Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    6,615
  • Joined

  • Days Won

    438

Everything posted by Henrik S.

  1. Ouch! Jeg bliver sgu slået helt ud af kurs af feber. God bedring!
  2. Er du egentlig ikke også landet i detailhandelen i de værste 4 uger på året? Fra mandag den 5. januar og frem går det hele vel mindst mindst en 2-3 gear ned?
  3. Oh yes, and by the way, så har vægten da heldigvis sneget sig under 79 kg igen.
  4. God træningsuge med en masse gak og løjer og påhit fra den gamle(s) værktøjskasse. De seneste uger har det jo nærmest lignet et 'rigtigt' træningsprogram, og det har det også gjort gennem juleugen, hvor jeg tilmed har fået luftet løbeuret et par gange: Mandag ingen løb pga. tidsnød. Kun lufteture med hunden. Tirsdag en 8 km-tur med 2 x 10 minutter lagt ind, der bestod af 15 sekunders ryk/15 sekunders jog. 6 minutters jog imellem de to serier. Onsdag 9 km-turen med 7 x 500 meter tempointervaller (og 500 meter jog indimellem). Torsdag jogging hen til Puregym til lidt styrketræning det sædvanlige kvarter med progression på løbebåndet. Jog hjem. Fredag en symbolsk løbetur på 4-5 km, hvor jeg skulle hente den ene af vores biler, der var strandet. Lørdag en 6 km-tur med indlagt Cooper. Den endte et mulehår længere end sidst med 2410 meter. Søndag samme 14 km-tur som sidste weekend, men en bønne hurtigere med 5:28/km. Så alt i alt slet ikke værst og frem for alt meget afvekslende. Er faktisk lidt mast i benene lige nu, så en eller anden effekt har det da haft. Mandag /tirsdag havde jeg tilløb til lidt atrieflimren morgen/formiddag, men det holdt sig inden for grænserne.
  5. Så fik jeg set den og af en betalt promotion er den faktisk OK - og den viser i hvert fald landet fra sin smukkeste og mest solbeskinnede side. Når det er sagt, er jeg glad for, at det for en gangs skyld er de jyske turistbureauer og ikke København, der har punget ud. Man får virkelig lyst til en cykeltur langs Vestkysten.
  6. Har indtil videre kun nået at se highlights. Skal se den i sin helhed senere i aften.
  7. Gutterne fra GCN har været på tur i Danmark https://youtu.be/3zR_oU1C94Q?si=t5Ddt4dj-SeC9T9o
  8. Fornuftig træningsuge, dog med 2 løbefrie dage pga. almindelig travlhed. Intervaller onsdag. Tur i Puregym lørdag inkl. det sædvanlige progressive kvarters løb på løbebånd. I dag, søndag, hævede jeg barren lidt med en 14 km-tur ned omkring Valbyparken. Havde en lumsk plan om et tempo under 5:30, men den endte på 5:35 i snit, hvad der også er godkendt. Stadig ingen atrieflimren, så jeg er åbenbart ved at løbe fra den. Glad for at kunne løbe op til 14 km relativt afslappet. Har nemlig to gode 14 km-ture herfra. Den ene som i dag langs Harrestrup Å ned til Valbyparken og rundt om den. Den anden langs Damhussøen og -engen videre til Kagsmosen og rundt om den. Begge er det helt pivflade ruter med meget få afbrydelser, så man kan løbe nogle tempointervaller og noget fartleg på dem. Og det er vist egentlig en rum tid siden, jeg har løbet så langt. Og NEJ, der er ingen planer om hverken hel- eller halvmaraton. Med distancer mellem 3-15 km plus/minus har jeg et rigtig godt spænd til de forskellige slags gak og løjer, jeg forsøger mig med. Som nævnt heller ingen flimren i dag, hvor pulsen (mildest talt) lå meget ensartet fra start til slut.
  9. Det renser sjælen at være lidt vrissen hele tiden :) Velkommen tilbage.
  10. Juleferien nærmer sig, hvor jeg skal arbejde lidt on/off og derfor får mere tid til overs. Altså, hvis det her lune vejr fortsætte, så skal jeg da ud på et par cykelture. Der er jo skærme på den gamle Carlton, og jeg har vintercykelstøvler, så det kunne godt fungere. EDIT: Har lige studeret YR, og ifølge dem trækker det godt nok op til stærkt faldende temperaturer, så jeg skal vist lige afvente. Gider ikke følelsesløse fingre og tæer.
