-
-
Who's Online 3 Members, 0 Anonymous, 39 Guests (See full list)
-
Nyeste Emner
-
-
Nyeste indlæg
-
Lad os kigge lidt nærmere på rammerne jeg har kig på. Vi starter med Quick Pro ER:ONE. Quick Pro's "aero" ramme, der er blevet udviklet via vindtunnel modeller, og skulle gøre at den er mere aerodynamisk. Nogle påstande der ikke nødvendigvis holder vand, men som lyder godt på papiret. Cyklen er tiltænkt sprint og aero, hvor deres anden ramme er lidt mere all-round, så i den henseende passer den godt hvad jeg er på udkig efter. Forgaflen er meget voldsom når man ser den forfra, men tilbydes åbenbart også med en anden gaffel der er mindre markant og mere traditionel. En fordel er at de bruger en T47 threaded krankboks, frem for pressfit typen, hvilket giver mindre hovedpine ift. at banke lejer ind og ud af krankområdet, samt at pressfit lejer er notorisk berygtede for at knirke fordi tolerancerne skal være så bang on for at det ikke sker. Styret der kan købes med har et meget kinesisk navn: Quick Zephyr SSL. Selvfølgelig integreret og fås i bredder fra 340 til 420 mm, og længder fra 70 til 140 mm. Så du kan lave en løsning der får Henrik til at rive det sidste hår ud af hovedbunden - 140 mm lang frempind og 340 mm bredt. Der er lidt blandede anmeldelser af styret - en siger det er rigeligt stift, en anden siger det slet ikke er stift. Igen, alting med et gran salt. Dog er det et sted hvor jeg overvejer om man skal vælge et andet styr, der kan holde til lidt mere, specielt fordi jeg nok ender med en 130x380 løsning. Styret lader til at have et ret godt flare så man kan sidde smalt i grebene, og lidt bredere når man skal ned i bukningen. Der er få meldinger om hvordan cyklen faktisk kører, men det skulle læne sig opad deres allround cykel, hvor den skulle være relativt kompromisløs. Hvis det betyder at den styrer stabilt, virker stabil, og kan holde til outputtet så er det ret meget mig. Kigger jeg på geometrien, og sammenligner med min S-Works SL6, så er der nogle forskellige ting der er anderledes. Reach er en anelse længere på Quick Pro'en med 2 mm, og stack er 6 mm lavere. Så mere eller mindre identisk. Kronrøret er 1 grad lavere, så 72 kontra 73 hos SL6'eren, hvilket også er med til at give en aksellængde der er 9 mm længere end SL6'eren. Det er mindre end min Elves, men spiller lidt ind i at den er mere stabil og mindre responsiv. Hvad vejer den så? En medium står opgivet til 840 gram uden maling. Jeg har set en medium bliver vejet til lige under 900 gram, hvilket er ret solidt. Forgaffel er omkring 430 gram, så det giver mulighed for at lave et nogenlunde samlet produkt når det kommer til vægt. Og partytricket er at det lader til at man kan få speciallakeret cyklen direkte fra fabrikken, til en fornuftig pris. Og i modsætning til Elves, så virker det som om de har ret mange muligheder, og ikke nødvendigvis er begrænset af skabeloner. Udseendet deler nok vandene en anelse, men jeg synes egentlig den ser ret cool ud. Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om bumpet på skrårøret, og Quick Pro er jeg ikke fan af. Giv mig et Quick på skrårøret, så kører vi. Og så er der prisen. 2000 dollars og 200 dollars ekstra hvis der skal deres styr med. Det er til den høje ende, men det virker også som om man får meget for pengene. En aerocykel med en vægt på omkring 900 gram er bestemt godkendt?
-
Som med alt andet i livet så handler det vel om at indgå et kompromis I begge kan leve med? Du er, uden at træde dig over tæerne, måske ikke den mest konfliktsøgende person jeg kender, og dermed er det lettere for dig at bøje dig. Nu kender jeg ikke ham, og ved ikke om han er typen der skal have kontrol, men man kunne da sagtens forestille sig at I skiftedes til at bestemme hvordan der skal køres. Dog vil jeg godt satse på, at han selv i træningerne du har bestemt, enten ikke kører med samme indsats som du ønsker han skal, eller at han undervejs overtager træningen. Så du skal nok forberede dig på at han ikke er villig til at tilpasse træningen til dine ønsker. Det kan også være jeg tager helt fejl, og han egentlig bare har gået og ventet på at du ville tage lidt mere styring i træningen. Who knows - du finder først ud af det ved at gøre det. Og jeg ville ikke spørge eller fremlægge en stor plan eller noget, jeg tror bare jeg ville sige næste gang I skal ud og træne: jeg vil gerne køre 2x20 minutter SS intervaller på den og den rute, og så se hvordan han reagerer.
