Jeg har naturligvis trænet siden sidst, men lysten til at logge er der ikke rigtigt. Men i dag var jeg til stævne, så kan da lige opdatere derfra. ER Open 2013 (bænkpresstævne) Indvejning: 67.05 kg Havde meldt 97.5 kg som startvægt, og opvarmningen gik sådan set også fint nok. Følte mig dog lidt drænet for energi. Nok fordi, jeg havde det så dårligt, at jeg ikke havde magtet at spise noget særligt inden stævnet. Så endte med at sænke startvægten til 95 kg for ikke at smide noget væk. 1. forsøg: 95 kg godkendt 3-0 og let 2. forsøg: 102.5 kg underkendt 2-1 på nedadgående bevægelse - kunne ligeså godt have været godkendt, vil jeg mene Streamen ser ud til at have været lidt sær under kvindernes konkurrence, men mit 2. forsøg kan ses i begyndelsen af denne video: http://www.ustream.tv/recorded/28980822 Ville have været på 105 kg (forsøg på PR) i tredje forsøg. Men da en konkurrent med kropsvægt 67.00 kg netop havde bænket 95 kg i sit sidste forsøg, blev jeg selvfølgelig på de 102.5 kg i stedet for at spille smart. 3. forsøg: 102.5 kg godkendt 3-0 og meget let Løftet kan ses ved ca. 4:00 her: http://www.ustream.tv/recorded/28980873 Placering: 1 af 3 :D (de to andre lavede hhv. 95 kg og 92.5 kg) Overall: 3. bedste kvinde (af 9, med 105.175 Wilks) efter Hildeborg Hugdal og Anna Lynge. Super ærgerligt, at Anna var kørt hjem inden præmieoverrækkelsen, for det var ellers noget af et selskab at stå at modtage sin præmie i. (De lavede begge ca. 60 Wilks mere end mig. Og begge har været verdensmestre og har eller har haft verdensrekorder. ) Jeg havde glædet mig helt vildt til at komme til stævne igen - det har jeg jo ikke været siden 3. runde af divisionsturneringen i august 2012. Men sov dårligt om natten, hvilket medvirkede til at gøre mig mega nervøs og dårlig. Var tæt på at knække mig under opvarmningen. Men stævnet gik heldigvis udmærket alligevel. Fik desværre ikke den PR, jeg kom efter, men til gengæld en meget let tangering af PR. Så forhåbentlig er der PR i vente om to uger, hvor jeg regner med at skulle bænke til divisionsturneringen.