Retchen

Medlemmer
  • Posts

    780
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    3

Everything posted by Retchen

  1. Du kan sagtens tage på i vægt, du spiser bare ikke nok :-) Hvad spiser du i løbet af en almindelig dag (inkl. mængder)?
  2. Ja, hvis du er i kalorieunderskud, vil den forsvinde med tiden. Hvor lang tid det tager, kommer selvfølgelig an på størrelsen af kalorieunderskuddet.
  3. Din ølmave forsvinder, hvis du samlet set over en vis periode spiser mindre end du forbrænder. Ud fra dit indlæg er det umuligt at svare på, om det er tilfældet. Hvis maven ikke bliver mindre, spiser du for meget. Hvis den skrumper, gør du det rigtigt.
  4. Dagens træning overstået! Først en times step og derefter mit styrkeprogram. Boo-yah! Så det var uge 1 af programmet, og det kører rigtig fint. Er glad for at være startet stille og roligt ud, så jeg også har mulighed for lige at få teknikken på plads igen efter min lange pause. :) Næste træning bliver først på mandag, da jeg er fuldt booket resten af denne uge.
  5. I er meget velkomne til at diskutere dette, hvis I gider - jeg er meget interesseret.. :D
  6. Jeg har set maxer.dk's instruktionsvideo i begge varianter, og nej, forskellene er ikke store. Men rumænsk falder mig mere naturligt, fordi jeg har svært ved at holde ryggen ret, når jeg skal bøje mere i benene (kombination af svajryggethed og manglende smidighed, tror jeg).
  7. Næste træning blev først i dag, fordi jeg har haft så onde doms, at jeg knap har kunnet gå. I dag kunne jeg stadig mærke sidste træning, men jeg ville ikke trække den længere. Det blev til en knap så dyb og flot squat som sidst, fordi det strammede max når jeg nåede vandret, men ellers var det fin træning. Efter planen er der step i morgen aften og step + næste styrkepas på onsdag. Nåh ja, så er jeg gået i gang med at øve mig i rumænsk dødløft frem for konventionel. Det kræver øvelse, men jeg kan allerede bedre lide dén version :)
  8. I er nu søde! Jeg supersætter, når det er muligt, typisk i mindre øvelser. Og ellers gør jeg mig til for de mænd, der holder pause mellem deres sæt.
  9. Det kan godt være, at dit basalstofskifte er på 1700, men du forbrænder jo mere end det i og med at du ikke bare ligger i sengen hele dagen. :) Hvis du prøver at sætte en normal dag ind i denne beregner: http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/sundhed_generelt/beregn_dit_energiforbrug/ og derefter trækker 500 fra dit totale energiforbrug, er det helt fint. 1700 kcal er nok ikke helt ved siden af. :) I takt med at du bliver mindre, skal du selvfølgelig også spise mindre for fortsat at tabe dig, så det skal du lige være opmærksom på, og måske lave en ny beregning efter nogle kg. :) Skåret helt ind til benet er det ligegyldigt for dit vægttab, hvordan du fordeler dine kcal på protein, kulhydrat og fedt. Men dels har du brug for alle tre ting, og dels er der stor forskel på, hvor meget de forskellige ting mætter. Hvis man gerne vil holde igen med kcal er det en god idé at spise forholdsvis mange proteiner, fordi de mætter mere end kulhydrater. Samtidig vil en proteinrig kost kombineret med styrketræning betyde, at du taber fedt frem for muskler, og det er selvfølgelig at foretrække (men det kan ikke undgås, at du også taber lidt muskler). Hvis du går efter at få ca. 1,5 g protein dagligt pr. kg du vejer, er det ikke helt hen i vejret. :)
  10. Kom til pilates i går.. Det bliver jeg aldrig fan af og vil hellere forsøge at få det hele til at passe med et yoga hold en gang om ugen. Det kan jeg noget bedre lide, og da min smidighed er lig 0, er det også tiltrængt! MEN i dag var jeg så til step, som jeg aldrig holder op med at være fan af! Derefter første dag i styrketræningsprogrammet, og det var SKØNT! Step er lang og hård opvarmning, må man sige, men det gav også pote, i og med at jeg squattede dybere end nogensinde før med vægt på, tror jeg. Det er ikke sikkert, kombinationen af 1 times step efterfulgt at squat er særlig god, når jeg skal have flere kg på, da jeg da er lidt shaky i benene efter sådan en time, men det må jeg se på. Min dødløft er helt ad helvede til.. Jeg har aldrig været skide god til det, tror ikke min krop er skruet rigtigt sammen til det, eller også er det den manglende smidighed, der kicker ind.. Overvejer at gå over til en anden dødløftvariant end konventionel, men har ikke lige tid til at sætte mig ind i forskelle og teknikker før måske i weekenden. Næste træning bliver enten fredag aften eller lørdag formiddag. It's great to be back!
