Spinderella

Tak kære Vestjyde og ja det er meget tankevækkende. Og en ting som så samtidigt pusler i mit hoved. Ja det er så det her med den, mange steder, totalt manglende anerkendelse af nogle af de her tilstande. En ung mand stillede sig med stor selvindsigt og ærlighed op i et af godmorgen programmerne og fortalte om hans dating oplevelser og erkendelsen af, hvilken rolle hans nydiagnosticerede ADHD spillede. Jamen så for den et kommentar spor fyldt med hadefulde og nedladende kommentarer + fyldt med total uvidenhed. Nogle gange kan jeg tænke, at det næsten er farligere end Trump og Putin, når tilpas mange mennesker har så rabiate holdninger på et helt usagligt grundlag. Argumentet bliver ofte, at vi alle har ret til at have vores egen mening. Men nogle gange bliver det bare lidt "jeg vil have lov til at mene, at jorden er flad". Selvfølgelig er der også meget som er uudforsket, hvor vi ikke kender alle fakta og jeg kan godt forstå, at der kan være en skepsis overfor meget hverdagsfjerne mænd (eller kvinder) i kitler. Og det er selvfølgelig også mærkeligt og anderledes med sygdomme, som påvirker vores personlighed, adfærd og væren i verden. Og det fx i kontrast til det at være blind, have et brækket ben, eller sukkersyge, hvor blodsukkerniveauer kan måles. Sidstnævnte er jo så også alligevel et godt eksempel på, at der vil være en afgørende forskel på, hvor alvorligt patienten tager sygdommen og indretter sit liv efter det fx mht vaner. Og ja på samme måde med ADHD, hvor jeg i går var på Mølholm til opfølgende snak med psykiater. Jeg får først endelig tilbagemelding fra neuropsykolog sidst i juni men allerede nu kunne J sige, at der ikke er tvivl om, at jeg har opmærksomhedsforstyrrelse, altså ADHD hvilket jeg også regnede med. Det som  er lidt belastende er jo så, at det boner tydeligt ud trods, at jeg blev testet på medicin. Men igen jeg er ikke i tvivl om, at medicinen hjælper mig og også, at jeg hele tiden får mere styr på flere ting. Positivt, at de nok trækker lidt i land mht autisme del. Neuropsykologen syntes ikke, at det var det hun så og jeg talte også mere med J omkring mine samtaler med mine nærmeste, hvor alle jo har meldt tilbage, at de absolut oplever, at de ligesom mærker mig følelsesmæssigt, med hjertet. Ja og alene det at have de samtaler og reflektioner, syntes J heller ikke var oplagt i forhold til regelret diagnose. Derfor kan jeg jo godt have nogle autistiske træk. Men som jeg også tidligere har nævnt det, så føler jeg mig meget mere i stand til at socialisere nu, hvor jeg har et andet overskud og jeg er bevidst om at få lavet aftaler + har lyst til at være sammen med mine veninder. Mere træls, at de så til gengæld finder, så markant en forskel i nogle af mine kognitive evner, at det lever op, hvad de mener er regelret (hjerne) udviklingsforstyrrelse. Forskellen skyldes så også, at jeg ligger meget højt på nogle ting og så lavere på andre. I følge J skulle jeg stadig se min hjerne, som havende mange forcer men det svarer jo fuldstændigt til, hvad mit forløb for 5 år siden viste. Og fx mht rum retning, det at finde vej, eller fx lære at køre bil. Ja der mangler jeg overblik. Hvad der så er årsagen og om fx den anden tilgang til at indtage alkohol under graviditet for de mange år siden da jeg var et lille foster. Ja om det kan spille en rolle? Det får jeg nok aldrig svar på og jeg skal jo stadig huske, at det er som det er. Nu er der bare en anden bevidsthed og mulighed for, at jeg kan lære at tage højde for det her på en anden måde, end jeg har gjort de sidste mange år. 
Derudover så er jeg nu gået over til depotmedicin i lille dosis, som højst sandsynligt skal øges ret hurtigt. Det bliver lidt spændende at se, hvordan det er. Men også rart ikke hele tiden at skulle time og huske at tage medicin hver 4.time. Særligt min binge tendens har jo været en super god indikator på om jeg var dækket tilstrækkeligt ind. Ja så det holder jeg øje med. Coach Lagermand har skruet op for kalorierne og ja vi får se, hvordan det hele går.
Anyhow ingen tvivl om at jeg (forhåbentligt) er ude over de værste kaffeabstinenser og at det føles som det rigtige med pause. 
Desuden i går lidt overkropstræning og 2 x dejlig gus. Tasken er pakket til senere i dag men også muligt, at jeg ryger hjem til tidligt i seng og så må tage revanche de næste 3 dage. 
Stats:
Alkohol dag 13, slik dag 2, chokolade dag 4, kaffe pause dag 6, vægt 53.1 kg 
Min nye viden et helt klart argument for at holde fast i ikke at indtage alkohol. 
Dejlig dag og snart dejlig pinseweekend til boardet  

