Henrik S.

Du har da rigtigt været på tur
Ja, det er pudsigt som vi “kender” hinanden, uden nogensinde at have mødtes. En af MOLs charmer.

Det med snørebånd…. Du har ret. Der er en del der er ansat med løntilskud, og det er der jo nok en grund til. Men “grovrengøring” er jo ikke raketvidenskab, så fint at de også kan få noget at stå op til.

Ingen forventer at jeg bliver ekstra. Jeg bliver faktisk også opfordret til at gå hjem til tiden af de to ledere.
Men jeg synes, det er super tilfredsstillende at arbejde med noget, hvor der er stor forskel på før og efter. Havde det ikke lige været for træningen der kommer i klemme, tror jeg faktisk ikke at det havde generet mig at tiden skrider

Altsammen spændende læsning 
Jeg har i perioder gået med mit Garmin løbeur døgnet rundt for at tracke min færden og mit ve og vel. Jeg droppede det igen for en del uger siden, da netop Body Battery var helt off. Efter en virkelig lang, god nats søvn kravlede den kun lidt op ad skalaen, og jeg kunne ikke få den til at passe med, hvordan jeg selv syntes, jeg havde det. Tidligere har jeg ellers fundet den meget præcis og illustrativ, men den begyndte at køre galt i byen, syntes jeg. 

Altså, jeg er jo en sucker for letvægtscykler, så denne her kan godt lige tåle en gentagelse. Den dukkede lige op i mit feed igen, og det utroligt - en komplet cykel på 3,6 kg:

https://youtu.be/ZvI4ZpD_7EA?si=nWEEeFnuvfkoxhWl

Synes da at det lyder lidt dystert Okse og håber ikke, at du får ret  Men god opgave for os alle sammen at være bevidste om, hvad der giver livskvalitet og jeres ferie lyder så lækker. Og jeg er helt sikker på, at vi er flere som gerne vil høre mere på den ene eller anden måde. 
 
Mandag gik heldigvis efter planen med et lidt tidligt exit og så overkropstræning og gus. Tirsdag blev en lang dag og endte med at sove så godt i toget, at jeg først vågnede, da vi var på vej ud fra Århus H igen Det var virkelig mærkeligt halvt at være i drømmeland og så samtidigt så vågen, at jeg kunne se, at jeg var på vej i helt forkert retning. Kom heldigvis af i Hinnerup med forholdsvis kort ventetid inden jeg landede trygt på Århus H igen. Til gengæld så træt, at jeg var nødt til at tage en taxa hjem og rigtig rigtig sulten men på en god måde efter rigtig mad. 
I går nåede jeg både ben træning og gus og i dag håber jeg på overkropspas inden gus. 
Først besøg hos min læge og (håber jeg) henvisning mhp udredning. Jeg har fået taget en masse blodprøver + udfyldt spørgeskema for at udelukke anden fysisk sygdom og det er der (ikke så overraskende) ikke noget der tyder på, at jeg skulle have. 
I går spiste jeg en dejlig lakridsstang til dessert men udover det, så synes jeg, at jeg har været ret god til at nyde gode sunde måltider. Det er et ekstra incitament, at jeg nu næsten tænker på mine gode madvaner som medicin, hvor mit humør og min tankeevne helt klart afhænger af, hvad jeg putter i munden.
Det skal siges, at jeg har haft mange overvejelser omkring kaffe. Når jeg sidder i toget, så dufter de andres kopper så godt og jeg kan sagtens overbevise mig selv om, at jeg fortjener lidt ekstra forkælelse i tiden. Ja og så så jeg et klip med Dr Andrew Huberman, hvor han taler om det med afhængighed og om hvordan, at der typisk samtidig med, at vi gør noget, som giver os nydelse, helt ubevidst også bliver sendt et signal til smertereceptorer. Så allerede der ved vi instinktivt, at vi er nødt til at komme på jagt efter mere stof og at det bliver sværere og sværere for nydelsen at opveje tidspunktet, hvor vi får det dårligt og craver mere. Ja og det er jo ligepræcis sådan, at jeg typisk har det når jeg går i gang med kaffe. Jeg har ofte futtet rundt i butikkerne på jagt efter espresso kander + mælkeskummer + bønner og det velvidende, at jeg ender med at kassere hele l.. igen. Og ender med at mange af mine symptomer med fx lyd sensitivitet og kortluntethed, bliver meget meget værre. Ja så nu må jeg holde fast. 
Således stats:
Alkohol dag 180, kaffe dag 124, decaf dag 18, slik dag 1, chokolade dag 8, 53.6 kg 
Dejlig dag til boardet  

