kahlua-kalv

Endnu en uge med blandede bolcher. Fik cyklet onsdag, og fredag tog vi på landet. Løbeturen lørdag blev kort og så varm, at jeg måtte gå en del gange i skyggen for at trække tiden uden sol lidt ud  Søndag ville jeg egentlig have cyklet hjem, men blev enig med mig selv om, at det var fjollet at tage den kedelige rute, når nu vi har har de fine sjællandske landeveje lige uden for døren. Så jeg endte med at køre omtrent lige så langt som turen hjem, bare over Dianalund op til Mørkøv og så ud over Undløse, Ugerløse, Store Merløse, Gyrstinge og tilbage til Sorø. Er man ikke stedkendt, så siger det naturligvis ikke en noget som helst, men jeg er efterhånden ved at være dus med terrænet.
Sommerens cykelmål bliver bl.a. at begynde at udforske landskabet syd for Sorø. Der har jeg ikke været nede, og der skulle være gode bakker og fine søer. Og så skal jeg også prøve en tur længere vestpå, hvor jeg kan spise en is på Reersø Havn før hjemturen.

Havde fået preppet cykel godt i løbet af dagen, og ditto med kroppen. Masser af kulhydrat, en god portion koffein, og så ellers ud mod flyvestationen. De første 10 minutter af turen pressede jeg alt for meget på, og lå med 245 watt i snit, så valgte at køre meget langsomt den sidste del, for ikke at brænde al krudtet af på forhånd. 
Ude på flyvestationen fik jeg hentet numre, monteret dem, skruet den sidste flaskeholder af, fjernet saddeltaske, klokke, og så var det ellers bare et par hurtige sprinter, og så op til starten. 
Starten var i modvind, men med masser af energi i kroppen var det nemt at holde høje watt og samtidig sidde nogenlunde aero på cyklen. 
Første omgang var med fint overskud, og jeg var noget overrasket over at jeg krydsede stregen efter ca. 7 minutter og 30 sekunder. 
Anden omgang var der lidt mindre skud i stængerne, og wattene faldt også en anelse. Jeg havde al mit fokus på at sidde så aero som muligt, især i modvinden, og så slække lidt på den i medvinden. Jeg fik dog hentet en del ryttere der var startet før mig, så det gav en smule til moralen. Anden omgang blev kørt på 7 minutter og 37 sekunder. 
Ude på tredje omgang begyndte det hele at gøre noget mere naller. Det var også tydeligt at det var her den sjoflede træning havde gjort underværker - længere intervaller og mere tid i en aero position. Halvvejs ude på runden var det også som om cyklen reagerede anderledes. Så jeg tog den en anelse mere forsigtig i svingene. 7 minutter og 49 sekunder.
Sidste omgang, og det blev tydeligt at der var noget galt med cyklen. Især på et tidspunkt hvor jeg rejste mig op i pedalerne for at få farten op i medvinden, og hele cyklen sejlede så meget under mig at jeg hurtigt fik sat mig ned igen. Jeg havde svært ved at vurdere om der var en siver foran eller bagpå, eller måske en eger der havde løsnet sig. Det tog også lige toppen af selvtilliden både på de hurtige stykker, og især i svingene, som blev taget med noget større margin. Det sidste stykke op mod mål i modvinden var bare om at æde sig selv og træde det sidste ud i pedalerne. Hele forenden sejlede mens jeg trådte 380 watt ud på de sidste 2 minutter og 20 sekunder. Sidste omgang fik en officiel tid på 7 minutter og 48 sekunder. 
Jeg klokkede min Garmin på 30 minutter og 53 sekunder. 295 watt i snit (301 NP), 39,8 km/t i snit. Næsten to minutter hurtigere end min tid fra sidste år. Da jeg havde fået pusten, stoppede jeg cyklen og kunne mærke at forhjulet knap nok havde noget luft tilbage. Lidt bittert, for jeg tror godt at jeg havde kunnet klemme den over 40 km/t i snit hvis der ikke havde været en defekt. 
De officielle resultater blev dog lidt fucked, da første omgang kun var rigtig for den første person der kørte. Vi andre har fået nogle ret vilde 1. omgangstider - min hedder f.eks. 58 minutter og 41 sekunder. Derfor valgte de også at lave podiet ud fra de sidste omgange der blev kørt, så første omgang ikke blev talt med. 
Kigger jeg resultaterne igennem, så ender jeg med en 5. plads som jeg lige ser det. Og jeg er ret sikker på at de 4 foran mig alle sammen kørte på TT cykler. 
Med andre ord - jeg er sgu egentlig godt tilfreds! Målet for næste år må være at klemme snittet op på over 40 km/t. 