Lille update
Tirsdag lykkedes det mig at komme ned til overkropsstyrketræning inden 3 x dejlig sauna gus. Onsdag skulle have været svøm med miss Spinderella men dagen i Gødstrup trak ud og jeg kom sent hjem = nul dag. Torsdag lykkedes det mig at komme ned til bentræning inden dejlig helligdagsgus  Blev hængende ret længe til hyggelig samtale med gustrold R. Overvejede aften jog med hav dyp men havde facetime eftermiddags hygge med Nepal veninde Nadia og ja pludselig var dagen gået. Fredag officielt ferie dag men en masse administrativt arbejde og nåede lige præcis ned til overkropstræning om eftermiddagen og så afhentning af sushi, inden hygge med god veninde A. Lørdag sent ned til træning og nåede kun et enkelt Hechmann interval pas med indlejret HIIT 8 x 20 sekunder inden sen gus over middag. Tilgengæld både fredag og lørdag en masse skridt rundt i byen. Var ellers bagud med skridt i sidste uge, hvor jeg fx cyklede så meget på Sjælland i weekenden. 
I dag ben styrke, skøn og hyggelig gus og så bagefter knapt en times Hechmann løb med indlejret 8 x 20 sekunders HIIT. 
Selvom at jeg ikke for alvor har haft søvn eller mave problemer og godt har kunnet holde mig på den ene kop kaffe om morgenen. Ja så har jeg alligevel haft en følelse af, at det drillede mig lidt. Bliver helt klart lykkelig på morgenkoppen og så alligevel nok også lidt hurtigkørende og med følelsen af lidt et energi / humør drop senere. Og vågner måske også lige en snus tidligere om morgenen. Og mave nok alligevel lidt irriteret og også selvom, at det slet ikke er i samme liga som tidligere. Således besluttet mig for om ikke kaffe stop, så dog kaffe pause (ja i lidt anden betydning end hvad vi normalt tænker). I morges således absolut lidt mere træt og uoplagt og synes, at vejret trak meget sammen til de meget hypede skybrud, hvor vi foreløbigt har set ganske lidt regn.  Da jeg først var afsted (og Ritalin begyndte at virke) syntes jeg nu såmænd nok, at energi og humør har været ganske god/godt. Og nu hvor jeg så var i "detachment" mode, ja så har jeg også besluttet mig for ikke at bruge unødig energi eller tanker på bjergtrold F. Grundlæggende har jeg jo heller ikke gjort det de sidste måneder og kan meget bedre følelsesregulere uden at føle mig hooked nu efter opstart af medicin. Vi havde bare mange gode "samtaler" på messenger da han var i USA og det var virkelig hyggeligt i sidste weekend at hænge ud. Jeg har normalt svært ved at være omkring andre i længere tid af gangen og har et kæmpe stort behov for at være mig selv for at lade op. Ja og alligevel så sov jeg jo trygt og godt (for mig selv) i mange timer og da vi stod op var det ikke akavet eller mærkeligt. Det var det det så