Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    6,225
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    366

Everything posted by Henrik S.

  1. Konceptet fungerer stadig. Det er en udmærket måde at arbejde med pulsen på.
  2. FUT I FEJEMØGET - Vi har jo i øvrigt en hund, som er, ja, hunderæd for fyrværkeri. Der har heldigvis været meget mindre i år end sidste år, så det er fint. Men lige præcis juleaften havde vi en besynderlig oplevelse. Med en broget, sammensat og voksende familie, er det jo aldrig til at vide, hvem der holder jul med hvem, og i år faldt det sådan, at vi skulle have børn, kærester og børnebørn 2. juledag. Så vi planlagde at gå en hyggelig juleaftenstur i sindig tosomhed med hunden den 24. og kigge ind ad vinduerne. Der plejer jo netop at være stille som graven den aften. Sådan var det ikke i år. Der var egentlig stille nok i løbet af dagen, men lige præcis kl. 18-22, hvor der hygges igennem med julemiddag og gaverne brød helvede løs med et tæppebombardement af kanonslag og fyrværkeri ude vestpå (på Vestegnen?). Det var nærmest på niveau med nytårsaften og sluttede ud på aftenen lige så pludseligt, som det begyndte. Højst besynderligt. Det lød som ren sabotage af juleaftenshyggen og giver ingen mening. Jeg har dog ikke læst noget om det efterfølgende, men man tænker sit. Virkelig mærkeligt.
  3. Har i øvrigt fundet en ganske god løsning på udfordringen med at få pulsen op, når man er delvis immobiliseret af en stadig øm ryg og en lejlighedsvist irriterende lyskebrok Jeg kan jo tage en tur i det fri på fx mountainbiken, men jeg skal huske også slæbe mig hen til den lokale PureGym for at styrketræne de udfordrede rygstykker. Så slog det mig, at jeg måske for en stund skulle genoptage noget så oldschool og hyggeligt som spinningtimer. Som sagt, så gjort, så her i juledagene har jeg haft en del 'blokke' med en omgang styrketræning efterfulgt af en spinningtime. Det tager knap to timer i det hele, hvor jeg både får styrket ryggen (og resten af kroppen) og får pulsen op på en måde, som jeg p.t. slet ikke kan med løb. Jeg er derfor gået fra slet ikke at komme i PureGym til at komme der ret tit. Nu er det så 100 år siden, jeg sidst har taget sådan nogle spinningtimer, og det er godt nok blevet en 'mekanisk' omgang med sådan nogle præfastlagte programmer med grafer vist på skærme , og jeg skal give dig. Det var hyggeligeligere før i tiden, hvor instruktøren delvist improviserede sig igennem på charmen og en meget 'personlig' musiksmag. Men hey, who cares, bare pulsen kommer lidt i vejret
  4. Bare vent til lige efter nytår. Så kommer de traditionelle 3-4 uger med alle nytårsforsætterne. Det varer lige til februar, så er de væk igen
  5. Tak, jeps, det er gået fint. Jeg kan træne mig ud af det herfra og fremad. Men jeg har dog en fornemmelse, at der vil være en lille rest ømhed og stivhed nede over lænden i en rum tid fremover. Det minder mig om de to gange, jeg har prøvet at trykke ribben. Det gør virkelig nas i begyndelsen, efter et stykke tid bliver det bedre, og så går der virkelig laaaang tid, før det er 100 procent væk. Men altså, jeg kan både jogge og cykle, sidde ved skrivebordet og gøre, hvad jeg har lyst til, så nu er det mere sådan et lille irritationsmoment. Det har dog som tidligere nævnt givet mig respekt for dem, der skal døje med svære eller kroniske rygsmerter. Det må godt nok være en udfordring.
