Henrik S.

Håber, du har ret, for ellers er der sgu ikke meget spas ved det.

Der er i hvert fald én med det navn, der er meget aktiv, men jeg har slet ingen føling med, hvem der ellers tegner klubben i dag. Men jeg kan forstå, at de skal arrangere licensløb igen i år, åbenbart, og det er jo fint.

Nå ja, i gymnasiet gik jeg i parallelklasse til et par stykker, der spillede på ishockey DM-vinderne fra Vojens. De var sateme også brede, så dér blev der også løftet vægte. Jeg var som landevejsrytter tynd som makaroni ved siden af. Jeg vejede så også kun omkring 67-68 kg til 185 cm.

Bridge? Skak?

Ellers kan I eksportere dem til USA, hvor prisen på æg er eksploderet. I skal bare skynde jer, inden Trump lægger straftold på landbrugsvarer

Indeed. I en by som Haderslev var styrketræning en sag for den lokale bokseklub, de få vægtløftere, der var, kasterne i atletikklubben og så et ganske stort kontingent roere, hvoraf mange var nogle tunge drenge. Styrketræning var sgu ikke noget, hr. og fru Kakkelbord forholdt sig til eller beskæftigede sig med.

Jeg kender ikke tallene, men jeg vil også tro, at gennemsnitsvægten var lavere for en 30-40-50 år siden, end den er i dag. Da jeg gik i folkeskolen var der et begreb, der hed 'klassens tykke dreng/pige', og når jeg ser min egen klasse og de øvrige klasser for mit indre blik, så var der i hver klasse vitterligt 1 eller 2, hvor vægten stak af. Men ikke flere. Så kombinationen af at bevæge sig mere, mindre skærmtid og knap så mange ultraforarbejdede fødevarer har sikkert gjort en forskel.

... til gengæld storhygger jeg mig med en lille føljeton på min gamle cykelklubs Facebook-side. Klubben bliver 50 år i april, så efter årsskiftet kastede jeg mig ud i en fortsat historie om cykelliv i 1970'erne, grundlæggelsen af klubben, de første løb etc. Er nået til kapitel 6 og er faktisk ikke helt færdig endnu. Så det ender nok med, at jeg høfligt, men bestemt bliver bedt om at stoppe på et tidspunkt Det er vist en åben gruppe, hvor man bare kan gå ind og læse med: https://www.facebook.com/groups/108895115842437

Kan godt mærke, at min interesse i professionel cykelsport fortsætter sin dalende kurve fra sidste år, når jeg ser den måde Pogacar lægger fra land på i denne sæson. Ved godt, det er sådan nogle lidt 'mystiske' opvarmningsløb og showarrangementer, men det tegner ikke godt for i år. Og her tænker jeg ikke med klaphatten på Vingegaards vegne, men bare sådan generelt. Kæft, det er kedeligt, når nogen bare er for suveræne. Lidt, som når herrelandsholdet slentrer sig igennem til endnu et håndbold-VM. https://www.msn.com/da-dk/sport/other/pogacar-knuser-al-modstand-og-laver-hattrick-i-emiraterne/ar-AA1zBLu1

Har strammet lidt op, siden jeg skrev dette, og himmelflugten er bremset. Nu ligger vægten stabilt mellem 78 og 79 kg. Det er stadig 1-2 kg over, hvor jeg egentlig gerne ville være, men det betyder sgu ikke noget. Gider ikke lige yderligere restriktioner lige nu. Træningsmæssigt er der heller ikke meget at berette, men jeg holder nogenlunde disciplinen med lidt løb, spinning og styrketræning - og naturligvis en dejlig udendørs cykeltur i weekendens fantastiske vejr. Føler langt mere overskud nu end i efteråret.

Cool. Dejligt, at det falder på plads.

Nemmerlig. Lige om lidt går det stærkt mod lysere tider. Og jeg foretrækker altid sådan et crispy højtryk med blå himmel og frostgrader end tre graders varme og blytung, grå himmel.

Ja tak, det må sgu gerne få en ende. Lige nu ser det knagende koldt ud i den tid, YR kan se fremad, men det må da løsne sit greb på ét eller andet tidspunkt. Jeg har fundet ud af, at jeg kan cykle udenfor uden problemer fra sådan en 4-5-6 grader og opad, men derunder bliver det godt nok lidt stramt. Fatter ikke, hvordan jeg overlevede som cykelrytter i de unge år, men dengang kørte vi jo på almindelige havelåger om vinteren, og enten hoppede vi af og løb lidt ved siden af cyklerne indimellem, eller også kørte vi i skoven og tonsede rundt på skovvejene og op ad bakkerne med cyklen på nakken. Alligevel kom jeg mange gange hjem med følelsesløse fødder og ankler, der skulle tøs op på radiatoren. For filan, det gjorde naller, når de blev vakt til live igen.

Jeg har sat cykling på landevejen på pause i de her uger, for den der østenvind er eddersparkeme ond

Jamen, det er jo horribelt. Ærgerligt, at Låsby-Svendsen er død, for han kunne komme med et fif eller to Vi må krydse fingre på jeres vegne.

Ah, jeg vidste ikke, du refererede til et specifikt regnestykke. På mig lød det bare, som om der var langt til alting i Jylland, og det er vist trods alt ikke rigtigt Godt ord igen.

