-
-
Who's Online 3 Members, 0 Anonymous, 37 Guests (See full list)
-
Nyeste Emner
-
-
Nyeste indlæg
-
Søndag blev til en offdag. Jeg var træt både fysisk og mentalt. Jeg fik hovedpine, begyndte at nyse, og var generelt tung i kroppen. Jeg ved godt at årstiden kalder på forkølelse og sygdom, men det er også meget tydelige tegn for mig på at der er for meget der sker omkring mig. Så en tiltrængt hviledag, hvor jeg i stedet for tog til Fields for at købe julegaver til ungerne, og gå rundt og kigge blazere og en pæn frakke. Jeg havde forelsket mig i en grøn blazer fra Ralph Lauren der var på tilbud til 1600,- på Zalando Lounge - desværre var jeg for langsom, og den er nu ikke til at finde. Men det vækkede et ønske om at få en mørkegrøn jakke der bliver lidt mere fitted i sit udtryk og dermed passer bedre til min fysik. Fik prøvet lidt forskelligt i går, og er endt på enten en blazer fra Sand eller Tiger of Sweden - tal om modpoler. Da jeg kom hjem, havde den ældste fået diarre og var helt tyndslidt bagi, og generelt var familien godt trætte.
-
Fredag drog jeg mod København for at have teamdag i Industriens Hus. Super hyggeligt, om end lidt underligt at være med til det når jeg reelt set kun er med 2 måneder endnu. Anyways, der var meget omkring hvordan vi klarer den her på den korte bane og de projekter der ligger ift. at få den ene virksomheds content over og leve i den nye virksomhed. Det rigtig spændende er at der i den nye virksomhed er en marketingmedarbejder der skal på barsel lige før sommerferien........Måske den dør ikke er helt lukket alligevel. Ingen træning - det var hovedet ikke til. Lørdag derimod, lidt trætte ben, og 3 timer på hjemmetræneren. Havde egentlig planlagt at køre 3x30 minutters tempo intervaller, men det blev ændret til AT intervaller. Valgte at køre London PRL Half ruten, som har en stigning der tog lige over 9 minutter at køre opad ved AT, og den kom 4 gange på ruten. Første tur havde jeg ikke ændret planen endnu, så der endte jeg på 233 watt i 10,5 minut. Anden tur endte på 276 watt. Tredje tur endte på 275 watt. Fjerde tur endte på 297 watt. Der trådte jeg bare med hvad jeg havde. Mellem hver opkørsel havde jeg så et længere stykke hvor jeg kunne holde Z2. Herefter kørte jeg over i et andet univers i en pacergruppe, og rundede de 3 timer. I alt 3 timer og 1 minut, 191 watt i snit. Nedenstående graf er fra PRL Half intervallerne:
-
Torsdag havde jeg to samtaler, så relativt presset dag. Begge samtaler gik fantastisk, det ene fik jeg dog afslag på dagen efter. De havde kandidater der havde mere erfaring ift. den specifikke rolle, så det er svært at konkurrere på. Jeg fik til gengæld en mega fed feedback, og både ansættende leder og HR havde fået så godt et indtryk af mig, at de gerne ville se mig i en anden rolle når de i fremtiden åbner for den. De er der dog ikke endnu. Derfor blev træningen også komprimeret til den helt store guldmedalje. En time, hvor jeg valgte at køre et løb. Hang på hele vejen rundt, men var for smadret til spurten. Grafikken nedenunder er fra løbet - blev trods alt 15 ud af 30. I alt 1 time med 194 watt i snit.
-
By Bjergtrold · Posted
Træning d 22.11 Yoga Dejlig Bikram yoga 90 minutter Styrke Benstyrke Derudover en masse hygge snak Træning d 23.11 Yoga Dejlig Bikram men på havnen kl 14. Jeg havde et naivt håb om, at jeg så kunne nå en masse arbejde i løbet af formiddagen men blev bare til soven længe og facetime med bjergtrold C. Videre til Styrke Overkrops pas Ind imellem en masse skridt og var også lige på apoteket for at hente ny dosis Elvanse = 20 mg. Doseringen gange 2 fungerer rigtig godt og de 30 mg føltes bedre end 40. Ja så nu prøver jeg en endnu lavere dosis. Ovenpå meget tidligt op og en masse arbejde inden yoga. Ja der var jeg lige ved at falde helt hen i shavasana ved 11 tiden og føler mig også lidt mere sulten. Omvendt føles mave bedre og ja hvis det her sikrer bare en nogenlunde god samling af hjernen + god søvn, så er meget vundet Nu benstyrke og så hjem til samtale med hormon ekspert på video fra USA. Coach P er altid sød til at sige, at jeg har et højt bundniveau hvad træning angår og det også i de travle uger, hvor det er sværere for mig at få presset træning ind. Ja og alligevel så er det bare ikke godt for min hjerne og træningsmoral når der pludselig går 4 dage uden træning, som fx i sidste uge. Desuden så vil det ofte også afspejle, at jeg har været alt for hængt op på arbejde og slet ikke har haft 2 min for mig selv. Ofte er jeg jo optimistisk om morgenen og vil hellere et kvalitets eftermiddags/aften pas. Ja og når det så bliver eftermiddag, så er jeg bare alt for træt. Og derudover, så er der jo dage, hvor jeg på forhånd kan sige, at