Motion i balance™


Henrik S.

Recommended Posts

4 timer siden, Henrik S. skrev:

Merckx-dokumentar

Så den fredag i Brøndby, men den bliver vist mange steder i de kommende dage, så det kan nås endnu. Noget af et sansebombardement og koncentreret til Merckx' aktive år. Nok mest interessant for den gamle garde, men flot klippet og redigeret.

https://cphdox.dk/film/merckx-race-of-a-champion/

Som jeg husker det, bliver de også lagt ud til streaming i perioden efter.

Link to comment
Share on other sites

Og rigtigt med UAE - der mangler den rygende pistol. 

Vi læner os alle dog opad historien, og hver gang der har været en form for dynasti, hvad end det har været Banesto, Telekom, US Postal, Team CSC, Team Sky og hvad de ellers har heddet, så har fællesnævneren altid været at de før eller senere er blevet knaldet for doping. 

Skal man tage de positive briller på, så ville det være underligt hvis ikke en stor del af de øvrige hold også benytter sig af lignende metoder for at booste deres performance? 

Det der for mig er det forundrende element, er at Pogacar er SÅ dominerende som han er. Fra første til sidste løb er han favorit. Hvad end det er grus, brosten, endagsklassikere, etapeløb eller Grand Tours - så er han en dominerende faktor. Det har vi trods alt ikke set i moderne cykling, og nok heller ikke siden de tidligere 80'ere. Bevares, visse ryttere har kunne ændre deres profil - som man så med G. Thomas og Wiggins, men at køre Milano-San Remo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix, Liege-Bastogne-Liege, Touren, Vueltaen og Lombardiet Rundt i samme sæson, OG være overskyggende favorit i størstedelen af dem er uhørt. Det eneste løb hvor Pogacar ikke stiller op som favorit er vel Paris-Roubaix, og det er kun fordi MvdP er med. 

RESTEN af feltet har deres spidskompetencer. Mads P kan køre forårsklassikere og hårde sprintetaper. MvdP kan køre langt det meste der kræver power og teknik - men stik ham en bakke der er lidt længere end normalt, og så er han ude - han dur heller ikke til massespurter. Vingegaard kan klare etapeløb og Grand Tours, men falder helt igennem i en-dages løb. 

Og så er der Pogacar. 

Han kan være det vildeste talent vi har set nogensinde, unikummet viser at det er muligt. Men når holdet samtidig skaber talenter som Almeida og del Toro, og har nogle hjælperyttere der pludselig også begynder at performe på et andet niveau, så undres man. Og det kan være fordi de bare har momentum, og fået skabt en vinderkultur som man ofte ser på hold, men så er vi tilbage til starten - at hver gang vi ser den slags hold, så kommer der ofte en nyhed nogle år efter. 

Link to comment
Share on other sites

14 minutter siden, Kermit skrev:

Og rigtigt med UAE - der mangler den rygende pistol. 

Ja, der er virkelig åbent for allehånde spekulationer. Men man skal også være åben for, at de med deres stratosfærisk store budget bare kan købe de bedste ryttere/talenter og kan give dem ekstraordinært gode betingelser for at udvikle sig ...

Link to comment
Share on other sites

Min flimren har jo drillet lidt, så jeg har påbegyndt en periode helt uden det, der ligner måling og vejning af træningen. Løbeuret og cykelcomputeren samler støv ovre i hjørnet, og de er ikke savnet. 

Jeg får dog løbet alle dage på nær weekenderne, hvor jeg de sidste to weekender til gengæld har været afsted på 30 og 50 km-ture på racerne. Så jeg laver nogenlunde det samme, men fraværet af elektronik giver mig lidt bedre muligheder for bare at lytte til kroppen og gennemføre træningen på Gefühlen.

Jeg var nok begyndt at blive lige lovlig fokuseret på pulsen på uret og fortolkede hurtigt en periode som flimmer, selv om det måske var pulsen, der bare lå lidt højt lige efter en løbetur.

På mange måder er det ligesom i 1974, hvor jeg købte en 'racercykel' for mine konfirmationspenge og egentlig brugte den mere til udflugter end træning :cool:

Link to comment
Share on other sites

En uge mere efter samme recept. Løb alle hverdage inkl. (desværre igen kun) et enkelt stop i Puregym. De fleste ture virkelig korte, dog et længere pas onsdag. 

