Got legs?

[Davai]

23 hours ago, Kermit said:

Der undslap et "Mener I det seriøst?" da de fortalte mig.

Haha, kan lige forestille mig situationen.
Men det lyder træls - på den positive side har du givet udtryk for, at du godt kunne tænke dig et andet job, selvom det selvfølgelig ville være federe, hvis det allerede var et du havde på hånden.
Håber der hurtigt dukker noget fornuftigt op til dig Kermit!
Og ellers tænker jeg at eventuelle frustrationer kan få frit løb i styrke- og cykeltræningen :)

[Kermit]

Lidt forventet stilhed herinde. Jeg har godt kunne mærke at min krop har haft mere at kæmpe med end normalt, og kan også mærke fysiske tegn på stress. Jeg tager det ret stille og roligt omkring det, for jeg ved at det er lige her og nu at der er ekstra tryk på, og en masse følelser der skal bearbejdes. Men det er ret tydeligt at jeg får tics i mit højre øje når jeg begynder at være stresset. 

Samtidig har jeg også været lidt mærket af "sygdom", uden at det er blevet til noget rigtigt. Hele søndag følte jeg mig træt, begyndte at få ondt i halsen og sådan, og gjorde alt hvad jeg kunne for at holde det nede. For mandag var første dag tilbage på arbejde efter at være blevet opsagt, og det var lidt en dag der skulle ud af systemet. Vågnede da også mandag og havde det fint, og kom afsted. Det blev en meget følelsesladet dag, hvor os der er blevet opsagt (4 stk i alt) lige skulle have et møde med direktøren, chefen og hr partneren, for ligesom at adressere elefanten i rummet. Jeg tror ikke de er i tvivl om hvordan jeg har det, for fik kaldt en del af dem ud for at give falske løfter (hvilket de har gjort) og ligesom prøvet at pakke tingene pænere ind end det reelt set er. 

De har bl.a. stillet en retention bonus i udsigt hvis man levede op til 3 krav. Det viser sig så at de 3 krav ikke er juridisk bindende, og det vidste de godt, selvom det er formuleret som krav. 

Vi bliver ikke fristillet, fordi det er vigtigt for virksomheden at driften fortsætter (selvom mine opgaver kunne flyttes over til dem der skal overtage efter mig). 

Men under alle omstændigheder - jeg skal videre 

[WBO]

Har du overvejet at sygemelde dig med begyndende stress? Det vil også være en mulighed. For mig lyder det som om, at de skider højt og helligt på de medarbejdere de "smider" ud. Hvad skylder du dem? Bliver selv helt arrig.

[Henrik S.]

1 time siden, WBO skrev:

Har du overvejet at sygemelde dig med begyndende stress? Det vil også være en mulighed. For mig lyder det som om, at de skider højt og helligt på de medarbejdere de "smider" ud. Hvad skylder du dem? Bliver selv helt arrig.

Jeg synes også, jeg har hørt om sygemeldinger efter fyringer, der er blevet sendt af sted på spinklere grundlag end her, hvor der reelt er stress i udsigt. 

[Kermit]

Vender lige retur til jeres indlæg. 

Ny drejning - jeg er endnu mere rasende end før. Vi har månedsmøder en gang om måneden på teams, hvor hovedkontoret fortæller om hvordan det går, ændringer etc, og hvor alle klinikker hører med. Jeg skal jo være en del af driften frem til og med 31. januar, så jeg skulle være med på mødet for at holde mig orienteret. 

Her kunne jeg så se min chef, der i morges skrev at hun ikke kom ind i dag fordi hun havde migræne, fremlægge hvordan marketing nu skulle være. Jeg er blevet fortalt at man følger anbefalinger fra vores globale enhed, om at der skal være en acquisition person og en retention person, og at de to personer vi har fået med i opkøbet for et par måneder siden ville få de roller. 

Det kom så frem i dag at den ene bliver ansat i acquisition stillingen, retention stillingen står som ikke værende besat, og så har man oprettet en communication and brand lead stilling til den anden person. Så man har godt kunne gå ud over de anbefalinger fra global, og sørge for at begge medarbejdere der fortsætter. Min egen chef havde mulighed for at fortælle mig om planerne i går, men valgte ikke at gøre det. Derfor følte jeg mig ekstremt røvrendt. Jeg skrev til hende i mødet at hun skulle ringe til mig når mødet var slut. 

