Spinderella

Tak! Det er virkelig en lang ørkenvandring! Så øvelsen går vist mest på at øve teflon og til at sænke ambitionerne til kun at påvirke i det helt nære. 
Jeg er ikke sikker på hvad du præcis mener med det, Okse. Vi knokler virkelig! Men jeg vil så også sige, at noget af det, der dræber min arbejdsglæde er, at jeg bruger uforholdsmæssigt meget tid og energi på rammer frem for bare at løse opgaven. Jeg er ret meget i tænkeboks over at skifte til det private, men dels er jeg meget i tvivl om hvad mine muligheder ville være der, og dels er jeg ikke sikker på at det er bedre alle steder der. Men måske sker der noget, når en organisation bliver stor - så ja, det er måske det jeg skal kigge efter. En lille eller mellemstor virksomhed... 

Bortvist leder, alligevel? Det må have affødt en del snakken i krogene! 

tak søde du. Og ja i "gamle dage" ville jeg, med min ubehandlede ADHD, have haft meget svært ved ikke at træne i 4 dage. Det forstår jeg meget bedre nu. Ja for havde brug for træningen til at tanke dopamin og nogenlunde kunne holde ud at være i verden. Det som kunne ligne træningsdisciplin, var derfor ofte en desperat jagt på hjernero og ikke nødvendigvis særlig sundt. Noget af det, som særligt forløbet hos Peter Lagermann har lært mig, er jo at mit velvære og min form i langt højere grad afhænger af gode vaner; søvn, nærende måltider,  NEAT (Non Excercise Activity Thermogenesis) og ja, som du også er inde på, tanken skridt, hvor jeg altid går efter at ramme et gennemsnit på 10.000 skridt dagligt. Nogle gange kræver det lidt kreativitet som at trække cyklen hjem fra stationen. Eller som fx i søndags, hvor jeg cyklede ud til Skejby for at blive vaccineret og så trak cyklen det meste af vejen hjem. Og også tilsyneladende simple "ting" som accept og taknemmelighed. Ja det bidrager jo også til følelsen af, at alt er ok og at det nok skal gå. Og så utvivlsomt den støtte min hjerne får med medicinen  nu, som gør det tusind gange lettere ikke at lande i 1000 daglige kaninhuller. Er jeg blevet en zombie, ligeglad, som nogle beskriver det at være på medicin?? Well vil tusind gange hellere have det liv jeg har nu, frem for de mange, mange år op til min diagnose. 
Søndag endte jeg faktisk med at arbejde i en del timer, for må bare erkende, at jeg har brug for en del uforstyrrethed for at kunne få nogle af de svære ting fra hånden. Havde så en plan om styrketræning hjemme efter vaccination men var (ikke overraskende) helt smadret og endte bare i sofaen med mere tv  serie og også til for sent. Ja og det trods alle gode intentioner. Nå Rom blev ikke bygget på en dag og i går lykkedes det mig at stoppe serie hygge 20.15 som aftalt med mig selv. Så ringede en kollega og det blev alligevel for sent inden jeg sov. Lykkedes heldigvis inden da med at nå til 
Yoga
90 minutters skøn Bikram. Var ellers virkelig træt og stadig lidt vaccinationsmærket i toget på vejen hjem men var bare så godt. Håber at kunne lykkes igen i dag. 
Stats:
Alkohol dag 50, kaffe dag 32, slik dag 2 (inhalerede salte piratos ovenpå vaccination), chokolade dag 2 (skal bare ikke have det i huset), streaming dag 1 (håber jeg) 
Stay strong derude og god efterårsferien til boardet
NB apropos atriefimmer diskussionen i forbindelse med udholdenhedssport, så er det vist ret solid og gammel viden blandt hjertelæger. Var jo kortvarigt kæreste med en kardiolog for mange år siden og til min phd fest havde han i hvert fald travlt med at belære mine venner og veninder om ovenstående. De fleste af dem var jo træningstosser med mountainbike, tri, løb mv mv. Ja så det var faktisk ret kikset og vores forhold gled også ud i sandet kort efter og sikkert også af mange andre gode grunde. Dog også mange andre fordele ved træning og jeg tænker absolut også, at jeg møder mange patienter med uopdaget atrieflimren, som nok bare ikke går til læge og som i øvrigt har mange andre livsstilssygdomme og fx et højt alkoholindtag. Nå det var bare lige en anekdote fra en fjern fortid  

Ja, win or learn. 
Når det så er sagt, så når du jo mere på en dårlig dag end jeg (og mange uden for MOL-hulen) gør på en god. 
Det er virkelig sejt som du tweaker de forskellige elementer, så du kan være i det, selv om situationen og presset på dig er ekstraordinært. 
Men fire dage uden træning er meget for dig - i hvert fald, hvis du ikke ligger underdrejet med feber! Får du stadig taget dine skridt? Ellers er en gåtur jo en god måde at få bare en my bevægelse og frisk luft, uden at det kræver noget af hovedet. 

