten af partiet til at dreje sig om hende.

Hvor mange kristendemokrater skal der til at skrue en pære i?
- Begge to.

Hvor mange fra Alternativet skal der til at skrue en pære i?
- Hvem?

Jep, det bliver spændende. Jeg kan mærke, at jeg brænder mere og mere for at få det prøvet af, så nu skal det være
Satser på at få kørt en god håndfuld linjeløb + alle de TT´er jeg kan komme i nærheden af. Har bla. også tilmeldt mig Gran Fondo TT´en i Helsingør d. 30/5-14

Ups…...

Lørdagstræning i pivende modvind

Efter 5 hviledage hvor det kun er blevet til lidt lette ture på hjemmetræneren hvor der har været fokus på kadanceøvelser, var det tiltrængt at komme ud på landevejen igen. Temperaturen lå på -4,5 i morges, og i snit har den vel ligget omkring de -4 og -3,5 grad.

For en gangs skyld var jeg tids nok ude af døren, så jeg ikke behøvede sprinte hele vejen. Jeg var endda også heldig nok til at ramme en grøn bølge på turen ned til klubhuset. Jeg tror vi var 10 i dag, og kulden har helt sikkert haft noget at skulle have sagt ift. fremmødet.

Turen gik op til Stumpedyssen, og undervejs var vi over Søllerød Slotsbakke. Uden egentlig at køre for den, fik jeg den helt for mig selv. Der blev snakket godt i gelederne og oppe ved Stumpedyssen blev vi så delt op i grupper af 2, som bare skulle køre et opvarmningsinterval. Det endte med at vare ca. 12 minutter.

Så gik turen op af Stumpedyssen mod Kongevejen, her skulle vi køre et 2 minutters all-out interval, fortsætte ned til Kongevejen, retur og så køre endnu et 2 minutters all-out interval. Ham jeg kørte med havde åbenbart kørt til i løbet af ugen, så allerede efter 45 sekunder var han sat. Så kunne jeg så få lov til at køre solo ud mod Kongevejen.

Opsamling og så retur. Igen kørte vi intervallet, og her gik der ikke mere end 20 sekunder, så gav han op. Her kan man så indsætte en note om formålet med at komme til træning hvis man ikke er frisk nok til at fuldføre intervallerne, eller som minimum bare ligge på hjul?
Anyhow, nede ved forsamlingshuset var der opsamling for os alle, og vi blev delt i grupper af 5 der skulle køre et sub-AT rulleskiftinterval ind mod Karlebo. Det fungerede egentlig fint nok, men ham jeg havde kørt med i all-out intervallerne, er en klaphat til rulleskift. Han får det ALTID at vide at han ikke bakker nok af når han slår ud, og så laver han hele tiden huller.

Nå, oppe ved Karlebo kørte vi så endnu et interval, i alt på 30 minutter, rulleskift. Op af Kulsviervej og for enden til højre, ind mod Fredensborg, og så dreje ind mod Grønholt, og retur til Karlebo. Med andre ord et område jeg kender særdeles godt. Det gik også ganske fortrinligt.

Tilbage ved Karlebo skulle vi køre en omgang Keirin hvor turlederen agerede motorpace, og så med en 4 spurter undervejs når han sagde til. Jeg fik tildelt et handicap så jeg skulle hele tiden ligge som bagerste mand. Første sprint var ind mod Avderød hvor jeg kunne udnytte vejens bredde til at komme forbi dem alle og snuppe spurten. Næste var i modvinden på den smalle vej ind mod Fredtoften. Her måtte jeg zigzagge mig igennem dem der lå foran mig, og nåede aldrig at eksplodere fuldstændig igennem. Derimod fik jeg god træning i at komme forbi de andre. Jeg endte alligevel med at snuppe en 2. plads.

3. gang var op af bakken mod Gunderød. Jeg lå desværre helt skidt, og kunne ikke komme ordentligt forbi de andre. Sidste sprint var ind mod Karlebo efter Gunderød bakken. Jeg lå egentlig ganske fint da sprinten blev givet fri, men havde en mand foran mig der lå så jeg hverken kunne komme venstre eller højre om. Han havde ok fart på, men slet ikke nok. Heldigvis kom jeg på mystisk vis forbi, men havde ikke distance nok til at kunne hente Timo der tog sprinten.