Der gik 15-20 minutter, og ingenting skete. Så fik jeg en besked om at hun var så kvæstet i hovedet at hun ville ligge sig ind og sove videre igen, og at hun ville ringe i morgen. Der mistede jeg det absolut sidste, og skrev til hende at hun ellers virkede frisk nok under mødet, efterfulgt af at jeg ønsker at blive fritstillet. Forklaringen på at vi ikke kan blive fritstillet er at kundeservice ikke er på det nye system før 1. februar 2025. Det giver mening. Men jeg arbejder ikke i et eneste system der ikke kan overdrages til dem nu. Hun har læst begge beskeder, og jeg kan se at hun efterfølgende har været i kald på teams. 

Jeg kan ikke arbejde med en leder der godt lige kan præstere til et møde, men i umiddelbart forlængelse heraf ikke kan ringe til sin medarbejder på medarbejderens ønske. Ligeledes kan jeg ikke arbejde i en virksomhed, hvor man på den måde er uærlig i sin kommunikation. 

Og så det med sygemelding. Jeg endte med at køre tidligt i dag, fordi jeg simpelthen ikke kunne være derude. På vejen hjem sad jeg også virkelig og overvejede om jeg virkelig skulle presses derud hvor jeg skulle trække en sygemelding, og det værste af det hele at den også ville være berettiget. Det er ikke bare for at gøre det, men fordi jeg faktisk kan mærke at jeg bliver syg af det her miljø. Så nu afventer jeg lige om de finder ud af at en fritstilling er den rigtige ting at gøre (jeg har stadig min tvivl om de kan nå frem til den konklusion), ellers må jeg selv trække i bremsen og give mig selv ro med en sygemelding - for I har ret, det er begyndende stress, og det skal tages i opløbet. 

[Henrik S.]

Ud fra beskrivelsen lyder det ikke, som om 'people skills' er deres spidskompetence. 

[Kermit]

Desværre ikke. De ser selvfølgelig anderledes på det, men fra mit synspunkt, er det som om de helt har droppet at være mennesker, og kun fokusere på forretningen. Og det er en skam. For indtil nu har det været en rigtig god virksomhed, og jeg har egentlig haft det godt der. Men det går hen og bliver en komplet uværdig afslutning, som ikke er nødvendig. 

[WBO]

Nogle virksomheder er bare nogle fjolser. Offboarding af en medarbejder, er nærmest ligeså vigtigt som onboarding. For hvem i dit netværk af SOME Specialister/Marketing, vil du nogensinde anbefale at tage et job hos dem nu? Virksomheder negligere virkelig den gren af en virksomhed.

[Kermit]

Igen helt enig. 

Det blev selvfølgelig et nej til fritstillingen. Min egen chef kan ikke længere tage telefonen, ringe tilbage eller noget der ligner. Vores HR partner har indkaldt mig og min chef til et møde mandag formiddag kl. 11, men jeg kan ikke få svar på hvad vi skal tale om. Mødet hedder bare "opfølgning".

Jeg har snakket med en del mennesker i dag, og ser nu om de vil gå med til at jeg arbejder hjemmefra i opsigelsen, for det er tanken om at skulle være blandt de andre, og være i det miljø der virkelig giver mig ondt i maven. 

Jeg nåede også at tage kontakt til min egen læge i morges, og forsøger at få en tid hos ham på fredag, for jeg vil helst tage en eventuel nedtur på forhånd. Og vil min arbejdsplads ikke imødekomme mit ønske om at arbejde hjemmefra i hele opsigelsen, så holder jeg ikke til det og må smide en sygemelding. 

[Kermit]

Nå, lidt opfølgning. 

