Tinapigen Posted August 18 Author Report Share Posted August 18 Onsdag d. 31. juli 2024 - sommerferie Wales dag 3. Øen Anglesey: Byen med det lange navn Llanfairpwllgwyngyllgogerychwwyrndrbwllllantysiliogogogoch, strandtur ved Porth Trefallan, Caernarfon og Caernarfon Castle Solskinsvejr på vejrmenuen. Vi tog bilen en smule nordover via den gamle bro til øen Anglesey. Når der er mulighed for at besøge "rekordværdige steder" (drengebørn i familien) og det er lige i nærheden, må det selvfølgelig også nås. Det giver meget sjov at prøve at lære at udtale de walisiske navne....vi har nok lang vej igen for at det lyder helt korrekt... Togstationen med det sjove, lange navn (det siges nogle steder, at det blev forlænget for at lokke turister til - og det virker!) blev betrådt - inden vi kørte videre til en forhåbentlig "knapt så besøgt" strand ved Porth Trefallan. Der var selvfølgelig en betalingsp-plads, men stadig med pladser...så vi valgte at støtte den... Husk masser af mønter til p-automaterne - ikke alle tager kort... Helt anderledes landskab med blåt hav, klipper og sandede strandbugter. Masser af "albueskæl" (?) muslinger på klipperne og brunviolette glinsende søanemonelignende væsner alle steder. Startede med en lille travetur lang kyststien med udflugter ud på klipperne - og endte med en dukkert i Atlanterhavet og boldspil ved næste strandvig inden vi gik retur til startstedet og blev der lidt. Derefter kørte vi tilbage til fastlandet og Caernarfon og parkerede lige inden havnen på en p-plads bag "Morris". Gik hen til Caernarfon Castle og endte heldigvis med at betale og gå ind for at se det, selvom tiden var "sparsom" til luk med kun 5/4. Det var virkelig stemningsfyldt og imponerende at gå rundt i! Flotte udsigter oppe fra murene og tårnene, forskellige udstillinger og et lille museum. Lille fin film om historien bag inde i et af tårnene. Klumrede lige baglæns til sidst, da jeg kiggede op og faldt ned ad et trin ude i gården og vrikkede om i anklen - heldigvis skete der ingenting, og det var kun ømt ganske få sekunder! Pyha! Ham der så på blev meget bekymret på mine vegne! Derefter blev der kigget lidt mere i byen og havnen samt spist walisisk aftensmad på den meget hyggelige "Black Boy Inn" inde i en gammel stenstue med hyggebelysning og fin stemning. En kro, der har overlevet fra "gammel, gammel tid". Til vores held åbenbart ikke "højsæson", så der var fin plads og ikke lang ventetid. Så kunne der lige handles stort ind i det store supermarked Morris lige ved bilen inden vi kørte retur og gjorde klar til en ny "bjerg-dag". Til info, det er svært at finde gær og kanel i Wales og England har vi fundet ud af, hvis man selv vil bage brød... vestjyden 1 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 18 Author Report Share Posted August 18 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 18 Author Report Share Posted August 18 Torsdag d. 1. august 2024 - sommerferie Wales dag 4. Vandretur fra Llyn Ogwen via Llyn Idwal over Glyder Fawr (1001 moh) og Glyder Fach (994 moh) via llyn Bochlwyd retur (nær mount Tryfan) Distance: ca 9 km, ca 760 m op og 780 m ned. FANTASTISK TUR. Lyder ikke af meget, men spændende, meget smuk og meget varieret vandretur med let scrambling.. Havde læst og fået inspiration til dagens tur fra overnatningsstedet via anbefalinger om deres yndlingsbjerg (Mt. Tryfan), lidt info i et par vandreblade, mountainguides og lidt info via nettet om aftenen... populært scramblingområde samt at det visse steder, kunne være vanskeligt at finde vej...så planen var at komme tidligt af sted pga risiko for begrænset antal p-pladser (og strenge bøder, ved parkering udenfor reglementerede steder) Ville oprindeligt have gået scramblingruten (grad 1) fra sydsiden op af mt. Tryfan (da den skulle være lettest) - men endte med at gå forbi den lille sti derhen og endte på en længere og mere spændende rute over de højere toppe - og var jo egentlig ligeglad hvor vi gik. "Fravalgte/droppede" at slutte på Mt. Tryfan til slut pga dels tiden med stor risiko for tordenbyger om eftermiddagen, samt for at slippe for den længere og "kedeligere" tur retur langs Llyn Ogwen langs stor vej. Kørte af sted ca 8:45 (svært at få de unge folk op og klar om morgenen - "staklerne, der er med mor på tur") - og kørte ad meget spændende (adrenalinsus-spændende) smalle, kringlede bjergveje "nordenom" hen til p-pladsen ved søen (Llyn) Ogwen og centreret, der var der. Fine forhold og mulighed for at gå på toilettet inden afgang. Parkeringsautomat til kort (kun). Herfra ad i starten stenbelagte smukke og frodige stier hen langs søen Idwal med lysende lille og gule blomster i omgivelserne, små vandløb og med fine bjergudsigter. Har man med mindre børn med eller er vejret til fladere terræn kan man gå hele vejen rundt om søen og retur. Vi fortsatte dog skråt opad fra enden af søen efter at have kigget på nogle klippeklatrere og overhalet en familie med babysmåbarn på både mave og ryg... Herfra gik det "brat" opad - forbi "Devils kitchen" en sprække i toppen (scrambling grad 3) og op til en flot udsigt. Herefter forandrede terrænet sig. Først med en lille sø og grønt omkring, herefter blev det mere månelandskabsagtigt med bratte opstigninger af stejle, skråninger med løse småsten - videre op til mere blokmarkagtigt landskab med spidse særprægede, skarpe klippestykker stikkende op i klaser rundt omkring. Lige her mødte vi et par vandrere, hvor den ene gut kunne genkende os, da vi havde set hinanden 2 dage før ved mt. Snowdon - vi kunne kende ham på tatoveringerne ;-) De var dog gået modsat (kendte området, og mente det var lettere) Meget magisk landskab. Stien sværere at følge oppe i stenene, så man fandt sin egen visse steder. Vi mødte bl.a. en "seniormor" (pensioneret) med to vandrestave og sin voksne søn, der bar det meste af oppakningen. De havde sovet i telt ved søen oppe og havde afsat 3 dage til at gå omkring - hvis vejret tillod (vi mødte dem senere oppe med en frisk vejrudsigt, der spåede om tordenbyger fra kl 16). Vi nåede at tage et par enkelte fotos på en stor "table-stone" -et stort klippestykke, der ligner det stikker ud i luften (hørte lige nogle andre tale om den - vi ikke vidste den var deroppe) inden vi måtte sætte farte lidt op for at ikke at være heroppe med risiko for regn. Der var et lidt "dumt" nedstigningsstykke (så var glad for at det var tørt. Er ikke ligeså hurtig en bjergged som mine unger... Endte her nedenfor at dreje ned til venstre (først ville vi have taget en sti højre om mt. Tryfan) - men opdagede en flottere sti, der tilmed førte retur mod p-pladsen. Lige heroppe mødte vi en moden mand, der gik meget langsomt med et par vandrestave.... han havde forstuvet sin ene ankel (han bedyrede dog, at han var ok, at hans kompagnoner vidste det, og at vi alligevel var for lavt nede til at redningshelikoptere ville komme og hente ham, så han tog det stille og roligt og kendte vejen... han havde vandrestøvler på og sagde nej tak til tilbudt ibuprofen, da han allerede havde taget. Hvile/hyggepause ved næste lille sø og herefter ad stejl sti ned langs et lille vandløb (den sti jeg oprindeligt ville have været op ad). Retur ved bilen ca kl 16 - og herefter tog vi de større veje via Pen-Y-Pass retur, for at undgå de små veje og risikoen for at møde modkørende... Dette område kan absolut anbefales og kan sagtens bruges til flere ture. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 18 Author Report Share Posted August 18 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 18 Author Report Share Posted August 18 (edited) Edited August 18 by Tinapigen Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
