Leaderboard

Ikke så meget nyt herfra. Ugen har budt på nogle løbeture og sågar en fornuftig trilletur på racercyklen i går i det fantastiske vejr. Jeg er dog så småt rent mentalt ved at indstille mig på, at der snart kommer nogle uger uden ret meget træning - eller i hvert fald kun med sådan lidt småture indimellem, når tiden er til det. Den nye dato for min kones operation er den 5. oktober, så i oktober måned bliver formen mest holdt ved lige gennem samtlige ture med hunden (hvad der også svarer til en 16-18.000 skridt om dagen). Plus lidt småløb en gang imellem. Så må jeg stramme den senere og hen over vinteren. Racercyklen fungerer glimrende, og det er fint bare at have Storck'en hængende på krogen og finde den frem, når det passer. Til gengæld står min hverdagscykel under åben himmel og viser tegn på rust. Jeg købte jo en billig, gammel Alpina de Luxe som hverdagscykel, og den er retro, cool og fin at suse rundt i byen på. Men den er også så gammel, at stålstellet ikke er egnet til bare at stå udenfor. Så jeg har fundet et alternativ (via Buycycle) til meget små penge, som burde kunne klare det, og som - måske - også kan bruges til lidt gravelcykling til vinter. Stay tuned. Den burde lande fra Frankrig primo oktober. I øvrigt var jeg til forpremiere på dokumentarfilmen Munken i går. Den handler om Jan, som jeg i tidernes morgen boede på kollegium i Roskilde med. Han valgte en karriere som familiefar, læge og særdeles lovende forsker fra for at tage til Sri Lanka og blive buddhistisk skovmunk. Vi var en stor flok, der så den sammen, som alle kendte Jan fra forskellige sammenhænge, så der var nok at tale om før og efter filmen, og der var også en Q&A-session med instruktørparret. En interessant film, der var godt skruet sammen, men som også rejste mange spørgsmål rundt om et kompliceret menneske.

Som Gregers skriver. Tillykke.

Forsinket men meget stort tillykke med den runde dag

Ja, det må man sige. Men hvis man kendte ham, var det mindre overraskende. Han havde ganske store tanker om sig selv og var også beviset på, at mænd er blevet kaldt det ekstreme køn. Enten i toppen eller på bunden. Ikke bare studier, men medicin. Ikke bare medicin, men verdens bedste læge. Ikke bare verdens bedste læge, men topforsker. Og hvis det ikke går helt som planlagt, skal man om på den anden side af kloden og leve i cølibat som buddhistisk skovmunk. Intet mindre kan gøre det. Og selv om man gør det, kan det da være rart med 100.000 abonnenter på YouTube. Der er mange dilemmaer i det livsforløb. Og derfor var filmen for mig også et markant flashback til et kollegium i Roskilde 1981-83.

Update Endnu en meget, meget travl uge og ikke så meget træning. Til gengæld begynder jeg faktisk at være nogenlunde fortrøstningsfuld mht både at nå at få styr på alt udstyret og også have nogenlunde styr på job sagerne. I dag er jeg sågar lykkedes med at få skiftet pære i køleskab efter uendelig lang tid, så meget god reminder om, at jeg faktisk trives bedre og overkommer mere når jeg har nogle planer og arrangementer, inkl gode sociale og hyggelige af slagsen. Hoppede kort på Netflix for ville gerne se dokumentaren med Dan Buettner om de såkaldte blue zones. Ikke fordi, at jeg har et ønske om at leve meget længe, men ligeså meget for at have det godt mens jeg er her. Har også bestilt bogen og håber, at den når at komme inden Himalaya. Hvis jeg har forstået det rigtigt, så kan vi leve nok så sundt med mad, træning og søvn men noget af det vigtigste er også socialt samvær; det ikke at være ensom. Når jeg tænker på min første rigtige vandretur på fx Sardinien, så tror jeg nu også, at det betyder sindssygt meget med alt sollyset, naturen og mere slowed down livsstil. Mandag/tirsdag var jeg stadig mærket af søndagens træning + havde meget travle dage + ikke så meget søvn. Onsdag morgen dyrkede jeg 30 minutters helt vidunderlig yoga ude i Gødstrup og om aftenen røg jeg direkte til foredrag i Musikhuset med sød veninde Trine. Det var med fotograf Lasse Rahbek og flere medlemmer af Sirius patruljen, som han har haft portrætteret i en DR serie. Jeg har endnu ikke set den men har helt bestemt fået lyst til det. Super boost til eventyr lysten og perfekt timing lige nu, hvor jeg har haft været på vej i "hellere til Mallorca" - rejsefeber mode. Masser af smukke smukke storslåede landskaber, kloge ord om at føle sig uendeligt lille i det store univers og så alligevel meget tæt på noget ægte autentisk selv = netop derfor, at jeg igen lige om lidt begiver mig ud på crazy ekspedition. Torsdag morgen træning med PT Stine og dejlig eftermiddags svøm med super sild Spinderella. Fredag ingen træning. I går lørdag ca 5 km's jog rundt i Århus, hvor jeg både fik styr på elektrolyt tabs, medicin + fik hentet ny isøkse. Desuden 25 km's transport cykling t/rt til skøn fejring af Spinderellas runde fødselsdag I dag PT med Stine, 2.6 + 7 km's long run og så 30 minutters ashtanga yoga. Jeg har forberedt ugens løb og håber også at nå noget dejlig yoga. I morgen eftermiddag mere PT og mere svøm + hvis alt går vel noget løb og yoga evt i morgen tidlig. I går var en rigtig god reminder om at huske at udnytte transport situationer til træning. Og ville virkelig ønske, at jeg kunne få cyklet lidt af vejen på job. Fx bare til Hørning eller Skanderborg t/rt. Stay strong derude folkens