heller ikke til nytår men dengang vidste jeg jo ikke om det bare var et heldigt tilfælde. Any how så er jeg nødt til at se meget venskabeligt på det og ikke lade det fylde i hverdagen. Ja for ellers så bliver det lidt sådan en nedturs ting, hvor jeg (igen) kan komme til at tænke, at jeg bliver valgt fra og at folk ikke vil mig. Indenfor ADHD taler vi om Rejection Sensitivity Disorder = den der ekstremt ubehagelige følelse af afvisning, som for hurtigt stikker hovedet frem ved små ting. Og ja andre gange så er der jo tale om reelle afvisninger og alt andet lige nok flere afbrudte forhold og ting som ikke blev, som ikke kunne være, ja som bare ikke kunne være...  
For at kompensere for alt kaffe halløjsaet pakket væk i skab, så købte jeg i går lidt chokolade og kom også til at online shoppe lidt = bikini og kjole til forestående Grækenlandstur lige om snart.
Anyhow dagens stats:
Alkohol dag 8, slik dag 7, kaffe pause dag 1  - vægt? Er stadig ikke helt god til at få nok mad. 
Hørte desuden virkelig gode podcast episoder i går, hvor Manu Sareen tidligere havde besøg af bla Felix Smith og Klavs Bruun Jørgensen (tidligere kvindelandsholdhåndbold træner). Jeg har næsten ikke ord for hvor meget det betyder at kunne genkende så meget i andres fortællinger om at være (sent) diagnosticeret med ADHD og for Klavs' vedkommende også Aspergers. Felix Smith fortalte også om behovet for at bo alene og Manu Sareen fortæller selv meget den samme historie. Og de nævner også det her med mentalt at være overstimuleret af selskab og vigtigheden af det med de sunde vaner; søvn, mad, fravær af alkohol og overvejelser mht medicin. Der er også flere episoder, hvor de taler om det med medicin mht forskellige præparater, pauser og overvejelser. Og en af de tilknyttede psykiatere havde netop været på kongres, hvor der også var en masse snak om netop overgangsalder og skiftende hormonspejl + oplysning om, at kvinder med ADHD har 6 x så høj risiko for at udvikle depressioner på fx P Piller. Well det er så ikke længere mit issue men hold da op, hvor ville det have gjort en forskel for mig at være diagnosticeret tidligere. Og så er der jo igen en masse debat om, at vi myldrer op af jorden som zombier, overdiagnosticering mv mv. I følge bla min psykiater J, så er antallet af diagnosticerede stadig mindre end det forventede antal, når vi ser på forekomsten, som ville forventes at være omkring 5 %. Og så har Brinkmann nok alligevel en pointe i en af hans seneste kommentarer, hvor han også lægger vægt på, at det nok, i vores nuværende samfund, er sværere at være anderledes. 
Til sidst en lille 80'er perle og snart dejlig uge til boardet  
https://www.youtube.com/watch?v=CdqoNKCCt7A
 