Jeg lagde mig fladt ned i onsdags, fortalte hvordan jeg havde det, og at de havde spurgt hvad de kunne gøre for at gøre den sidste tid behagelig eller god, og mit forslag var at jeg fik lov til at arbejde hjemmefra i den resterende periode. Jeg fortalte at jeg havde det svært med det her, at jeg havde det både fysisk og psykisk dårligt over det, og at jeg gerne ville afslutte det her på en ordentlig måde. Jeg bad samtidig min chef om at ringe til mig så vi eventuelt kunne tale om det, for det er trods alt nemmere end på skrift. 

Hun læste det jeg havde skrevet. Og 3,5 time senere svarede hun. I grove træk "Tak for din input Kenneth. Nu får du arbejdsro de næste par dage derhjemme, og så har vi møde mandag kl. 11 hvor vi kan tale videre, når du er herude." Det var en gedigen mavepuster. Jeg skrev med det samme retur at jeg ikke troede at hun forstod hvor slemt jeg havde det, at jeg virkelig ikke havde lyst til at skulle have den her usikkerhed hængende over mig resten af ugen og ind i min weekend, og om jeg evt. kunne komme på kontoret torsdag og så tale med hende om det. Beskeden blev læst - ingen handling ellers. 

Dagen efter meldte jeg mig syg hos min leder. "God bedring" kom der retur. Psykisk har jeg det forfærdeligt fordi jeg ikke kan få en afklaring, eller noget som helst der bare minder om at blive imødekommet. Der er ingen forståelse. Der er kun afstumpet kommunikation, og det giver mig en ekstrem uro der giver ondt i maven, og bare tanken om at skulle komme fysisk til et møde på mandag får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. 

Der er ikke længere noget håb fra min side om at vi kan få enderne til at mødes, for det lader til at det er deres måde eller ingen måde. Min leder kommunikerer dårligt, og skulle der være et ønske om at finde en løsning, så kunne hun have ringet til mig og talt med mig. Men det sker ikke. Der er bare radiotavshed. Derfor tror jeg også mere samtalen på mandag er en advarsel, mere end noget andet. 

Jeg kan se mig selv i spejlet og sige at jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at finde løsninger, men hver gang jeg kommer med en løsning bliver jeg mødt med et nej, og ikke noget retur. Det er som at byde på et hus hvor ejeren bare afslår tilbuddet, og end ikke kommer med et modbud. 

Jeg har haft en lang snak med min læge i dag og han kom med nogle gode råd, herunder at snakke med en fagforening. 

Jeg har derfor snakket med den fagforening der er i min a-kasse, men jeg har ikke været aktivt medlem af fagforeningen. Det er jeg blevet nu, men de kan ikke føre sagen for mig, fordi jeg først er blevet meldt ind efter opsigelsen. Det er sådan set også fair nok og helt reelt, men de kan heldigvis vejlede og hjælpe mig. De vil kigge nærmere på om der er noget i opsigelsen der ikke stemmer overens, og hende jeg snakkede med kom også med gode råd ift. mødet på mandag. 

I grove træk - det bedste er selvfølgelig hvis jeg kan tage snakken med dem fysisk. Hun anbefalede i så fald at tage en bisidder med, så der var to sæt ører der hørte hvad der blev sagt. Kunne jeg ikke overkomme at se dem fysisk, så kunne jeg anmode om at få afholdt mødet telefonisk eller online. Og ville dette ikke blive imødekommet, så skulle jeg forinden have snakket med min læge om hvorvidt han ville skrive under på en sygemelding for at jeg ikke var i stand til at komme til mødet. 

Jeg synes hele processen her er forfærdelig. Min egen læge nævnte også at mange arbejdsgivere er glade for sygemelding i opsigelsesperioden, for så kan de søge refusion i perioden og få dækket min løn. Alternativet var at de skabte så dårligt et arbejdsmiljø at man som medarbejder ville komme med en kontraopsigelse for at slippe for at være der. Jeg har accepteret at det kan være jeg skal sygemeldes - selvom det for mig var absolut sidste udvej. Jeg har ikke rigtig lyst til det, men jeg har heller ikke lyst til at blive kørt over mentalt og slide mig selv ihjel for en arbejdsgiver der er ligeglad med mig, for at jeg så skal bruge lang tid efterfølgende på at bearbejde det. Igen ser jeg heller ikke nogen som helst form for imødekommenhed fra min nuværende arbejdsgiver, der kan give mig troen på at vi kan indgå i et kompromis. 

