Jeg er lidt min egen værste fjende. Jeg er "født med" en uro, der gør at jeg "konstant" befinder mig på ydersiden af min egentlige komfortzone. Jeg kommer desværre meget hurtigt til at kede mig, og selv om bægeret er fyldt, så gør rastløsheden at jeg kaster mig ud i nye udfordringer. På sin vis er det tildels det der gør og har gjort mig til den jeg er. Det er så også det der har udfordret mig både fysisk og mentalt (på den dårlige måde) en del gange i løbet af livet. Men jeg tror ikke det er noget jeg kan slukke for Uundgåeligt kommer man jo til at se lidt til andra karakteristika i familien. Og selv om jeg er meget anderledes end mine søskende, er jeg tilgengæld på mange områder en tro kopi af min mors tvilling (som desværre heller ikke lever mere).  Fed krabbe fangst! Det er virkelig genialt at du/i havde mod på at kaste jer over det båd projekt. Jeg tænker at den tid du har fået sammen med din far på den måde, er helt uvurderling! 

Ja, der er ingen tvivl om, at du har haft en høj stress-faktor, gennem efterhånden mange år. Jeg har bestemt også stor respekt for alt det, du kan overkomme.  Jeg sendte dig en tanke i går, da vi landedee 18 kg krabbekløer. Det var virkelig vildt.   

Jeg kan huske, at vi snakkede om Aurus før i tiden. Det system drev godt nok mange til vanvid. Reis Ud (eller som vi sagde på AU: Rejs Ud, og bliv væk!) var en smule bedre, men det var ikke meget. 

Tak søde du og ja det går den rigtige vej. Senest er det stedet, hvor jeg havde drop, som har gjort ondt og været træls men har det netto meget, meget bedre   En ting som er blevet ved med at pusle mig er den voldsomme afmagt jeg følte natten til torsdag i sidste uge. Både onsdag eftermiddag og torsdag morgen kæmpede jeg og insisterede på først CT og senere torsdag på, at jeg ikke var klar til at blive løsladt. Der midt om natten burde jeg have insisteret på at få målt mit blodtryk og på at få mere væske, hurtigere. Jeg havde den her følelse af at give op og (ligesom i Nepal 2017 i 6000 meters højde) at mine chakraer bare lukkede ned og at jeg ligesom bare overgav mig til det. I går slog det mig så, at jeg måske skal huske at bruge det positivt = at jeg i stand til at finde fred og ro og accept og en dag glide videre til Njanglilima (eller hvad det nu hedder) med et “come what may” mindset. Og indtil da bare huske at nyde livet og være taknemmelig hver dag   Anyhow i går skønt benstyrke pas. Til morgen en enkelt kop filterkaffe. Tællere i det hele taget ret nulstillede (bortset fra alkohol) men den helt store forskel, at slik måske bare er et par stykker, chokolade en enkelt bar og i går lidt “Orkestret” på DR. Faldt i søvn men behøver ikke binge en masse i aften, eller morgen af den grund.  Morgenvægt 53.5 mod 52.6 i går = bekræfter min oplevelse af, at det har været svært at komme i gang med at spise nok ovenpå sidste uge.  Nå nærmer mig Gødstrup. Dejlig dag og snart weekend til boardet  

Åhhh nej Gregers. Ikke flere MOL besvimelser. Take Care!!! Også selvom, at jeg ved, at det er en åndssvag ting at skrive.  Stay strong