Altså, jeg er jo en sucker for letvægtscykler, så denne her kan godt lige tåle en gentagelse. Den dukkede lige op i mit feed igen, og det utroligt - en komplet cykel på 3,6 kg:

https://youtu.be/ZvI4ZpD_7EA?si=nWEEeFnuvfkoxhWl

Tja, tjo, vi er da nogle stykker, der stadig lever i den tid, og finder en racer fra 2010 frygteligt moderne  Jeg kan simpelthen ikke forestille mig at have en racer, hvor jeg ikke kan lave alting selv.*

*) Med få undtagelser så som at skære nyt gevind og den slags. 

... nu vi er ved det med helbredet og de trivielle skavanker, når man er oppe i årene 
Jeg har i mange år fra tid til anden oplevet en let bankende, 'luftig' puls, som dukker op ud af det blå og går i sig selv igen. Jeg har undret mig over, hvad det var, men har så glemt alt om det, lige så snart det var væk igen. Det har også nogle gange givet nogle 'freakmålinger' på løbeuret med en puls over det normale, hvad jeg egentlig tilskrev en fejl ved uret.
Nu optræder det lidt hyppigere, og i forbindelse med min kones udskiftning af hjerteklap forrige år (hvor hun efterfølgende oplevede atrieflimren) slog det mig, at det måske var dét. Så nu, hvor jeg er i gang med at få styr på alle mine skavanker, har jeg taget mig sammen til at få det undersøgt, og det er rent faktisk atrieflimren, jeg oplever fra tid til anden.
Det er lidt irriterende, mens det står på, men er ikke som sådan noget, der har indflydelse på motion og livsstil. Man skal egentlig helst bare give den gas, som man plejer, hvis ikke man har andre symptomer, og det har jeg heldigvis overhovedet ikke. Og mit fokus på at presse pulsen er bare fint. Det er ikke noget, der gør det hverken værre eller bedre.
Eneste lille minus er, at man på den lange bane skal være opmærksom på risikoen for blodpropper. Her sender jeg en tanke til min salig fatter, der ikke blev så frygtelig gammel og døde af nogle blodpropper, måske som følge af et ubehandlet højt blodtryk. Så jeg tog lægernes råd til mig og tager fremover lidt blodfortyndende medicin som en livsforsikring.
Alt i alt ikke det store drama, og som en bonus får man også en ultralydsscanning af hjertet med i forløbet, og hjertet har det superduper fint. Ingen problemer med klapperne eller noget. Og på trods af sin høje effektivitet og lave hvilepuls, er hjertet heller ikke forstørret eller andet mystisk. Det er altid rart at blive kigget efter under motorhjelmen ...
Meeeen nu tror jeg også lige, jeg tager en pause med skavankerne. Nu er det hele tjekket efter og i behandling. Og det er alt sammen til at leve - og træne - med. Det samme er det danske sundhedsvæsen, for jeg har endnu en gang fået fin behandling. I disse tider bliver man helt taknemmelig over at leve i et lille velfungerende land.

Endnu en uge på præcis samme facon som de seneste mange uger. Dog med to dages pjækkeri på grund af almindelig travlhed og pasning af børnebørn. Fik vredet en ny kæde på Scotten i huj og hast, og søndag blev det til svimlende 45 km i det gode vejr. Det er jo nærmest ultradistance for mig lige p.t. 
Med et par småindkøb endte det jo med en ren Ultegra-serie på cyklen (tror, den hedder 6800?), og det er altså bare noget, der dur. Stor skiftekomfort, super bremser og meget lave brugtpriser, fordi det ligger et par generationer tilbage. Cyklen er jo ikke en decideret letvægter med sine 7,8 kg, men det ville være et dyrt og ligegyldigt at presse den længere ned. Den bliver bare, hvor den er.
I øvrigt er der sket det helt vildt mærkelige, at min lyskebrok har holdt sig i ro i over en måned nu. Det giver simpelthen ingen mening, men jeg kan cykle i 1,5-2 timer uden bæltet på. Jeg har bæltet på, når jeg løber, men har på fornemmelsen, at jeg også kan smide det der. Meget underligt. Sådan noget brok burde kun gå den ene vej, og det er mod det værre.
Eneste forskel siden årsskiftet er, at jeg igen har fået skruet op for styrketræningen 2-3 gange om ugen, men man 'burde' ikke kunne træne sig ud af det. Nå, jeg har ingen illusioner om, at det forsvinder for good som ved et trylleslag, men det er rart at have en periode uden at skulle holde en boble på plads. Og lige nu er jeg da bare glad for, at jeg ikke sagde ja til en operation.