 

[kahlua-kalv]

Lyder ret stramt!

 

Håber du hurtig kommer videre og finder et bedre job et andet sted!

[Henrik S.]

15 timer siden, kahlua-kalv skrev:

Håber du hurtig kommer videre og finder et bedre job et andet sted!

X2

 

[Bjergtrold]

4 minutter siden, Henrik S. skrev:

X2

 

X 3

[Kermit]

Og den seneste opdatering, og muligvis (forhåbentlig) den sidste ift. mit nuværende arbejde. Jeg fik holdt mødet i dag med dem på teams, og havde heldigvis en med til at høre hvad der blev sagt, så det ikke kun foregik i mit hoved. Jeg kan sige så meget at hun tabte kæben flere gange undervejs over hvad og hvordan der blev kommunikeret fra deres side. 

Vi starter med at HR fortæller at de er blevet gjort bekendt med at jeg skulle have sagt nogle ting i sidste uge ude på kontoret. Om jeg ikke lige kunne redegøre for hvad der var sket efter vores fællesmøde mandag. Jeg sidder undrende og siger at vi efter mødet snakkede sammen (kundeservice og jeg - de er også opsagt), og det samme havde været tilfældet tirsdag hvor vi så var blevet gjort bekendt med de nye planer. 

Så fortæller HR at der er flere der har nævnt at jeg har sagt at jeg ville sabotere tingene derude fordi jeg ikke blev fritstillet. Igen, kæmpe undren fra min side af. Jeg siger at det jeg nok har sagt er at jeg ikke forstår at jeg ikke er blevet fritstillet, fordi jeg selv og andre jeg kender i samme stilling, altid er blevet fritstillet med begrundelsen at vi jo har adgang til systemer og i teorien kan lukke lortet ned. Jeg sagde samtidig at det jo ikke var noget nyt jeg havde sagt, men at jeg jo faktisk også havde nævnt det til mødet mandag hvor jeg jo også sagde at jeg ikke er den type der ville gøre sådan noget, men at det af gode grunde var en del af min undren. 

Så fik min chef lov til lige at sige at hun jo havde haft migræne tirsdag, og rigtig nok deltog i et teams møde samme dag hvor hun skulle præsentere, men at min kommentar om at hun så frisk nok ud til mødet da hun efterfølgende skrev at hun havde det dårligt og derfor ikke kunne ringe til mig, at hun faktisk havde haft det rigtig skidt bagefter omkring den kommentar. At hun var blevet ked af det. Etc. etc. Og igen, det er forståeligt. Jeg fortalte så at jeg siden tirsdag eftermiddag har haft det ekstremt dårligt, kvalme, ondt i maven, tics, hovedpine, manglende koncentrationsevne etc etc. og hele vejen frem til i dag fordi de ikke har kunnet kommunikere. Igen en lang historie om at HR jo om onsdagen var stået op kl. 3.45 og først kommet i seng kl. 22, og derfor jo ikke havde haft tid til at svare mig. 

Undervejs blev det mere og mere tydeligt for mig at jeg sad og reflekterede over de ting de sagde, når jeg havde såret dem eller hvad man kan sige, men hver gang jeg sagde noget om at de havde såret mig så blev jeg mødt af "Det er så din opfattelse". Så til sidst valgte jeg simpelthen bare at lade dem tale. De er nået frem til at jeg godt kan arbejde hjemmefra i den resterende periode, hvilket jeg selv havde bedt om. 

Så det positive er at jeg ikke længere skal møde fysisk ind, og dermed heller ikke skal eksponeres for deres ansigter og tilstedeværelse, og ikke være et sted hvor jeg ikke føler mig tilpas. Det er rigtig lækkert. 

Og samtidig har jeg fået understreget hvor jeg har dem henne, og hvilke værdier er vigtigst for dem. Det harmonerer ikke helt med hvilke værdier jeg har. 