kahlua-kalv Posted August 18 Report Share Posted August 18 Damn det ser fedt ud!!! Envy Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 19 Author Report Share Posted August 19 8 timer siden, kahlua-kalv skrev: Damn det ser fedt ud!!! Envy Mange tak. Dejligt, at det skinner igennem. Gik også rundt hele tiden og følte mig virkelig afslappet og heldig. Lidt klippegrund under fødderne, behagelige temperaturer og frisk luft = happyness... Kan se, at det ser meget gråt ud på billederne, men der var også strålende lilla og gule blomster, der lyste i kontrast til blå himmel og grønt mange andre steder. Dertil var der ingen myg eller andre stikkende insekter, hvilket jeg havde forventet. Vi fik overhovedet ikke brug for myggesprayen, virkelig et plus for de to af os i familien, der tiltrækker de blodsugende kræ normalt... Tak for hilsen og god dag! Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 19 Author Report Share Posted August 19 Fredag d. 2. august 2024 - sommerferie Wales dag 5. Transitdag til Llanwnda - Pembrokeshire National Coast Park..+ National Slate Museum i Llanberis Rolig morgen, da vi skulle "tjekke ud" kl 10 - og herefter lige ville besøge the National Slate Museum 5 min væk i Llanberis. Fedt museum! Gratis (p-afgift+ man opfordres til at donere til museumer generelt) Det var temmelig stort med de oprindelige bygninger, der blev brugt til bebyggelse af "chefingeniøren", "messe", smedje inkl demonstration af brug, kæmpe vandhjul, demonstration af splitning og tilhugning af skiferplader, flot introfilm og skifer-historien i området, fokus på det arbejdene folk og deres kår. Både indendørs og udendørs... Vi endte med at bruge 2 timer på stedet, spise en hurtig mad og så begyndte det at regne, netop som vi skulle køre 4 timer sydpå... Perfekt timing. Vi tog de "store" veje via Caernarfon. Vejene smaller dog helt ind ved nærmest hver eneste landsby, så der kan blive trængel i myldretiderne, kan jeg forestille mig.. Ukompliceret køretud med et pit-stop ved lille tankstation kl 15 i tørvejr.. Indkøb i en større Coop i Fishguard, lige inden vi landede ved vores overnatningssted lige udenfor Llanwanda. Lidt småregn igen, men solskin på programmet hele dagen i morgen, juhuuu.. Luksus med velkomstkurv med lidt æg, brød og mælk (stedet lå lidt udenfor byen). Huset blev straks "indtaget" og nydt og kort studeret... og lidt bagværk sat over... Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 19 Author Report Share Posted August 19 Lørdag d. 3. august 2024 - sommerferie Wales dag. Vandretur af Pembrokeshire National Coastal Path. Distance: ca 18,5 km og 650 hjm op og 650 hjm ned Solskinsvejr og igen behagelige vandretemperatur med en mild brise. Kunne starte lige med det samme uden at skulle bruge bilen, da der kun skulle være ca 20 min's gang ud til kyststien. Vi havde fået forklaret vejen, der gik via den lille landsby Llanwanda, hvor vi så en lille gammel kirke, inden det gik gennem et led ud mellem et par grønne marker med dyr for at ende ude på den markerede sti langs kysten... Vi håbede på en længere tur langs stien rundt om hele vores halvø - samt var blevet anbefalet at gå op på den lille "bakke" (300 hjm), hvor vi skulle dreje fra stien og og så en kortere retur tur hjem tværs over. Fra start af var det bare den ene flottere udsigt efter den anden med klippeskrænter.... så strålende farver med lysende lilla og gule blomster, saftige grønne farver og blåt vand, hvor vi spejdede efter sæler. Et enkelt sted kunne vi komme ned til vandet -omkring frokosttid. Der mødte vi et engelsk skolelærerpar med deres golden. De havde spottet en sæl, da de ankom... - og senere kom et par med deres SUP - og der kom sørme en sæl, der fulgte dem ude i vandet... Vi så en enkelt sæl mere senere, men langt fra... Nå ikke mere tid nu... Gregers TF, Bjergtrold and kahlua-kalv 3 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Bjergtrold Posted August 20 Report Share Posted August 20 Vidunderlige billeder og beskrivelser Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
NielsS Posted August 20 Report Share Posted August 20 Det lyder som en rigtig fed ferie. Dejlige billeder. Jeg får helt lyst til at tage vandreriet op igen. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 25 Author Report Share Posted August 25 På 20.8.2024 at 07:23 , Bjergtrold skrev: Vidunderlige billeder og beskrivelser Mange tak, kæreste L. Det var virkelig en dejlig tur med masser af wouwfølelse (selvom det nok ikke kan sammenlignes med Nepal og andre større højder), så var det virkelig bare til at "suge ind" med alle sanser! Og mere "let tilgængeligt"... Jeg nyder også at læse om dine ture og betragtninger - og gad også virkelig gerne med til Nepal! På 20.8.2024 at 22:33 , NielsS skrev: Det lyder som en rigtig fed ferie. Dejlige billeder. Jeg får helt lyst til at tage vandreriet op igen. Det var det - og kan kun opfordre til at springe på igen. Der er jo masser af muligheder for tilpasning til "komfort og planlægnings-niveau" samt sværhedsgrad og pris ... Det sværeste er næsten at vælge fra... Hvor har du vandret tidligere? Bjergtrold 1 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 25 Author Report Share Posted August 25 Søndag d. 4. august 2024 - sommerferie Wales dag 7. Transitdag Llanwnda, Pembrokeshire - retur til Snowdonia Nationalpark - Llanrwst. Pit-stops ved Fishguard fort- ruin og travetur ved Cader Idris til Nant Cader Bridge, Vejret lidt overskyet igen så perfekt at bruge til transport... en hel del blæst...havde ellers overvejet om det var muligt at nå at booke et lille "sejlcruise" et par timer for at få muligheden for at se delfiner m.m. og nyde udsigten fra kystsiden.. men der er vist flere i familien, der ikke er super søstærke, så droppede det... Vi lavede et hurtigt pit-stop med en afstikker ned til Fishguard fort...ruin.... en fin udsigt over bugten, men ellers hurtigt set, så vi kørte videre herefter... Næste stop blev (helt tilfældigt, men nogle skulle tisse og så en godt sted at have madpakkerne) ved p-pladsen ved "Cader Idris" i Snowdonia med udsigt til toppen af "Penygader på 893 moh. Der var muligt at gå kortere eller længere ture. Vi nappede en smuk lille og stejlere travetur op gennem skovklædt klippesti langs et vandfald til broen Nant Cader Bridge og retur (ca 187 hm) Så kørte vi via byen Betws-y-coed (der skulle være et populært udgangssted for aktiviteter i Snowdonia) tiil vores overnatningssted B&B denne gang lige uden for Llanrwst. Der så temmelig "turistet" ud i Betws-y-coed, med ikke helt let tilgængelige parkeringsmuligheder, så vi nøjedes med at kigge fra bilen og køre videre, Let regn om aftenen, og så efter højt ønske fra en af de unge faldt aftensmadsvalget på "take away" Fish and chips med cod and peamix fra award winning restaurant i Llanrwst. Fik lov at spise det på overnatningsstedet. Den sidste "logerende" var en sød, hollandsk gut, der var alene på "top-tursferie" med en gravid kone derhjemme (hun var for langt henne til at kunne gå med denne omgang). Han ville gerne scramble til Mt. Snowdonia i morgen, så videre til toppen i Lake Distrikt og så Bent Neris i Skotland - stramt program med kun to overnatninger og 1 vandredag hvert sted. Vejrudsigten lovede desværre ikke særlig godt scramblevejr... Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 25 Author Report Share Posted August 25 Mandag d. 5. august 2024 - sommerferie Wales dag 8. Med "Go Below" fra Conwy Falls på turen "The Challenge" - en guidet halvdagstur ca 5 timer i skifer-mine. Luksusmorgenmad og en god "bund" lagt med English breakfast, og så pakke til en spændende tur inde i en "Slate-mine". Mødetid kl 10:30 - og kun ca 15 mins kørsel, så dejlig rolig morgen. Vejret lidt overskyet og med mulighed for nedbør - men det betyder intet, når man er "indendørs" i et bjerg... Ankom i fin tid til Conwy Falls og fik udleveret gummistøvler med gde såler - "Wellies", hjelme med pandelyger og seler med to ko-haler til at sikre undervejs. En rygsæk pakket med lidt mad og drikkelse samt regntøj (til gåturen op til minen) og så en kort introduktionssnak. Afgang kl 11 i i 2 biler med 8 deltagere samt en guide i hver. Ca 20 mins kørsel op af bjerget efterfulgt af ca 20 mins gåtur op ad bjerget til mine-indgangen. Fin info om alt muligt undervejs på hele turen. Udsigt til bl.a. en lille landsby, hvor kvinderne boede i hverdagene - og mændene, der arbejdede i minen kom retur til hver lørdag aften (efter at have haft kort arbejdsdag fra 8-16 og så 2 timers vandring ned af bjerget) - spise aftensmad med familien, i kirke søndag formiddag og så retur til arbejdslandsbyen med sønnerne søndag aften. Klar til de næste 6 arbejdsdage med 10 timer om dagen. Spændende gåtur med udsigt til "skiffer-affaldet"/arrene på bjergene, gennem meget fugtig, mosbeklædt skovstyke