jeg intet kommer til at nå pga arrangementer. I sidste uge havde jeg faktisk indlogeret mig på dejligt hotel i Herning med både pool og træningscenter. Ja og så var jeg alligevel for træt fredag morgen. Har derfor meldt ud til Peter, at jeg vil prioritere at nå bare lidt bevægelse hver dag. Ideelt skal det starte i morgen tidlig. Stats: Alkohol dag 91, kaffe dag 7, slik dag 1, chokolade dag 1. Jeg har virkelig ikke set meget fjernsyn på det seneste = super positivt i forhold til, at jeg så har fået ordnet nogle andre gode ting, som fx oprydning i tøjskabe fredag aften. Og det er også primært i toget, at scrolle er et problem. Men samtidigt, så er det ofte der, at jeg får udvekslet sjove memes med Spinderella og Betty Boop, så den der vil jeg ikke undvære. Lydbog eller arbejde ville nok være godt noget af tiden. Slik og chokolade følger nogle gange uværgeligt med, at jeg har for travlt på job, misser måltider og så synes, at jeg skal gøre lidt ekstra for at holde vægten. Men, men der bliver ikke bygget store muskler ud af vingummi og min hjerne har mere brug for kylling frem for chokolade. Ja så nu prøver jeg lige at se, om ikke godt, at jeg kunne få slik/ chokolade tællere op på mere end 1,2 og 3. Ja og så kan dagens sang jo kun være denne = lige så meget en fantastisk ørehænger, som alle Robyns andre sange. https://www.youtube.com/watch?v=vitil9qMN6A Nå legday kalder på mig. Stay strong og god uge derude -
Ja, så prøver jeg igen. Var lige uheldig, at alt det jeg havde skrevet i sidste uge åbenbart ramlede sammen med nedbruddet af diverse hjemmesider, så det ikke blev gemt og forsvandt... Godt det ikke var vigtigere... tænker, der er andre, der har været hårdere ramt... har noter til nogle af dagene...hukommelsen og fantasien må klare resten..og jeg må fortsat lære at prioritere at opdatere hyppigere.. Torsdag d. 13. november 2025 - Dag 16 post.op. knæ Knæ-øvelser + cykeltur + det løse... Er disse dage bl.a. blevet lidt klogere/opdateret mht Mikrobiomet i tarmen og på huden - og sammenhængen med kroniske tarmsygdomme, allergiske hudlidelser, adfærd og psykisk påvirkning. Med eksempler og samarbejde med/skelen til både humane og veterinære forskningsresultater. Der forskes meget heri - det er komplekst - og der er stadig meget at finde ud af, men også opløftende mht at, der kan hjælpes på "nye" måder - både nu og på sigt. Når der er bedre forståelse for hvordan krop og mikrobiomet hænger sammen og påvirker hinanden, kan der bedre forebygges og reguleres mere hensigtsmæssigt. Dertil lidt konkret om FMT (faecal microbial transplantation) - mest til dyr - samt lidt hjælp til, hvad man skal være opmærksom på, når der skal findes rundt i og brug af "pro-, pre- og synbiotika" samt kost. Store emner. Fredag d. 14. november 2025 - Dag 17 post.op. knæ Morgenknæ-øvelser. Cb program (- yoga). Prøvede Step down 2x10 Er ikke helt sikker på, at det er en god øvelse for mig endnu.. Er blevet bedre til at kunne stå på et ben. Det er stadig ej godt at stå på hælende og løfte tæerne. Cykeltur i Vigerslevparken med en lille sløjfe i Valbyparken på den anden side af Køgevejen. Stadig i relativt roligt tempo - føles dog dejligt med cykling, frisk luft og bliver glad af de smukke farvestrålende træer. Efter madlavning føles benet lidt stift - så ro på... is og lidt udstræk. Hviler stadig meget med benet oppe, men fornemmer fremskridt, selvom knæet stadig føles mere skrøbeligt end jeg havde forventet... og synes om.. Lørdag d. 15. november 2025 - Dag 18 post.op. knæ Kajakroning 12 km, kunne selv bære kajakken op fra vandet :-) Bedre i knæet. Knæ-øvelser medium program aften. Knæet bliver let irriteret af det lidt jeg står op under madlavningen, selvom det kun er kort tid af gangen. Madlavning med yngste sønnike - hyggeligt - vi får det gjort alt for sjældent sammen. Så filmen "The Devils Climb" med Alex Honnold og Tommy Caldwell - Efter opvarmningen med ca 3500 km's cykling, lidt vandring gennem uvejsomt terræn og så lige en giga klatreudfordring... Flotte, flotte naturbilleder og en lille historie om venskab, om at rumme hinanden og at komme ovenpå igen efter skader. (selvom det også kan give tilbagefald at gå FOR hurtigt frem) Jeg er meget imponeret af andres "come back" efter alvorligere skader. Inspirerende.
-
-
-
Recent Status Updates
-
14. november: Løb på løbebånd i SATS Parken. Ingen stats.· 0 replies
19. november: 7 km inkl. warm-up på løbebånd i SATS Parken i 41:57
22. november: 6,2 km på løbebånd i SATS Parken, heraf 6 km inkl. warm-up i 35:20.
25. november: 6 km på løbebånd i SATS Glostrup. Ingen stats
27. november: 7,2 km løb på løbebånd i SATS Parken. Heraf 7 km inkl. warm-up i 39:58. Maxpuls 175. Vægt bagefter 80,3 kg.
-