En sjov detalje jeg også blev mødt med undervejs, var en slags løftet pegefinger om at jeg skulle passe på med ikke at smække med døren. Som min bisidder rigtigt pointerede efterfølgende, så er det jo faktisk hvad de har gjort i denne process. De har smækket med døren overfor mig, for jeg kommer ikke til at anbefale nogen at arbejde derude eller for dem i andre jobs. Så jeg kan reelt set også være ligeglad med at smække døren for dem, for jeg vil nok aldrig arbejde i en virksomhed hvor de er i umiddelbar nærhed af mig. 

Anyways, jeg skal videre nu, og jeg håber at mødet i dag var det endelige punktum i den saga, og jeg nu kan begynde at være mere effektiv i både min træning, men også i min jobsøgning. Havde en tur udenfor i går og kunne mærke hvor meget det gav mig lige med det samme, så det skal jeg blive bedre til i denne tid. 

[Gregers TF]

Det er jo en vanvittigt fortælling. Alt det man frygter med dårlig ledelse, og chefer der kun ser og hører sig selv.
Håber at det kommer til at fungere nu, du slipper for deres “pragtfulde” selskab.

[Kermit]

Og nu til noget mere træningsrelateret :D Kørte løb her til aften i EDDK ligaen, som er arrangeret af DCU. De har droppet de klassiske Zwift inddelinger og race score, og gjort det meget mere fint med 12 kategorier eller sådan noget. Jeg kører i en kategori der hedder 2,7-3 w/kg, hvilket trods alt er noget bedre end Zwifts normale 2,5-3,2 w/kg inddeling. 

Tror der var 68 til start i min gruppe, og en mega fed rute - Loop de Loop der passer mig så ekstremt godt. Relativ flad, og så en 900 meter stigning på 5%. Skulle køres to gange. Allerede fra starten af følte jeg virkelig at jeg havde hul igennem til stængerne. I EDDK cuppen er der også indlagt spurter man kan køre om - den første kom efter relativ kort tid, og jeg formåede at snuppe en 2. plads der. 

Jeg følte at jeg sad godt med på stigningerne, og kunne køre med relativt stort overskud. Da vi nærmede os Zwift KOM første gang, fik jeg lidt fart i cyklen og holdt presset. Der var en foran som jeg fik halet ind, kørt forbi og så kom jeg først op med et hul på 5 sekunder ned til nummer to, og omkring 10-11 sekunder ned til de næste. Jeg var lidt i tvivl om hvorvidt jeg skulle lade dem komme op, eller om jeg bare skulle holde presset. Jeg valgte at køre nogenlunde medium, og hvis de kom ned på 5 sekunder, ville jeg lade dem komme op. De var vidst lidt i tvivl om hvad de skulle gøre, så jeg fik faktisk en halv omgangs penge helt alene, og kunne så også snuppe den 3. spurt helt for mig selv. Der valgte de andre så at køre om det, og det betød at de kom op. 

Så med ca. en halv omgang tilbage var der en samlet gruppe på ca. 20 ryttere. Her skulle jeg egentlig bare holde mig i gruppen, og så ville jeg se hvad der kunne ske på den sidste stigning. Da vi kom derhen rykkede jeg afsted, og fik en anden rytter med. Vi fik et hul relativt nemt, og han tog spurten på toppen, og så fulgtes vi ellers ned mod mål. Vi havde et par ryk undervejs, som vi hver især fik lukket ned. Nedkørslen tog vi sammen, og så kom han med et ryk med omkring 900 meter til mål. Jeg blev lidt fanget på bagkant, men fik lukket ham, og da der manglede 400 meter fik jeg rykket igennem og kørte fra ham og endte med at vinde. 

Mega fedt løb, fantastisk rute for mig og hul igennem. 39 minutter og 22 sekunder. 256 average watt og 309 i normalized power. 

[WBO]

Godt at høre du støtter op om ligaen. Det er min "e-klub" som sponsorer skidtet i år :D 

Det lyder til der er begyndt at komme hul igennem. Godt kørt.

[Kermit]

Tog en dobbelt træning i går. Startede ud med 30 minutter på hjemmetræneren, og så over i en gang styrketræning med dødløft. 