... nu vi er ved det med helbredet og de trivielle skavanker, når man er oppe i årene 
Jeg har i mange år fra tid til anden oplevet en let bankende, 'luftig' puls, som dukker op ud af det blå og går i sig selv igen. Jeg har undret mig over, hvad det var, men har så glemt alt om det, lige så snart det var væk igen. Det har også nogle gange givet nogle 'freakmålinger' på løbeuret med en puls over det normale, hvad jeg egentlig tilskrev en fejl ved uret.
Nu optræder det lidt hyppigere, og i forbindelse med min kones udskiftning af hjerteklap forrige år (hvor hun efterfølgende oplevede atrieflimren) slog det mig, at det måske var dét. Så nu, hvor jeg er i gang med at få styr på alle mine skavanker, har jeg taget mig sammen til at få det undersøgt, og det er rent faktisk atrieflimren, jeg oplever fra tid til anden.
Det er lidt irriterende, mens det står på, men er ikke som sådan noget, der har indflydelse på motion og livsstil. Man skal egentlig helst bare give den gas, som man plejer, hvis ikke man har andre symptomer, og det har jeg heldigvis overhovedet ikke. Og mit fokus på at presse pulsen er bare fint. Det er ikke noget, der gør det hverken værre eller bedre.
Eneste lille minus er, at man på den lange bane skal være opmærksom på risikoen for blodpropper. Her sender jeg en tanke til min salig fatter, der ikke blev så frygtelig gammel og døde af nogle blodpropper, måske som følge af et ubehandlet højt blodtryk. Så jeg tog lægernes råd til mig og tager fremover lidt blodfortyndende medicin som en livsforsikring.
Alt i alt ikke det store drama, og som en bonus får man også en ultralydsscanning af hjertet med i forløbet, og hjertet har det superduper fint. Ingen problemer med klapperne eller noget. Og på trods af sin høje effektivitet og lave hvilepuls, er hjertet heller ikke forstørret eller andet mystisk. Det er altid rart at blive kigget efter under motorhjelmen ...
Meeeen nu tror jeg også lige, jeg tager en pause med skavankerne. Nu er det hele tjekket efter og i behandling. Og det er alt sammen til at leve - og træne - med. Det samme er det danske sundhedsvæsen, for jeg har endnu en gang fået fin behandling. I disse tider bliver man helt taknemmelig over at leve i et lille velfungerende land.

... nu vi er ved det med helbredet og de trivielle skavanker, når man er oppe i årene 
Jeg har i mange år fra tid til anden oplevet en let bankende, 'luftig' puls, som dukker op ud af det blå og går i sig selv igen. Jeg har undret mig over, hvad det var, men har så glemt alt om det, lige så snart det var væk igen. Det har også nogle gange givet nogle 'freakmålinger' på løbeuret med en puls over det normale, hvad jeg egentlig tilskrev en fejl ved uret.
Nu optræder det lidt hyppigere, og i forbindelse med min kones udskiftning af hjerteklap forrige år (hvor hun efterfølgende oplevede atrieflimren) slog det mig, at det måske var dét. Så nu, hvor jeg er i gang med at få styr på alle mine skavanker, har jeg taget mig sammen til at få det undersøgt, og det er rent faktisk atrieflimren, jeg oplever fra tid til anden.
Det er lidt irriterende, mens det står på, men er ikke som sådan noget, der har indflydelse på motion og livsstil. Man skal egentlig helst bare give den gas, som man plejer, hvis ikke man har andre symptomer, og det har jeg heldigvis overhovedet ikke. Og mit fokus på at presse pulsen er bare fint. Det er ikke noget, der gør det hverken værre eller bedre.
Eneste lille minus er, at man på den lange bane skal være opmærksom på risikoen for blodpropper. Her sender jeg en tanke til min salig fatter, der ikke blev så frygtelig gammel og døde af nogle blodpropper, måske som følge af et ubehandlet højt blodtryk. Så jeg tog lægernes råd til mig og tager fremover lidt blodfortyndende medicin som en livsforsikring.
Alt i alt ikke det store drama, og som en bonus får man også en ultralydsscanning af hjertet med i forløbet, og hjertet har det superduper fint. Ingen problemer med klapperne eller noget. Og på trods af sin høje effektivitet og lave hvilepuls, er hjertet heller ikke forstørret eller andet mystisk. Det er altid rart at blive kigget efter under motorhjelmen ...
Meeeen nu tror jeg også lige, jeg tager en pause med skavankerne. Nu er det hele tjekket efter og i behandling. Og det er alt sammen til at leve - og træne - med. Det samme er det danske sundhedsvæsen, for jeg har endnu en gang fået fin behandling. I disse tider bliver man helt taknemmelig over at leve i et lille velfungerende land.