Lille update.
Trods gode intentioner, så blev tirsdag endnu en nul dag og onsdag med da jeg skulle i teatret og mødes forholdsvist tidligt med tidligere kollega. Torsdag dejlig svøm med miss Spinderella + hygge og så fredag benstyrke træning. Endte med at ordne en masse ting fredag aften og derfor få timers søvn inden op kl 4 lørdag og tog til København H. Pga sporarbejde i Nordsjælland dejlig lejlighed til transport cykling = ca 35k mellem Hillerød og København H både lørdag og søndag. Kørte med halvtung rygsæk + på hybrid mountain bike agtig ting med brede dæk. Ja så gik jo ikke vildt hurtigt. Lørdag var jeg heldig stort set ikke at få regn og søndag var det så en noget mere våd, men heldigvis ikke kold oplevelse. Under alle omstændigheder virkelig dejligt at have den gode oplevelse af at cykle igen og kunne virkelig godt drømme om at få puttet noget mere transportcykling ind i hverdagen. Overvejer at have cyklen med og så fx cykle hjem fra Silkeborg. Det er virkelig svært (omend ikke umuligt) at nå fra morgenstunden. Eftermiddags/aftencykling kunne til gengæld godt gå med de lange lyse nætter henover sommeren. 
Lørdag frokost med mine forældre og bror = i hvert fald mere afslappet oplevelse for mig, nu hvor jeg får medicin men ser også virkelig nogle mønstre og tegn og fx også, hvor umådeligt svært det er for min far ikke konstant at afbryde = absolut ADHD tegn, som jeg nok har fået et helt andet blik for. 
Sidst på eftermiddagen hygge med bjergtrold F inkl G & T. Det var bare en enkelt, ikke stærk og jeg følte mig ikke hverken fuld lørdag eller dårlig i går morges. Jeg sov virkelig tungt og i mange timer og havde på forhånd tænkt det helt igennem, at jeg havde lyst til at prøve bare lidt alkohol. Nu har det jo været en stor succes med bare en enkelt kop kaffe. Well er helt sikker på, at jeg havde hygget mig ligeså godt uden alkohol og måtte alligevel erkende, at alt for lidt søvn, max dosis Ritalin + absolut høj intenst samvær både med familie og F. Ja kan i hvert fald se, at jeg (og bodybattery) nok kommer til at skulle bruge dage på at komme helt i vater igen.  Og det er bare så unødvendigt, så hopper tilbage til at være alkohol fri for life. 
I fredags var jeg jo desuden på Mølholm til diagnostisk (ADHD) interview, hvor neuropsykologen satte en masse krydser og i morgen skal jeg (min hjerne) så testes = pretty scary og jeg håber, at jeg er nogenlunde frisk der. Hun var så ikke i tvivl om, at jeg opfylder kriterierne til at få diagnose, hvilket jeg selvfølgelig er lettet over, da jeg ville være rædselsslagen over at skulle undvære medicin og ja alligevel er det jo stadig en rejse med en masse svære ting. Til gengæld var hun lidt mere usikker på det med autisme og måske mere optaget af, at der også har været nogle ting i min opvækst, som har haft været præget af en høj grad af uforudsigelighed og nogle af mine ting fra barndommen, som fx frygten for at kaste op, ja det tolkede hun meget som udtryk for social angst. Anyhow har jeg en rigtig god følelse af og tillid til, at både psykiater og psykolog med deres undersøgelser og vurderinger vil kunne vejlede mig mht mine styrker og svagheder og allerede i fredags kunne psykologen fortælle, at jeg højst sandsynligt ville have brug for støtte til arbejdsmæssigt at sætte grænser for ikke at drukne i arbejde. Well det har jeg jo også selv erfaret men det har en anden tyngde og styrke, når det kommer fra en udenforstående med meget stor viden både om ADHD i snæver neuropsykiatrisk forstand og psykologisk bred forståelse mht fx belastning og stress. 
Anyhow stats:
Alkohol dag 2, slik dag 1, chokolade dag 7, vægt ? Fik ikke vejet mig i morges men Peter Lagermand har nu sat mig op i kalorier da han er bekymret over, at jeg får for lidt at spise og ja det er også virkelig mærkeligt, så hurtigt jeg bliver mæt. Det vil være dumt at gå rundt og forbrænde de muskler, som det har taget tid at bygge op. Fysisk føler jeg mig nu egentlig godt tilpas med en lethed i kroppen og med følelsen af aftagende ledsmerter og mindre tunge ben = formentligt pga begyndende god effekt af hormon tilskud. 
Dejlig dag + uge til boardet  

