Tak for det. Der er faktisk også flere, der har ulejliget sig med at finde mig på mail eller messenger og har sendt flinke beskeder, så fænomenet er ikke så ukendt, som man skulle tro. Nu er det en del uger siden, jeg skrev teksten, og som nævnt længere oppe i tråden er jeg jo siden kommet på sporet af, at jeg måske kan 'holde trit' med det arytmiske hjerte ved - paradoksalt nok - at trykke lidt på gaspedalen, hvad angår træning. Og efter weekenden holder det stadig stik. De seneste fire uger har jeg vist kun haft tre runder med deciderede anfald, hvor det har været ubehageligt hen over nogle timer. De meget lange løbeture har jeg ikke tænkt mig at genoptage, men takket være de varierede, kortere løbeture er jeg vist jodlet forbi den fornuftige form, jeg havde lige før brokoperationen. Så den lettere defensive udgang på kronikteksten holder i virkeligheden ikke længere. Lørdag løb jeg 10 km med 4 x 1000 meter med hævet tempo undervejs. Og søndag løb jeg for sjovs skyld en 12 minutter coopertest undervejs på en 6 km-tur. På nær 10 meter landede den på 2400 meter, og selv om det ikke sætter nye rekorder, så er det faktisk helt i orden, omstændighederne taget i betragtning. Ud fra devisen 'If it ain't broke don't fix it' fortsætter jeg med løbeture på under 10 km og med masser af variation. Jeg har slet ingen betænkeligheder ved at presse pulsen og finder egentlig træningen meget underholdende for tiden. Og så får jeg hele tiden nye spørgsmål på blokken til hjertelægen på torsdag 

Åhhh nej men der er meget i omløb. Rigtig god bedring til dig også Gregers

X 3 og dejligt, at vi har fået lov til at følge med inside her + fortsat god bedring med det 

Godt jeg hele tiden har været i god tid. Da jeg var ved at være færdig med at skille skabene ad - klokken er nok 16:30 - skal jeg på potten. Nogenlunde hurtigt Og igen efter et par minutter og ås igen. Nu lignede det 100% tarmtømningen, inden jeg skulle have et kamera op bagi. Det stilnede af og jeg lagde mig på sengen. Gal, jeg blev skidt - lidt et kort øjeblik overvejede jeg om det var pacemakeren i ICD´en der holdt mig oppe, for pulsen gik helt i bund. Gik op for at drikke noget vand. 30 sekunder senere ørler jeg, som jeg sjældent har gjort det før. Og sådan fortsatte det skiftevis frem til kl 02, hvor jeg efterhånden er tom for væske (gik fra 90,0 kg efter toiletbesøg nr 3 til 87,4 kg). Jeg drikker en slurk vand eller tre, når jeg er oppe og fra 2 til 5 går det fint - så skal det ud af begge ender igen. Men det var så også sidste gang. Morgenpulsen, der normalt ligger omkring 43, var over 80. Og jeg her været træt som een i H og klodset hele dagen. Så ikke den fedeste dag at pakke sammen i, men trods alt bedre, end at det var på flyttedagen eller i de første dage i LIDL. Nu prøve at få sovet bedre end i går - der gik mit body battery fra 27 til 5 i løbet af natten  

Jeg kan kun være enig - en fornøjelse at læse.