Wendler uge 3
Sidste omgang inden deload. 
Tøffet rundt i haven inden træning så var egentlig godt brugt og varm. Havde knægtene med i garagen i dag. Brugte de første 15-20 på ren coaching af dem, det var virkelig godt. Min mindste havde en lejekammerat på besøg (9 år), han fik lavet bænkpres, dødløft, curls og assault bike. Han fik en på opleveren hehe 
Dødløft:
5 x 60, 90kg
5 x 115kg
3 x 132,5kg
2 x 143,75kg!
1 x 147,5kg
Jeg dødløftede  2 x 147,5 i dødløft og tænkte: nemt men den er da skæv? Så så jeg at jeg havde glemt 3,75 i den ene side… satte dem på og så tog jeg en nem x 147,5kg men der kunne mine fingre ikke mere. Kan være at jeg skal stoppe med dobbelt overhåndsgreb på de tunge sæt, det er vel næsten unødvendigt. 
 
Military Press:
5 x 42,5kg
3 x 47,5kg
2 x 52,5kg
den var faktisk ok nem. Tror det er all time pr - burde lige løbe loggen igennem. Min mellemste filmede løftet og det ser aaaalt for nemt ud. Skal helt klart presse mig noget mere…
Vi sluttede med tabata på assault biken. Jeg fik 390 watt i average, hvilket er ok for en start. Jeg fik i hvert fald cyklet mig helt under gulvbrædderne. 
 
Mega fed træning i dag. 

Ang. de to tog der båttede sammen….
https://havarikommissionen.dk/undersoegelsesresultater/soeg-i-jernbane/2026/foreloebig-rapport-2026-226
Av, av, av - men det vidste man jo nok godt.

Jeg kender ikke til procedurer i forbindelse med afhøring af personale og vidner. Og ej heller ved udlæsning af haverilog. Men ovenstående skriv er ikke mere detaljeret, end at det burde kunne laves på en brøkdel af tiden. Der må ske et eller andet “omme bagved” der trækker tingene i langdrag, som jeg ikke har fantasi til selv at gætte på hvad er.
Hvis man ikke har behov for selv at læse rapporten, men stadig er lidt nysgerrig:

Pga. af et togs forsinkelse, havde man byttet om på hvem der holde for hvem, da man skulle kryds på den enkeltsporede strækning.

Et tog kørte forbi et rødt signal (det tog der plejede ikke at skulle holde stille).

Et tog var tilmeldt med forkert tognummer i strækningsradioen. Alle togafgange i de enkelte EU-lande har et unikt tognummer, ligesom du og jeg har et personnummer. At det bliver tastet forkert ind er kluntet, men forekommer relativ hyppigt. De fleste ture bliver kørt uden strækningsradioen kommer i brug, og derfor opdager man det kun tilfældigt, og det er oftest betydningsløst. Og er derfor ikke noget der har har særlig opmærksomhed. Inden jeg begyndte at køre med hvide handsker og “point and call”, smuttede det også jævnligt for mig. Og jeg overtog også jævnligt tog med forkert tognummer.

Kommandoposten havde et nødkald, der gik ud til alle tog - uanset tognummer. Men man brugte ikke funktionen, men ledte efter opkaldsmuligheder for det forkert tognummer.

Som så ofte var vi altså ude i, at der var flere ting der fejlede. En enkelt eller to havde ikke skabt ulykken, men til sidst går det galt.
Jeg konstaterer også, at point and call både kunne fange at tognummeret var forkert, samt at man kørte forbi et rødt signal. Det er ikke en 100% sikkerhedsline, men jeg vil stadig gerne stå på mål for at det kan noget.