-
By Gregers TF · Posted
Spørgsmål til MOLLOPOLET lidt længere nede. Jeg lavede et par Wall-sits i går. Ret flad i benene i dag men kørte jo også forinden spurter og fik sovet under 6 timer. Totalt kikset dag på arbejde med både voldsom regn (skodder klistrer til perron og er svære at få væk) og elevator i udu på alle tre stationer -> slæbe affald til skralderummene. Og der er pisse meget skrald efter weekendens “perronfester”. 3-4 skoleklasser der tog ophold på pis og sniotklatter der skulle vaskes væk, som det sidste på stationen. Ergo måtte jeg trille tommelfingre indtil de tog med toget, så jeg kunne komme til. Det var dråben, så jeg måtte droppe frokosten. Ikke helt hjerneklar mand med rollator skulle flere gang op og ned af trapper, og røg hver gang mere eller mindre på røven og fik også smadret brillerne. Og som noget af det sidste, så ligger der en stor blød lort delvist indfiltret i toiletpapir. Nå. Det bliver med garanti bedre i morgen. Men spørgsmålet. Nok mest til cykelfolket, men måske også generelt: I al den tid jeg har cyklet med kollegaen, har han 100% styret hvordan vi skulle køre. Var han i humør til at køre stille, gjorde vi det. Ville han køre sig i hegnet, så blev det sådan. Ville han indhente en cykelrytter foran, så gjorde vi det. Give den gas på en bakke - så måtte jeg klemme ballerne sammen og følge med. Turen længde var også hans valg. Indtil sidste/forrige år har jeg kørt hurtige end ham - før i tiden meget. Men efter han er gået på Zwift om vinteren, så kører han som da jeg kørte bedst, og jeg er blevet gammel. Jeg kunne svært godt tænke mig, at vi byttede roller, så det nu er langsomme mig, der styrer hvordan vi kører. Hans snit ligger ca 3 km/t over mit. Watt-snit er 30 watt bedre og NP 40-50. I spurterne er han 200-300 w foran. Han har altså nu så stort overskud, at han umuligt kan blive presset af hvad jeg evt kan finde på. I mit hoved er det kun er fair, at han efter 10? års suveræn bestemmen, nu tilpasser sig og “betaler tilbage”. Turens længde skal han selvfølgelig stadig bestemme, da han har familie at passe. Hvis han har meldt ud at han gerne vil køre zone 2, så er jeg selvfølgelig klar på det - bare jeg så ved det og så kan fyre den af en anden dag, eller lige nappe et par intervaller på diget først. Er jeg urimelig og går for meget op i milemeterdemokrati? Eller kan jeg godt tillade mig at “forlange” at vi bytter roller? Hvis han bare kørte hurtigt, så kunne jeg sætte mig hjul. Men vi snøvler rundt og hvis jeg prøver at presser farten, så holder han sin egen og falder langt, langt bagud. Da jeg kørte hurtigere end ham, havde jeg I N T E T problem i det. Men nu irriterer det mig faktisk en del. Men er jeg urimelig, så må jeg jo arbejde med det. -
Det er nok meget fornuftigt med noget kort og hårdt på programmet igen. Og bestemt også noget der er væsentlig kortere end disse 4x6 minutter på 340 watt og 2 minutters pause i mellem. En blød start :) Der opstod dog en mulighed for at komme ud på en længere tur, så den greb jeg uden at tøve. De her Strava grafer ser godt nok dødsyge ud, men turen var fantastisk :) Jeg havde 6 timer og cirka 30 minutters køretid mens jeg var afsted i samlet 7 timer og 30 minutter. Havde fået fyldt lige rigeligt med væske på, så der var næsten lige så mange tissepauser de første to timer, som når jeg kører med pensionisterne :) Vejrudsigten havde sagt 21 grader og sol, så jeg havde planlagt at smide de løse ben, når solen kom frem, det skete dog aldrig og temperaturen lå på 14 grader det meste af dagen. Jeg fik endda en kort regnskylle ude omkring vadehavet. De første 4 og en halv time blev kørt rimelig stabilt med 190ish watt, men efter et kort ophold i Ribe, hvor jeg fik set nærmere på domkirken, så fik jeg vinden i ryggen og var også blevet lidt rastløs, så jeg ville se om jeg kunne holde kæden stram hjemover, hvilket resulterede i halvanden times kørsel med 270 watt i snit og en gennemsnitsfart på 37 kilometer i timen. Det føltes godt at have den slags overskud efter så mange kilometer. Skøn tur, som jeg håber der kan blive plads til flere af i år :)
-
Et andet dilemma er i øvrigt opstået, for midt juni skal jeg bikefittes. Det var jo tanken at det skulle være på Elves cyklen, men hvis jeg alligevel ender med at skyde den af, så er det måske spildte kræfter? Jeg kunne også gøre det på en af de andre cykler, for under alle omstændigheder skal bikefittet gennemføres. For jeg kan bruge det til at finde ud af hvilken størrelse cykel og frempindslængde der er optimal for mig ved næste cykel, men også for at få lavet nogle justeringer her og nu til min position som jeg kan føre over til den nye.
-
-
-
Recent Status Updates
-
14. november: Løb på løbebånd i SATS Parken. Ingen stats.· 0 replies
19. november: 7 km inkl. warm-up på løbebånd i SATS Parken i 41:57
22. november: 6,2 km på løbebånd i SATS Parken, heraf 6 km inkl. warm-up i 35:20.
25. november: 6 km på løbebånd i SATS Glostrup. Ingen stats
27. november: 7,2 km løb på løbebånd i SATS Parken. Heraf 7 km inkl. warm-up i 39:58. Maxpuls 175. Vægt bagefter 80,3 kg.
-