Henrik S.

Wtf?! Han ligner en kapgænger, der skal på toilettet

Tror, du tænker på en Audi A2 (sådan en har jeg også haft). Den havde skifteautomatik og en klap foran til påfyldning af olie og sprinklervæske (hvad der fungerede rigtig godt).

Har lige aktiveret mit 'vintermedlemskab' af PureGym. Selv om jeg godt kan bruge min kettlebell på trods af mit højre slidgigtshåndled, får jeg det ikke gjort tit nok. Så her til efteråret og gennem vinteren går jeg tilbage til mine små pitstop i den lokale PureGym på løbeturene. Plus måske noget solospinning, hvis vinteren bliver ligesom sidst. Et medlemskab med ældrerabat, der er begrænset til det lokale center og ikke inkluderer holdtræning, koster ikke så meget, så budgettet kan bære det

Enig, jeg troede faktisk, den var vokset endnu mere, end tallene afslører.

Som sagt, så gjort

Jeg bliver helt nostalgisk. Vi havde et års tid eller halvanden en turkis Twingo som den på billedet. Vores drenge kunne lige præcis sidde på bagsædet, og bagagerummet kunne der lige klemmes to kufferter ind. Og så gik det ellers sydpå. Eller det vil sige til Berlin i første omgang og så på biltoget til Bolzano. Derefter rundt på Korsika og ind til Rom. Lyder det ambitiøst? Tværtimod. Med biltoget slap vi for de lange motorvejsstræk, og syd for alperne kørte alle jo rundt i Twingo, Fiat, Smart eller til nøds Mercedes A-Klasse. Den var perfekt til de smalle stræder i italienske middelalderbyer, så vi gjorde bare som de lokale. Kunne være sjovt at sammenligne dimensionerne på mini-Twingoen fra dengang med el-Twingoen af i dag. Mit gæt er, at den er vokset betragteligt på alle ledder.

Fedt mand, glæder mig til at høre om dine erfaringer. Og, nå ja, billeder er et must, når den lander.

Hva' filan?! Tillykke med det. Hvad endte det med? En Twingo?

Japansk ingeniørkunst har altid været noget for sig

Her er det tydeligere, hvordan der slet ikke er nogen aksel, så foden/cykelskoen simpelthen kommer til at sidde lavere (der mangler remme på billedet). Japanerne har i øvrigt tænkt sig om, så det store gevind, der skal skrues i pedalarmen, har samme dimension som styrfittings, så man kan bruge samme nøgle. Det er fikst.

... og for de nørdede: De fleste komponenter på min Harry Hall er jo noget af det tidligste Dura-Ace. Nu har jeg dykket lidt ned i det, og det meste lader imidlertid til at være 7200-serien på nær kranken, som er 7100. Så jeg har fundet en 7200-krank på eBay, og den ser ganske rigtigt lidt mere 'moderne' ud (produceret fra 80-84). Har stadig Eroica Germania næste år i tankerne, så der skal bruges tåclips i stedet for klikpedaler. Heldigvis fulgte der pedaler med tåclips med kranken, og det er en sjov specialitet: Shimano tænkte som nogle af de første på aerodynamik, og pedalerne til denne årgang krank er DynaDrive-pedaler. De har ingen aksel, men har lejerne bygget ind i selve gevindet (der af samme grund er absurd stort). Teorien er, at man ved at undvære akslen får lagt 10-15 mm til stelstørrelsen, fordi fødderne når 'længere ned' i trådet. Det betyder, at man kan sidder lavere og - tadaaa - mere aerodynamisk. De er skøre, de japanere ...

Gik contra hele sidste uge og beholdt løbeuret på døgnet rundt. Desuden fik jeg pladen fuld med tre cykelture og fire løbeture, så der skete lidt hver dag. Ikke det helt store, men igen: En konsistent indsats, så jeg hele tiden får løftet bundniveauet. Søndag skulle faktisk have været en længere cykeltur, men tidsnød og regnbyger betød, at jeg bare kom ned at køre nogle runder på Avedøre Holme. Stadig bedre end ingenting I øvrigt fik jeg endnu engang - ved et tilfælde - luftet alle tre cykler i flåden på de tre ture. Onsdag kom den påtænkte vintercykel ud på landevejen. Lørdag var det sommerhuscyklen, der blev luftet nede på landet. Og i går var det den gamle Harry Hall, der måtte holde for nede på Holmen. Alle tre fungerer p.t. upåklageligt. Endelig må jeg sige, at der er nogle fordele ved den regelmæssige døgnrytme. Der er sgu ikke meget udsving på BB og sovetider. Jeg har også helt undgået alkohol i et stykke tid, og det gør altså også en forskel for nattesøvnen.