Lørdag den velkendte 30 km-tur på den gamle Carlton og søndag en længere tur i det formidable vejr på Scott'en. Er som nævnt holdt op med at måle og veje, men ud fra tiden på stueuret, da jeg kom hjem, har den været omkring de 60 km.

En præcis gennemsnitsfart på turen kan jeg ikke byde på, men jeg kan mærke, at der allerede nu er lidt mere bund i trådet. Hvis man er i nogenlunde cardioform, så er det jo virkelig taknemmeligt at tage hul på cykelmotionen om foråret. Man skal egentlig bare vænne bagdelen til at sidde på sadlen igen, og så skal lårmusklerne overtales til at bestille mere end ved løb. Men ellers er det easy-peasy. Og det her fantastiske marts-vejr gør det jo bare endnu nemmere.

Ingen atrieflimren hele ugen. Der har måske været små tilløb, men nu kan jeg jo ikke tjekke pulsen løbende, da mit Garmin-ur er smidt hen i hjørnet, så jeg tænker ikke så meget over det. Og så er flimmeren fuldstændig fraværende på cyklen. Nu er jeg ellers begyndt at træde lidt mere til på bakkerne, men det trigger i hvert fald ikke noget.

Har bestilt en lidt længere frempind på eBay til Scott'en, som burde lande snart. Bagefter skal jeg finde et andet styr, så jeg kan eksperimentere med siddestillingen. Egentlig kan jeg godt lide den lidt mere kompakte stilling, men jeg er alligevel i tvivl, og når man leder lidt, kan tingene findes til små penge på eBay. 

Jeg sidder ret tit nede i bukningen (fordi der et del spacers på, og jeg har ikke umiddelbart mod på at save stilken). Og dernede er det nuværende styr simpelthen for 'kort'. Dvs. at jeg 'løber tør styr' nede i bukningen og nærmest sidder og holder om styrenden. Så jeg skal finde et styr, der kommer længere hen imod mig nede i bunden.

Hvis den beskrivelse ellers giver mening :shades:

Det bliver nok et Syntace-styr, som jeg har været glad for før. Frempinden er også en Syntace. Det er næsten altid den, jeg ender med.

Link to comment
Share on other sites

Ser ikke så meget cykelløb mere, men kan forstå på referaterne, at Pogacar endnu en gang overgik sig selv i Milano-San Remo. Og det slog mig, at han er ved at være så suveræn, at det ikke alene risikerer at gå ud over de løb, han deltager i (og som regel vinder). Det kan også risikere at gå ud over de løb, han ikke deltager i, for de bliver sådan en slags B-løb. Nå ja, Vingegaard vandt Paris-Nice, men Pogacar (og flere andre) var ikke med, og 'så er det jo nemt nok'. Præcis som dengang i 1973, hvor Eddy Merckx ikke stillede op i Tour de France, og Luis Ocana (endelig) kunne vinde. Spanieren vandt godt nok, meeeen Eddy kom ikke til start, og så var det nærmest et B-løb. Jeg begynder at forstå, hvorfor Merckx i løbet af karrieren gik fra at være elsket til nærmest at være forhadt. Et forløb, som den nye dokumentarfilm om ham illustrerer godt.

 

Link to comment
Share on other sites

Så landede den fine 120 mm frempind. Fra England, no less. Men det har været problemfrit at få pakke derovre fra via eBay. De sørger for tolden. Nu skal jeg bare ud at finde et lidt bredere styr med 26 mm-diameter. Det må gerne have det famøse knæk i selve bukningen, der vist egentlig er gået af mode, men jeg kan lide det.

PXL_20260325.jpg

Link to comment
Share on other sites

... og så blev styret fundet, men det skal også den lange vej fra England, så det tager lige en uge eller to ekstra. Skal lige have bestilt friske gearkabler også, der skal skiftes ved samme lejlighed.

