Det lyder indtil videre rigtig godt i forhold til atrieflimren. Det har været spændende at læse de forskellige inputs her i loggen. Det minder mig om at jeg cyklede med en serber, som tidligere havde cyklet rigtig meget, men næsten var stoppet helt med at cykle, da han oplevede det, som jeg nu tror må have været atrieflimren. Noget andet så præsenterede facebook mig for nylig for Posemandens side, hvor han har nogle farverige løbsberetninger. Der var blandt andet en beretning om et 24 timers løb på bane i Barcelona, hvor selv jeg synes det lyder på grænsen til vanvid med så ensformigt terræn :)

Squat i morges inden 7 Paused squat 4x3x102,5

Lange arbejdsdage denne uge. Lander efter 18 alle dage lige for tiden. Mindre optimalt   Træning igår (Uge 1, dag 2 pres) Closegrip benchpres med stop 4x5x105   Spoto press 3x4x102,5   Barbell overhead pres 1x8x52,5 2x8x55

Forsøget fortsætter. Laver fortsat noget hver dag, der får pulsen lidt op (ud over hundeturene). Efter en morgenløbetur og en hektisk cykeltur i morgentrafikken til kontoret tirsdag var pulsen lidt forhøjet en times tid efter, men ellers har der ikke været optræk til flimren overhovedet. Da jeg lå vandret på sofaen og så en film i går aftes, lå pulsen og rodede rundt på 37-39. Og for at det ikke skal være løgn, er mit blodtryk også lige, hvor det skal være. Måske skal det gamle, fortykkede sportshjerte bare fodres med en smule pulstræning hver dag - eller næsten hver dag - for at være mæt og holde sig i ro? Så kommer jeg i selskab med de arter af hajer, der skal holde sig i bevægelse konstant for at overleve  Det ville så i givet fald ikke være noget problem, tværtimod, det ville nærmest være en ønskesituation. Og når nu jeg alligevel er i gang, banker jeg rusten af ved at variere træningen lidt. I går var det 12 minutter 30/20/10-intervaller, den anden dag var det 500 meter/500 meter osv. Formen tillader jo kun, at jeg lige markerer, men det er altså rart at få rørt benene, og jeg har heldigvis mange gode, gamle tricks i værktøjskassen. Det eneste, jeg ikke kaster mig over, er de lange, seje ture på mange kilometer.  

Alt for meget bentræning (men det var sjovt), før en lang snakkepause og så skulder og underarme. Jeg føles slidt og mit body battery ligger også og roder på 5, så nu et par træningsfri dage. Efter weekendens ædegilde i det jyske, var vægten i morges nede på 90,0. Som vanligt er det pisse irriterende, for det ses på den ufede måde på vommen. Til gengæld ser mullerne virkelig meget bedre ud, med de 2 kg ekstra.  Snakkene, når jeg får en hurtig sludder med lokoførerne når vi mødes ude på stationerne, begynder at ændre sig fra “vi ses jo nok igen”, til at vi siger pænt farvel    Især nummer 2 https://www.instagram.com/reel/DOzu_a7EnCX/?igsh=MTZxb3ZqbXgzajlocA==