til der pludselig dukker en lille uanselig jernport op. Vi skal igennem den lille firkantede låge i bunden af jernporten for at komme ind i minen - og herefter bevæge os op gennem bjerget med udgang højere oppe... En virkelig varieret og spændende tur gennem minegange, stuvet sammen i gummibåd over vandfyldt kammer, klatre op ad diverse vægge med selvsikring med ko-halerne. Absejle et lille stykke, springe over vand med "zip-line" (dog meget kort på denne tur). Fortællinger om livet og arbedet i minen -8-10 grader i mørke året rundt, giftigt støv i lungerne indtil (og også efter) dette blev "kendt"... familie-foretagender hvor "mændene" arbejde i minen -de yngre drenge på 12-14 år fik lov at styre/"bremse" den farlige "vogn", der transportede de tunge stenplader ud af minen -for de var mindre værd en faderen med al den opbyggede viden, og bedre kunne undværes... Fik også lov at opleve minen med slukket lys samt demonstreret, hvordan et enkelt stearinlys kunne lyse op (og fungerede mere sikkert end våde batterier) ... Ja, meget spændende og lidt uhyggeligt/barskt ... Vi kom vist op gennem adskillige etager i bjerget ... og enkelte steder måtte man ikke gå udenfor anviste områder pga fare for nedstyrtninger... Så kunne vi til slut klatre op gennem en lang trakt via stigetrin op til "lyset".. Den nuværende skiffer-industri skulle være lidt mere bæredygtig - og alt "restaffaldet" bliver udnyttet... støvet fik vi fortalt hedder silica og puttes i bl.a. tandpasta og sminke... Det var en virkelig fed dag. Hvis alle havde været "ældre" findes også en "opgraderet" tur i en anden mine med "vildere" udgaver af de "klatretekniske" oplevelser og sug i maven... det gad jeg godt! Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 25 Author Report Share Posted August 25 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 25 Author Report Share Posted August 25 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 25 Author Report Share Posted August 25 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 25 Author Report Share Posted August 25 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 25 Author Report Share Posted August 25 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 25 Author Report Share Posted August 25 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 25 Author Report Share Posted August 25 Fortsættelse i bunden fra lørdag - da ikke muligt at redigere - så starten kopieret ind igen.. Lørdag d. 3. august 2024 - sommerferie Wales dag 6. Vandretur af Pembrokeshire National Coastal Path. Distance: ca 18,5 km og 650 hjm op og 650 hjm ned Solskinsvejr og igen behagelige vandretemperatur med en mild brise. Kunne starte lige med det samme uden at skulle bruge bilen, da der kun skulle være ca 20 min's gang ud til kyststien. Vi havde fået forklaret vejen, der gik via den lille landsby Llanwanda, hvor vi så en lille gammel kirke, inden det gik gennem et led ud mellem et par grønne marker med dyr for at ende ude på den markerede sti langs kysten... Vi håbede på en længere tur langs stien rundt om hele vores halvø - samt var blevet anbefalet at gå op på den lille "bakke" (300 hjm), hvor vi skulle dreje fra stien og og så en kortere retur tur hjem tværs over. Fra start af var det bare den ene flottere udsigt efter den anden med klippeskrænter.... så strålende farver med lysende lilla og gule blomster, saftige grønne farver og blåt vand, hvor vi spejdede efter sæler. Et enkelt sted kunne vi komme ned til vandet -omkring frokosttid. Der mødte vi et engelsk skolelærerpar med deres golden. De havde spottet en sæl, da de ankom... - og senere kom et par med deres SUP - og der kom sørme en sæl, der fulgte dem ude i vandet... Vi så en enkelt sæl mere senere, men langt fra... Nå ikke mere tid nu... Kyststien slynger sige videre og videre, smukkere og smukkere... Vi kommer forbi en lille ø med et fyrtårn (her møder man flere mennesker pga p-plads i nærheden - læste dog advarsler om meget smal vej hertil - og at man skal bakke, hvis man møder modkørende...) Et "fuglekiggeranneks" med tørvejr med infotavler om diverse dyr og fugle samt fokus på