Når jeg ser en ung studerende sidde på en café med den bærbare, så kan der sagtens være Mac-gear for 10-15.000 kroner eller mere på bordet med en dyr MacBook, en iPhone, hovedtelefoner osv. osv. Så tænker jeg, at det går sgu meget godt i lille Danmark. Når jeg køber ind i vores lokale Meny, så ser jeg på hylderne, at den ene vare eller variant i kategorien, der er på tilbud, er revet væk. Det er tydeligt, at tilbudsvaren er væk, mens 'nabovarerne' til fuld pris stadig står der. Så tænker jeg, at så godt går det heller ikke.

Wow Pensionsalderen var 67 for alle 'i gamle dage'. Min årgang havde så længe en pensionsalder på 65, men for nogle år siden kom den tilbage til 67 i forbindelse med vedtagelsen af den progressive pensionsalder. Men 70 år er sgu højt!

Det var først MZ'eren, der så markant anderledes ud

Kunne ikke lade være med at gurgle, da jeg troede, maskinen på billedet var en MY, men MX var åbenbart den lidt mindre variant: ----------------------------------------------------------- MY og MX er søsterlokomotiver fra DSB’s første store diesellokomotivserie, men MX er en lettere, kortere variant med mindre motor, bygget for at kunne køre på strækninger, hvor MY var for tung. [en.wikipedia][nohab-gm][ravnsbak] Hvem byggede MY og MX? Både MY og MX blev bygget af den svenske fabrik NOHAB (Nydquist & Holm AB) i Trollhättan på licens fra General Motors / EMD. [en.wikipedia][danskejernbaner][danskejernbaner][ravnsbak] For at begrænse valutaudgifter blev en stor del af produktionen dog dansk: Frichs (Århus) byggede rammer, bogier og den midterste del af vognkassen. [danskejernbaner][danskejernbaner][sundborg.wordpress] Scandia monterede frontenderne. [danskejernbaner][danskejernbaner] Danske leverandører som Thrige (banemotorer) og Titan (hjælpegeneratorer m.v.) leverede vigtige komponenter. [danskejernbaner][danskejernbaner] MY 1101 (det allerførste) blev dog bygget helt af NOHAB; fra MY 1102 og frem var den danske andel større. [en.wikipedia][danskejernbaner] Forskelle mellem MY og MX De væsentligste forskelle er vægt, motorstørrelse og dimensioner: Aksellast og vægt MY: ca. 18–19 tons aksellast, tjenestevægt omkring 105–108 tons (afhængigt af serie). [ravnsbak][sundborg.wordpress] MX: ca. 16 tons aksellast, tjenestevægt ca. 89 tons. [nohab-gm][ravnsbak] MX blev dermed godkendt til flere sidebaner og svagere baner, hvor MY var for tung. [danskejernbaner][danskejernbaner][danskejernbaner] Motor MY: 16-cylindret GM 16-567-motor (første serie 1.700 hk, senere 1.950 hk). [ravnsbak][trainoftheweek.blogspot] MX: 12-cylindret GM 12-567-motor (ca. 1.425–1.445 hk). [en.wikipedia][nohab-gm] Længde og udseende MX er ca. 60 cm kortere end MY. [nohab-gm] MX har en anden køler-/ventilatoropstilling uden det karakteristiske gennemgående “ventilatorbånd” langs taget, som MY har. [nohab-gm] Anvendelse MY: hovedbaner og tunge tog. [sundborg.wordpress] MX: lettere tog og sidebaner, hvor aksellasten var begrænsende. [danskejernbaner][danskejernbaner] Hvornår kom MZ? MZ-serien er den næste generation af store diesellokomotiver hos DSB – kraftigere og med Co′Co′-akselforløb (seks aksler, alle drivende). [jernbanen][jernbanesider] Første MZ (MZ 1401) blev leveret af NOHAB i 1967 og sat i drift i juli 1967. [jernbanen][jernbanesider][danskejernbaner] Serie I: MZ 1401–1410, leveret 1967–1969 (10 stk.). [jernbanesider] Serie II: yderligere 16 stk. leveret i 1970. [jernbanesider] Serie III og IV fulgte i 1972–1974 og 1977–1978, så der i alt blev leveret 61 MZ-lokomotiver. [jernbanesider] MZ 1401 var ved sin introduktion det kraftigste diesellokomotiv i Europa og markerede overgangen til endnu større tog og højere præstationer end MY/MX kunne klare alene. [danskejernbaner][danskejernbaner][danskejernbaner]