Og lidt til loggen:
Torsdag d. 9. oktober:
9,6 km mentalcykling efter en presset dag.
Fredag d. 10. oktober:
2,9 km rolig løb @7:11/km i snit og uden gåpauser 
I weekenden lidt forskellige havearbejde - men nok ikke hverken intensitet eller omfang der kvalificerer til at kalde det træning. Men skønt at være ude i det milde efterårsvejr, og meget tilfredsstillende at lave noget, der kan ses i verden. 
Mandag d. 13. oktober:
10,3 km mentalcykling - med pitstop hos fys på vejen
 

Det er længe siden at jeg har været skarp på undersøgelsesdesign, men uden at have læst studierne, så er der da flere forskellige ting man godt kan problematisere ved det valgte design:
1) hvor stor er forskellen i forekomsten af AF og skadestuesøgning? Hvis mange oplever AF og enten søger behandling andre steder end det målte, eller slet ikke søger behandling, så udvander det resultaterne - og skævvrider dem, hvis der er en systematisk selektion i hvem der gør hvad. Det kunne fx være hvis atleter lytter mere til egen krop, og faktisk gør noget ved det og/eller de oplever et større behov for akuthjælp, frem for at vente til egen læge har tid. Det er ikke sikkert det er et problem, men det er et opmærksomhedspunkt. 
2) Hvad er der præcis taget højde for i matchingen? Der kan godt være små fælder, der gør at man uforvarende kommer til at udvælge på noget, der giver en skævhed (uden at jeg dog på stående fod kan finde på et eksempel). 
3) hvis fysisk aktivitet er baseret på hvad folk kan huske, så kan det være et meget usikkert mål - særligt hvis det indebærer at folk skal huske langt tilbage i tiden. 
Men jeg tror alligevel mit primære forbehold går på, at det er et ret lille sample - 107 personer er ikke ret meget at lave beregninger på. Det er også tydeligt at spredningen på de forskellige variable er ret stor. 
Når det så er sagt, så bliver det selvfølgelig langt mere robust, når man kværner en masse forskellige studier ind i en metaanalyse - også selvom der er lidt designudfordringer hist og her. 

Der bliver også arbejdet iden offentlige sektor skulle jeg hilse og sige

Ja, jeg håber også, at det bliver bedre for dig. Selv er jeg FÆRDIG med den offentlige sektor. Jeg vil sgu være der, hvor man arbejder, når man er på arbejde. 

Ja dårlige processer og dårlige samarbejdsrelationer kan virkelig stresse og dræbe enhver arbejdsglæde. Håber for dig det bedrer sig.

