Det blev ikke til træning i går, mit hoved var der slet ikke. Det blev så til en god telefonsamtale med godsejeren om forskellige vinkler og tilgange, der bestemt hjalp på humøret. I grove træk har jeg jo fået at vide at de gerne vil ansætte mig det nye sted, når min kontrakt udløber 1. december. I går kom der så en anden slags melding, om at jeg kun skal med videre, hvis en af de to der lige nu er fraværende ikke kommer retur. Lidt en anden melding end det jeg ellers havde hørt. Så ærlig talt lidt forvirret.  Jeg har valgt at parkere den for nu - det nytter ikke noget at jeg bliver ved med at grave i det, og forvente svar. De kender min situation. Derimod skal jeg have aktiveret netværk, ansøgninger og andet, så jeg forhåbentlig kan nå at lande et job til 1. december, om end jeg er sent ude.  I dag kom jeg dog også på cyklen og fik kørt 4x5 minutters intervaller med omkring de 260 watt i snit, uden antydning af smerte, irritation eller noget. Det sidste interval valgte jeg endda et skyde lidt mere til den og lå lige på den anden side af 300 watt i de 5 minutter.  Men under alle omstændigheder bare en mega fed fornemmelse at få lov til at presse mere på i træningen. Det skal ikke være hverdag, men bestemt et godt tegn. Generelt er jeg utrolig lidt generet af min operation her 15 dage efter. Det er faktisk gået overraskende hurtigt med at føle mig "normal" igen. Der er stadig noget gener og smerter, men jeg er et helt andet sted end starten af sidste uge. 

Bortvist leder, alligevel? Det må have affødt en del snakken i krogene! 

Nuldag igen. Ex-kollega med frue som forbi til en kop kaffe og med min bil, så jeg kan få den på værksted og ordnet køleren, inden jeg skal bruge den på Møn. De har jo fået deres nye bil og skal ikke bruge den mere. Nærmeste leder på arbejdet blev bortvist i fredags. I dag kom bl. a. distriktschefen forbi til orienterende møde. Han sagde at jeg var velkommen tilbage, hvis det nye arbejde ikke var noget alligevel. Og hvis jeg var ked af at møde tidligt, så fandt vi også en løsning på det. Det er en rar viden at have, hvis noget skulle gå galt. Jeg har desværre vagt i den kommende weekend men har så fri de næste to dage. Så det skulle jeg da gerne få trænet lidt. Og begynde at smide ting ud - der må være en del cykelting, som jeg ikke skal bruge mere. Nok ikke helt forkert…. https://www.instagram.com/reel/DKX0RMCyj0t/?igsh=MWtkMGF0NG82djkwZg==

Det får mig til at tænke på Mitchell & Webb: I'm a brain surgeon https://youtu.be/THNPmhBl-8I?si=9ceG7Y27FFe2ZlDE

tak søde du. Og ja i "gamle dage" ville jeg, med min ubehandlede ADHD, have haft meget svært ved ikke at træne i 4 dage. Det forstår jeg meget bedre nu. Ja for havde brug for træningen til at tanke dopamin og nogenlunde kunne holde ud at være i verden. Det som kunne ligne træningsdisciplin, var derfor ofte en desperat jagt på hjernero og ikke nødvendigvis særlig sundt. Noget af det, som særligt forløbet hos Peter Lagermann har lært mig, er jo at mit velvære og min form i langt højere grad afhænger af gode vaner; søvn, nærende måltider,  NEAT (Non Excercise Activity Thermogenesis) og ja, som du også er inde på, tanken skridt, hvor jeg altid går efter at ramme et gennemsnit på 10.000 skridt dagligt. Nogle gange kræver det lidt kreativitet som at trække cyklen hjem fra stationen. Eller som fx i søndags, hvor jeg cyklede ud til Skejby for at blive vaccineret og så trak cyklen det meste af vejen hjem. Og også tilsyneladende simple "ting" som accept og taknemmelighed. Ja det bidrager jo også til følelsen af, at alt er ok og at det nok skal gå. Og så utvivlsomt den støtte min hjerne får med medicinen  nu, som gør det tusind gange lettere ikke at lande i 1000 daglige kaninhuller. Er jeg blevet en zombie, ligeglad, som nogle beskriver det at være på medicin?? Well vil tusind gange hellere have det liv jeg har nu, frem for de mange, mange år op til min diagnose.  Søndag endte jeg faktisk med at arbejde i en del timer, for må bare erkende, at jeg har brug for en del uforstyrrethed for at kunne få nogle af de svære ting fra hånden. Havde så en plan om styrketræning hjemme efter vaccination men var (ikke overraskende) helt smadret og endte bare i sofaen med mere tv  serie og også til for sent. Ja og det trods alle gode intentioner. Nå Rom blev ikke bygget på en dag og i går lykkedes det mig at stoppe serie hygge 20.15 som aftalt med mig selv. Så ringede en kollega og det blev alligevel for sent inden jeg sov. Lykkedes heldigvis inden da med at nå til  Yoga 90 minutters skøn Bikram. Var ellers virkelig træt og stadig lidt vaccinationsmærket i toget på vejen hjem men var bare så godt. Håber at kunne lykkes igen i dag.  Stats: Alkohol dag 50, kaffe dag 32, slik dag 2 (inhalerede salte piratos ovenpå vaccination), chokolade dag 2 (skal bare ikke have det i huset), streaming dag 1 (håber jeg)  Stay strong derude og god efterårsferien til boardet NB apropos atriefimmer diskussionen i forbindelse med udholdenhedssport, så er det vist ret solid og gammel viden blandt hjertelæger. Var jo kortvarigt kæreste med en kardiolog for mange år siden og til min phd fest havde han i hvert fald travlt med at belære mine venner og veninder om ovenstående. De fleste af dem var jo træningstosser med mountainbike, tri, løb mv mv. Ja så det var faktisk ret kikset og vores forhold gled også ud i sandet kort efter og sikkert også af mange andre gode grunde. Dog også mange andre fordele ved træning og jeg tænker absolut også, at jeg møder mange patienter med uopdaget atrieflimren, som nok bare ikke går til læge og som i øvrigt har mange andre livsstilssygdomme og fx et højt alkoholindtag. Nå det var bare lige en anekdote fra en fjern fortid