Nemlig søde tak for de skønne dage både til vores tri fest og din dejlige dag i går

Nu kom jeg pludselig længe væk fra loggen igen. Må se om jeg kan huske det hele... Torsdag d. 17. august Svøm, kortbane 100 m bryst + 400 fri 500 fri Derefter hyggeligt sushipas. Feriebarnet insisterede på at skulle have is, og det må man jo føje. Jeg var sløj hele weekenden, og endte også med at måtte melde mig syg om mandagen. De næste par dage var også uden energi, men jeg mandede mig op til at holde fast i min aftale om DHL torsdag. I en kombination af realistisk vurdering af trafik- og parkeringsforhold og urealistisk vurdering af hvor lidt jeg har tilbage af min cykelform, nu hvor jeg er blevet pendler, valgte jeg at cykle frem og tilbage. Torsdag d. 24. august Transportcykling 2x 9,5 km Løb (DHL) 5,1 km @ 6:55 Var selvfølgelig slet ikke i form til bakkerne derude, så det blev en rædselsfuld tur, hvor jeg hele tiden blev overhalet af en fra LEGO. Aftenen blev dog reddet af at mange kolleger led lige så meget som mig - stemningen var god, og pølserne var sprøde. Lørdag d. 26. august 20 min morgenyoga Dejlig start på dagen med roligt program til modne kvinder. Var i København resten af weekenden - fik så rigeligt mine daglige 10000 skridt, men derudover ingen træning. Derefter travl uge med en del møder, herunder også i København og sent hjemme, så først fredag fik jeg udnyttet hjemmearbejde til en løbetur midt på dagen. Fredag d. 1. september Løb 4,7 km @ 7:26 God start, men min udholdenhed er stadig ikke opbygget (får lyst til at skrive surprise pikachu med den træningsmængde jeg lægger for dagen!), så ret død den sidste tredjedel. Lørdag aften begyndte jeg at føle mig skidt tilpas igen, og søndag vågnede jeg med snot, feber og knaldende hovedpine. Har været ramt hele ugen (heldigvis minus hovedpine), hvor feberen først var helt væk tirsdag eller onsdag. Ikke den bedste forberedelse til weekendens tri-planer med Lone. Herunder at jeg på ingen måde havde overskud til at støve min racer af, og se om den stadig kan køre. Det var først fredag at jeg endelig besluttede at stille til start - og også her at jeg fik efterprøvet hvad jeg reelt godt vidste: Jeg kan ikke længere passe min våddragt. Lørdag d. 9. september Mini-tri: Svøm ca 10 min Cykling ca. 30 min Løb ca. 19 min Nok et tilfælde af "blissful ignorance". Da jeg købte startnummer, havde jeg et mentalt billede af motionstri stævner for 10-12 år siden, hvor masser af glade motionister kastede sig ud i sporten på gamle havelåger og uden nærmere forudsætninger - så jeg havde lidt en forestilling om at kunne gemme mig i mængderne. Allerede da vi kom ned på Tangkrogen kunne jeg se at det ikke var en specielt stor skiftezone, og budskab om "uanset udstyr" til trods, var det primært fine racercykler, der stod opmarcheret. Vi var også kun 20 der stillede til start til motionsdelen (ved samme stævne blev afviklet mesterskaber for unge etc.). Er ikke i tvivl om at Lone kunne have taget turen mindst et kvarter hurtigere uden mig på slæb, men det søde tålmodige menneske fulgte mig hele vejen rundt. Og dét, mine venner, er opskriften på at gå fra at føle sig totalt malplaceret til at have sin helt egen fest uden at skamme sig over at stille til start i dårlig form. Vi hyggede og grinede hele vejen (godt blandet med mine beklagelser over hvor hårdt det var, selvfølgelig ) - og så var det i øvrigt en sand fornøjelse at genopleve den gejst som tri-officials lægger for dagen. Alt i alt en dejlig dag i solen. Søndag d. 10. september Var blevet noget overrasket over hvor dårlig jeg er blevet til at sidde på en cykel, så tog en lille tur i nabolaget: cykling 9,7 km @ 19,2 km/t. Et par trafiklys, rundkørsler og strækninger med løst underlag - men også nogle lange, flade stræk. Ud over det selvfølgelig er tungere på citybike, kunne jeg fornemme at det kun er forsiden af lår, der arbejder, når man ikke har kliksko på - så må se om ikke jeg kan tage mig sammen til at kigge på min racer inden efteråret for alvor sætter ind.