Om aftenen tog jeg så et Zwift løb i DBR cuppen. Havde en idé om hvordan ruten var, men tog alligevel fejl. Fuld fart på starten, og så galt det bare om at hænge på. Stængerne var der sgu ikke helt. Efter den første stigning sad jeg stadig med i forreste gruppe, men ved den næste måtte jeg bare erkende at jeg ikke kunne sidde med. Jeg endte med at køre i en gruppe hvor vi var omkring position 30-60. Bare en møgled rute, og da vi var ved at være tilbage til mål, sad jeg godt med på en bakke, men orkede ikke mere. Så jeg stoppede nærmest med at træde og røg igennem gruppen. Havde jeg kendt ruten, havde jeg vidst at jeg bare lige skulle holde til toppen, for så havde det været nedad lige til mål. 

Anyways, blev vidst 48 ud af 100 startende. Okay med tanke på trætte stænger. 

Kom også forbi klubben i går fordi vi skal have ny tøjleverandør. Vi går fra Castelli, som jeg ellers har været super glad for, over til Nalini. Sidst vi havde Nalini var det noget lort. Heldigvis har det nye tøjudvalg valgt nogle dyrere linjer som bare er markant lækrere. 

[Kermit]

Ikke så meget træning henover weekenden. Jeg var til Dizzy Mizz Lizzy koncert fredag i Royal Arena, og endte med at forbrænde flere kcal på 2 timer end jeg gjorde på 1,5 time på cyklen nogle timer tidligere. Selvom det er 3 dage siden nu, så er min stemme stadig helt væk. Ekstrem fed oplevelse, og jeg er måske en af de få der faktisk bedre kan lide det helt nye de har lavet, kontra det gamle. Om end jeg også må indrømme at Glory og Waterline stadig rammer helt perfekt. 

Ingen træning lørdag overhovedet. I går var jeg lige på cyklen i 1 time og 45 minutter og nyde det gode vejr udenfor. 

I denne uge vil jeg forsøge at få noget mere mængde på. I aften er der EDDK løb, som er en rute der slet ikke passer mig. Den slutter med 7,5 km stigning på lige under 6% eller sådan noget. Men vi ser hvad der sker. 

[Kermit]

Hold nu op et løb. Startede egentlig ganske tilforladeligt, og så ramte vi bakken på omgangene for første gang. Der var indlagt bonuspoint ved første gang opad bakken, 3. gang opad bakken, og så i spurten på 2. omgang. Jeg formåede at komme først op af bakken på første omgang. Herefter kom der samling på feltet igen, som dog havde fået smidt en 15-20 ryttere på første gang opad bakken. 

Anden runde var der lidt mere ro på opad bakken, men så var der tilgengæld fuld fart på spurten. Jeg fik timet den lidt skidt, men fik en 3. plads. 

Tredje omgang røg hastigheden lidt længere ned på selve runden, og så ramte vi bakken. Der skulle jeg kæmpe lidt mere, men formåede alligevel at komme først op. 

Så gik turen hen mod selve stigningen på 7,5 km med 5,4% i snit. Jeg kom ind på stigningen som nummer 10, og efter ret kort tid lå vi spredt ud over hele bjerget. Der var 2 ryttere der var stukket af, og som lå og kørte 3,5-4 w/kg oppe foran, så lå der et par stykker på mellemhånd, og så sad jeg i en gruppe hvor vi battlede lidt om 5-9 pladsen. Ca. halvvejs oppe var to af dem røget en 20 sekunder bagud, og jeg lå med en anden på 5-6. pladsen. Han lod til at gå lidt kold da der manglede 3 km og så kunne jeg holde den kørende alene. På den sidste km havde jeg omkring 20 sekunder op til 4. pladsen, og jeg prøvede at rejse mig op og se om jeg kunne hente ham. Hans watt var faldet markant og lå og kørte 2,6-2,7 w/kg, så jeg hakkede den op over 4 w/kg og holdt øje med hvor meget jeg fik hentet ind på ham. 

Desværre blev der ikke hentet nok til at jeg kunne indhente ham, men jeg fik trods alt en samlet 5. plads hos Zwift, og ender reelt set på 2. pladsen hos Zwiftpower. 232 watt gennemsnit, 296 normalized power, og 1 time og 15 minutters race. Det var måske lige i overkanten til en mandag aften med start kl. 19.36. Det tog i hvert fald noget tid at falde ned igen. 

Samlet set ligger jeg nummer 13 i klassementet efter 3 afdelinger - hvoraf jeg så kun har kørt 2 afdelinger. Det er svært at være utilfreds over det, og det er altså bare markant sjovere at køre løb hvor man er med og ikke bare hænger i med det yderste af neglene. 

[Kermit]

En uge senere og endnu et løb. Blev en anelse anderledes end normalt da min kone var på arbejde. Jeg fik dog installeret ungerne, og kunne hoppe i kælderen og starte med lidt opvarmning. Søndag havde jeg styrketrænet og squatten sad stadig tungt i stængerne i går. 

Da starten gik nåede jeg allerede at tænke at det ville blive en hård omgang, for der var slet ikke hul igennem til stængerne. Der var et par ryttere der røg ud af bagenden i starten, men ellers var det en okay stor gruppe. Efter 8 km skulle der være en såkaldt prime, der mest af alt minder om en pointspurt der tæller med i den samlede stilling .Den kom dog lige 400 meter før end hvad de havde skrevet, så der kom jeg lidt på bagkant, men formåede at hive en 2. plads hjem i spurten. 

Så kom de to små korte bakker, og jeg kom op blandt de forreste på den første, og ved den næste var der så den næste prime. Den fik jeg ramt lidt skævt også, men kom op som nummer 2. Det værste på omgangen var dog den sidste stigning op mod mål. Hvor de to bakker forinden var korte og punchy, så var den sidste her markant længere. 

Da vi kørte ud på sidste omgang var vi nede på ca. 20 ryttere. Den sidste prime skulle der køres om i en flad spurt, og den formåede jeg at time ret perfekt så jeg kom først over stregen. Herfra var det egentlig bare at holde nogenlunde på, og se hvad der ville ske til sidst. 

Gruppen røg ned på ca. 10 ryttere da vi ramte de to sidste bakker, hvor jeg igen kom godt med op over dem begge, og så var det egentlig bare at se frem til den sidste stigning. Jeg ved sgu ikke helt hvordan, men jeg kom op som de 3 første, og da jeg så at der kun var en 300 meter fra toppen til målstregen valgte jeg bare at holde på. Jeg nåede lige at blive overhalet til sidst af en 11 årig rytter, og måtte tage til takke med 2. pladsen. Samlet set endte jeg dog med at vinde da jeg havde flere point. 

Alt i alt 53 min og 45 sekunder, 239 watt i snit og 288 i normalized power. 

Jeg har ikke tænkt mig at gøre noget ved ham den 11 årige, for selvom man skal være 16 år for at køre, så synes jeg egentlig det er hyggeligt nok. Dog udstiller det også en af svaghederne ved Zwift, netop at w/kg ikke altid er det bedste parameter. Havde det været et rigtigt løb, så havde mit totale output betydet markant mere fart i spurten end hans, også selvom vi kørte samme w/kg. Til sammenligning ligger han også og kører 3,6 w/kg i løbet hvor jeg kører 2,8 w/kg. 

[Kermit]

Lidt tid siden med lidt personlig status, så det kunne vi passende tage nu. 

Mentalt kører det lidt op og ned for tiden. Det er ekstremt hårdt at søge job, og det er endnu hårdere at få afslag. Har ikke være til en eneste samtale endnu, på trods af ca. 30 sendte ansøgninger efterhånden. Modsat har jeg også haft en følelse af at der ikke har været et job der har fået det til at kilde de rigtige steder endnu. Der er masser af fede jobs derude, men hvor virksomhederne bag ikke lige umiddelbart er spot-on. De har dog fået en ansøgning alligevel, for jeg har en filosofi om at jeg hellere vil sende en ansøgning for meget end en for lidt. Det er også med til at holde mig til ilden. Men lige så høj man kan være over at have skrevet en fed ansøgning, ligeså hurtigt kan man tage elevatoren i kælderen når der kommer et afslag. 