Link to comment
Share on other sites

Bliver for øvrigt mere og mere overbevist om, at starten på løbeturene kan give flimmer på skærmen. Det vil sige, at jeg kan fremprovokere den høje, flimrende puls ved at starte med at løbe lige fra gadedøren. På de små ture mandag/tirsdag har der ikke rigtig været noget, så i dag løb jeg lidt frisk af sted og havde egentlig planlagt fartleg. Men jeg blev hurtigt stakåndet og måtte bare slæbe mig igennem. Øv, øv og tre gange øv.

Selv om det ikke altid er sådan, så umuliggør det i hvert fald en mere målrettet løbetræning og mere konsistent indsats. Løb er jo en vægtbærende sport, og jeg er ret sikker på, at det kan trigge noget i hjertet, når belastningen kommer så hurtigt og er kontant (selv om guderne skal vide, at det ikke er rakettempo, jeg løber i).

Det passer også godt med, at jeg absolut intet mærker på cykelturene. På en cykel sidder man ned, triller langsomt i gang og er på den måde langt mere skånsom over for hjertet. Så pengene passer. Det giver god mening, hvad der ikke gør det mindre ærgerligt. 

Link to comment
Share on other sites

Hvad med gå > lunte -> løb -> fartleg - altså grundig opvarmning før fartlegen? Den kombi fremgår ikke rigtigt i det du opremser, og det er da et forsøg værd.
Evt nogle skræddersyede “opvarmningsintervaller” inden du for alvor sætter fut i fusserne? Det er en helt alm. opvarmningsmetode i diverse virtuelle cykelplatforme. Personlig synes jeg også at det føles rart - andre kan selvfølgelig mene at det er spild at tid.

Link to comment
Share on other sites

10 timer siden, Gregers TF skrev:

Hvad med gå > lunte -> løb -> fartleg 

Jamen, det skal også prøves. Har selv været inde på tidligere, at det måske kunne være måden at 'snige' sig i gang på. Indtil videre har jeg dog mest bare luntet/jogget langsomt i gang, men det er tydeligvis ikke altid langsomt nok. Gåturene med hunden er jo slet ikke i nærheden af at provokere flimmeren, så det kan være, at det er vejen frem. Det føles bare ubeskrivelig mærkeligt at skulle trække i løbetøjet og så begynde at gå :raisebrow:

Link to comment
Share on other sites

Det er forhåbentlig kun som opvarmning. De korte og “milde” opvarmningsintervaller kan i hvert fald et eller andet med hjertet, for hvis jeg ikke varmer op på den måde, så får jeg først gang i pulsen efter over en halv time. Det er selvfølgelig ikke det samme problem, men det sidder samme sted :wink: 
På watt på en cykel kunne det f. eks. Se sådan her ud. Der er 16 minutters opvarmning, før de rigtige intervaller/fartleg begynder.
IMG_7574.jpeg.69ef4fa83f57953955803ef3aac33855.jpeg

Det føltes også meget “akavet” de to gange jeg har siddet på cyklen i fuld cykeluniform, og har været nødt til at sætte farten ned til under 20 i timen, for at få ro på vejrtrækning og iltgæld. Men sådan må det nok være, når vi har kludder i central-pumpen.

Link to comment
Share on other sites

Lige nu, Gregers TF skrev:

Det er forhåbentlig kun som opvarmning. De korte og “milde” opvarmningsintervaller kan i hvert fald et eller andet med hjertet, for hvis jeg ikke varmer op på den måde, så får jeg først gang i pulsen efter pænt over en halv time. Det er selvfølgelig ikke det samme problem, men det sidder samme sted :wink: 
På watt på en cykel kunne det f. eks. Se sådan her ud. Der er 16 minutters opvarmning, før de rigtige intervaller/fartleg begynder.
IMG_7574.jpeg.69ef4fa83f57953955803ef3aac33855.jpeg

Det føltes også meget “akavet” de to gange jeg har siddet på cyklen i fuld cykeluniform, og har været nødt til at sætte farten ned til under 20 i timen, for at få ro på vejrtrækning og iltgæld. Men sådan må det nok være, når vi har kludder i central-pumpen.