  11. Ork, 600 meter-intervaller kommer også i spil, hvis jeg kan fortsætte støt fremad med træningen. De har nemlig en god længde og blev også brugt flittigt af mig før i tiden. Hvad angår atrieflimmeren, kan den ikke rigtig - hos mig i hvert fald - provokeres frem. Det skal man lige vænne sig til. Den lever sit eget liv og kan snarere 'provokeres væk' af at få pulsen op. For efterhånden lang tid siden oplevede jeg at få atrieflimmer midt under en løbetur, men ellers er den mest dukket op på tilfældige tidspunkter, hvor jeg egentlig har været afslappet. Det lyder mærkeligt, men sådan er det åbenbart.
  12. Thoughts and Prayers Det lyder eddersparkeme ikke spændende. Krydser fingre
  13. Bestemt, men data og data er nu så meget sagt. For min dagbog bestod af nogle skriblerier om træning og tider i en kolonne på en gammel Mayland-kalender Så det var 112 procent analogt, men bedre end ingenting! For det er meget sjovt at se detaljerne fra træningen og nogle få, udvalgte tider fra testløb og den slags. Officielle tider har jeg ikke så mange af, ud over hvad jeg selv har skriblet ned. Jeg har på mile og 5.000 meter, men det er kun, fordi jeg sneg på lige ind på alle tiders top 10 i løbeklubben og var med i oversigten i et gammelt festskrift. Og billeder? Intet! Jeg har ikke eneste billede fra mine år med baneløb inden for atletikken. Det var en anden tid, som man siger. I dag bliver der skudt 10 billeder, hvis baristaen har været til at lave mønster i cappuccinoen.
  14. Kan se af min gamle dagbog, at jeg løb en 1000 meter til et stævne på Tårnby Stadion på 2:37 i de unge år. Det er næsten dobbelt så hurtigt som i dag. Det kan jeg simpelthen ikke have siddende på mig, så jeg må nok vende tilbage til den her form for træning fra tid til anden.
  15. Lyder fint alt sammen. Har godt bemærket, at ejerskabet af DBA er gået fra Schibsted til Vend. Det er i hvert fald dem, man skal logge ind hos, hvis man er kommet til at logge sig ud Også godt med brokken!
  16. Frokostturen i dag bød på 4 x 1000 meter med 2 minutters pause på den flade sti rundt om Damhusengen. Havde egentlig regnet med at løbe dem under 5:00/km, men kun den ene sneg sig under, og en anden var way off, så de endte med et snit på 5:03/km. Det kan ikke være anderledes. Jeg blev i hvert fald mindet om, hvorfor det er et godt og klassisk interval, for det river i både ben og lunger. Af samme grund løb jeg eddersparkeme mange af dem back in the day som en del af vintertræningen. Helt op til 10-12 stykker med 2 minutters pause imellem i den tungeste del af vinteren. Frem mod april blev det så færre og færre, indtil sæsonen nærmede sig, hvor jeg måske løb en 3 stykker på et træningspas med 6-8 minutters pause. Det var så til gengæld med betydeligt mere smæk på. Luftede løbeuret for at holde styr på distance og tid. Stoppede uret ved hver 1000 meter, så grafen lyver lidt og har ikke de 2 minutter mellem intervallerne med. Det giver til gengæld nogle flotte kurver
  17. Har ikke alene meldt mig ind i Puregym igen, men også i Rødovre AC. Hvis tingene går som planlagt, regner jeg med at bruge Rødovre Stadion en del på den anden side af nytår og til foråret, og så har jeg det bedst med at være medlem af klubben. Da det samtidig gik op for mig, hvor latterligt lavt kontingentet egentlig er (200/kvartal), var der ikke noget at betænke sig på. RAC er jo en beskeden motionsklub i dag, som er meget langt fra forne tiders status, men nu er der i hvert fald én mere tilbage i folden. Om jeg skal løbe med i deres fællestræning ved jeg ikke rigtig endnu. Måske, måske ikke. Jeg gjorde det jo en del for en 3-4 år(?) siden, og det er hyggelige folk at være sammen med. Så vi får se. Ser vi lidt længere frem - og ja, den slags er altid farligt, har jeg lært, men alligevel - så kunne jeg godt genoptage både Park Run om lørdagen og løbeserien RAC-Milen, som Rødovre AC arrangerer hen over året for at få lidt tempo i benene og få sat tider på løjerne. Men nu ser jeg langt frem, og det sker med alle mulige forbehold, for de seneste par år har da godt været vakkelvorne https://rac.dk/racmilen-startside
  18. I disse uger går jeg i øvrigt kontra på min tidligere udmelding om vægten. Den har nu igennem længere tid ligget lige lovlig stabilt omkring stolte 79,5 kg, og det er jeg nu alligevel blevet lidt træt af. Så som optakt til juledagene napper jeg lige et par uger uden kager,, slik og sukkersodavand. Det plejer at gøre gøre tricket, så jeg kan rykke tilbage til mellem 77 og 78 kg. Vi må se, om magien stadig virker.
