Henrik S.

Søndag bød på en 10 km-tur i roligt tempo, så ugen endte dér, hvor de forrige også har været. Dog med lidt låg på udfoldelserne pga. efterbrænderen fra influenzaen (eller hvad det nu har været). Søndag formiddag kom der noget atrieflimren ud af det blå, men det var ikke så voldsomt og holdt op efter et par timer. Hvis det er niveauet, så er det absolut til at leve med. Til gengæld har jeg svært ved at slæbe mig selv ud på en cykeltur for tiden. Vejrmæssigt kunne det egentlig fint lade sig gøre, for det er da usædvanlig lunt, og der er jo hverken sne eller is. Men så længe jeg kan holde skruen i vandet med små løbeture, så er det nok bare det mest praktiske at gøre lige nu. Måske juleferien kan byde på nogle cykelture ud i det blå, hvis det lune vejr fortsætter.

Ej, jeg har sgu ondt af jer. Ikke fordi, I kan bruge det til noget, men sådan et forløb står for mig som det værste mareridt. Da vi i 2014 solgte vores hus for at flytte i lejlighed var det et yngre lægepar med et barn, der købte huset. De havde også det ene krav efter det andet op til overtagelsen og var virkelig nøjeregnende. Så skulle der etableres en gangbro oppe på loftet, så skulle der dokumentation på ditten og datten. Men det var så dét. Efter overdragelsen var der ikke noget, så lå bolden hos dem. Men undervejs tænkte jeg da, om det her aldrig holder op. Pyha.

Arh, men hold nu kæft ... Kunne de ikke have opført et pænt nyt hus for de penge, de vælger at kaste efter advokater? Det er jo absurd.

Sløjheden er ved at være ovre. Joggede hen til PureGym i dag og blev efter styrketræningen pludselig inspireret til at løbe et progressivt kvarter på løbebånd. Blev bekræftet i, at det er helt igennem røvsygt i forhold til at erobre land ude i den virkelige verden.

Uha, det er en fin rute rundt om Brabrandsøen, den har jeg løbet en del gange back in the day. En rigtig pandekageflad high-speed rute.

Har i disse dage en efterbrænder af den sløjhed, jeg havde for nogle uger siden. Halsen snører sig sammen om aftenen, og der er absolut intet at skyde med på løbeturene. Får som regel slæbt mig af sted, men det er godt nok en sølle forestilling. Det må gerne snart gå helt væk.

EDIT: Nå ja, InBody-vægten fik jeg også prøvet. Den sagde knap 79 kg som vægt og knap 20 % som fedtprocent. Det er OK uden at være prangende. Bekræfter mig blot i, at der er lidt vinterspæk på sidebenene, men det er ligegyldigt for nu.

Note to self: Gå ALDRIG i den lokale PureGym klokken 16:30 plus/minus en time. Det er ikke til at sparke sig frem, og maskinerne er fyldt med stillesiddende medlemmer, der er travlt optaget af telefonen. Nå, men det hele står, som det plejer, så det er vel bare at komme i gang. På andre tidspunkter.

Til de cykelinteresserede (ved ikke, om den er bag betalingsmur, men det er da et forsøg værd): https://www.nytimes.com/athletic/6839133/2025/11/27/tadej-pogacar-eddy-merckx-careers/?source=athletic_user_shared_article_copylink&smid=url-share-ta

Gjorde i øvrigt alvor af at melde mig ind i PureGym igen i går. Der var indmeldelsestilbud, og det kan en jyde jo godt lide. Så nu er jeg tilbage i folden og har været forbi for at tjekke, at mit medlemskort stadig virker. De gør alt, hvad de kan, for at få medlemmer til at lukke sig ind med telefonen, men den har jeg jo aldrig på mig til træning, så jeg skal bruge et godt, gammelt plastickort. Regner med at tage forbi senere i dag for at se, om alt står, hvor det plejer. Så kan jeg passende begynde at løfte lidt fjervægte ved samme lejlighed.

I dag har jeg luftet løbeuret for anden gang i den her uge. Efter lidt opvarmning løb jeg en 8-km-tur med rimelig stram kæde hele vejen. Den landede på 5:22/km i snit, og det er da ikke så ringe endda. Kølede ned en halv kilometers penge bagefter og kunne konstatere, at det langt fra havde været en nærdødsoplevelse, så det går den rigtige vej. Sad ellers på kontoret i morges/formiddags og syntes, at der var optræk til noget flimmer fra hjertet, men løb alligevel, og så blev det ikke rigtig til noget. Pulsen lå meget fint omkring 120 hele vejen.