 

Link to comment
Share on other sites

Har spurgt lidt forskellige AI-tjenester om det med forskellen på løb og cykling i relation til A-Fib. De kommer med temmelig enslydende og egentlig ganske afbalancerede svar. DISCLAIMER: Nej, jeg bruger dem ikke som 'læge', men som samtalepartner til at kaste ideer op i luften. Her den ene af dem:

----------------------------------------------------

Det er et rigtig godt spørgsmål, og det giver god mening, at du undrer dig over forskellen på de to træningsformer. Det korte svar er: Ja, det er højst sandsynligt din atrieflimren (A-flimren), der driller dig i opstarten af løbeturen.

Her er en gennemgang af, hvad der sker i kroppen, og hvorfor din cykel reagerer anderledes end dine løbesko.

Hvorfor løber pulsen løbsk?

Når man har atrieflimren, fungerer hjertets naturlige "elektriske dirigent" ikke optimalt. Ved fysisk anstrengelse skal hjertet hurtigt skifte gear.

  • Den elektriske "støj": Ved overgangen fra hvile til aktivitet sender kroppen masser af adrenalin og nervesignaler afsted for at få pulsen op. Hos en person med A-flimren kan dette "kickstart" trigge de elektriske impulser i forkamrene til at løbe løbsk.
  • Manglende fyldning: Når pulsen bliver ekstremt høj (f.eks. over 160-180 slag i minuttet uden varsel), når hjertet ikke at blive fyldt ordentligt med blod mellem slagene. Det er derfor, du bliver stakåndet – dit hjerte pumper hurtigt, men ineffektivt.
  • Stabilisering: At det ofte går over efter lidt tid, skyldes ofte, at kroppens kredsløb "finder rytmen" og tilpasser sig belastningen, hvorefter medicin eller kroppens egne systemer får dæmpet de løbske impulser.

Løb vs. Cykling: Hvad er forskellen?

Det er meget klassisk, at løb provokerer hjertearytmi mere end cykling. Der er to hovedårsager:

  1. Vægtbæring og intensitetskurve: Løb er en "vægtbærende" sport, hvor du aktiverer hele kroppen med det samme. Pulsen stiger ofte meget stejlere ved løb end ved cykling, hvor du kan starte med at rulle roligt ud. Det hurtige ryk i pulsen er ofte det, der trigger flimmeren.
  2. Stød og vibrationer: Hvert skridt du tager under løb, sender et mekanisk stød op gennem kroppen. For nogle kan disse fysiske rystelser faktisk være med til at mekanisk "irritere" hjertet og udløse de hurtige impulser. På en cykel er bevægelsen glidende og cirkulær, hvilket er langt mere skånsomt for hjertets elektriske system.

Hvad kan du gøre?

Det er fantastisk, at du prioriterer motion, for det er faktisk med til at holde din A-flimren nede på lang sigt. Men du kan prøve disse justeringer:

  • Ekstra lang opvarmning: Prøv at gå i 10 minutter, før du overhovedet begynder at lunte. En meget gradvis stigning i pulsen kan ofte "snyde" hjertet til at blive i rytmen.
  • Interval-tilgang: Hvis pulsen stikker af, så stop med det samme, gå indtil den er faldet til ro, og start så forfra. Ofte bliver hjertet i rytmen i andet forsøg.
  • Tjek din medicin: Tal med din læge om fænomenet. Nogle har glæde af en lille justering i deres betablokkere eller anden rytmeregulerende medicin, specifikt rettet mod træning.

Vigtig note: Selvom det er normalt for A-flimren-patienter, bør du altid nævne disse episoder for din kardiolog eller læge, især hvis du oplever svimmelhed, brystsmerter eller hvis pulsen ikke falder til ro igen efter turen.

Vil du have, at jeg hjælper dig med at formulere et par specifikke spørgsmål, du kan tage med til din næste kontrol hos lægen?

Link to comment
Share on other sites

Det minder mig om en podcast jeg hørte, hvor en af værterne nævner, at hans atrieflimren bliver trigget af den høje intensitet, eller skiftet fra høj intensitet til lav intensitet igen hvor nervesystemet skifter fra sympatisk til parasympatisk.
Han siger hans atrieflimren er i katogorien paroksystisk atrieflimren (paroxysmal afib).