Long time no see og tid til lille update. Meget, meget travle uger og absolut for lidt træning men samlet set god fornemmelse af "næsen i sporet" = fokus og at jeg får gjort mange andre små ting for mig selv i løbet af de lange dage. Ja som gør, at det føles bedre end i "gamle dage" med pres på. Mad kører fx ret automatisk. Jeg får i store træk ryddet en del op og jeg kan fx have en lille glæde ud af at tage noget pænt undertøj og en fin kjole på fra morgenstunden. Også selvom, at det kun er for mig selv og for togturen. Og når noget ikke lige fungerer, så prøver jeg virkelig at forstå og lære af det - "Win or learn" som skønne miss Spinderella altid siger. Særligt så kan jeg godt nogle dage få det til at fungere med lidt hygge streaming til kl 20.15 og derefter wind down. Men ja ligesom med kaffe, så tager det pludseligt overhånd. En dag var kl allerede 20.30 inden jeg gik i gang med at se lidt fjernsyn og så overholder jeg jo slet ikke aftalen med mig selv. Ja ja vil nogle sige, hvad er problemet. Men det er jo, at jeg så måske falder i søvn i sofaen og først kommer rigtigt i seng over midnat og så samtidigt skal op kl 4. Der er heller ingen tvivl om, at serier efterhånden er designet med lyd, billeder og cliffhangers som gør det nemt at blive hooked. Ikke at det skal lyde som en dårlig undskyldning men for en hjerne som min, så er det bare highly addictive med den her reklame, musikvideo æstetik og så "will they, won't they" drama trukket ud i det uendelige. Ovenpå "My Life with the Walter Boys", så følte jeg mig jo absolut kaldet til at se "The Summer I turned pretty", som alle kaldte kvalitetsforlægget mens "My life.." bare var discount udgaven. Well og ja det er faktisk også en rigtig fin serie med referencer helt tilbage til Steinbecks "East of Eden" og dermed også "Kain og Abel" universelle eksistentielle temaer om valg versus skæbne, det gode versus det onde, uselvisk kærlighed, jalousi og hvad det gør ved os når vi grundlæggende ikke føler os værdige til kærlighed. Den mandlige hovedkarakter Conrad har faktisk også flere lighedspunkter med James Dean (hovedrollen i "East of Eden" filmatisering 1955). Og der er både for ham og den kvindelige hovedrolle Isabel (Belly) nogle rigtig fine udviklingsforløb. Og også fine dialoger, hvor jeg egentlig tænker, at de viser styrken i, hvad en dyb relation kan være. Som kontrast er Bellys forhold til Conrads bror Jeremiah, som i langt højere grad er overfladisk. Og hvor jeg egentlig tænker, at serien rigtig fint formår at vise, hvordan de kaster sig ud i "voksenlivet" med bryllup, lejlighed, jobs og en masse "ydre" aktiviteter men egentlig ikke har meget at tale med hinanden om og samtidigt mest har brug for hinanden for ikke at føle sig alene. På den måde, så bliver de 3 sæsoner (og 3 bøger) fine eksempler på faser i livet, som er lette at identificere os med. Den første spirende følelse af forelskelse som også fint blev beskrevet i "Bonjour tristesse" af Francoise Sagan. Etableringen som "rigtig voksen", som jeg selv følte mig kaldet til i midt tyverne men aldrig rigtig fandt mig til rette i, hvilket jeg nu med min viden om min ADHD diagnose forstår meget bedre. Og fasen, hvor vi måske får en anden og dybere forståelse af, at relationer er mange ting og at nogle mennesker forløser os på et dybere plan end andre. I serien er der nogle ekstremt fine scener, hvor Belly og Conrad fx er på biltur med bryllups shopping (til hendes bryllup med Jeremiah) og så fortæller hinanden om deres liv og udfordringerne i det + tør at tale om nogle af de rigtig svære ting. De er på mange måder adskilt i tid og rum og alligevel forbundne. Og i og med, at de undervejs får en større accept og forståelse af sig selv, så kan de bedre rumme sig selv og hinanden. Det er rørende, tankevækkende og eminent underholdning og ja jeg kunne egentlig bare have lyst til at starte forfra på serien. Men det jeg (også) gerne ville skrive mig frem til og som jeg også har skrevet med coach P om. Ja det er jo, at jeg i en periode vil behandle fjernsyn / streaming som kaffe og alkohol. Jeg må erkende, at jeg ikke kan forvalte det og tage konsekvensen af det. Det er skørt ikke at nå at træne i 4 dage men i stedet sidde og se fjernsyn i flere timer. Manglen på træning og søvn gør mig jo faktisk også bare endnu mindre i stand til at vælge de gode vaner. Og det er jo især om aftenen, at jeg bliver ramt af det her og også typisk et eksempel på, at min medicin slipper op og hvor jeg ikke kan tage mere, hvis jeg skal kunne sove. 
Nå inden at jeg hopper til lille træningsopdatering, så for evt interesserede lille sammenklip fra serie med god musik og så også, hvad jeg opfatter som klar inspiration = klip fra Baz Luhrmann. Og der er faktisk scener i "The summer I turned pretty", hvor Conrad ligner den unge Leonardo de Caprio og hvor lys + setting synes tyvstjålet fra "Romeo og Julie". Jeg beklager evt spoilers for evt læsere, som skulle have fået lyst til at se serien. 
https://www.google.com/search?client=safari&rls=en&q=belly+and+conrad+I+miss+you%2C+I'm+sorry&ie=UTF-8&oe=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:158670b6,vid:7xmAYmh3Cb8,st:0
Fra Romeo og Julie 
https://www.youtube.com/watch?v=RTLoTD1AnBE
 
Træning d 10.10
Yoga
Bikram dejlige 90 minutter men tydeligt, at jeg havde været væk fra det i mange dage
Styrke
Ben 
Løb
30 minutter roligt med indlejret HIIT 8 x 20 sekunders sprint med 20 sekunders pause 
Træning d 6.10
Yoga
Bikram 90 minutter
Træning d 5 .10
Yoga
Bikram 90 minutter
Træning d 4.10
Yoga
Bikram 90 minutter
Styrke
Overkrop 
I uge 40 nåede jeg i hvert fald morgen løb d 30.9 og d 2.10 Benstyrke + aften Bikram men helt generelt har det haft knebet og i den kommende travle, travle uge tror jeg, at jeg vil teste om ikke, at jeg måske kunne få testet lidt hjemme styrke på de dage, hvor jeg er for træt til at nå andet.
Anyhow stats
Alkohol dag 48, kaffe dag 30, slik dag 4, chokolade dag, streaming dag 1. Positivt at jeg faktisk torsdag morgen var virkelig fristet af kaffe ovenpå virkelig, virkelig shitty nat og ekstremt arbejdspres men jeg modstod trangen og det gav mig faktisk en del håb om, at jeg faktisk kan mere end jeg tror. Senere i dag yoga, styrke og så covid + influenza vaccination på Skejby + en hulens masse arbejde, som jeg må se at få puttet ind. 
Dejlig løvfaldssommerdag til boardet  
 