10-4 til høreapparat. Jeg kender mange - inkl. min storesøster - som er rigtig glade for den beslutning. Lurer selv lidt på, om jeg skal have det på et tidspunkt, for min hørelse er heller ikke fantastisk, og så bliver den sløret af tinnitus. Har indtil videre skudt det til hjørne, men det kommer også til mig en dag. Moderne, digitale høreapparater er heldigvis milevidt fra dem, ens aldrende familiemedlemmer havde i gamle dage, der altid drillede med hyl og støj.

Har været henne at tosse op og ned ad bakkerne i Søndermarken her til formiddag. Den er simpelthen den perfekte løbebane til at få pulsen op, og det er et privilegium at have den så tæt på. Der er tit en del motionister og også andre bakkeløbere i gang, og i dag var der en ung kvinde (i tyverne), der også gav den gas. For dælen da, der var smæk på! Det var som at se en Ferrari blandt Ladaer og Yugoer (hvis nogen kan huske dem). Der godt nok en verden til forskel på en rigtig konkurrenceløber og fladfodede motionister.

Ja, præcis. Jeg tror nu nok, at denne hjertelæge er dygtig og fagligt komponent - det er i hvert fald mit indtryk - men hun var bare lidt vel hurtig til at komme over i det generelle spor med, at det kan jo skyldes så meget etc. Det er nok rigtigt, men der skal også lige være plads til at vende patientens egne observationer og ja, være lidt nysgerrig, og det kneb det en smule med her. Som tidligere skrevet, så landede vi dog det rigtige sted med foreløbig at sætte en parentes om forløbet. Og da det er virkelig småt med flimmer i de her dage og uger, så føles det helt rigtigt.

NUL HULLER Det bliver en god fredag

Jamen, lægen kendte skam til det, men tillagde det ikke den store betydning. Strengt taget fylder det nok også mere hos mig som patient at finde en forklaring end hos lægen, som skal vurdere behandlingsforløbet. I dén sammenhæng er årsagsforklaringen jo mindre vigtig end symptomer og behandlingsmuligheder. Men alligevel sjovt at vælge at slå det hen.

Fortsætter i øvrigt min Store Sundhedsuge med en morgenkonsultation hos tandlægen fredag. Wish me luck. Jeg er naturligvis allerede ved at dø lidt indvendig Til gengæld er mit sats med at flytte firmaet ud af huset to dage om ugen ved at give pote. Der er kommet lidt ekstra opgaver i hus, så jeg skal ikke på pension lige nu.

Ja, for pokker. Jeg tror egentlig også bare, at lægen holdt sig på den sikre banehalvdel i stedet for at vove sig ud i nogle vidtløftige konklusioner. Det er sådan set fair nok. Jeg kan tage det