I dag er der 14 dage til at jeg skal til Berlin, og 15 dage til selve operationen. Kan godt mærke at spændingen/nervøsiteten så småt begynder at sætte ind. Dog er jeg også ret afklaret med at jeg bliver glad for slutresultatet når der forhåbentlig er lidt mere fyldige lokker på toppen. 

Efter mit besøg hos min outplacement konsulent i går, valgte jeg at droppe alt det praktiske og faktisk bare gøre noget jeg selv havde lyst til. Dagen forinden havde jeg siddet i 10 timer og sendt ansøgninger, og kunne godt mærke at jeg mentalt var træt. Derfor droppede jeg alle tanker om træning, ansøgning, arbejde og praktiske gøremål, og gik ned af Købmagergade og kiggede butikker. Et smut i Illum og gå lidt rundt, inden jeg endte i min nye yndlingsbutik: Klarlund. Det er kun få måneder siden at jeg første gang trådte ind hos Klarlund, og de har sådan en sikkerhedssluse hvor man først går ind af én dør, så bliver den lukket og låst, og så bliver døren til selve butikken lukket op, og min tanke var bare "det er simpelthen for fancy til mig det her". Men de har samtidig nogle ansatte der bare får det helt ned på jorden, og det er fedt. I går stod jeg og kiggede lidt på Longines, Tudor, og Glashütte inden jeg bevægede mig ind til IWC og fik en lang snak med deres medarbejder. Utrolig flotte ure, men jeg kan nok ikke vænne mig til at et ur til 81.000 er "fornuftigt" :D 

Hvert år har jeg en målsætning om at have klaret alle julegaver inden 1. december, og det er også lykkedes i år. Jeg har prøvet at rende rundt i Lyngby Storcenter i december og det er bare ikke sjovt. Jeg har også prøvet at stå i Meny og vente i 15 minutter på at hente en pakke sammen med alle de andre. Alt er i hus, så december kan blive fyldt med mange andre ting. 

[Henrik S.]

Krydser fingre og tæer for jobsøgningen 

[Kermit]

Sidste afdeling af DCR's cup blev kørt i går, og på papiret lå den måske egentlig ret godt til mig, og så alligevel ikke. Relativ flad, og så med en overkommelig stigning til sidst som er delt op i 2 segmenter. 

Lige over 110 til start som jeg husker det, og selvfølgelig god smæk på ud af startboksen. Vi skulle omkring 2-3 min ind i løbet før der for alvor faldt ro på. Herfra kom der nogle små kickers, og der var nogle enkelte ryttere der prøvede at rykke afsted der og ved nogle indlagte spurter. Selvom det som sagt var en relativt flad etape, så gik det mere eller mindre op og ned hele tiden. 

Undervejs var der nogle ryttere der røg af, og vi var vel omkring en 40 stykker der kom ind til den sidste del som netop var stigningen. Første del var vidst på 2 km med lige over 3% i snit. Her var der selvfølgelig en del der kørte afsted, og jeg endte i en gruppe, hvor jeg flere gange var ved at slippe, men hele tiden lige formåede at hænge på. Efter den den første del var der lige et lille plateau inden næste del begyndte - 3,5 km med 2% i snit ca. Dog snød tallene en anelse, for der var et par små nedkørsler undervejs, og lidt flade stykker, så der var modsat også nogle stykker med lidt ekstra procenter på. 

Da vi ramte de sidste 7-800 meter kørte jeg bare med hvad jeg nu engang havde tilbage, og formåede faktisk at holde den hele vejen hjem i den gruppe jeg sad i. Jeg endte som 31'er hvilket er okay. Cuppen er kørt efter Zwifts racing score, og den har altså bare ikke sat sig endnu. Det kan bedst forklares på den måde at hvis man ikke har kørt løb længe, så ryger man ned i score, og kan derfor køre med i nogle lavere kategorier. Således var ham der vandt en rytter en der lå og kørte 3,8 w/kg og har en 20 min på 4,1 w/kg. Den gamle inddeling, uden racing score, ville have heddet 2,7-3,2 w/kg. Så det skaber altså noget skævvridning. 

Men god træning, det var det.