at passe på naturen findes lige kort før fyrtårnet, der ikke er adgang til. Vi drejede fra stien og ud på en lille "knold" (Dinas head?) ud til kysten, hvor T morede sig med at finde et nærmest tamt firben. Herfra udsigt til "bjerget", vi lige skulle op på, hvor vi drejede fra kyststien og skulle til at navigere hjem over fastlandet.. En brat stigning ad små sjove stier - igen med flot udsigt... Der var ikke nogen rigtig gode rute hjemover...vi kom igennem en slags campingplads og blev "gelejdet" en vej henover en klippeknold - men når der går kvæg og er pigtrådshegn på stengærder omkring og nogle meget stride, stikkende tornebuske - så endte vi med til sidst at tage den hurtige og direkte vej ad vejene hjem - kun ca 40 min... Så landede hjemme 17:40 (afgang 9:40) - så det blev endnu en længere dag i det fri...med dejlig brugte ben og friske kinder.. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Gregers TF Posted August 25 Report Share Posted August 25 Fantastik beretning og fine billeder. Det er bare SLET ikke mig, at stavre rundt på den måde. Men alligevel super spændende at læse om. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 27 Author Report Share Posted August 27 På 25.8.2024 at 11:35 , Gregers TF skrev: Fantastik beretning og fine billeder. Det er bare SLET ikke mig, at stavre rundt på den måde. Men alligevel super spændende at læse om. Mange tak, Gregers! Det er helt okay at have forskellige "interesser". Tror stadig, at du ville kunne værdsætte det (på en tur i mindre målestok) med godt selskab og forsyninger med til at holde blodsukkeret kørende ;-) Jeg så forresten dokumentaren "Lhakpa Sherpa - Dronningen af Mount Everest" i går. Der er en del seje folk, der ude i verden...og nogle "hårde, rørende liv"... Har set andre gode film om Mount Everest. eg kan vældig godt lide bjerge m.m., men tænker, at det alligevel ikke helt er noget for mig med "ekstremerne"....højrisiko for højdesyge, de der stiger over isfaldet virker ikke rigtig tiltrækkende på mig, og al den ventetid og samme tur frem og tilbage mange gange mht akklimatisering... Vil dog stadig vældig gerne til Nepal igen...vil gerne op i de smukke bjerge - har dog lyst til at holde mig lige "niveauet" lavere... Bjergtrold 1 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted August 27 Author Report Share Posted August 27 Tirsdag d. 6. august 2024 - sommerferie Wales dag 9. Snowdonia - Manchester. Sidste stund i Snowdonia Nationalpark... afgang til Manchester lufthavn og returnere bilen -ca 1½ times kørsel, så dejlig overkommeligt. Let at returnere bilen. Nu kendte vi proceduren mht at tage bussen fra car rental park til terminalerne. Jeg havde undersøgt, at man for 7,3 pund kunne købe en familiebillet, der dækkede fra lufthavnen for alle 4 mand via the tram line - og hele dagen fra kl 9:30. Det tager godt nok en ½ time længere end det "dyre" tog, men ruten passede perfekt - intet skift til overnatningsstedet ca 5-10 min fra Victoria station. Overnatningsstedet var "fint nok". Placeringsmæssigt fint til os, og fine lækker stue - en ombygget fabriksbygning lavet om til lejligheder (The Press), men en lidt mere "kommerciel" Airbnb - så "beværtningen" og det "velassocierede køkken" lidt lavere standard... Vi fik "allernådigst" lov til at komme ind en time før check ind, så det var rigtig rart. Herefter ud at "kigge" på byen med en lille slendretur i Northern Quarter, "strøget", Afflecks... nåede at smage en Berry Cider på en hyggelig Pub - og handle lidt mad i en mini Coop.. Onsdag d. 7. august 2024 - sommerferie Wales dag 10. Manchester - Guidet Walking tour - The John Ryland Library og Manchester Science and Industry Museum Vi endte med at tage med på 3 timers guidet "Free Walking Tour" med Joe. Virkelig en fornøjelse og god investering. Kun yngstemanden, synes at det var lige "kedeligt nok" - men ham på 15 synes, at det var fedt! Der blev krydret med mange musiske indslag via en lille "mini-transistor" - og sjove historier -samt "uventede" kig ind i bygninger, vi aldrig selv havde gået ind i (fra "dyre hotelhaller med stor bronchehest og japansk resteaurant