Kan se på badevægten, at jeg har et lille sideprojekt, der hedder at smide et par kilo

Det er vist meget godt, der kom en smiley efter den svada

Kæft, noget lort. De burde vel egentlig sagsøge hele den hær af rådgivere, der har leveret rapporterne, eller deres egne rådgivere, som - i deres øjne! - heller ikke har været opgaven voksen. Hvis I har gjort tingene efter bogen, kan der vel for filan ikke være noget at komme efter hos jer. På en mærkelig måde peger sådan et sagsanlæg vel også tilbage på dem selv, siden det kan have taget så meget fejl af egne behov/forventninger. Vorherre bevares.

Enig med de foregående. Gregers, du flirter lidt for meget med dystre tanker. Jeg ved sgu ikke, hvad løsningen er, men synes både forslagene om terapi og mulighederne inden for den medicinske verden kan være fornuftige. Men det kræver, at du tager det første skridt. Så hvorfor ikke bare tage det første skridt lige nu og her? Det kunne jo bestå i at tale med de dygtige folk hos https://www.livslinien.dk/ - jeg kan se, at de er på tlf. 70 201 201 klokken 11-05, og at deres onlinechat er åben klokken 17-21 i dag. Kontakt dem, og luk op for dine tanker!

Jeps, det er et skønt terræn, som jeg har brugt tidligere og nu finder tilbage til for at arbejde lidt mere målrettet med pulsen. Frederiksberg Have og Søndermarken kombineret er noget af et 'legeland' til løb, for man kan løbe fladt, bakket og kombinere tingene efter forgodtbefindende. Kort, langt, alt er muligt, og som noget unikt midt i byen, er man dejlig fri for bil- OG cykeltrafik. Bruger også fra tid til anden fortovet nede fra krydset Vesterbrogade/Pile Allé og så hele vejen langs med Søndermarken op til lyssignalet ved Carlsbergs nye hovedkvarter. Stigningen er ikke helt så voldsom, men til gengæld kan man arbejde over en længere strækning på 420-440 meter. Der er stort set aldrig mennesker på det fortov, så det er også en fin og fokuseret løbebane.

LIFE HACK: Brug Søndermarken, hvis du skal have pulsen op og ikke lige har Rocky Mountains uden for hoveddøren. Jeg fortsætter i sporet med at finde veje til at få pulsen og én af dem er afgjort at tonse op og ned ad bakkerne i Søndermarken. Ja, ja, du griner, men Søndermarken har i tidernes morgen lagt terræn til DM i crossløb. Der er ikke ild i fodsålerne (endnu), men små, stejle stigninger er afgjort måden at presse pulsen på. Jeg noterer mig, at jeg for 5-6 år siden kunne kæmpe mig op i nærheden af 140/minut, mens det i dag indtil videre holder hårdt at ramme 130/minut. Desto mere grund er der vist til at fortsætte med denne her taktik. Noterer mig også, at der går en rum tid, inden pulsen falder ned igen, hvilket også er et tegn på sløj form. Meeeen det går fremad.

En nærmest endeløst lang januar har været præget af god, gammeldags disciplin. Mandag og fredag står jeg for den lange frokosttur med hunden, da min bedre halvdel er anderswo engagiert, men jeg har trænet/motioneret 'et eller andet' alle de øvrige dage. Derfor er jeg allerede nu et helt andet sted end i november/januar. Jeg har holdt fast i 2-3 gange styrketræning om ugen, 2 gange spinning, et par udendørs cykelture hen over måneden og så ellers lidt løbeture for resten af pengene. Der er ikke sat nye hverken tempo- eller distancerekorder, men jeg kan mærke på kroppen, at vedholdenhed og hyppighed gør en forskel for mig lige nu. Samtidig må jeg jo tage konsekvensen af min (foreløbige) beslutning om indgreb og leve med at bruge bælte til at holde den lille bule på plads under træning. Og jeg ved sgu ikke ... når der ikke rigtig er noget valg, er det på en måde lettere. Det har faktisk fungeret fint nok, og jeg kan både løbe og cykle til husbehov. Brokken er så heller ikke værre, end at jeg i det daglige ikke mærker så meget til den. Her kan jeg undvære bæltet og nøjes med at tage det på som en sikring, når jeg skal løfte bæreposer eller træne. Er i øvrigt ved at være igennem de første kapitler i Joe Friels bog +50 og hurtig. Det sjove er, at januars træning med nogle pulstoppe på løbeturen og på spinningcykel, lidt cardio og jævnlig styrketræning ligger meget tæt på hans anbefalinger i forhold til at bevare en god form med alderen.

Tænker, det er en oldboys-rytter i Sorø BC, der har tænkt: "Fuck det, mand, jeg gider ikke mere. Nu vil jeg ryge og drikke og nyde livet." Og så er cyklen solgt, og bogen røget til genbrug

By the way: Fandt ved et tilfælde den danske version af Joe Friels bog i Rød Kors-butikken i Sorø for en flad 10'er. Jeg tror lige, jeg vil genbesøge den for at opfriske alle de gode argumenter for at få pulsen op og styrketræne - selv i en moden alder P.t. er det ikke de lange ekspeditioner, det bliver til på cyklen eller i løbeskoene, og presser jeg pulsen lidt til spinning, kan jeg mærke, at det kniber. Så det er jo nok netop dét, jeg skal. Det samme på løbeturen den anden dag, hvor jeg satte lidt tempo på langs Damhussøen på Roskildevejen. Det var ikke voldsomt, men kunne da godt gøre en gammel mand forpustet. Joe Friel har i bogen samler bunker af evidens for, at det betaler sig at fastholde pres på pulsen og styrke, som jeg husker det. Det vil jeg læse op på igen.