Som jeg husker det er det kun et par minutter de lige snakker om det:
Fast Talk #378 11m18s inde (https://open.spotify.com/episode/03cIa924nOBhwU0kxE2Ole)

Link to comment
Share on other sites

3 timer siden, Davai skrev:

Som jeg husker det er det kun et par minutter de lige snakker om det:
Fast Talk #378 11m18s inde (https://open.spotify.com/episode/03cIa924nOBhwU0kxE2Ole)

Yes, har hørt det, og det er præcis det samme. Han har så åbenbart også opgivet mere intense konkurrencer og er mest med i lokale arrangementer, for så kan man bare tage hjem, hvis flimmeren begynder at skabe sig. Kan jeg fint følge. Også hans beskrivelse af at 'go into A-Fib', for det er sådan, det føles. Hjertet hopper ligesom over i et andet spor, og så svarer det til en bil, hvis motor går i 'skåneprogram'. Interessant. Tak for link.

Link to comment
Share on other sites

Så er der kommet friske kabler og fint styrbånd til Scott'en, så nu mangler jeg bare det bredere styr for at lave min lille ombygning. Jeg har åbenbart behov for altid at have et lille cykelprojekt kørende. Den anden dag kom jeg på sporet af et flot Pinarello-stel til salg, som godt kunne friste. Har skrevet til sælger, men ikke fået svar, og jeg har så lige opdaget, at annoncen er 15 uger gammel, så stellet er over alle bjerge. Der er en særlig plads i helvede til amatørsælgere, der ikke får slettet deres annoncer :mad:

Har hørt en podcast med Wiebke Lühmann fra Freiburg, som virkelig har en fed tilgang til at tage på cykeleventyr. Hun har tidligere cyklet til Nordkap og satte for et par år siden trumf på ved som opfølgning at cykle fra gadedøren i Freiburg til Cape Town. Det er blevet til en bog, men også en dokumentarfilm, jeg skal have set ved lejlighed. Hun har en meget jordnær tilgang til udstyr og den slags, der virke rmeget sympatisk:

https://youtu.be/hv_ETuBk70Q?si=Ozttp8NopMe2ARpi

Link to comment
Share on other sites

Intet nyt herfra. Same procedure as every week. Med løb i hverdagene, 2(!) besøg i Puregym og cykling lørdag/søndag. Cylingen bød dog på to gamle kendinge. Lørdag kørte jeg nogle runder på Avedøre Holme. Og søndag tog jeg nordpå og kørte på Tyren. Sidstnævnte tur er nok en 62-64-stykker, så jeg er ved at være klar til at cykle ned til fritidshuset, hvis ellers vores vvs'er kan få fixet det frostsprængte vandrør.

Link to comment
Share on other sites

... og minsandten om ikke bliktuden har været forbi for at fikse vandet. Det blev mere kompliceret end som så, for der er røget nogle rør inde i en væg, men han har fået det kolde vand til at fungere, så ugen har budt på et par dage på landet. Da vindretningen på stormen Dave passede søndag, cyklede jeg hjem fra landet med en fejende vestenvind i ryggen på det meste af ruten. Der var nogle enkelte sektioner med sidevind, og der skulle jeg godt nok holde fast i styret for ikke at komme ud af kurs. Fuldt forståeligt, at jeg ikke mødte andre cyklister på hele turen :biggrin:

Langfredag gik ugens anden cykeltur ud på de velkendte ABC-landeveje ved Sengeløse, Vadsby, Ågerup og Gundsølille. Dertil lidt løb i ugens første halvdel. Her prøvede jeg at gå/lunte langsomt i gang, og det fungerede bedre.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

En frygteligt irriterende krillerhoste og en hals, der snørede sig helt sammen, gjorde mandagen og natten til en blandet fornøjelse. Det faldt selvfølgelig sammen med, at vi var løbet tør for både hostesaft, panodiler og strepsiler på samme tid. Great! Nu går det dog allerede fremad, og jeg har været på apoteket for at få fyldt lageret op igen. Så jeg overlever formodentlig i denne omgang. 

Sjovt, som man kan have et svagt punkt, der hurtigt bliver medtaget. Mit punkt er  halsen, og jeg går af samme grund med halstørklæde fra tidligt om efteråret til langt ind i foråret. Har dog fået et mere mildt syn på symptomerne efter at have læst 'Organisch'. For det, man tror er sygdommen, er jo i virkeligheden kroppen, der arbejder benhårdt for at komme af med sygdommen.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.