Ikke så meget nyt at berette. Sidste uge bød på to gode, men ikke så lange cykelture og løb for resten af pengene, dog med to dage uden andet motion end de lange ture med hunden på grund af almindelig travlhed. Det har været helt okay. Min atrieflimren har stukket hovedet frem et par gange, den ene gang over nogle timer, og det er irriterende, men så heller ikke mere. Jeg har indtil videre parkeret det samme sted som min tinnitus. Det vil sige som en skavank, det er til at leve med, selv om min flimren som beskrevet ovenfor gør det lidt svært at arbejde med løb i et mere langsigtet perspektiv. Men kontinuitet i hverdagen kan nu også noget. Jeg kommer (næsten) ud at røre mig hver dag, gårsdagens 40-50 km i strid blæst på cykel blev kørt med overskud og et godt tråd, og når først løbeturen er i gang uden flimren, så fungerer det også fint til husbehov. Så jeg gider ikke rigtig besvære lægerne med noget inden forårets årskontrol for blodtrykket, hvis jeg ellers kan slippe for det. Arbejdsmæssigt holder jeg skruen nogenlunde i vandet. Som freelancer oplever man jo, at bækken stille og roligt tørrer ud, men jeg har her til min 66-års fødselsdag taget hul på mine private pensionsudbetalinger, og det tager presset af behovet for at høste fakturerbare timer. Målet er at holde en vis arbejdsindkomst et år mere, så jeg ikke rigtig tager hul på pensionsudbetalingerne før om et år, hvor jeg runder de 67 år og bliver folkepensionist Ja, det ville have lydt som ren science-fiction for år tilbage, men tro mig, lige pludselig er den der! Og så er alder endda noget helt andet end før i tiden. Jeg har et foto af min far fra hans 50-års fødselsdag, hvor han sidder med hele gavebordet af buketter og rødvin i fint tøj og med slips og det hele, og han er jo en moden, ældre herre at se på (selv om han i øvrigt holdt sig godt og var slank alle dage). I dag holder vi op med tælle årene i 40-årsalderen, og så er vi 'et sted i 40-erne' resten af livet

Ja, det er en del af gamet. Man køber sig til nogle års sorgløshed, og det koster.

Nå ja, plus flere og flere elbiler, hvor man går tilbage til greb og kontakter i stedet for at samle al betjening på en skærm, der er større end ens tv hjemme i stuen. Producenterne er heldigvis ved at besinde sig, ser det ud til.

Det er nogle gode pointer, jeg kan nikke genkendende til, for vi står jo - som skrevet andetsteds - lidt samme sted med en økonomisk benzinbil, som det ikke giver mening at skifte ud med en fabriksny elbil. I hvert fald ikke set med de rationelle briller. Dertil kommer, at hele elbilsmarkedet allerede er et helt andet sted nu, end det var for 3-4 år siden, ja, bare 1-2 år siden. Der er godt nok mere at vælge imellem nu, hvor der også er kommet mindre elbiler, billigere elbiler og elbiler med ny batteri- og ladeteknologi. Den udvikling vil sikkert fortsætte, selv om vi er tættere på et 'modent marked' nu, end vi har været før. Det indebærer så også, at den gamle benzinbil snart vil være tæt på 0 kr. værd, og så giver det bare endnu mere mening at køre i den, til den bare ikke kan længere. Det er da også pokkers med den der irrationelle kløe efter at forkæle sig selv med noget nyt og lækkert, for den skal man jo også tage hensyn til ...

Det er gået ganske godt på løbesiden i en del uger efterhånden. Har holdt godt fast i frekvensen og på nær nogle enkelte dage med lidt flimren er det gået meget godt. Og jeg har da tænkt tanken, at det ville så meget mere praktisk bare at løbe i stedet for at opprioritere cykelmotionen. Så i går luftede jeg løbeuret, og det blev til 14 km med omkring 5:44 i snit. Det er jeg egentlig meget godt tilfreds med, men pulskurven fortæller også, hvorfor jeg stadig er lidt udfordret med løbemotionen. Når jeg lægger fra land, får jeg denne her flimrende pulstop, der giver åndenød, og så er resten af turen altså også lidt anstrengt, selv om pulsen igen behersker sig og lægger sig nede på det rette niveau for tempoet. Det er derfor, at det nok stadig vil være en udfordring at arbejde med (løbe)motionsløb i fremtiden. Jeg risikerer en omgang flimmer, og så er turen ikke så sjov resten af vejen. Det er - som skrevet efterhånden mange gange tidligere - bare anderledes med cyklingen. Så sidste nyt her fra er, at der intet nyt er under solen. Det skulle da lige være en cykeltur i dagens anledning, hvor solen rent faktisk skinner lige nu.

Sådan tror jeg også, jeg ville have det. Pyha. Ikke desto mindre kan jeg se, at det spiller en vigtig rolle inden for mange brancher. Jeg sidder et par dage om ugen på et bureau, hvor de/vi står for flere og flere events, seminarer, kickoffs, briefings etc. inden for ikke mindst it-sektoren. De arrangementer er fuldstændig altafgørende i forhold til at skabe relationer og lokke data ud af leads. Nu står jeg ikke selv for det, men der er nogle stykker, der er gode til det, og da det er noget, kunderne gerne selv vil slippe for at arrangere, kan der være god business i at mestre det.

Efter løbeturen: