Motion i balance™

[Spinderella]

God bedring, Henrik! 

[Henrik S.]

13 timer siden, Spinderella skrev:

God bedring, Henrik! 

Tak, jeg er så optimistisk at tro, at det går fremad, selv om det tager forbløffende lang tid. Har stadig lidt sløjhed i kroppen, men har været ude at jogge lidt i går aftes og her til morgen. Jeg tror, at jeg er lige dér, hvor jeg kan ryste snotten og bøvlet i luftvejene væk ved at begynde at bevæge mig. Så jeg har fulgt mit eget credo om, at det er OK at genoptage motionen, når man har lyst til det, og løbeskoene trækker mere end sofaen og slumretæppet 

Den værste 'følgeskade' lige nu er, at mine næsefløje er sindssygt ømme af at have pudset næse så intenst i over en uge. Til gengæld har jeg slet ikke i perioden mistet min hang til kaffe. Kaffetrangen plejer ellers at forsvinde som dug for solen, når jeg er sløj. Men ikke denne gang.

Vægten er heller ikke stukket af, så jeg bliver mere og mere overbevist af teorien om, at kroppen tilstræber en eller anden naturlig ligevægt, hvad end man byder den. Jeg har tidligere prøvet at mase min vægt på knap 79 kg ned med diverse midler, uden at det er lykkedes. Og når jeg ser på de seneste to måneder har jeg i perioder trænet ganske meget og senest i nu over en uge absolut ingenting. Jeg har i perioder skruet kraftigt ned for kager, sodavand og søde sager og i andre perioder bare givet los. Det har heller ikke givet de store udsving.

Tidligere synes jeg, at jeg har kunne påvirke vægten mere, men de seneste par måneder ligger den klippefast på trods af udsving i motions- og madvaner. Det kunne i hvert fald underbygge teorien om, at kroppen selv sørger for at holde balancen. Og da de knap 79 kg ser helt okay ud i spejlet, har jeg egentlig ikke tænkt mig at gøre mere ved det.

[Henrik S.]

Selv om jeg stort set ikke ser cykling på tv længere, noterede jeg mig dog med tilfredshed, at Wout van Aert vandt Paris-Roubaix. Det var jo herligt og et godt bevis på, at cykelsporten engang imellem stadig har et es i ærmet, der giver oprejsning til lige præcis den rytter, der fortjener det mest. Hvor var det bare fedt, at han kan skrive den på CV'et.

 

[Henrik S.]

Fik for mange år siden skønnet mit DNA hos MyHeritage, hvor der var en procentdel af en spøjs outlier i Mongoliet(!). De skærper åbenbart hele tiden deres beregninger, så de få eksotiske procenter er nu helt væk, og man må sige, at jeg er solidt funderet i den danske muld med nogle få afstikkere til nabolandene. Så afgjort mere en hjemmefødning end en verdensmand 

[Kermit]

Hvis du har mulighed for at gense Paris Roubaix, så kan det anbefales at starte der hvor Pogacar får sin defekt. Derfra er det lige omkring 2,5 times ren rå race som vi desværre ser alt for sjældent i øjeblikket. 

Godt nok ender WVA og Pogacar at køre solo den sidste time, men med en jagtende MvdP lige bagved der kom tættere og tættere på, og en Pogacar der trykkede til på en del af brostensstykkerne, så blev det på ingen måde forudsigeligt. 

[Henrik S.]

Almindelige racercykler uden skyggen af aero. Eneste forskel er de glatte hjelme, og så har man flottet sig og fjernet styrbåndet på den øverste del af bukningen. Alligevel kører det (formodentligt statsdopede) russiske hold 100 km holdløb på 2:01 til OL i Moskva 1980. Kun et mulehår fra 50 km/t.

https://youtu.be/ekOsNl0YqZE?si=bH6c_qxmejo-rETz

[Gregers TF]

100 km???
De ligner på overarmene nogle der kører Keirin og sprint - måske uden at have lige den sidste finish. Mest russerne, men de andre hold er heller ikke bygget som nutidens cykelryttere. Eller Morten Olsen og de andre fodboldspillerne dengang.
Jo, de spiste nok andet end pasta og kylling.

Edited April 15 by Gregers TF

[Henrik S.]

2 timer siden, Gregers TF skrev:

Jo, de spiste nok andet end pasta og kylling.

Tænker, at dagens ret blev sammensat af et hold af læger 

[Henrik S.]

Har løbet svimlende 7 km i dag til frokost!!! Langsomt, javel, men uden at falde død om 

[Bjergtrold]

På 15.4.2026 at 13:51 , Henrik S. skrev:

Har løbet svimlende 7 km i dag til frokost!!! Langsomt, javel, men uden at falde død om 

Fortsat rigtig god bedring Henrik  Synes at det lyder til at have været en grim omgang 

[Henrik S.]