Herfra kørte vi så rundt en gang til, men bare i et roligere tempo. Da vi nåede rundkørslen ved Hørsholm kørte de andre over Høsterkøb hjem, og jeg valgte at give den lidt ekstra gas. Så jeg kørte igennem Hørsholm og ned til Rungsted, opad Strandvejen og så kørte jeg af Folehaven. Et sæt intervaller hvor der blev kørt max i 10 sekunder på de 3 bakker der er.

Ved Hørsholm igen ud til Strandvejen og så ellers bare i den pivende modvind hjem. Jeg valgte at se det som en god måde at få trænet lidt "bjergkørsel", og satte mig derfor oprejst, og fandt bare ind i min egen rytme. Det fungerede ganske fint, og jeg endte med at fortsætte hele vejen op til Café Jorden Rundt, retur af vejen der kører parallelt med Strandvejen, og så ind til Klampenborgvej og hjem.

I alt en tur på 121 km og 4 timer og 21 minutter i sadlen.


Det kolde vejr var også den perfekte test af min Castelli Espresso Due jakke, og jeg må sige at jeg fortsat er imponeret. På trods af en pivende modvind, og koldt vejr på turen hjem, så var min krop ganske varm. Indenunder havde jeg en langærmet svedundertrøje på samt vores trikot. Jeg bliver mere og mere begejstret for den jakke!

Lørdagstræning i pivende modvind

Efter 5 hviledage hvor det kun er blevet til lidt lette ture på hjemmetræneren hvor der har været fokus på kadanceøvelser, var det tiltrængt at komme ud på landevejen igen. Temperaturen lå på -4,5 i morges, og i snit har den vel ligget omkring de -4 og -3,5 grad.

For en gangs skyld var jeg tids nok ude af døren, så jeg ikke behøvede sprinte hele vejen. Jeg var endda også heldig nok til at ramme en grøn bølge på turen ned til klubhuset. Jeg tror vi var 10 i dag, og kulden har helt sikkert haft noget at skulle have sagt ift. fremmødet.

Turen gik op til Stumpedyssen, og undervejs var vi over Søllerød Slotsbakke. Uden egentlig at køre for den, fik jeg den helt for mig selv. Der blev snakket godt i gelederne og oppe ved Stumpedyssen blev vi så delt op i grupper af 2, som bare skulle køre et opvarmningsinterval. Det endte med at vare ca. 12 minutter.

Så gik turen op af Stumpedyssen mod Kongevejen, her skulle vi køre et 2 minutters all-out interval, fortsætte ned til Kongevejen, retur og så køre endnu et 2 minutters all-out interval. Ham jeg kørte med havde åbenbart kørt til i løbet af ugen, så allerede efter 45 sekunder var han sat. Så kunne jeg så få lov til at køre solo ud mod Kongevejen.

Opsamling og så retur. Igen kørte vi intervallet, og her gik der ikke mere end 20 sekunder, så gav han op. Her kan man så indsætte en note om formålet med at komme til træning hvis man ikke er frisk nok til at fuldføre intervallerne, eller som minimum bare ligge på hjul?
Anyhow, nede ved forsamlingshuset var der opsamling for os alle, og vi blev delt i grupper af 5 der skulle køre et sub-AT rulleskiftinterval ind mod Karlebo. Det fungerede egentlig fint nok, men ham jeg havde kørt med i all-out intervallerne, er en klaphat til rulleskift. Han får det ALTID at vide at han ikke bakker nok af når han slår ud, og så laver han hele tiden huller.

Nå, oppe ved Karlebo kørte vi så endnu et interval, i alt på 30 minutter, rulleskift. Op af Kulsviervej og for enden til højre, ind mod Fredensborg, og så dreje ind mod Grønholt, og retur til Karlebo. Med andre ord et område jeg kender særdeles godt. Det gik også ganske fortrinligt.

Tilbage ved Karlebo skulle vi køre en omgang Keirin hvor turlederen agerede motorpace, og så med en 4 spurter undervejs når han sagde til. Jeg fik tildelt et handicap så jeg skulle hele tiden ligge som bagerste mand. Første sprint var ind mod Avderød hvor jeg kunne udnytte vejens bredde til at komme forbi dem alle og snuppe spurten. Næste var i modvinden på den smalle vej ind mod Fredtoften. Her måtte jeg zigzagge mig igennem dem der lå foran mig, og nåede aldrig at eksplodere fuldstændig igennem. Derimod fik jeg god træning i at komme forbi de andre. Jeg endte alligevel med at snuppe en 2. plads.