Taknemmeligheden er i allerhøjeste grad gensidig - seje, smukke og indsigtsfulde Bjergfidus!
Dit gåpåmod og i det hele taget tilgang til det du går igennem er helt og aldeles ekstraordinær. Det må du ikke glemme. 

Træning d 14.5
Svøm
Rigtig dejlig svøm på næsten tom bane.
Efterfølgende super hyggelig mad i Jægergårdsgade og  dejlig samtale med søde, kloge og indsigtsfulde miss Spinderella, som jeg er taknemmelig for at have i mit liv. Ja men også erkendelsen af, at der i hele den her proces er nogle meget svære ting og dybe ar på sjælen, som det meste af tiden ikke er synlige men som jo alligevel er der. Stadig bedre at være i gang med at se på det, end aldrig at komme videre. Og da jeg fx skulle tjekke ind hos coach Peter til morgen. Ja der kunne jeg i hvert fald tydeligt mærke, hvordan at jeg i langt højere grad har "win or learn" mindsettet. Oplevelsen af at være nysgerrig, eksperimenterende, arbejde med mine vaner og forstå, at der skal justeringer til men også uden at slå mig selv oven i hovedet. Lige nu meget konkret, at aften medicin forhindrer mig at binge mad men tilgengæld stjæler lidt af søvnen. Og det er også lidt et problem når jeg falder i søvn inde i sofaen til Netflix. Well både Max og Netflix udløber meget snart. Og mht medicinen, så har psykiater anbefalet mig at øge lige så stille og så er der nok også noget tilvænning i det.  Heldigvis så har jeg på ingen måde fornemmelsen af at skulle have mere og mere for at få effekt. 
Nå senere styrke og gus.
Stats: 
Alkohol dag 236, slik dag 1, chokolade dag 7, 54.7 kg 
Dejlig dag til boardet  

Det med fridagene må vi se….

Oppe i systemet er jeg helt sikkert kendt for at være regelrytter. Jeg kan sagtens lokkes til at løse en situation mod de normale regler, hvis der er DEN løsning der skal til - bare aftalen er båndet i haveriloggen. Men hvis jeg f. eks. Ikke kan se alle togets døre ved igangsætning (krum perron og defekte overvågningsskærme + defekt fjernbetjening, hvormed vi ellers kan stå ude på perronen og overse hele toget mens vi lukker dørene) og gribe ind, hvis klemsikringen i dørene ikke slår til, så kører jeg ikke meter.
De fleste kolleger kører “på konduiten”, for det sker max hvert andet-trejde år, at vi får sat i gang med nogen i klemme. Men jeg kommer ikke til det. Forleden holdt jeg 5-6 minutter på Vesterport og insisterede på hjælp fra toget i modsatte køreretning, som jo så også blev forsinket. Jeg har også en gang holdt næsten et kvarter på Ballerup Station, før nogen kunne være ekstra øjne.
Blandt kolleger, er jeg ham der kører med hvide handsker.
For 12-15 år siden, kom jeg to gange inden for en måned til at sætte i gang, mens jeg holdt for rødt (vi starter med ryggen til køreretningen, da vi skal observere dørene mindst tre meter efter igangsætning). Begge gange fik jeg selv stoppet toget så hurtigt, at sikkerhedssystemet ikke nåede at gribe ind, men jeg er for ærekær til den slags fejl. Så jeg begyndte at pege på det som ville give mig lov at køre og blev ved med at pege. Hvis jeg ikke stod ved vinduet med en strittende pegefinger, så måtte jeg lige se efter en ekstra gang.
I forbindelse med Corona, kunne vi tage hvide handsker. Dem tog jeg. Ikke pga smitte men for at køre den japanske pege-stil fuldt ud. Jeg har siden tillagt mig min egen “point and call”-rutine, inden jeg begynder at køre.

Som skrevet, så skal vi se langs toget mindst de første tre meter, vi kører. Det er ikke fedt i regnvejr, hvor det er fristende at trække hovedet ind før tid. Der kan også være en sød hund på perronen, en lækker cykel eller alt muligt andet, der trækker opmærksomheden væk. Kan jeg mærke at mit blik gerne vil flakse, så ryger hånden med pegefingeren ud af vinduet. Når toget begyndte at køre, så tæller jeg til tre mens jeg rigidt kigger døre - peger “en kvittering” langs toget - og først der, kan jeg enten trække hovedet ind eller se på det der var spændende.

Den der sikkerhedskontrol har jeg faktisk også lidt med når jeg har fri - bare uden handsker.
Kører jeg bil et sted hvor fartgrænserne tit ændres, så peger jeg på hastighedstavlen når jeg kører forbi - så glemmer jeg ikke tallet.
Ved lyskryds, hvor man gerne på dreje til højre for rødt når man cykler, peger jeg også på skiltet der giver lov, så jeg ikke kommer til at køre over for rødt, når jeg ikke må.

Det var det med regelrytteren igen 

Indeed søde og det gør vi. Dejligt at have dig her i log land 

Er sikker på at Grækenland også er perfekt til restituering. 
Ses senere. 