Endnu en uge på præcis samme facon som de seneste mange uger. Dog med to dages pjækkeri på grund af almindelig travlhed og pasning af børnebørn. Fik vredet en ny kæde på Scotten i huj og hast, og søndag blev det til svimlende 45 km i det gode vejr. Det er jo nærmest ultradistance for mig lige p.t. 
Med et par småindkøb endte det jo med en ren Ultegra-serie på cyklen (tror, den hedder 6800?), og det er altså bare noget, der dur. Stor skiftekomfort, super bremser og meget lave brugtpriser, fordi det ligger et par generationer tilbage. Cyklen er jo ikke en decideret letvægter med sine 7,8 kg, men det ville være et dyrt og ligegyldigt at presse den længere ned. Den bliver bare, hvor den er.
I øvrigt er der sket det helt vildt mærkelige, at min lyskebrok har holdt sig i ro i over en måned nu. Det giver simpelthen ingen mening, men jeg kan cykle i 1,5-2 timer uden bæltet på. Jeg har bæltet på, når jeg løber, men har på fornemmelsen, at jeg også kan smide det der. Meget underligt. Sådan noget brok burde kun gå den ene vej, og det er mod det værre.
Eneste forskel siden årsskiftet er, at jeg igen har fået skruet op for styrketræningen 2-3 gange om ugen, men man 'burde' ikke kunne træne sig ud af det. Nå, jeg har ingen illusioner om, at det forsvinder for good som ved et trylleslag, men det er rart at have en periode uden at skulle holde en boble på plads. Og lige nu er jeg da bare glad for, at jeg ikke sagde ja til en operation.

Det ser så skønt ud kære Okse. Ønsker dig en god tur og ville nu være hyggeligt, hvis du genoptog din log
 
Tak kære Gregers og kan jo kun skrive i lige måde. Det er dejligt at vi kan hjælpe hinanden
 
Tak kære super løber
 
Og mange tak kære Vestjyde  
Well både meget og lidt at opdatere. Træningsmæssigt svøm torsdag, hjemmestyrk overkrop fredag morgen og så solid bentræning søndag inden skøn sauna gus.
Stats: 
Alkohol dag 177, kaffe dag 212, decaf dag 15, slik dag 4, chokolade dag 5, 53.9 kg 
Masser af tidspunkter fredag, hvor jeg var seriøst fristet af både kaffe og alkohol men synes, at jeg er blevet bedre til at indse, hvor stor betydning det har for mit fortsatte velvære at holde fast i de gode vaner. Og er også blevet bedre til at svare konstruktivt når folk fx spørger til, hvorfor at jeg har min egen mad med. Lørdag sagde jeg direkte til en meget sød kollega fra Sjælland, at mit sind simpelthen har brug for særlig plan. Og både mht Norge næste år og fremtidige 3 retters middage, så har jeg nogle strategier, som jeg kan se vil være gode. Nemlig meget tydeligt på mit bodybattery når jeg har spist for meget og for tæt på søvnen og det betyder ekstremt meget for den gode søvn. 
Allervigtigst i denne sammenhæng, at jeg er kommet betydeligt længere i min ADHD udredning. Meget meget vellykket besøg hos egen læge torsdag, hvor jeg blev mødt med masser af forståelse og velvilje og ikke blev affejet med, at jeg da var "velfungerende". Tværtimod så var egen læge super indsigtsfuld omkring det her med at være (på overfladen) "high performing" men samtidigt være helt ekstremt belastet og på konstant overarbejde. Også vigtigt at alene processen i høj grad har fået mig til at være mere åben og ærlig overfor flere mennesker og på den måde, så har jeg haft nogle virkelig gode samtaler med flere forskellige mennesker. Jeg kan mærke, at jeg ikke har så travlt med at skulle spille, eller maskere, at jeg har styr på en masse ting, som jeg åbenlyst ikke har. Det er umådeligt befriende. Der er også mennesker som mine forældre, som ikke vil forstå, eller røre noget svært med en ildtang men igen det er deres tab. Også rigtig god samtale med min bror omkring de ting i går og han er også i en meget spændende, omend anderledes proces. I hvert fald en rigtig god oplevelse af, at vi fremover i højere grad kan støtte hinanden. På sigt, så er det jo den familie jeg kommer til at have, så meget værdifuldt. Også god samtale med HR psykolog torsdag eftermiddag. Næste skridt at få taget blodprøver og så ny samtale med egen læge torsdag, hvor jeg har udfyldt forskellige skemaer. Han lød allerede som om, at han havde tanker om, hvilken psykiater han gerne ville henvise mig til, så på den måde, så føler jeg mig ikke længere i risiko for at blive afvist. 
Tror at det var alt for nu. Jeg håber som minimum at nå bare lidt saunagus i dag men hvis alt flasker sig, så kunne jeg måske også nå lidt overkropstræning. Ben er totalt smadrede, så der skal nok gå lidt tid, førend at jeg kommer tilbage til dem.
God dag og uge til boardet  
 

