Joe DeFranco har et godt opvarmnings og mobilitetsprogram til underkroppen. Det er i det mindste en god inspirationskilde. Jeg bruger selv en del af øvelserne når jeg træner ben.
Hej friends Det er nu en god uge siden jeg landede i Kastrup efter en måneds ferie/rejse i Argentina. Det har selvfølgelig været sådan lidt underligt at komme tilbage i rytmen, men egentlig meget rart. På et tidspunkt bliver det for meget med konstant flydende tidsplaner, dasen rundt, druk og afslapning. Det har imidlertid været lige hvad jeg havde håbet det ville være. primært af to grunde: 1. Jeg lever et meget trygt og roligt liv i København og har til hverdag ikke de store udfordringer. Jeg passer et arbejde som jeg elsker og bruger meget tid på, har mange gode venner, ingen økonomiske "problemer", og generelt ingen bekymringer. At rejse alene har rusket lidt op i mig, og har helt sikkert udvidet min komfortzone i forhold til hvor meget jeg føler, at jeg er i stand til - specielt alene. Dertil kommer, at Argentina ikke er helt som Danmark - specielt udenfor de store byer. Det er Italien og lidt Spanien, der bare er ganget med to, både positivt og negativt 2. Jeg var dejligt med ferie. Jeg har ikke haft en længere periode fri i 2013, så det var bare dejligt at komme væk fra Danmark og chille med sol på næsen. Jeg tog afsted fra København d. 3 februar og landede i BA dagen efter. Jeg havde booket et hostel i forvejen, men jeg vidste ikke helt hvor længe jeg ville blive der. Jeg har aldrig rejst med rygsæk før, så alt det med at komme ind på et hostel, finde sit værelse hvor 7 andre mennesker bor, osv, var lidt en sjov oplevelse. Jeg endte med at bruge fem dage i dejlige, dejlige Buenos Aires. Det er en by, der minder lidt om Barcelona men med et udpræget Italiensk twist. De forskellige nabolag har alle deres særpræg men charmen hænger overalt. Jeg vidste godt hjemmefra, at jeg nok ikke ville komme til at føre lange, flydende samtaler med de lokale men jeg må sige, at det overraskede mig lidt, at langt størstedelen af befolkningen ikke taler et ord engelsk. De første indkøb/madbestillinger var lidt op ad bakke Mødte en gruppe Nordmænd på mit hostel, som jeg faldt godt i hak med, og det var sgu lidt fristende at tage med dem videre efter de fem dage. Jeg takkede heldigvis nej og fortsatte alene sydpå.
(900 g Entrecote på La Cabrera) Efter en god 24 timers bustur ankom jeg til Bariloche, der ligger et stenkast fra Andesbjergen i Los Lagos regionen. Det var meget facinerende at se hvordan landskabet langsomt ændrede sig for øjnene af mig på køreturen. Det var også her, at det nok for alvor gik op for mig hvor kæmpestort og omskifteligt et land jeg befandt mig i. Hovedbyen i området, Bariloche minder mest af alt om en lille by i de Østrigske alper. Bindingsværkhuse, altankasser og bakker overalt. Naturen her var virkelig smuk og fik mig for første gang helt ned på jorden og helt ned i tempo.
På restauranten "Alto el Fuego" fik jeg her mit livs til dato bedste måltid bestående af af oksefilet, blandet salat, chokoladekage + malbec og kaffe. Jeg kan næsten stadig smage kødet. På trods af den smukke natur, så er Bariloche et ret fredeligt sted og efter nogle dage begyndte jeg at savne mennesker, der ikke var på alder med mine forældre. Oprindeligt ville jeg gerne have været helt ned til Tierra del Fuego og se verdens ende, men det blev desværre for dyrt og tidskrævende, så jeg måtte opgive det. I stedet kørte jeg tilbage med nord og op til Mendoza. På mange måder var opholdet i Mendoza nok den bedste del af turen. Ikke pga stedet i sig selv - det er et fattigt, halvråt og ikke specielt pænt område, men mere fordi jeg mødte nogle fede mennesker og drak en masse vin og Fernet. Næste stop var Cordoba hvor jeg blev et par dage og fyrede den lidt af. Cordoba er lidt at sammenligne med Århus i den forstand at det er den næststørste by og markant domineret af universiteter og unge mennesker. Herfra gik turen til Puerto Iguazu, der er byen op til Iguazu vandfaldene på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Et ganske frygteligt sted, men vandfaldene hører sig ligesom til og det var virkelig en cool oplevelse. Faldene i sig selv er meget panoramiske og smukke og Garganta del Diablo eller Devil's Throat er noget af det mest kraffulde natur jeg har oplevet
Som rosinen i pølseenden tog jeg tilbage til BA og tilbragte et par dage der inden det gik hjemover. Højdepunktet var helt sikkert at opleve en fodboldkamp på Velez Sarsfield stadion med Boca Juniors. Passionen er helt overdrevet!
Det var i grove træk hvad jeg brugte min februar måned på Det er naturligvis 1000 ting, der ikke er blevet nævnt. Masser af god mad, litervis af kvalitetsvin, fester, tanker, filosoferen, arkitektur, numsepiger, tango, natur, mistede kreditkort og en masse andet. Jeg kan ikke engang huske det hele selv. Bottom line: Rejs for helvede! Og gør det alene.. mærk at du er i live.
Hvorfor skulle nogen dog spilde deres tid i maskiner først? Hvilken gavn skulle de have af at øve sig i meningsløse bevæg baner, førend de lærer meningsfyldte, anvendelige bevæg baner? Og hvorfor sætte nogen til at køre 20 gentagelser? Mener du at skades potentialet bliver mindsket på den måde?
Jeg synes at muskeldoktoren skulle opstille et forsøg, hvis formål er at kortlægge dødeligheden blandt voksne veltrænede mænd på 200 mg test EW. Så kan vi få farm grade test resten af livet.
Jeg synes at muskeldoktoren skulle opstille et forsøg, hvis formål er at kortlægge dødeligheden blandt voksne veltrænede mænd på 200 mg test EW. Så kan vi få farm grade test resten af livet.
Hvis du også er god til fodbold er der også mange konkurrencer indenfor fodbold, men det handler ikke om hvordan du ser ud i bikini, men om hvor god til fodbold du er.