Well og sådan blev det omend sent førend, at jeg fik futtet mig selv ned til templet. Nåede kun lige dagens overkropspas inden lukketid og så 8 x 20 sekunders HIIT på turen hjem. Det var i øvrigt også indlejret i lørdagens løbetur. Lørdag nåede jeg i øvrigt at tænke, at det var godt, at det at være på mailliste til BACH 1/2 marathon startnr her i Århus ikke havde kastet noget af sig. Typisk har de været væk det sekund, hvor jeg nåede at klikke på link. Ja og så i dag blev der pludselig frigivet sygt mange nr og jeg fik et 
Well for første gang i mit liv, så tror jeg nu faktisk, at jeg vil være glad for bare at stille op og nyde løbefesten + min by og være ligeglad med om tiden siger 3 timer førend, at jeg rammer mål. Har nu egentligt lyst til det og føler mig ok udholdende. Godt nok så er det lige dagen inden, at miss Spinderella og jeg flyver til et Playitas lignende sted i Grækenland for en uges hygge + træningsophold. Hmmm og selvfølgelig lidt ærgeligt, hvis jeg er helt busted. Nå nu får vi se. 
Ja og så dagens træning = ben + helt vidunderlig gus 2 runder. Ja og et godt eksempel på det her med, at 2 runder kan være meget bedre end ingenting. Nogle gange stresser jeg rundt over ikke at nå styrke, eller løb men så er det faktisk ikke sværere end bare springe noget over. Ligesom at det også var rart i weekenden at få nogle arbejdsmæssige ting fra hånden både lørdag og søndag. Fortsat mange, mange svære ting men ja prøver at tage det ovenfra og ned. 
Nå nu har jeg ryddet køkkenet og vasker lidt tøj og så er det ellers ved at være sengetid. Men stadig et dejligt perspektiv, at opvaskemaskinen kører, taskerne er pakket + espresso kanden gjort klar til dagens lille bryg. 
Stats
Alkohol dag 233, slik dag 10, chokolade dag 5  
Søde drømme til boardet 

10-04-2025
Løb
5,2 km
33m35s
Social tur.
 
11-04-2025
Styrke
 
Opvarmning:
Crosstrainer 10 min.
Hyber ext.: 2 x 15 x Bw.
Sidebøjninger i Hyber ext. bænk.: 2 x (15+15) x Bw.
 
Squat:   1 x 5 x 50kg.  1 x 5 x 60kg.  1 x 5 x 70kg.  1 x 5 x 75kg.  2 x 5 x 80kg.
Pull down (plate loade maskine):  1 x 10 x 40kg.  1 x 10 x 50kg.  2 x 10 x 60kg.
Bryst pres maskine:   1 x 10 x 30kg.  3 x 10 x 40kg.
Twist maskine: 2 x 10 x ??
Stræk af it-bånd og balle
 
08-04-2025
Trail Løb
17,3 km
Tid: tjaa stoppede uret efter 3½ time
Supper hyggelig tur i skoven, med en masse bakker, teknik, snak og pause lege. Men lige at banke 17,3 km af, er i overkanten af, hvad jeg er konditioneret til. Benene og corre er ømme. Sjov detalje, efter 2 timer lykkes det mig at få pulsen op på 173 op af en bakke. Jeg skal åbenbart bare varme rigtig godt op, før jeg presser på.
 

Well.......Du kunne vælge at se på det sådan her
Du siger ja til en midlertidig setting. En setting der er langt uden for dine præferencer og ønsker. Men præcis derfor, er det også en øvelse i at navigere i et farvand, der i sig selv ikke er ideelt. Måske er både relationen til chefen, kollegaen og miljøet, noget andet end det du helst vil. Men det er et job, du forsøger dig selv, og det har endda en planlagt udløbsdato. Det er jo præcis i situationer hvor vi ikke får det som vi ønsker det, at vi lærer noget! Der er jo en grund til at du har den "lede" ved det som du har. Det er fordi det er ude af komfort og præfernce zonen. Måske det giver dig noget erfaring, selv indsigt, og træning , som er værdifuldt senere. Målet med at have et arbejde, er jo først og fremmest at forsøge dig selv, og familien. Størstedelen af klodens befolkning har ikke den mulighed at være på dagpenge. 
Jeg kan anbefale at læse den her: The Leader Who Had No Title: A Modern Fable on Real Success in Business and in Life (Bog, Paperback / softback, Engelsk)
 