Tak Henrik og Gregers og Bjergtrold. Nå efter fyringsrunden kom der selvfølgelig en omorganisering på arbejdet, der nu ikke ændrede det store for mig. Træningsmæssigt havde jeg karate mandag den 23. september. 23. september styrketræning på jobbet. Lunges som opvarmning så chinups 1x3 og 1x2. Så konv. DL 1x8x50 som opvarmning og så 5x5x70 kg. Så BB bænk 5x5x42,5 kg. , rygbøjninger 3x10xBW+20 kg. Onsdag den 24. september en spinningtime. Gik fint fik kørt 177 watt i gennemsnit. Torsdag den 25. september var der karate og  fredag den 27. september en hurtig gang styrketræning på jobbet. Jeg var lidt svag i chin ups og kunne kun tage 1x1 to gange. Så konv. DL 3x8x50 kg som opvarmning og 5x5x72,5 kg, så rygbøjninger 3x10xBW+20 kg. Lørdag og søndag den 29. september dejlig tur i sommerhuset med arbejde på grunden i skønt efterårsvejr. Der blev klippet og beskåret til den store guldmedalje. Søndag aften nåede jeg at tage 20 minutter på løbebånd. Mandag den 29. september og tirsdag 30. september var der karate og onsdag den 1. oktober en tur i operaen Gl. Scene for at se Written on skin en opera fra 2012 af den engelske komponist George Benjamin. Super gode sangere og god musik, der kun var moderat modernistisk. Torsdag den 2. september havde jeg karate og i dag en spinningtime, hvor jeg fik kørt 166 watt i gennemsnit. 
God weekend herfra.

Det er længe siden at jeg har været skarp på undersøgelsesdesign, men uden at have læst studierne, så er der da flere forskellige ting man godt kan problematisere ved det valgte design:
1) hvor stor er forskellen i forekomsten af AF og skadestuesøgning? Hvis mange oplever AF og enten søger behandling andre steder end det målte, eller slet ikke søger behandling, så udvander det resultaterne - og skævvrider dem, hvis der er en systematisk selektion i hvem der gør hvad. Det kunne fx være hvis atleter lytter mere til egen krop, og faktisk gør noget ved det og/eller de oplever et større behov for akuthjælp, frem for at vente til egen læge har tid. Det er ikke sikkert det er et problem, men det er et opmærksomhedspunkt. 
2) Hvad er der præcis taget højde for i matchingen? Der kan godt være små fælder, der gør at man uforvarende kommer til at udvælge på noget, der giver en skævhed (uden at jeg dog på stående fod kan finde på et eksempel). 
3) hvis fysisk aktivitet er baseret på hvad folk kan huske, så kan det være et meget usikkert mål - særligt hvis det indebærer at folk skal huske langt tilbage i tiden. 
Men jeg tror alligevel mit primære forbehold går på, at det er et ret lille sample - 107 personer er ikke ret meget at lave beregninger på. Det er også tydeligt at spredningen på de forskellige variable er ret stor. 
Når det så er sagt, så bliver det selvfølgelig langt mere robust, når man kværner en masse forskellige studier ind i en metaanalyse - også selvom der er lidt designudfordringer hist og her. 

Tak for link. Den vil jeg læse.
Det er ikke nyt at moderat træning er sundest. Der er bare kommet mere fokus på det, efterhånden som der er flere der har trænet i mange dekader. Som du også skriver.
Ps. jeg kender flere der har atrieflimre, uden at træne, så før vi "helt" forkaster hård træning, skal øgningen sættes i perspektiv, hvor meget mere. Vi bliver ældre og forventer mere af sundhedsvæsnet. Førhen måtte man bare leve med det, og holde sig fra træning hvis hjertet gjorde knuder.

Jeg tænker også at man burde have lov til at tage et fjumreår her midt i livet. 

Onsdag:
Squat (uge 9)
5x100
3x130
4x2x157,5 - Bælte

Tung omgang.
Jeg overvejer førtids pension. Jeg trænger til et år hvor jeg primært skal drikke kaffe, og fodre dyr. Jeg mangler bare en løsning på hvor pengene skal komme fra. Når jeg har knækket koden bliver det godt! 

