Martin G

Det synes jeg heller ikke, at jeg siger, at du ikke gør? Den første paragraf var bare mere eksistentielle overvejelser end, at de var møntet på dig.. Den anden og tredje paragraf synes jeg egentligt giver mit syn på din splittelse ganske godt:

Synes da netop, at hvis man er selvforsynende med lykke, så er man bedre egnet til et sundt forhold - et nært venskab med benefits. Hvad er der ærligt talt i vejen med at have det for godt? En partner kan ligesåvel som en selv jo være interesseret i et samarbejde om noget fælles, noget godt, men med ansvar for eget liv - at være selvstændig og tildels uafhængig gør ikke en i stand til ikke at indgå i forhold og sågar stifte familie, hvis man også har egenskaberne til samarbejde og nærvær. Det at nogen skulle være forpligtede til at date og lede efter en kæreste er også noget, som jeg ser som fjollet for en som dig. Med mindre, at man har meget travlt med at få børn og familie, så er der vel ingen grund til at lave andet end at hygge sig. Smage på livet, og tage forholdene der dukker op og som er interessante nok. Der er nogen der siger. at de bedste forhold dukker op, når man stopper med at lede efter dem.. Hvad ved jeg, jeg er stadig ung og dum