til spillesteder bag en lille ussel dør). Mange spændende detaljer blev peget ud og lidt historie til med. Vi blev bl.a. også introduceret til historien om læskedrikken "Vimto" - der blev "opfundet" og skulle smage så godt og få en til at føle sig så veltilpas, at man slet ikke havde lyst til/behov for alkohol længere. Vi fik alle lov at vinde en vimto-slikkepind på at prøve at gætte ingredienserne... Der var også fokus på den særlige glasering af sten til byggerierne, der var nærmest "selvrensende" -hvor regnen skulle vaske snavs og forurening af, så de holder længere og ser pænere ud. Manchesters "mærke" bien, den aktive lille arbejder - og "kærligt" drilleri med/mod Liverpool. Efterfølgende udforskede vi The John Ryland Library, der er et VIRKELIG smukt og velbevaret bibliotek - meget kirkelig inspireret bygget - og en "bekostelig bygning". Der var i tillæg en smuk, stadig fungerende "presse", der stadig virkede og kan trykke tekster. Sluttede af på Manchester Science and Industry Museum, der også er værd at se (var desværre under renovering, så kun 1 ud af 3 etager tilgængelige). Aftensmaden blev vietnamesisk... Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Tinapigen Posted September 14 Author Report Share Posted September 14 (edited) Torsdag d. 8. august 2024 - sommerferie Wales dag 11. Manchester Vi vandrede videre rundt i Manchester på gåben - og så hvad vi selv havde lyst til og blevet inspireret til at gense... Nåede kortvarigt gennem Arndale shoppingcenter, forb i the Chinese Arch ved Chinatown, var inde og se "balsalen" på Kingston Hotel - og gense bronchehesten m.m. i hallen. Spise frokost udendørs foran Manchester Metropolitan University og The Catholic Church - lige inden vi kom til "destinationen" Manchester Museum. Kæmpestore og flotte bygninger - i "studie"delen af byen med diverse universiteter o.lign i nærområdet.. Det var rigtig fint at gå rundt på Manchester Museum. Både nogle levende dyr (padder, krybdyr m.m.), udstoppede dyr o. lign i massevis, dinosaur-afdelingforhistorisk, kinesisk og egyptisk afsnit - og en særudstilling "The Wild", der også var ganske fin. Vi prøvede også at blive sendt udenfor pga brandalarmen - og kunne gå ind i nogle andre tilstødende bygninger og kigge med der... det lykkedes at finde "drengene" - der havde gået rundt sammen, mens vi voksne kunne kigge i et mere mageligt tempo ;-) Vejret holdt tørt hele dagen, trods oprindeligt spået let regn - så det var skønt. De voksne nød en enkelt på "The english pub" - mens de unge kiggede lidt i forretninger for sig selv... Fællesindkøb i "Aldi" - og hjem og lave dejlig aftensmad... og hygge hjemmme... Fredag d. 9. august 2024 - sommerferie Wales dag 12. Manchester - København Der blev bestilt bagage-opbevaring via "Bounce", så vi kunne nyde dagen letsvægt-style..inden eftermiddagstram retur til Manchester Airport. Vi udnyttede tramfamiliebilletten og tog ud til The Imperial War Museum, som jeg synes var rigtig godt - men vi havde desværre ikke nok tid - og lidt forskellige "interesser"... jeg plejer ellers ikke at være så vild med "krigsmuseer" - men ville gerne have set og læst mere... Dernæst lige over broen til et lynvisit på Lowry kunstgalleri. Kunst af Lowry samt "en afdeling for de yngre" med fokus på musik og divaer... Frokost spist i solskin og blæsevejr på kajen inden vi tog the tram-ine tilbage til Piccadilly garden og nåede forbi "Richmonds Tea House" med Alice i Eventyrland-tema... Den lå tilfældigvis lige, hvor vi havde mødtes til Manchester-gåturen med guide - så en fin afrunding...samt nogenlunde tæt på bagagen.. Vi havde håbet på en hurtig kop varmt at drikke, men fandt ud af, at stedet er så populært, at man skal have booket bord... Den meget søde unge regnbuefarvede mand kunne dog tilbyde en "to go" - så vi sad pænt på store tekopstole og ventede pænt, mens vi kiggende på de overdådigt pyntede lokaler - der er en seværdighed i sig selv... Herefter udlevering af bagagen - og retur til Dk. Dejlig, dejlig ferie med familien- endnu en gang. Edited September 14 by Tinapigen Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.