Endnu en uge på præcis samme facon som de seneste mange uger. Dog med to dages pjækkeri på grund af almindelig travlhed og pasning af børnebørn. Fik vredet en ny kæde på Scotten i huj og hast, og søndag blev det til svimlende 45 km i det gode vejr. Det er jo nærmest ultradistance for mig lige p.t. 
Med et par småindkøb endte det jo med en ren Ultegra-serie på cyklen (tror, den hedder 6800?), og det er altså bare noget, der dur. Stor skiftekomfort, super bremser og meget lave brugtpriser, fordi det ligger et par generationer tilbage. Cyklen er jo ikke en decideret letvægter med sine 7,8 kg, men det ville være et dyrt og ligegyldigt at presse den længere ned. Den bliver bare, hvor den er.
I øvrigt er der sket det helt vildt mærkelige, at min lyskebrok har holdt sig i ro i over en måned nu. Det giver simpelthen ingen mening, men jeg kan cykle i 1,5-2 timer uden bæltet på. Jeg har bæltet på, når jeg løber, men har på fornemmelsen, at jeg også kan smide det der. Meget underligt. Sådan noget brok burde kun gå den ene vej, og det er mod det værre.
Eneste forskel siden årsskiftet er, at jeg igen har fået skruet op for styrketræningen 2-3 gange om ugen, men man 'burde' ikke kunne træne sig ud af det. Nå, jeg har ingen illusioner om, at det forsvinder for good som ved et trylleslag, men det er rart at have en periode uden at skulle holde en boble på plads. Og lige nu er jeg da bare glad for, at jeg ikke sagde ja til en operation.

Stort TILLYKKE 

Apropos styr og greb, så har GCN for nylig publiceret en video, hvor de virkelig nørder igennem på emnet:

https://youtu.be/0vLUJyuWeXM?si=FURiC0Iw1SrxDN6V

Det jo vildt, mand. Heldigvis er det også min erfaring, at jo større hund, desto fredeligere gemyt. En beagle kan kun mønstre 12-17 kg pr. snude. Og ud over den eminente lugtesans har de vist kun én super power, og det er at jage i flok. Det er de til gengæld uovertrufne til. Vi mødes med en flok i hundeskoven om søndagen, og i går var der i alt 13 glammende beagler samlet. Og som med et fingerknips udser de sig en eller anden hund, der er frisk på at lege, og så går den vilde jagt, så man føler sig hensat til en jagt i den engelske landadel. Beagler jo 'søde hunde', men jeg ville sgu nødigt være en hare med sådan et kobbel efter mig. Helt instinktivt får kørt den jagede træt. Det er ret imponerende, specielt inde i skovbunden, hvor de kan vende på en tallerken.