….
Grumme hård arbejdsdag igen i går. BB til morgen på sølle 36 og vægten på 95,2 kg.
Jeg er ved at vaske tøj, så jeg har til den kommende uge. Derefter til Mern, hvor jeg forventer at skulle flytte møbler og kasser. Så jeg har ikke trænet. Jeg tager træningstasken med og håber virkelig, at jeg har energi til det på vejen hjem. De næste fem dage tæller næsten 50 arbejdstimer.

Jeg får ikke rigtig opdateret denne log - men følger gerne med i nogle af jer andres som er cykling orienteret. 

Jeg har fået kørt nogle Master løb i år, og er kommet i den øverste række - hvor jeg sågar også har været øverst på skamlen. Så træningen m.v. er virkelig gået godt. 
 
Jeg vandt løbet fra et udbrud, og da jeg kiggede ind i dataen, kan jeg se at jeg de sidste 20 minutter af løbet, faktisk formår at kører 340w rå watt/390 NP - så min duability er virkelig blevet god. 

Igår havde jeg også godt hul igennem, og fik sat min bedste 8 min power nogensinde:

 
Derefter kørte jeg endnu et 8 minutters på omkring de 410, og sluttede af med at tømme mig på et par runder, hvor jeg endte på 365w i 25minutter. Tror aldrig jeg har været i så god form...! Nu skal der lukreres på det, og så håber jeg at kunne vinde nogle flere licensløb

Svært er et stort ord. Det er en "none negotiable". Men det er hændt, at vi nærmest har måtte fiksere dem, og børste deres tænder. Det er dog sket meget få gange. Det er en af den slags situationer, hvor man gerne vil undgå at det skal være en diskussion/kamp, hver evig eneste aften. Og at ungerne skal vide, at det forhandles der ikke om. 

Kunne lige nå den lille 30 km-rundtur i går i frokostpausen, og det var godt vejr, så jeg tog automatisk den gamle Harry Hall ned fra krogen i skuret. Efter et par ture på den, kan jeg konstatere, at mit første indtryk var rigtigt: den er helt utrolig fed at køre på. Levende og let. En fornøjelse.
På et tidspunkt skal jeg have sat pedalerne med tåclips over på den, men det bliver nok først næste år, og kun hvis jeg skal ned at køre Eroica. Der et af kravene nemlig tåclips og gammeldags klamper under skoene. I givet fald skal det lige indøves igen, så jeg ikke laver pinlige styrt.
Det lykkedes mig faktisk aldrig at falde sidelæns på grund af tåclips, da jeg kørte back in the day. Det var ellers den typiske rookie mistake at glemme at løsne remmene ved lyskryds og den slags. Så holdt man der og kunne lige så stille tippe sidelæns til moro for de omkringstående.
Et andet krav er skiftere på skrårøret, og så skal cyklen vist være fra før 1987, og materialet skal være stål. Som en undtagelse er Alan-aluminiumsstel vist tilladt. Husker Palle fra Tønder, da jeg kørte ungdom i 1975-76, han havde en Alan i guldmetallic. Jeg var grøn af misundelse.

Jeg skulle lige have tændt pc'en og have skruet ned for billedernes størrelse. Her i horribel lille kvalitet. 
Vi har flyttet rundt på udstyret en del gange. Der ligger timevis af tanker og diskussioner i det nuværende setup. Garagen er 140m2 og vi bruger nok ca. 120m2 af garagen på gym. Bag ved det hvide håndvægtssæt har vi værksted og opbevaring. Der er frit foran port nr. 2, så der kan man faktisk gå ud og lave trap bar farmer walk i solen.

De dødløft vægte begynder da at se meget fornuftige ud! I like
PS: Du bruger stadig for meget tid på små isolations øvelser. Du er ikke bodybuilder.........