  11. Ud fra din vægt/højde vil du tabe dig i et ganske fint - og sundt!! - tempo ved at spise mellem 1500 og 2000 kcal om dagen samt dyrke motion. Så det vil jeg helt klart anbefale dig! Hvis du spiser så utroligt lidt, som du har planlagt, vil du nok alligevel ikke have energi til motionen, og du vil gå og være sulten og dermed være i større risiko for at falde for de usunde fristelser.
  12. Det er alt, alt, alt for lidt mad. Vejen til et vægttab er IKKE at sulte sig..
  13. Hmm, gad vide hvor jeg havde læst, at man skulle/kunne øge antallet af sæt, når antallet af reps gik ned. Er det virkelig "nok" med 2 sæt? Det lyder bare af så lidt, men omvendt giver det selvfølgelig også bedre mulighed for at presse sig selv på vægten, når man ved, at der ikke venter et hav af sæt.. Og det bliver jo selvfølgelig til en del med tre gange om ugen.. Lover du, at jeg bliver stor og stærk alligevel?
  14. Tusind tak for din kommentar :) hvordan ville du tilpasse det, hvis der skulle køres med mindre volumen? Forstår ikke det du skriver med hst - sådan som jeg kørte det, var det ikke pretty much efter bogen?
  15. SÅ! Kæmper stadig lidt med snot, men i morgen skal jeg til Pilates (giver det lige en sidste chance, men sidst var jeg ved at kede mig ihjel :D), og onsdag er det så step + *tadaaaa* første styrketræningspas. Glæder mig til at komme i gang :) Jeg starter meget stille og roligt ud mht. vægten, det er jeg klar over. Men efter ja jeg ved ikke engang hvor længe uden regelmæssig styrketræning, er det bedre at starte lidt for sløvt end lidt for voldsomt ud. Jeg ved, at jeg kan arbejde mig op i styrke (igen), så det kommer til at ske her i de første cyklusser. Når jeg kigger på min plan, synes jeg lidt, at progressionen er for langsom, men det vil jeg vente med at evaluere på, til efter de første 6 uger.
  16. Så er et program forsøgt strikket sammen, som jeg vil gå i gang med, så snart min forkølelse er drevet over, dvs. forhåbentlig i næste uge. Jeg ved stadig ikke helt, hvordan jeg skal få det til at passe med, at jeg også gerne vil nå yoga, step og løb, men det må jeg se på. Samtidig skal jeg til at holde mere styr på min kost. Jeg har ikke noget overblik over, om jeg ligger i kalorieunderskud eller -overskud for tiden, så jeg vil til at tælle kcal igen, for lige at få en fornemmelse af, hvad jeg egentlig spiser. Og så vil jeg sigte efter et mindre overskud (ca. 300 kcal om dagen). Kritik af programmet er meget velkommen. :)
  17. Prøv at skrive, hvad du spiser i løbet af en normal dag?
  18. Det med maden vil jeg lade andre tage sig af - men jeg vil gerne svare på det med søvn. :) For en 14-årig anbefales det, at du sover 8-9 timer hver nat, så du skal jo senest sove kl. 22, og meget gerne før! Så afhængigt at hvor lang tid, det tager dig at falde i søvn, skal du jo ok tidligt i seng for at få nok søvn. Hvis du har svært ved at falde i søvn på det tidspunkt, så lad være med at se tv og bruge computer/tablet/smartphone i en time eller to før du går i seng + lad være med at drikke kaffe/cola fra om eftermiddagen. Rigtig mange teenagere sover ALT for lidt, men søvn er rigtig vigtigt - især, når du gerne vil forbedre din fysik. :)
  19. Nu blev jeg nysgerrig - hvad er en feminin måde at træne på, ifølge dig og hende? Det er jo ret væsentligt at vide, hvis man skal komme med relevante forslag.
  20. Shhhh! ;) Jeg spiser bedre (eller - mere, men ikke helt de rigtige ting :P ), og jeg har taget konditionstræningen op igen med step aerobic 2-4 timer om ugen + en masse lange gåture - det er godt for tankemylderet med luft og lys :) Og så har jeg sporadisk styrketrænet lidt, når jeg har været i centeret i god tid inden en holdtime. Tiden mellem jul og nytår skal dels bruges på at komme på plads i den nye lejlighed og dels på at lægge træningsprogram, der både indeholder styrketræning og mit elskede step, som jeg ikke har lyst til at slippe. Så det er lige med at få det hele til at passe sammen. Men det kommer, og efter nytår skal jeg op på hesten og i gang med at bygge den flotte version af mig. :-)
  21. Jo, det vil være en god ide. Jeg vil dog ikke anbefale dig at gå efter at tabe 1 kg om ugen, med mindre du er decideret overvægtig. Det er ikke vejen frem at sulte sig selv.
  22. Ja, deromkring.. Om det så rent faktisk sker i praksis, det kan du ikke være sikker på.
  23. Jeg mener, at der var tale om proteinpulver men kan selvfølgelig huske forkert. Men i og med at en stor producent af proteinpulver måtte ud og forsvare sine produkter, gik jeg ud fra, at det hang sammen. Som sagt blev det sikkert også blæst ud af proportioner, og det kan da sagtens have handlet om andre kosttilskud, og så blev proteinpulver uforvarende blandet ind i debatten. Der blev spurgt, om nogen havde hørt om sådan noget før, og det var det jeg svarede på. ;)