Ja vi regner med at han bliver 8år. Taget i betragtning af at han er 4 nu, så er det mærkeligt at "acceptere" at han nok er halvvejs i sit liv. Tilgengæld er det en hund der bliver meget hurtigt "moden" og rolig. Han er simpelthen så nem i det daglige. Måske også drevet af, at vi har 100.000m2 "have" til ham, og at han aldrig forlader matriklen. 

Det er sgu stort, men jeg kan slå den: Var i hundeskoven i går med beaglen, og vi mødte en hundeejer med den største newfoundlænder, jeg nogensinde har set. Det viste sig at være en hunhund, hvor hormonerne var stukket af efter en operation, hvor hun havde fået fjernet livmoderen. Hun kunne levere ikke mindre end 87 kg på badevægten og var på størrelse med en sort bjørn. Tør slet ikke tænke på madbudgettet til sådan en kæmpe.

Min første reaktion var, at der skulle et bredere styr på, og at de der greb bare skulle pege lige ud. Men efter en tur er jeg blevet i tvivl. Man sidder markant mere kompakt på denne måde. Ikke fordi vindmodstand er mit største problem  men jeg beholder det indtil videre, fordi det umiddelbart føles rigtigt godt. Højst overraskende.

I øvrigt virkelig spøjst at køre med det her lille og smalle styr med indadvendte greb. Jeg kan mærke, at det kræver flere kræfter at holde cyklen på ret kurs gennem sving, men når det går lige ud, sidder man virkelig godt.

Det jo vildt, mand. Heldigvis er det også min erfaring, at jo større hund, desto fredeligere gemyt. En beagle kan kun mønstre 12-17 kg pr. snude. Og ud over den eminente lugtesans har de vist kun én super power, og det er at jage i flok. Det er de til gengæld uovertrufne til. Vi mødes med en flok i hundeskoven om søndagen, og i går var der i alt 13 glammende beagler samlet. Og som med et fingerknips udser de sig en eller anden hund, der er frisk på at lege, og så går den vilde jagt, så man føler sig hensat til en jagt i den engelske landadel. Beagler jo 'søde hunde', men jeg ville sgu nødigt være en hare med sådan et kobbel efter mig. Helt instinktivt får kørt den jagede træt. Det er ret imponerende, specielt inde i skovbunden, hvor de kan vende på en tallerken.

Det er sgu stort, men jeg kan slå den: Var i hundeskoven i går med beaglen, og vi mødte en hundeejer med den største newfoundlænder, jeg nogensinde har set. Det viste sig at være en hunhund, hvor hormonerne var stukket af efter en operation, hvor hun havde fået fjernet livmoderen. Hun kunne levere ikke mindre end 87 kg på badevægten og var på størrelse med en sort bjørn. Tør slet ikke tænke på madbudgettet til sådan en kæmpe.

Det jo vildt, mand. Heldigvis er det også min erfaring, at jo større hund, desto fredeligere gemyt. En beagle kan kun mønstre 12-17 kg pr. snude. Og ud over den eminente lugtesans har de vist kun én super power, og det er at jage i flok. Det er de til gengæld uovertrufne til. Vi mødes med en flok i hundeskoven om søndagen, og i går var der i alt 13 glammende beagler samlet. Og som med et fingerknips udser de sig en eller anden hund, der er frisk på at lege, og så går den vilde jagt, så man føler sig hensat til en jagt i den engelske landadel. Beagler jo 'søde hunde', men jeg ville sgu nødigt være en hare med sådan et kobbel efter mig. Helt instinktivt får kørt den jagede træt. Det er ret imponerende, specielt inde i skovbunden, hvor de kan vende på en tallerken.

Haha, jaaa vi har venner med en newfoundlænder, og de kan godt mønster 90kg. Vi var også ude og møde flere Grand Danois da vi valgte , og de kan også godt komme op på 90kg. Storebroren til Bull Mastiff, er den Engelske Mastiff, og de vejer også omkring 100kg. Vi var på noget Økologisk gård dag, sidste sommer. Der kom en lille dreng hen, og krammede vores hund, og sagde "Det er en mini Holger". Jeg lignede et stort spørgsmålstegn. Når vi har hunden med, bliver den altid lidt en attraktion, og "alle" vil gerne hilse på ham, og enkelte have taget billeder med ham (I shit you not). Men "mini" er han alligevel aldrig blevet kaldt. Da drengens mor kom, viste det sig, at de havde to Engelske Mastiff der hjemme, som begge var +90kg, og den ene hed Holger......Derfor var vores jo så "mini Holger"