Interessant besøg hos hjertelægen på Frederiksberg her til morgen. Sådan en samtale er jo altid en god lejlighed til at 'gøre status' og få samling på en beskrivelse af forløbet og egne observationer etc. Desværre blev det min opfattelse, at hun sad lidt fast i sit eget 'spor' og ikke havde det store gehør for mine vidtløftige teorier Efterhånden som jeg har gravet mig ned i det, synes jeg, det virker, som om der er ganske god evidens for sammenhængen mellem mange års intens træning og en øget risiko for atrieflimmer. Hele den teori gav hun ikke meget for og fandt evidensen tynd. Det har hun sikkert gode og faglige grunde til at gøre, men derfra og frem blev det af samme grund lidt op ad bakke. Jeg ville jo rigtig gerne have hendes faglige mening om den side af risikobilledet, men hun viftede det meste af med alle mulige alternative forklaringer som fx at man som ivrig 'supermotionist' igennem mange år er mere opmærksom på kroppens signaler og derfor reagerer hurtigere/anderledes and andre. Det samme med min observation af, at der lige siden forår og sommer - synes jeg - har været en direkte sammenhæng mellem aktivitetsniveau og anfald af atrieflimren. Lavt niveau = meget flimmer. Højt niveau = minimal flimmer. Her bød hun igen ind med sit syn på, at man kan have kolde og varme perioder, og at de øgede anfald efter brokoperationen nok bare var kroppens stress som reaktion på indgrebet. Så vi hoppede hele tiden over i 'normaldanskerens' spor med generelle forklaringer på, at jow, jow, det kan skyldes så meget. Og så gentog hun hun hele den indstuderede remse fra mit sidste besøg (hvor det var den samme læge) om, at jeg bare skulle fortsætte med at leve mit liv, at det ikke er noget, man dør af, men med, og at jeg endelig ikke skulle gå rundt og være bange for det. Hmmmm, det har jeg på intet tidspunkt givet udtryk for. Efter min bedste overbevisning gik hele min indledende forklaring og udlægning i dag ud på det stik modsatte: at jeg tackler udfordringerne head on og har gjort nogle brugbare observationer. Nå, fred være med det. Jeg fortsætter i mit eget spor Det gode ved dagens besøg var, at vi blev enige om at 'afslutte mig' på Frederiksberg, så jeg nu er 100 procent er tilbage hos min praktiserende læge. Det passer mig svært godt. Lægens vurdering af, at der lige nu og her ikke er behov for yderligere behandling, er jeg helt enig i. Jeg har - via den praktiserende - en indgang til at få yderligere stød, hvis det bliver nødvendigt, og der er heller ikke lang ventetid på en ablation, hvis jeg vælger at gå den vej. Så jeg har stadig det ene ben inde i 'systemet', hvis symptomerne virkelig begynder at drille igen. Så selv om jeg ikke fik nye indsigter, men nærmere noget snak fra rutinekataloget, så endte det egentlig et godt sted. På vejen tilbage var jeg egentlig mere lettet over, at forløbet er afsluttet, end jeg troede, jeg ville være.

En af favoritterne er de gode gamle 500/500 meter-intervaller. Hvis man ikke spilder tiden, kan man godt klemme syv stykker med højt belagt ind i frokosten på en 9 km-tur.

Lyder godt Den har vist lige snittet mig, men min kone har været nede med flaget i næsten tre uger. Ikke 100 procent ukampdygtig, men hun har godt nok ikke kørt på alle seks cylindre. Vi har mistænkt corona. Begge vaccineret, men jeg blev det en lille uges tid tidligere, hvad der muligvis har gjort forskellen. Sådan helt generelt er der godt nok meget sygdom rundt omkring lige nu.

Oh yes, vi skal sateme også minde hinanden om at få luftet ud om vinteren med jævne mellemrum.

Tak for det. Der er faktisk også flere, der har ulejliget sig med at finde mig på mail eller messenger og har sendt flinke beskeder, så fænomenet er ikke så ukendt, som man skulle tro. Nu er det en del uger siden, jeg skrev teksten, og som nævnt længere oppe i tråden er jeg jo siden kommet på sporet af, at jeg måske kan 'holde trit' med det arytmiske hjerte ved - paradoksalt nok - at trykke lidt på gaspedalen, hvad angår træning. Og efter weekenden holder det stadig stik. De seneste fire uger har jeg vist kun haft tre runder med deciderede anfald, hvor det har været ubehageligt hen over nogle timer. De meget lange løbeture har jeg ikke tænkt mig at genoptage, men takket være de varierede, kortere løbeture er jeg vist jodlet forbi den fornuftige form, jeg havde lige før brokoperationen. Så den lettere defensive udgang på kronikteksten holder i virkeligheden ikke længere. Lørdag løb jeg 10 km med 4 x 1000 meter med hævet tempo undervejs. Og søndag løb jeg for sjovs skyld en 12 minutter coopertest undervejs på en 6 km-tur. På nær 10 meter landede den på 2400 meter, og selv om det ikke sætter nye rekorder, så er det faktisk helt i orden, omstændighederne taget i betragtning. Ud fra devisen 'If it ain't broke don't fix it' fortsætter jeg med løbeture på under 10 km og med masser af variation. Jeg har slet ingen betænkeligheder ved at presse pulsen og finder egentlig træningen meget underholdende for tiden. Og så får jeg hele tiden nye spørgsmål på blokken til hjertelægen på torsdag

Man kan vist godt oprette en profil på Politiken (uden abonnement) og så få adgang. Ved ikke helt, hvordan det fungerer.