Jeg nåede aldrig på cyklen lørdag, men tog så til koncert med The Darkness om aftenen. Super fed koncert. 
Søndag røg jeg så på hjemmetræneren, og det gik rigtig godt. På ingen måde imponerende watt, men bare bevægelse. Det gjorde ikke ondt, men der var nogle punkter hvor der lige var lidt ubehag. Det tænker jeg er helt fint og forventeligt. 
Jeg har stadig ondt når jeg skal tage dybe indåndinger, men forventer at det er sådan det er. Min nat har været ret dårlig, og havde svært ved at finde en position hvor det ikke strammede. Men det hører også med til historien at jeg ikke har taget smertestillende udover en enkelt cocktail i lørdags. Kan være jeg lige taler med lægen om det senere, om det giver mening at fortsætte med smertestillende, så jeg reelt set ikke har flere/større smerter end jeg har. Personligt kan jeg jo godt lide at mærke at det gør "ondt", så jeg ikke pludselig bliver overmodig. Og især Ipren hader jeg at tage. 
Jeg er heldigvis ikke generet når jeg skal gå og sådan, så den generelle heling har taget sit indtog. Nu er det bare at få de sidste småting på plads så jeg kan føle mig som et normalt menneske igen. 
Og så er der sket ting og sager på mit arbejde i mit fravær. Vi blev jo opkøbt tilbage i midten af juni, og så har konkurrencemyndighederne taget sig god tid til at lade handlen gå endeligt igennem. Tirsdag mens jeg var på ferie, gik det så igennem, og der mangler nu reelt set kun nogle småting. Det har været et ønske fra min side at fortsætte i det nye selskab, og blive fastansat, da jeg lige nu er ansat i et barselsvikariat der udløber 1. december. Heldigvis lader det også til at det nye selskab gerne vil have at jeg bliver en permanent del af teamet, men jeg har stadig lige mit forbehold indtil jeg ser en underskrevet kontrakt 
Jeg fik en hurtig indflyvning af vores CEO her til morgen omkring den nye situation, og det ser lovende ud for mig. Der er udfordringer ved det, men det skal bare lige vendes til muligheder, så skal det nok blive godt. 

Har taget hul på The Haywire Heart (af Zinn m.fl.), og det er interessant lekture. Hvis bogens konklusioner står til troende, kan den rumme forklaringen på den anden af mine to mest irriterende skavanker. Med en søn og en far der begge har haft brok, kunne brokken godt være arvelig. Hjertearytmien har været mere mystisk, men måske har jeg selv sørget for den gennem 50 år. Voila, en forklaring på begge to.
Bogen skriver om mennesker, der dyrker langvarig, intensiv udholdenhedstræning gennem mange år. Det kan udvide atrierne, medføre inflammation og efterfølgende arvævsdannelse og en masse andet godt, som kan forstyrre spredningen af elektriske signaler i hjertet. Den elektriske ledningsevne forstyrres og signalerne kommer på afveje. Der er også noget med, at en meget lav hvilepuls kan 'inspirere' nogle pacemakerceller til selv at igangsætte impulser, men der er jeg ikke kommet til endnu.
Jeg har ikke været decideret eliteatlet, men har til gengæld været i gang i 50 år. Seks sæsoner cykelsport 1975-80 med særdeles meget intensitet og til sidst op mod 16-17.000 km om året. To sæsoner atletik med træning, der om vinteren bød på 500-600 km løb om måneden. Næsten uafbrudt træning (udholdenhed, løb/cykling) siden mit stop med egentlig konkurrencesport i 1983, undertiden med halvambitiøse mål og som regel med et vist volumen. Jeg tror, jeg er kvalificeret og placerer mig på U-kurven som vist nedenfor, måske endda lidt højere.
Det ville i givet fald forklare en hel masse ting.
Jeg har aldrig haft problemer med hjerterytmen som yngre. Som moden motionist begyndte jeg at opleve nogle freakagtige pulstoppe både ved cykling og løb, ofte i starten af et træningspas. Jeg troede, det var en aflæsningsfejl på min Garmin, men efterhånden kunne den ledsages af en pludselig åndenød, som dog gik væk igen. Så kom den pudsige pulsfornemmelse snigende fra tid til anden, som jeg inden for de sidste to år har fået identificeret som atrieflimren. Det passer næsten 1:1 med nogle af de casestories, der er med i bogen.
Med andre ord: Hele miseren kan være en selvhenter 

Nå, var ikke på kontoret i slutningen af sidste uge, så ingen anledning til cykling.
Lørdag d. 4. oktober:
3,4 km løb @6:51 i snit, men bestående af kaosintervaller
Turen var hvad jeg vil betegne som en stresstur. Dvs. mine ben piskede af sted, så jeg blev alt for forpustet og måtte ned at gå mange gange. Det er meget genkendeligt for hvornår jeg føler at der bare raser kortisol i kroppen på mig. Men muligvis er det også udtryk for "friske ben", fordi jeg har dovnet den for meget.
Mandag d. 6. oktober:
10 km mentalcykling
Startede først tælleren efter stop hos fys på hjemvejen, så derfor lidt kortere end i sidste uge, selv om det er stort set samme rute.
Tirsdag d. 7. oktober
3,4 km løb @6:51 i snit
Måtte vente på opholdsvejr, og kunne så ellers hoppe mellem vandpytter. Sjovt at stats er de samme som i lørdags, for det er en anden rute, og selv om jeg også her måtte ned og gå et par gange, var det under mere kontrollerede forhold. 
Jeg er mere og mere presset over arbejde. Der er alt for mange opgaver og mange svære situationer; dårlige rammer og dårlige processer og dårlige samarbejdsrelationer. 
 