Uge 4 dag 6 (igår)

Atlassten, jord til skulder
4x62
4x62
5x62
2x79
4x62
 
Det niver godt i biceps, når man har lavet x antal af de løft fra jorden, og rul til skulderen. Jeg er muligvis lidt for gammel til den type træning. Men det føles nu meget godt
Mit setup med den blå traktor kom ikke med i Copenhagen sprint igår. Men den dansende T-Rex , med rytter med MC hjelm, var med i dag :-D

Det var faktisk en fin lille rute, som jeg fik bikset sammen i går. 27 km rundt om noget vand og kun få af dem på større veje.
Det gik meget stille og roligt, så jeg kom ikke ud af snakkezonen. For min skyld kunne vi godt have kørt lidt hurtigere. Da vi var nået rundt, fortsatte de to andre ud til klinten og kommer snart tilbage igen. Så kører vi op til dem i Hundige og hygger (med hund og børn). Det trak virkelig i mig for at køre med rundt, og jeg er måske ikke helt sikker på at er ret meget langsommere end kollegaens kone, når det kommer til stykket. Men jeg sgu lidt bange for de lange bakker. På den anden side, er nymodens cykler jo udstyret med klatregear, så en fridag med østenvind skal jeg måske give det et forsøg. Hvis jeg holder tempoet lavt, så er afstanden ikke umiddelbart skræmmende.

Dagens rute kan let forlænges op til 40 km. De 5-6 “yderste” km er på en bred, øde vej, så de intervaller jeg kører/kørte på Skrumlet, ville jeg uden problemer kunne lægge derude, så det ikke ender 100% i junk-km.
 
Og jo, jeg blev lige lidt gen-forelsket i cyklen. Det går nok i sig selv, når vejret bliver tvivlsomt og LIDL suger energien ud af mig. Men lige nu er det hyggeligt at lege med tanken
Det var også SUPER hyggeligt igen at cykle sammen med andre.

Jeg var dum nok til at acceptere en opdatering af cykelcomputeren FØR jeg uploadede turen, så den forsvandt.

Fedt med et vellykket projekt!!!

Første prøvetur på 30 km vel overstået. Den kører snorlige. Ingen knirken og knagen. Alt fungerer, som det skal. Og den gamle bagskifter kan heldigvis godt gabe over de 28 tænder, der er største tandhjul på 6-kransen. Den er godt nok mere levende og let end det hvide Carlton-stel, der er slet ingen sammenligning. Så thumbs up indtil videre.

... og nå ja, så skylder jeg vist at fortælle om good ol' Harry. Han var oprindeligt cykelrytter fra Manchester, men havde større talent for at skrue på cyklerne. Så han åbnede sin egen butik og fungerede ved siden af som chefmekaniker ved store etapeløb. Han sponserede også lokale ryttere og fik rammer som min den blå specialbygget hos bl.a. en Roger Kowalski. Og så er han kendt for en trist begivenhed, for han var første mand ved Tom Simpson, da denne i 1967 faldt omkuld på Mont Ventoux. Harry sprang til fra mekanikerbilen, og da både Simpson og de omkringstående ville have den engelske toprytter tilbage på cyklen, hjalp Harry til, så Simpson kunne slingre videre og til sidst falde død om. Det må have været en traumatisk oplevelse, og han talte vist ikke så meget om det iht. de avisartikler, jeg kan finde om ham i forbindelse hans død (altså Harry's død). Han bevarede i øvrigt glæden ved selv at cykle og fik en del pokaler som veteran.
https://en.wikipedia.org/wiki/Harry_Hall_(cyclist)

Vupti, så tog fanden ved mig på en Grundlovsdag, og jeg fik pludselig samlet retrocyklen helt færdig. Missionen er gennemført, og alle dele er nu monteret på den blå Harry Hall i stedet for den hvide Carlton. Men om missionen er vellykket, ved jeg først efter de første prøveture. Jeg bliver altid forbløffet over, hvor få dele sådan en gammel svend egentlig består af. Og lige så forbløffet over, at der så sikkert som amen i kirken altid er lidt bøvl med nogle skiver eller skruer eller ... noget helt tredje ... Det har nu holdt sig inden for grænserne, og den virker umiddelbart velfungerende. Ramme med stel, forgaffel og fittings vejer 2.650 gram, mens den samlede cykel inkl. pedaler osv. lander på 10,2 kg. Lyder som meget, men er faktisk pænt for en cykel fra 1978. Stellet i Reynolds 531 Special Lightweight vejer faktisk et halvt kilo mindre end den hvide Carlton. Dækkene er 23C, og det var det smalleste, jeg kunne finde. Skal på et tidspunkt finde nogen med lyse dæksider.