21 timer siden, Bjergtrold skrev:

Fortsat rigtig god bedring, Henrik 

Takker, nu er jeg heldigvis - endelig! - ved at være ovre det, men hold da op, jeg tror sgu ikke, jeg har oplevet en 2-ugers virus før. Ved godt, at det kan trække ud, men det har godt nok været en ny oplevelse for mig.

Halvvejs igennem fik jeg så dobbelt op på  symptomer, fordi birkepollen pludselig røg gennem loftet. Så jeg kunne simpelthen ikke afgøre, om symptomerne i øjne, næse og hals var det ene eller det andet 

Det var godt nok nogle sølle dage, men - 7, 9, 13 - nu er det vist ved at være historie. Har fået løbet nogle ture, og alene det giver jo et skub fremad. Utroligt, som fysisk aktivitet lige giver det sidste push over bakken.

[Henrik S.]

En af værterne på GCN har styrketrænet og er gået fra 68 til 76 kg. Det er et af de mere interessante eksperimenter på kanalen.

https://youtu.be/t-x3OmjA7I4?si=4Smq1QXISsQcgjxF

[Gregers TF]

Moderne forplejning til halvmaraton (selvom du sikkert allerede her set det)
https://www.instagram.com/reel/DXVO0H2E1Yp/?igsh=MWt4YWFvZGdvcjhjMQ==

[Henrik S.]

1 time siden, Gregers TF skrev:

Moderne forplejning til halvmaraton (selvom du sikkert allerede her set det)
https://www.instagram.com/reel/DXVO0H2E1Yp/?igsh=MWt4YWFvZGdvcjhjMQ==

Det er åbenbart blevet en ting, for i de tyske nyheder i går aftes viste de også nogle robotter, der løb halvmaraton i forbindelse med et almindeligt løb. Én løb vanvittig hurtigt, en anden gjorde det knap så godt, og en tredje snublede over sine egne ben og gik i stumper og stykker 

[Henrik S.]

Har for øvrigt fået sat den længere Syntace-frempind på og et styr i en ordentlig bredde 

Nu vil jeg prøvekøre det på nogle ture for at se, om det fungerer bedre end det smalle setup.

Set i bakspejlet skulle jeg nok have valgt andet end det klassiske hvide styrbånd, men hey, det var på tilbud, og det føles rart  Så må æstetikken vige.

[Henrik S.]

Motionsmæssigt har det godt nok været en lang periode med slinger i valsen. Først to uger med virus, der bragte mig helt væk fra motionen. Det betød så jeg, at jeg i uge tre fik flere omgange atrieflimmer. Da jeg så endelig kom i gang med at bevæge mig lidt, fik jeg i uge fire lige en omgang virus mere fra yngste barnebarn. Vi har jo to børnebørn under 2 år, og de går i forskellige vuggestuer, så der er ingen grænser for, hvad de kan slæbe med hjem.

Nuvel, jeg besluttede for at efterprøve mig egen teori og har på trods af den seneste omgang virus holdt mig i gang med lidt løb og lidt cykling. Og indtil videre er det uden flimren, så måske er der noget om min oprindelige teori med, at det kan holdes nogenlunde fra døren ved at fastholde et minimum af træning. 

Så det er - trods alt - blevet til en del (små)løbeture og til nogle cykelture, heraf den seneste i går var med udgangspunkt i fritidshuset og rundt i omegnen. Det var så varmt, at jeg måtte ind på en tank for at købe noget at drikke, selv om ikke ligefrem var en maratondistance. Og det sker ikke så tit.

Fredag fik jeg som tidligere nævnt testet Scott'en med det brede styr. Det er ikke mindre end 46 cm bredt, så det gamle, smalle styr kan være 'inden i det'. Men jeg kan bedre lide det, og det er præcis lige så bredt som styret på min Giant Defy i fritidshuset. Scott'en er blevet lettere at styre, og jeg sidder simpelthen bedre. Vindmodstanden er sikkert større, men det er fuldstændig ligegyldigt med det tempo, jeg skyder 

Skal jeg sammenligne påvirkningen af hjerterytmen ved hhv. løb og cykling, er konklusionen stadig, at der et eller andet ved løb, der - uanset tempo - påvirker hjerterytmen mere. Jeg 'provokerer' pulsen mindre ved cykling, selv når det foregår med en smule fremdrift. Og da jeg godt kan lide at tænke langsigtet, overvejer jeg at skrue lidt op for cyklingen i år, cykle mere vinteren igennem og så måske komme med i nogle motionscykelløb næste år.

Men den tid, den glæde.

[vestjyden]

Forskellen på løb og cykel er vel at man bruger mere af kroppen når man løber. Min gennemsnitspuls på cykel er 10-20 slag lavere end ved løb (max pulsen er den samme). Jeg har svært ved en blid start ved løb, der er altid en pulstop i starten. Det er vel det, der laver lidt rod for dig.