10 minutter på Skrumlet. Det var ikke meget, men telefonen ringede.
Det var virkelig trægt at få bare LIDT gang i pulsen, formodentlig pga betablokkerne. Men OK, 10 minutter er jo dårligt nok en sjusket opvarmning.
I morgen tager jeg træningstøj med på arbejde, og ser om DSB har fået fikset kortlæseren til motionscenteret, eller der stadig er lukket.

Jeg har fået sagt op og har heldigvis fået flyttet ferie mm til op til slut, så jeg har ni dage til at flytte og komme på plads. 
Fejemaskinen var ikke så gal at gå med - den virker bedre smurt end den anden jeg har.

Ingen kan vide alt - heller ikke læger. Det skal de heller ikke. Jeg kunne sagtens tro, at der er en del læger uden speciale i hjerter, der ikke ved det. Jeg håber at de fleste hjertelæger ved det - men der er sikkert også nogle der er så specialiserede, at det er helt ligegyldigt for dem.
Men måske løbe-, cykel-, triklubber og den slags, burde være obs på det, og ind i mellem lufte det for deres medlemmer. Eller magasiner, FB-grupper osv.. Træningsfora som MOL, er nok ikke rigtigt i spil, længere  

Ham der var ansvarlig for at svitse hjertet, har ringet med svar på de spørgsmål jeg stillede via MinSP.
Han var nærmest undskyldende for, at de ikke kunne lave flimmer, men når det kommer under ekstreme forhold som hård træning, så var det næsten umuligt at skabe kunstigt - akkurat som i polykroms link.
Til gengæld var han fortrøstningsfuld mht. til om de steder de brændte på ydersiden af hjertet, vil have en effekt på fremtidigt hjerteflimmer. ICDen har registreret, at de episoder jeg har haft, har haft sine udspring langt væk fra ICDens ledning/føler. Og de steder de har brændt (små “prikker” med forgreninger - noget der typisk kan lave flimmer) lå i et område lå stik modsat ledningen. Så det kunne ikke passe bedre. Men der er selvfølgelig ingen garantier.

Jeg spurgte hvordan jeg skulle forholde mig til styrketræning - iltgæld (mange reps) og blodtryk (få reps). Ingen hensyn. Kun puls, men der kan jeg se, at jeg ikke er ret påvirket.
Nu besvimede jeg jo den ene gang i en udholdenheds-max-test, så den slags er datid. Men alm styrketræning bør jeg ikke være bange for. Mja….

Jeg spurgte også om jeg skulle holde mig helt fra pulstræning: Nej.
Han anbefalede at jeg, som alle andre, holdt mig i god form (ikke i cykeltosseform ) ved at motionere/cykle en halv time dagligt med max 80% af maxpuls. Og så var han i øvrigt meget forklarende og behagelig at tale med. Stor optur, ovenpå “radiotavsheden”.

Jeg kunne godt have trænet i dag, men Rødovre station er MEGET mærket af weekendens blæst. Jeg håber at kunne finde 2-3 timer til perron-fejning, hvis jeg når derud inden næste regnvejr. Optimalt havde jeg været tungere og stærkere, for efter en 20-30 minutter med håndskubbe-fejemaskinen, begynder den at nive. Og jeg skal nok køre mellem en og halvanden time med den, for at nå rundt. Og så kommer kosten oveni. Så jeg skal være mest muligt frisk i de småslatne muller.

Amen til din sidste sætning.

Jeg må bare erkende at mit hoved ikke rigtigt har kunnet håndtere, alt hvad der er sket. Heldigvis er mine panikanfald ved at klinge af. Jeg kan gå på svalegangene i huset og forleden gik jeg fra stationen til ex-kollegaens bolig, uden fnidder. Jeg kan stadig begynde at komplicere at trække vejret men jeg bliver ikke utilpas. Jeg har dog ikke testet storcentre endnu.

Jeg var også været pisse bange for at gå i stykker op til jobskiftet. Især med besvimelser, men så har det det jo bredt sig til lyskerne, flækkede menisker og afrivninger af sener og hvad jeg ellers har prøvet. Jeg har bare haft lyst til at blive pakket i vat og lagt i en boks med bobleplast udenom.

Men jeg ser jo også resultatet. I morges havde jeg målebåndet fremme. Lår og lægge er begge minus 2 cm. DSBs lukkede motionscenter og min usle forfod har givet ekstra off-tid her. Overarmene er krøbet over en cm.
Det tændte straks en frustration og irritation. Så nej - jeg skal nok ikke lave ingenting ret meget længere. Puls-motion holder jeg mig statig fra, indtil jeg evt. får grønt lys og nogle faste rammer.

Efter vægten var under 86 kg, kom slik-kassen fra Tokyo, og i morges vejede jeg 89,9 kg. Det er tydeligvis ikke muller, så
Jeg har spist slikket og kagerne, så nu er der kun mad tilbage - det kommer ikke til at tilte noget.

Jeg har ikke flere lukkede vandtætte plastre, så senere i dag får lysker og såret på maven luft. Så må jeg se hvordan det opfører sig. Forleden drømte jeg, at indvoldene sprøjtede ud gennem hullet i maven, men så galt går det næppe.

….
Boligmæssig ved jeg ikke hvor mange andre hun skriver med. Men jeg har længerevarende kontakt med hende, som udlejer denne, hvor jeg virkelig gerne vil bo
https://www.boligportal.dk/lejligheder/stege/74m2-2-vaer-id-5496945
.. og der er jo rigeligt plads til motionsudstyr og mit stille Skrummel. HVIS jeg får en positiv besked fra hjertelægerne, for deres ord bliver afgørende for hvad der sker på motionsfronten på længere sigt. Jeg har ignoreret dem een gang for meget. 

Men jeg er ret sikker på at jeg meget forsigtigt starter noget styrketræning op her i weekenden.

Mænd på 50-60 der har cyklet og løbet meget, og som får elektriske fejl i hjertet, er en meget typisk hyldevare. Det er fuldstændigt “normalt”.

Jeg må indrømme at jeg aldrig har hørt om Zinn. Men det kunne godt være det samme, vi lider af. De kunne jo ikke skabe flimmer, da de prøvede. Hvorfor der er brændt på ydersiden, ved jeg så ikke. Heller ikke om man forventer at det har en virkning, siden man har gjort det. Der kunne jeg godt have brugt en stuegang.

Godt set, at cyklingen i de sidste år ikke har givet samme glæde som tidligere. Vel også derfor at jeg 112% ærligt slet ikke savner det. 

Og det er også korrekt at jeg ikke lider (meget ) af at være gammel, men af hjertebøvlet. Nu føler jeg mig generelt bare ret gammel: spejlet, manglende brug af apps i telefon, hælder til gammelt dansk tv i stedet for nyere film og serier, og mentalt hænger jeg også fast i sidste årtusinde.

Det at træne med vægte giver rigtigt nok ikke ret meget puls, men iltgæld og blodtryk får nogle ture. Den ene af mine sidste besvimelser, var desværre mens jeg legede styrketræning. Heldigvis falder man ikke så langt og hårdt, så på den led er jeg ikke skræmt. Men kørekortet ryger tre måneder. I Avedøre går det. Men på Møn er det sgu trist - især hvis jeg ikke får en bolig i Stege bymidte, hvor arbejdet er.
 
Men slider styrketræning på hjertet på linie med cykling? Kunne det være OK at cykle stille og roligt - eller moderat. Måske ligefrem være en god ting?
Noget at forholde mig til, ville uden tvivl være den bedste gave (efter en bolig) lige nu. Mens jeg skrev dette indlæg, ringede en god MOLbo. Vi aftalte, at jeg bliver holdt op på at kontakte hjerteafdelingen, og prøve om jeg kan blive lidt klogere på hvad der er sket, og hvordan jeg forholder mig til træning.