3. gang var op af bakken mod Gunderød. Jeg lå desværre helt skidt, og kunne ikke komme ordentligt forbi de andre. Sidste sprint var ind mod Karlebo efter Gunderød bakken. Jeg lå egentlig ganske fint da sprinten blev givet fri, men havde en mand foran mig der lå så jeg hverken kunne komme venstre eller højre om. Han havde ok fart på, men slet ikke nok. Heldigvis kom jeg på mystisk vis forbi, men havde ikke distance nok til at kunne hente Timo der tog sprinten.

Herfra kørte vi så rundt en gang til, men bare i et roligere tempo. Da vi nåede rundkørslen ved Hørsholm kørte de andre over Høsterkøb hjem, og jeg valgte at give den lidt ekstra gas. Så jeg kørte igennem Hørsholm og ned til Rungsted, opad Strandvejen og så kørte jeg af Folehaven. Et sæt intervaller hvor der blev kørt max i 10 sekunder på de 3 bakker der er.

Ved Hørsholm igen ud til Strandvejen og så ellers bare i den pivende modvind hjem. Jeg valgte at se det som en god måde at få trænet lidt "bjergkørsel", og satte mig derfor oprejst, og fandt bare ind i min egen rytme. Det fungerede ganske fint, og jeg endte med at fortsætte hele vejen op til Café Jorden Rundt, retur af vejen der kører parallelt med Strandvejen, og så ind til Klampenborgvej og hjem.

I alt en tur på 121 km og 4 timer og 21 minutter i sadlen.


Det kolde vejr var også den perfekte test af min Castelli Espresso Due jakke, og jeg må sige at jeg fortsat er imponeret. På trods af en pivende modvind, og koldt vejr på turen hjem, så var min krop ganske varm. Indenunder havde jeg en langærmet svedundertrøje på samt vores trikot. Jeg bliver mere og mere begejstret for den jakke!

Super fedt værksted, her ville jeg kunne få mange timer til at gå. Drømmer selv engang om at få en garage hvor jeg kan have noget tilsvarende (gør alle mænd ikke det?)

FTP test
I dag fik jeg kørt min første FTP test nogensinde. Jeg skulle egentligt have kørt den igår men kom hjem fra arbejde og var drænet for energi og havde en smule hovedpine, så jeg gjorde op med mig selv at jeg måske skulle slappe af og det gjorde jeg så, med en times søvn på sofaen!

Idag der skulle testen så stå sin prøve. Jeg kom hjem fra arbejde og var betydeligt friskere end i går, så det var nok meget klogt at vente en dag.
Jeg lagde ud med at køre ti minutter i roligt tempo hvor jeg fokuserede på at få det gode tråd frem. så kørte jeg 5 minutter med 250 watt, rullede og dernæst 5 minutter med 280 watt. så var der gået 25 minutter og jeg var nogenlunde varm. Jeg rullede 6 minutter mere og så startede testen.
De første minutter tog jeg den i nogenlunde tempo, lå på 280-290 watt og derefter da jeg følte jeg havde benene med mig, skruede jeg op og så lå jeg på 330-340 watt. Her oksede jeg afsted indtil der var gået ca 7-8 minutter. Men jeg havde det sværere end jeg havde regnet med og var måske lidt for optimistisk, og det måtte jeg betale for. Tempoet måtte ned og det kom det. Jeg gearede ned og fik benene med mig igen så jeg lå med 270 watt. Det gjorde jeg i et par minutter indtil ca 12 min inde, og herefter kunne jeg roligt skrue op for poweren. Jeg lukkede mig ind i mig selv og holdt kraften og havde meget fokus på mit tråd. Jeg kiggede på computeren som lå omkring de 300 watt, og det var ikke motiverende så skiftede over til de teoretiske km/t. Det hjalp gevaldigt og pludselig var der gået et par minutter. Nu kunne jeg se enden på det, 5 minutter tilbage og der var fuldt fokus. Fokus på trådet, min kadence og mit åndedræt. Langsomt men sikkert skruede jeg op så "hastigheden steg", og da der var tre minutter tilbage kiggede jeg på wattene og jeg lå lige over de 310 watt. Herefter øgede jeg og med et minut tilbage ydede jeg 345 watt og så fik den et nøk mere og så gik det sidste minut med omkring 365 watt. Efter tyve minutter skyndte jeg mig at slå over på wattsnittet og den sagde 301! 301 watt over de tyve minutter giver en FTP på 286 watt hvilket jeg absolut syntes er godkendt med den træningsmængde jeg har bag mig.