Håber virussen er sendt ud af jeres hus.

 

[Henrik S.]

Tak, ja, vi vist ved at være nogenlunde virusfri. Endelig! Nu skal de to små anarkister bare ikke slæbe mere med hjem fra vuggestuen. Og der må gerne gå en rum tid, før de skal have små søskende, så det hele starter forfra 

Er kommet til samme konklusion mht. cykling og løb. Der er ganske enkelt et bredere pulsregister at spille på, når man cykler ift. at løbe. Ikke mindst starten er markant anderledes, når man bare 'triller i gang'. Men også undervejs er det nemmere at holde lidt igen. Så der ER nok bare forskel på at skulle løfte hele kroppen for hvert skridt i forhold til at sidde med bagdelen plantet komfortabelt i sadlen.

Det er faktisk præcis det, mine AI-forespørgsler resulterede i, da jeg spurgte tilbage i marts. Det irriterer mig grænseløst at give maskinerne ret, men sådan må det være.

[Henrik S.]

Det har ikke udelukkende været irriterende at have to omgange virus lige efter hinanden, det har også dannet afsæt for et lille eksperiment med min atrieflimren.

Som skrevet ovenfor, så kom jeg helt ud af vanen med at røre mig under den første runde, og så meldte flimmeren sig da ellers, skal jeg love for. Som jeg også skrev, holdt jeg imidlertid skruen i vandet, da anden runde virus kom, og nu kan jeg gøre regnebrættet op. Jeg har været så godt som flimmerfri under den anden runde.

Det kan være et tilfælde - man kan have varme og kolde perioder - men jeg tolker det forsigtigt optimistisk derhen, at jeg stadig kan holde det stangen ved at prioritere motionen. Jeg har stort set fået pulsen op hver dag, som regel i form af en løbetur, men også nogle cykelture på sommerhusraceren, når vi har været på landet.

At jeg samtidig har fået bugseret vægten et par kilo ned ved at afstå fra sodavand og skære ned på chips og kager er jo bare en ekstra bonus. Nu er jeg nede omkring de 77 kg igen, så man kan åbenbart alligevel rykke lidt ved at ændre vanerne. Men lad os nu se. Den hopper måske lidt op igen.

[Henrik S.]

Nogle gange rammer en bog lige ned midt i en personlig problemstilling. Det gælder fx denne af en fransk filosof, der har en fortid som cykelrytter(!).

De sidste to-tre år har jeg jo slingret mere end almindeligt mht. træning og motion på grund af alle mulige og umulige skavanker. Det har givet anledning til både irritation og tristesse, da jeg altid har holdt af at lave langsigtet planlægning, hvad enten det har været motionscykelløb, en tur til bjergene eller lignende.

Tidligere måtte kroppen bare følge med på bedste beskub, men nu har den taget hovedrollen og dikterer slagets gang. Det giver bump på vejen og betyder, at 'man mister retten til sin egen fortælling'. Med andre ord får ens selvforståelse et knæk.

Olivier Haralambon er omkring de 52 år, da han styrter på en cykeltur og får et voldsomt lårbensbrud. Han oplever fra den ene dag til den anden, at kroppen overtager den altdominerende hovedrolle, og han filosoferer i sit lange essay/sin korte bog over, hvad det betyder, og hvordan man atter finder fodfæste. 

Forløbet minder i virkeligheden meget om at blive lidt ældre og få vendt tingene på hovedet på grund af sygdom og skavanker. Det sker blot ikke så dramatisk, men snarere i slowmotion.

Her sakset fra min egen Facebook-væg.

--------------------------------------------------

EN MANDS KROP (på dansk 2026) - En beretning om at styrte ung og rejse sig gammel lyder undertitlen på En mands krop af Olivier Haralambon, fransk forfatter og filosof med en fortid som (vistnok professionel) cykelrytter. Se, det er ikke nogen helt almindelig kombination, og det er da heller ikke en helt almindelig bog, han har skrevet.

 

For det første er den måske snarere et langt essay end en kort bog med sine kun knap 140 sider. For det andet kommer den på trods af sin lidenhed vidt omkring, selv om den tager afsæt i en hændelse, der gjorde Haralambon aldeles ude af stand til at bevæge sig.

 

Forfatteren er 59 år i dag, men da han var omkring de 52, blev han inviteret med på en hyggetur på cyklen af Romain Bardet, en yngre cykelrytter. Han sagde ja tak, for han opfattede sig selv som en ganske fit seniormotionist, og Bardet var fransk mester, så det ...