Testet og godkendt. Kørte en 35-40 km i dag på det, der skal blive vintergeden, nemlig mit luksusindkøb for 1400 bobs på DBA. Det er noget af en tung alufætter, men nu har jeg sat ballondækkene fra den hvide Carlton på den, så den ruller fint og er meget komfortabel. Og så kan den også i en snæver vending køre på grus. Skal finde ud af noget med skærme på en eller anden måde, men der sgu ikke meget frigang tilbage med de dæk.
Det tog kun tre kvarter at splitte vintagecyklen ad, så nu ligger komponenterne og venter på det nye stel. Kan godt lide, at det bliver en nulløsning, hvor Scott'en finansierer både vinterged og et spændende stel til retroraceren. Har ikke rigtig ofret noget ekstra ud over et sæt friske dæk til den kommende retroracer og så bremseklodser foran på vintercyklen.
Ellers har ugen budt på nogle rigtig gode løbeture, hvor tempoet blev sat lidt op. Nice 

Har noteret mig, at nyheden om Vingegaards lyserøde førertrøje og (endnu en) etapesejr i Giro d'Italia i dag hurtigt dropper langt ned i frokostavisernes sportsspalter, ligesom man mand og mand imellem begynder at tage hans præstationer som en selvfølge og ja, ja, Pogacar er ikke med, så kan enhver jo vinde giroen med den ene arm bundet på ryggen.
Man skal nok have været bredrøvet, jysk amatørrytter i 1970'ernes ørkenvandring (hvor der var virkelig langt mellem snapsene) for at blive ved med at falde på røven over, hvor outstanding en rytter, Danmark har fået i Jonas. Vinder han giroen, kommer han med i en meget, meget eksklusiv lille klub af ryttere, der har vundet alle tre Grand Tours. Det er helt vildt.
Og for at det ikke skal være løgn, har Danmark i Tobias Lund fået noget så eksotisk som en fuldblods landevejssprinter lagt oven i alle de andre gode, danske navne, der kan komme i spil til etapesejre.
Ja, jeg må sgu knibe mig i armen fra tid til anden.
 
 

Lige præcis i dag får jeg ikke motioneret, men ellers har det været en glimrende uge med lidt løb alle dagene på nær fredag, hvor jeg fik cyklet nogle runder på Avedøre Holme. Artielfimmeren har meldt sig kortvarigt et par gange, men jeg kan nu høste fordelene ved, at jeg trods alt holdt mig i gang under den seneste runde virus, for der er en lille smule mere bund i løbeturene, synes jeg. I går løb jeg fx 9 km-turen, hvor jeg varierede tempoet undervejs(!).
Det har givet yderligere næring til mine overvejelser om at tage fortællingen tilbage som nævnt ovenfor. Jeg skal simpelthen tilbage til at tænke i det længere perspektiv, som jeg altid har dyrket tidligere. Der skal laves planer, der rækker ind i næste år, og det kan gå i flere retninger.
Jeg vil under alle omstændigheder bruge sommeren til at holde snuden i sporet og både løbe og cykle - så vidt muligt det ene eller det andet hver dag. Det sker for at holde grundformen vedlige og for at prøve af, hvad der skal prioriteres næste år.
Hvis jeg kan få gang i løberiet, skal der løbes vinteren igennem og hen imod nogle motionsløb næste forår/sommer. Ikke ultralangt og ikke engang halvmaratonlangt, men mere overkommelige distancer. Det ville glæde mig at løbe Frost Cup igen til vinter eller bare Park Run om lørdagen. MEN det står og falder naturligvis med hjerterytmen. Det ER mere udfordrende for pulsen at løbe, så hen over denne sommer må jeg få prøvet af, hvad jeg kan drive det til og lægge mine planer derefter.
Ellers hedder kattelemmen cykling.
Også her ville målet være at komme tilbage til at køre nogle cykelmotionsløb næste år som fx Skjoldenæsholmløbet eller Grejsdalsløbet. Det ville give lidt m otivation til at få cyklet nogle træningstur hen over efteråret og vinteren. Det kan nogle gange være rimeligt træls, så der skal en gulerod til, før det wer realistisk.
Noget andet er, at det også giver overvejelse om cykelvalget. Kan enten køre den vintage med en traditionel havelåge til vintertræningen og en klassiker til forår/sommer. Eller man kunne vælge en allroundcykel, der kan klare vinter, sommer, gravel og landevej. Har i den forbindelse et godt øje til Canyon Endurace Allroad, der er en schweizerkniv af en cykel, som tilmed er økonomisk inden for rækkevidde.
Alt dette kan jo snuble undervejs på grund af den skide flimren, men rent mentalt tror jeg, det vil være sundt at begynde at se længere fremad igen og så tage det, som det kommer.
 