Jeg må sige at jeg er ganske overrasket, over at den endte så højt, men det må vel betyde at jeg har grebet min opstartsperiode nogenlunde rigtigt an og fået trænet effektivt de gange jeg har været på cyklen. Men vigtigst af alt så har jeg et vigtigt pejlepunkt fremadrettet!

Hatten af for at du var ude i møgvejr i lørdags!

Det er lidt sjovt. Når man ligesom har taget første skridt ud i at skulle køre et løb som La Marmotte, så begynder tankerne straks at melde sig. For det er jo i virkeligheden et fuldstændig vanvittigt projekt at kaste sig ud i. Der er mange der hvert år beviser at det kan lade sig gøre, men der er også mange der knækker nakken undervejs og må opgive inden de står på toppen af Alpe D'huez. Det er nok den største "frygt" hos de fleste inden de triller over startlinien i Bourg D'Oissans, og det til trods for at de fleste vil have forståelse for at man er udgået.

Men for mig giver det reelt ikke mening at forsøge at køre det løb, andet end at jeg elsker at køre på cykel, og der er noget mytisk ved at køre i bjerge. Jeg er ikke bygget til de der bjerge. Jeg er med mine 178 cm godt nok ikke særlig høj af statur, men jeg er ret kraftigt bygget med brede skuldre, og har en del muskelmasse på kroppen, der i sidste ende giver mig en vægt omkring de 76-77 kg. Det er selvfølgelig ikke noget ift. mange af de andre der kører La Marmotte, og jeg har da kendskab til et par stykker der har en vægt på den anden side af 85 kg, der har gennemført.

Jeg er i øvrigt også mere en sprintertype, og ikke en dieselhakker der kan blive ved og ved og ved i flere timer. Jeg er vant til at køre løb som godt nok har en længde på omkring de 100 km, men som sjældent tager mere end 3 timer at gennemføre - igen langt fra de 8-9-10-11-12 timer som andre sidder i sadlen for at gennemføre.

Men når man så får tygget det hele igennem, får tvivlet på sig selv, og tænkt at det jo er et fuldstændig håbløst projekt, så når man også lige at tænke at man trods alt er en dygtig cykelrytter, har en stor mængde træning i baggagen, og trods alt vejer under 80 kg, og pludselig ser det hele jo ikke så håbløst ud igen. Der er nogle der gennemfører på 10 timer, med minimal træning, og med 10 kg overvægt.

Essensen er nok at man som sportsudøver hele tiden presser sig selv, og dermed også har nogle forventninger. Jeg ved godt at jeg ikke er verdens bedste, men det afholder mig ikke fra at ønske at jeg var det. Jeg vil være bedre end de andre. Så La Marmotte for mig bliver nok mere en turisttur mere end et forsøg på at slå nogle rekorder, også fordi jeg ikke ønsker at stå for foden af Alpe D'huez og bare ikke have mere at køre med. Når det så er sagt, så ved jeg også godt at alle mine planer, alle mine gode tanker, som oftest forsvinder når jeg får et nummer på ryggen, og triller over startlinien. Jeg må bare håbe på at mit hoved er med på at vi skal nyde udsigten det meste af vejen, og så kan vi give den gas på den sidste bakke

Måske et godt cykelår?
Sidste år gik mine ferier til Nice og New York. Første sted er et genialt område når det gælder cykling. New York, knap så meget. Men i år lader det til at mine ferier kommer til at være til nogle gode cykelsteder.

Forår

I uge 12 går turen til Nice, eller rettere sagt Vence der ligger 20 minutter fra Nice. Det er 3. år i træk, og det er med hele svigermekanikken. Det går nok også, for jeg tager cyklen med, og får også mulighed for at se de sidste 2 etaper af Paris-Nice. Det betyder at jeg forhåbentlig får kørt nogle træningspas i bjergene omkring Nice, og specielt Col de Vence er en klassiker der starter i byen.

Sommer


Til sommer, den første uge af juli, går turen med al sandsynlighed til alperne, hvor jeg regner med at være en 4-5 dage for at køre La Marmotte. Det bliver mit første besøg i de rigtige alper, og ikke mindst med nogle af cykelsportens mest ikoniske slagmarker. Alpe D'Huez er måske den mest kendte stigning i verden, og den skal nok også bestiges et par gange på besøget dernede.

Efterår

Og så er det planen at første uge i oktober bliver afholdt omkring Como søen i Italien sammen med min kæreste. Der håber jeg også på at cyklen kan komme med, så der kan blive kørt et par ture