 

Det går hverken værre eller bedre, end at Haralambon styrter i et sving og får et endog meget kompliceret lårbensbrud. Det resulterer ikke alene i operationer og i et uendelig langt genoptræningsforløb, men også i en personlig krise og tristesse, for han mister en stor bid af sin selvforståelse og retten til sin egen fortælling.

 

Hvor kroppen tidligere måtte lystre med den største selvfølgelighed, bliver alting vendt 180 grader, så det nu er den værkbrudne krop, der svinger taktstokken. Ungdommeligheden bliver med ét visket bort, og det slår mig, hvor meget det ligner den ældre krop, der langsomt tager hovedrollen med den ene skavank efter den anden.

 

Det er som Haralambons styrt, blot i langsom gengivelse.

 

Og så er det jo skønt, når en mand med ordet i sin magt folder hele sit tankemylder ud om, hvordan der blev vendt op og ned på tingene, selv om det for ham ikke drejer sig om den langsomme 'forgamling', men om en hændelse, der tog en brøkdel af et sekund.

[Henrik S.]

Ovennævnte overvejelser har i øvrigt resulteret i, at jeg er begyndt at lægge nogle mere konkrete planer for at 'tage fortællingen tilbage'. Jeg tror, det involverer en opprioritering af cyklingen, for det er en nogenlunde skudsikker og flimmerfri træningsform for mig lige for tiden.

Mere derom senere.

[kahlua-kalv]

Den ryger på sommerens læselist 

[NielsS]

Lyder spændende. 

[Henrik S.]

Lige præcis i dag får jeg ikke motioneret, men ellers har det været en glimrende uge med lidt løb alle dagene på nær fredag, hvor jeg fik cyklet nogle runder på Avedøre Holme. Artielfimmeren har meldt sig kortvarigt et par gange, men jeg kan nu høste fordelene ved, at jeg trods alt holdt mig i gang under den seneste runde virus, for der er en lille smule mere bund i løbeturene, synes jeg. I går løb jeg fx 9 km-turen, hvor jeg varierede tempoet undervejs(!).

Det har givet yderligere næring til mine overvejelser om at tage fortællingen tilbage som nævnt ovenfor. Jeg skal simpelthen tilbage til at tænke i det længere perspektiv, som jeg altid har dyrket tidligere. Der skal laves planer, der rækker ind i næste år, og det kan gå i flere retninger.

Jeg vil under alle omstændigheder bruge sommeren til at holde snuden i sporet og både løbe og cykle - så vidt muligt det ene eller det andet hver dag. Det sker for at holde grundformen vedlige og for at prøve af, hvad der skal prioriteres næste år.

Hvis jeg kan få gang i løberiet, skal der løbes vinteren igennem og hen imod nogle motionsløb næste forår/sommer. Ikke ultralangt og ikke engang halvmaratonlangt, men mere overkommelige distancer. Det ville glæde mig at løbe Frost Cup igen til vinter eller bare Park Run om lørdagen. MEN det står og falder naturligvis med hjerterytmen. Det ER mere udfordrende for pulsen at løbe, så hen over denne sommer må jeg få prøvet af, hvad jeg kan drive det til og lægge mine planer derefter.

Ellers hedder kattelemmen cykling.

Også her ville målet være at komme tilbage til at køre nogle cykelmotionsløb næste år som fx Skjoldenæsholmløbet eller Grejsdalsløbet. Det ville give lidt m otivation til at få cyklet nogle træningstur hen over efteråret og vinteren. Det kan nogle gange være rimeligt træls, så der skal en gulerod til, før det wer realistisk.

Noget andet er, at det også giver overvejelse om cykelvalget. Kan enten køre den vintage med en traditionel havelåge til vintertræningen og en klassiker til forår/sommer. Eller man kunne vælge en allroundcykel, der kan klare vinter, sommer, gravel og landevej. Har i den forbindelse et godt øje til Canyon Endurace Allroad, der er en schweizerkniv af en cykel, som tilmed er økonomisk inden for rækkevidde.

Alt dette kan jo snuble undervejs på grund af den skide flimren, men rent mentalt tror jeg, det vil være sundt at begynde at se længere fremad igen og så tage det, som det kommer.

 

[Henrik S.]

Ovre i en helt anden boldgade har jeg de seneste par måneder to gange haft de såkaldte lucide drømme. Det er godt nok en mærkelig oplevelse. Man er ved bevidsthed midt i sin egen drøm, dvs. at man kan handle bevidst og 'gå rundt i sin egen drøm', mens man er helt klar over, at det rent faktisk er en drøm. Jeg kan se på nettet, at man åbenbart kan arbejde med det og træne sig op til det. Det har jeg nu ikke tænkt mig, og de to gange har været rene tilfælde (og jeg kan dårligt huske selve drømmene, de var vist ikke særligt spektakulære). Men det er altså spøjst at opleve.

https://da.wikipedia.org/wiki/Lucide_drømme