Du bliver nød til at køre i stramtsiddende lycra, for ellers ryger du under 20 i snit ;)
Måske bare droppe at kigge på snit og nyde kvaliteten af turen istedet?
Det virker for mig med løb. Ingen tidtagning og så bare nyde flow i krop og naturen omkring. Det andet giver hurtigt et skævt fokus, såfremt præstationen alligevel ikke er i fokus. OG så behøver du ikke købe en ny cykelcomputer...

Du bliver nød til at køre i stramtsiddende lycra, for ellers ryger du under 20 i snit ;)
Måske bare droppe at kigge på snit og nyde kvaliteten af turen istedet?
Det virker for mig med løb. Ingen tidtagning og så bare nyde flow i krop og naturen omkring. Det andet giver hurtigt et skævt fokus, såfremt præstationen alligevel ikke er i fokus. OG så behøver du ikke købe en ny cykelcomputer...

Du bliver nød til at køre i stramtsiddende lycra, for ellers ryger du under 20 i snit ;)
Måske bare droppe at kigge på snit og nyde kvaliteten af turen istedet?
Det virker for mig med løb. Ingen tidtagning og så bare nyde flow i krop og naturen omkring. Det andet giver hurtigt et skævt fokus, såfremt præstationen alligevel ikke er i fokus. OG så behøver du ikke købe en ny cykelcomputer...

Tak tak. Der sker jo det, at når man har bevæget sig i et miljø/sport, i et halvt liv, så bliver man "tal blind". Ens reference ramme for hvad der er godt, rykkes. Jeg ville gerne reppe 200 i squat. Det ville være fine garage gym tal. Jeg ville gerne kunne bænke 180, og jeg ville gerne kunne dødløfte 300. 
But here we are :-D 

Du har tydeligvis ikke set Blackice's squat form. Jeg synes lige vi skal mindes det gyldne citat fra Athlete X: 
"Dit squat er måske det værste squat jeg til dato har set."

Lille round trup til Warsawa i dag. Stod op kl 05:30 og driblede afsted. Ramte kontoret kl 10
På mit fly fra CPH, var der en ung fyr i en dragt, hvor der stod "Australian powerlifting team" på ryggen. og lidt efter en dansker i en rød dragt, hvor der stod noget af "Dansk Styrkeløft - Masters - Coach" .

Jeg måtte lige google, og det viser sig at der er IPF Worlds, i Polen, de næste 5-6 dage. 
Jeg kom til at stå ved siden af ham fra Australien, så jeg spurgte ham hvornår han skulle løfte. Det skulle han så på Onsdag, og ham og hans træner, var nu lige landet i Polen, efter over et døgns transport. Han var i -93kg klassen, og skulle kun konkurrere i raw bænkpres. Han satsede på 200-202,5 kg. Hvilket gerne skulle bringe ham i top 3, i sin vægtklasse. Fornuftige tal :-D .
Han skulle selvfølgelig lige høre om jeg var styrkeløfter, hvilket jeg desværre ikke kan svare ja til.
Anyway, ramte min bil I Kastrup igen kl 19, og har lige fået gennemført dagens pas
Uge 1, dag 5
Squat - let
3x120
3x122,5
3x125

Bænkpres med stop - Volume
5x5x100

Nu skal det blive godt med en lille lur

Sku stadig nogle flotte løft af en semi-seriøs karakter ;)