  19. Det har været en glimrende uge med løb hver dag - så ingen nuldage. Turene har været fra 3,5-10,5 km, så det er jo ikke et volumen, der flår nogen af hesten, men jeg kan mærke, at det begynder at flytte sig lidt. Det kan jeg mærke ved, at jeg er begyndt at blive øm i benene. Det går væk, når jeg kommer i gang med løbeturen, men kan fx mærkes om morgenen, når jeg skal op. Så de seneste to måneders større vedholdenhed gør da et eller andet. De korte ture har typisk været morgenturene. På de længere ture prøver jeg hver gang at flette nogle små intervaller eller temposkift ind, så det ikke bliver ensformigt. Har jogget hen og styrketrænet i Puregym to gange i løbet af ugen. Hver gang har jeg taget et lille, progressivt kvarter på løbebåndet bagefter. Min flimmerteori holder i øvrigt stik indtil videre. Løberiet holder åbenbart det værste fra døren. I denne uge har der fx slet ikke været noget. Apropos ømhed i benene, så kan det give et flashback til de år, hvor jeg løb allermest. Da var jeg jo kronisk øm i benene og kunne nærmest ikke komme op at stå, når jeg skulle ud af sengen om morgenen. Men når så stængerne kom i gang på dagens træning, var der virkelig noget at give af. Husker ikke ømhed på helt samme niveau i de år, hvor jeg dyrkede cykelsport. Måske er det bare den anderledes type af belastning, der gør forskellen.
  20. X2 Vi havde lidt bøvl med over- og underboerne, før vi flyttede i hus back in the day. Hold da kæft, der kom skuldrene godt nok også ned, da vi mærkede lettelsen over, at vi bare kunne skrue op for musikken, og drengene kunne øve musik i kælderen.
  21. Krydser fingre og tæer
  22. Har købt en (næsten ikke) brugt løbejakke på DBA for sølle 300 bobs. Den er 100 procent magen til den gamle, som mildest talt har udtjent sin værnepligt. Har regnet efter, at den må være over 12 år gammel, og nu var den altså ved at falde fra hinanden. Det er en Salomon Bonatti, og den model er hermed varmt anbefalet. Har ikke rigtig brugt andre, og alligevel var det først nu, at den begyndte at knirke i fugerne. Produceres stadig og er ret dyr fra ny. Et bevis på, at godt grej (som regel, men ikke altid) er en god investering på den lange bane.
  23. Min erfaring er, at der er kortsigtet bedring (som går virkelig stærkt) og langsigtet bedring (som tager virkelig lang tid). Jeg kunne også mærke mit net i en rum tid efter operationen, og ved vandladning kunne jeg da også godt (svagt) mærke, at de havde rodet i nærheden af rørføringen. Den seneste måneds tid har indgrebet været helt gemt og glemt.
  24. IoT bliver jo billigere og billigere, så der kan sidde en lille sensor på ens træ, der måler væksten og sundheden. Det gør det muligt at følge træets udvikling på appen "Glade jul, bæredygtige jul"
  25. Selv om jeg er way past forestillinger om at deltage i konkurrencer og den slags, er jeg stadig fascineret af teorierne bag det at præstere, når det gælder. Matt Fitzgerald konverterede mange af de nye resultater af hjerneforskningen til praktiske træningsprogrammer i Brain Training for Runners, som jeg stadig kan kigge i fra tid til anden. Hans take på indsigter vedrørende udmattelse som et resultat af hjernens indgriben frem for den rene udmattelse af muskler (The Central Governor Model), forekom mig valid, og nu faldt jeg tilfældigvis over en anden titel af ham for 3 dollars på min Kindle. Den har den meget amerikanske titel How Bad Do You Want It og går mere i dybden med, hvad der egentlig gør udslaget, når vi præsterer det ypperste. Hvorfor vælger vi nogle gange at resignere? Hvorfor kan vi nogle gange overgå os selv og nå nye højder? Har kun lige skimmet introduktionen, men den tegner godt. https://www.goodreads.com/book/show/26047703-how-bad-do-you-want-it-mastering-the-psychology-of-mind-over-muscle