Tænker, at du måske skulle arbejde lidt med at skille de to ting ad. Punkt 1: Du er ikke 17 år længere. Punkt 2: Du bøvler med hjertet. Punkt 1 har ikke i sig selv nogen indflydelse på, hvad du kan og ikke kan. Det er radikalt anderledes at være 50+, 60+ og 70+ i dag, end det var før i tiden. Det er socialt acceptabelt og fysisk muligt at være aktiv langt oppe i alderen. Punkt 2 er begrænsende og en særskilt opgave, du skal bøvle med. Ikke mindst det dramatiske og meget ubehagelige element, der hedder besvimelser. Men prøv lige at parkere alderen i den forbindelse.
Jeg har selv gjort mig nogle tanker om det med motion. Med alderen har jeg løsnet grebet meget om mine motionsambítioner, og jeg bøvler også med nogle besværligheder i den forbindelse, selv om det er knap så dramatisk som dine udfordringer. Brokken er lappet for denne gang, men hjerteflimmeren driller stadig. Jeg besvimer ikke, men når den virkelig tager fat, er jeg på nippet til at blive svimmel, hvis jeg rejser mig hurtigt op. Så selvfølgelig har jeg da også luret på, hvad jeg griber og gør i, hvis den bliver endnu værre, og der ikke kan gøres noget ved den.
Det er vel en del af livet at tackle, hvad der kommer, og det er du jo i fuld gang med. For mit eget vedkommende har jeg fundet af, at MOBILITETEN er den afgørende faktor. At røre sig. At kunne komme rundt ved egen hjælp. At komme hjem med fornemmelsen af, at kroppen har været brugt. Om det så er løb, cykling, svømning, styrketræning, eller hvad ved jeg. Det er ikke så vigtigt. Min egen 'kattelem', hvis det bliver værre, vil være at gå. Simpelthen gå derudaf. Rundture, langture, ture med et mål, ture uden et mål, fotosafari i nabolaget, rundt om søen ...
Det lyder vældig banalt, men prioriteterne skifter, når kroppen driller. Det ved du jo bedre end de fleste. Og nå ja, en sidste ting. Glem alt om at forlade den synkende skude her på MOL. Dine indlæg er uhyre værdsatte, selv om du efterlader os med nogle gevaldige cliffhangere en gang imellem. Både dine og andres indlæg er vist tilstrækkeligt bevis for, at det langt fra kun handler om sport og motion længere 
 

Tillykke med dit nye job, Gregers! 
Jeg håber virkelig at det bliver en positiv forandring for dig. Det er jo ikke en hemmelighed, at jeg er blandt dem, der har heppet på at du skulle tage kontrollen og gøre noget andet end det der tit, herinde i hvert fald, lyder som en tilværelse du slæber dig igennem. 
Det er aldrig sjovt at skulle gå ned i løn, men livskvalitet har så mange andre aspekter - og jeg er helt sikker på at færre tidligere morgener, mindre lort og bræk og færre forstyrrelser fra forstyrret overbo vil være noget du kommer til at mærke ret tydeligt på livskvalitet. 
Hvornår skal du egentlig starte? Og hvordan ser det ud i forhold til at finde en bolig i Stege/omegn?

Status september måned
Vægt:
76,3 -> 75,3
Skal stadig have fokus på ikke at falde i dårlige vaner, men synes det har været relativt fornuftigt det meste af måneden.
Træning: 
10 timer i alt, siger Strava. Hvilket passer med min egen oplevelse af at have trænet væsentligt mindre end i august.
Løb: 21,7 km
Cykling: 85,3 km 
Svømning: 2100m 
Jeg ved ikke helt hvad det er der sker, men i forhold til yoga har det været nøjagtig det samme som i august: Kom egentlig fint i gang i starten af måneden, og efter de første 10-ish dage er det feset helt ud i sandet. Tror umiddelbart ikke at oktober bliver bedre.  I forhold til løb har det i høj grad været manglende overskud, der har været barrieren - og for første gang længe har jeg haft en uge, hvor jeg slet ikke har løbet. Dem skal der ikke komme mange af, før det bliver svært at komme ud hver eneste gang. Hvad cykling angår, så er jeg begyndt at tage nogle længere ture, hvilket er dejligt. Det giver bedre muligheder for variation, og det gør også noget godt for mit hoved, at jeg tager nogle små rutebeslutninger undervejs, frem for at køre på rutinen og lade hovedet fortsætte med arbejde. Der har været enkelte dage, hvor cyklen er blevet hjemme grundet logistik - men jeg kan godt mærke at jeg begynder at blive udfordret på min intention om at cykle uanset hvordan vejret er. Når det blæser og regner er det godt nok svært at holde fast. 
Efter planen er jeg oppe på fuld tid om 2-3 uger, og jeg synes altså det begynder at bide lidt. Jeg kan godt mærke at mit overblik langsomt begynder at vende tilbage, og at jeg kan håndtere flere ting og have flere bolde i luften på samme tid. Men jeg føler lidt at kravene (herunder i høj grad også mine egne!) til hvad jeg skal kunne, stiger langt hurtigere end min egentlige kapacitet. Det svinger fra dag til dag hvor godt eller dårligt det går, men jeg har mange dage, hvor jeg går hjem med hamrende hovedpine, og jeg har også haft enkelte episoder, hvor jeg er blevet udfordret på mit temperament. 
Målsætningen for oktober bliver at holde fast i at løbe bare en enkelt gang om ugen, også selv om det bare bliver en lille tur; fortsætte med at cykle så mange dage som muligt; og så mit aktivitetsminut-mål. Nå ja, og så et fortsat langsomt vægttab. Jeg ville gerne sætte nogle lidt mere ambitiøse motionsmål, men tror bare jeg må indse at jeg skal give mig selv plads til at finde ind i en fuldtidshverdag igen.