  6. Det er rigtigt. Min momsbetaling blev faktisk også udskudt, og man tænkte: Det er da fint nok, meeen ...
  7. Der er andre små tegn overalt på, at tiderne er uforudsigelige. Over 48.000 danskere tager uofficielle lån via skumle facebookgrupper. Nu skal jeg nok lade emnet være, men det er altså et udtryk for, at der er mange forskelligt rettede tendenser i tiden: https://www.bt.dk/samfund/48000-danskere-laaner-penge-gennem-lukkede-facebookgrupper
  8. Ja, okay, den skal du nok lige arbejde lidt med, for det har du sgu ingen grund til
  9. Krydser fingre for, at der kommer nogle samtaler din vej snart. Desværre er der lige nu en jul og et nytår, der skal overstås, men hey! Januar, nyt budgetår, nye planer, nye ansættelser. Mon ikke der kommer fut i tingene, og der bliver løsnet lidt op for det hele? Det afspejler dog også, at tingene (på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet) er mere shaky end normalt. På overfladen går det fint for økonomien, men der er også nogle mærkelige bump. Fx var antallet af konkurser i 2023 det højeste siden finanskrisen i 2010. Jeg mærker det også i min lille forretning, hvor jeg arbejder som freelance tekstforfatter. I mange år i starten havde jeg den idé, at man som freelancer stod godt, for når der var travlt i virksomhederne, havde de brug for freelance-assistance, og når det var hårde tider, fyrede man de faste og skulle bruge freelancere. Sådan er det imidlertid ikke. Min beskedne business afspejler tværtimod præcis, hvordan det går rundt omkring hos virksomhederne. Er der opsving, ryger min omsætning i vejret, og jeg må tage aftener og weekender i brug. Bliver der strammet op, er der længere mellem snapsene. Og jeg må bare sige, at de sidste 2, 3, 4 år har været et veritabelt roller coaster ride. Selvfølgelig er jeg også blevet ældre, og der kommer hele tiden nye kræfter på banen (plus AI), MEN i forhold til 'før i tiden', bliver der nu bremset helt op indimellem, hvor alt går i stå. Pludselig kommer der så uger med travlhed, hvor alt til gengæld skulle have været færdigt i går. Blind panik. Når jeg konfererer med nogle af de freelancekolleger, jeg kender, så oplever de præcis det samme. Der er nogle sindssyge udsving, som gør det virkelig svært at manøvrere. Mange virksomheder handler langt mere abrupt og kortsigtet, end vi har været vant til fra tidligere. Og her kommer vi frem til pointen, for jeg tror også, at det her bumpy ride afspejler sig i virksomhedernes ansættelsespolitik. Jeg tror, at man lige nu henter mange ind på korttids- og projektansættelser, eller at man til konkrete opgaver simpelthen hyrer konsulenter og specialvirksomheder ude fra. Dine kompetencer og din erhvervserfaring er sikkert tiptop, men der er altså også nogle store hjul og trends i baggrunden, der spiller underlægningsmusik. Men vent nu at se til januar, når der kommer nye budgetter og lidt mere langsigtet planlægning på banen. Så er jeg sikker på, der sker ting og sager.
  10. Tak, det er heldigvis langt bedre. Nu er jeg vist der, hvor jeg kan træne mig ud af resten. Men det er ganske rigtigt noget gedigent lort, mens det står på. Tør slet ikke tænke på, hvordan en diskusprolaps ville lamme ens handlemuligheder og bevægelsesfrihed
  11. Ja, man er jo helt i knæ. Der findes heldigvis ingen videodokumentation, men det har ikke været kønt at overvære.
  12. Man skal aldrig - ALDRIG - tro, at der ikke kan komme et ekstra benspænd i trange tider. Forrige onsdag/torsdag fik jeg ud af det blå et gedigent hekseskud - eller hold i ryggen. Uden at have løftet betonfliser eller flyttet flygler. Efter 10-11 dage er det ved at være væk igen, men lad mig komme med et godt råd: Tænker du, at det kunne være hyggeligt med et godt gammelt hekseskud, så kan jeg IKKE anbefale det. Man kan jo ingenting! Jeg har aldrig prøvet det før, men tænker, at jeg til dels selv er skyld i miseren. Jeg havde lige tænkt, at jeg skulle i gang med noget styrketræning for min lænd og havde dagen før meldt mig ind i PureGym igen for at komme i gang. Så startede balladen, og det var godt nok nogle stramme dage, vorherre bevares. Det blev ikke bedre af, at man helst skal holde sig i gang og 'læne sig ind i smerten', når man har sådan et hekseskud. Det er altså ikke lige det, man har mest lyst til, når man knap kan komme ud af sengen om morgenen. Men jeg kom da i gang, og nu laver jeg øvelser og har to gange været i PureGym (og den er god nok, ryggen får det faktisk bedre af at blive belastet, strakt og bøjet). Men jeg har da lært lektien og holder fast i rygtræningen fremover
  13. Ork, det er flot. En plade chokolade holder sjældent en hel dag hos mig Tricket er helt klart, at man slet ikke har det liggende i skuffen. Hvis det ligger og frister, kan jeg sgu ikke holde nallerne for mig selv.
  14. Allerede dér kan jeg godt lide hende.
  15. Amen to that. Det er hyper sårbart. Elnettet, telenettet, signalnettet, forsyningsnettet - og ingen kontanter, hvis adgangen til de digitale penge forsvinder. Jo, her går det godt.
  16. Ikke de store træningsopdateringer herfra. Får stadig lavet mine øvelser for anklen. I takt med det mindre løbepensum er anklen og dens ledbånd dog ikke det helt store problem. Får også løbet nogle småture hen over ugen og har planlagt en fornuftig tur på mountainbiken i morgen. Så jeg får rørt mig lidt og sender en venlig tanke til hunden. Selv om min kone og jeg som regel skiftes til at gå med ham, så gemmer der sig mellem 6000 og 9000 skridt/dag til os hver i de ture, og det er gået op for mig, hvor vigtige de er for ens grundlæggende konstitution. Jeg ved sgu ikke, om jeg om aftenen efter maden ville få gået over en time, hvis jeg ikke havde hund. Jeg tror det ikke. Det skal dog siges, at vi ser ind i nogle uger og måneder, hvor turene efter mørkets frembrud bliver kortere, for han er - bogstavelig talt - hunderæd for kanonslag, og fyrværkerisæsonen er så småt ved at gå i gang
  17. Ja, jeg ved det. Det har vist lange udsigter inden for det offentlige system. Men det er jo ikke akut, og jeg skal alligevel til årskontrol for blodtryk hos min læge her i januar/februar, så der vil jeg bestille lidt ekstra tid hos ham og gennemgå hele 'mangellisten'. Lyskebrok er sådan en træls ting, som man ikke rigtig kan gøre så meget ved, ud over at vente på, at det bliver værre Nogle lever med det en rum tid, mens det hos andre går hurtigt ned ad bakken med ubehag og smerter. Dér er jeg heldigvis slet ikke endnu. Og for lige at gøre det endnu mere træls, nævnes det flere steder, at en relativt stor gruppe (3-5 procent) oplever smerter efter et indgreb, så den er ikke helt ligetil.
  18. Krydser fingre og tæer for jobsøgningen
  19. Har handlet med Lars Bryde en gang for nogle år siden. Jeg tror, at han også selv har mistet overblikket over, hvad der egentlig ligger og roder i den kælder
  20. Nemlig, det er bare op på hylden med det, så har du et lille lager af værts- og værtindegaver til fremtidige visitter hos andre.
  21. Why, of course! Du skal dog lige spare sammen til en herregård
  22. Jeg mener også, at speed pedelecs befinder sig i en gråzone rent forsikringsmæssigt, og så kan det blive seriøst dyrt, hvis du kører nogen ned.
  23. Elcykler tiltrækker åbenbart både det ældre segment og yngre møgunger. Der var også en flok, der susede rundt på (hurtigkørende) elcykler omkring Peter Bangs Vej Station en aften, jeg var ude at gå med hunden. Under viadukten er fortovet vitterligt ikke særlig bredt, men alligevel skulle to af dem suse tæt forbi mig og hunden med 30 km/h. Gammel mand-rant: Jeg må tilstå, at jeg ofte på cykelture rundt i byen griber mig selv i at blive forbløffet over, at det ikke går galt oftere, end det gør. Der er godt nok mange - både yngre, ældre og dem midt imellem - der laller rundt og kun slipper helskindet fra det, fordi medtrafikanterne rundt om dem ser faren og får bremset op i tide.