Der har jeg godt nok også mine minder fra. 
Det var bl.a, der, jeg røg mine cigarer, dengang i tidernes morgen. I øvrigt et lidt sært klientel, der kom der: Der var studerende, som gerne ville være fancy pancy, forretningsfolk og mere velhavende turister, samt naturligvis kvinder, som gerne ville tæt på mænd med penge og prestige. Og så var der også, dem, jeg, i mangel af et bedre udtryk, vil kalde jetset gangsters. Der var blandt andre Kurt Thorsen, og ham, de kaldte Kongen af Århus. Da hans firma vandt noget licitationsarbejde på politigården, truede strømerne med at nedlægge arbejdet.   
Det var også ham tjeneren (stor, steroid-pumpet fyr, mes masser af tusser), som pludselig ikke var der mere. Dengang vidste jeg jo ikke, at han var drug dealer på rimeligt højt plan. Han var i øvrigt altid OK overfor gæsterne. 
Hvis man vil kigge dybt i Casablancas imponerende sortiment af vin, skal man have den helt store tegnedreng frem. 

Update 
Ovenpå 4 vidunderlige langrendsdage, så havde vi i nat meget vildt stormvejr og voldsom tø. Alt det sne, som var faldet, er smeltet. Og løjperne er for praktiske formål ikke til at være på. Jeg mødte lige et par som havde prøvet og de beskrev, at skiene var helt umulige at styre. Ja så mentalt så har jeg nu indstillet på bare at chille de sidste dage. Jeg kommer muligvis ud at gå og vil i hvert fald gøre noget indendørs yoga og/eller anden træning. Er også godt øm i skroget ovenpå de foregående dage. Ikke så meget pga distance men særligt i går havde jeg problemer med ski som klampede = også pga skift mellem varme, kulde, varm smøre og frostsne oppe på fjeldet. Allervigtigst så har det været mega fedt overhovedet at kunne stå på ski. Det har slet ikke føltes svært og heller ikke selvom, at det er 17 år siden, at jeg sidst var afsted. Udstyret har fungeret helt perfekt og jeg har så meget lyst til at komme tilbage til den her form for ferie. Som jeg skrev fredag, så følte jeg mig noget usikker på at skulle afsted men allerede da jeg mødte Nadia i lufthavnen lørdag morgen, så vidste jeg, at det ville blive rigtig godt. Dårligt er jeg så kommet ind i flyveren førend, at jeg møder løbeveninde Susan fra de gamle Sparta dage og det viste sig, at hun også skulle her til Brekkesæter = mega mega hyggeligt og vildt med connection, også selvom, at der lige var gået 20 år, siden vi sidst hang ud. 
Da vi så bliver smidt af på parkeringspladsen heroppe, så går der ikke lang tid, førend at min all time yndlingsguide Line fra Nepal henter vores kufferter og hendes søde mand Martin, som jeg også kender fra Mera Peak og Himlung Himal turen er her også   
Ja så bare lutter godt selskab og i dag fik jeg så oveni hatten en værelses opgradering da et af parrene fra turen valgte at tage hjem og de selv foreslog, at jeg overtog deres værelse = eget bad og toilet + plads her i hovedbygningen. Det skal så også siges, at jeg i nat var lidt udfordret af vand som blæste ind i hovedet på mig gennem et utæt vindue, min seng har været ved at falde fra hinanden og jeg har brugt pandelampe pga manglende sengelys, så måske der alligevel var en eller anden højere mening med det hele. Nu har jeg gulvvarme, dobbeltseng og altan
Og mine eks rejsefæller har overladt en masse rødvin til mig, som jeg jo så ikke drikker. Mht stats:
Alkohol dag 166, kaffe dag 110, decaf dag 5 (drak lidt på hotel fredag og lidt her lørdag), slik dag 7.
Har til gengæld spist kæmpe mængder chokolade og drukket en del varm kakao på fjeldstuerne rundt omkring. Kan se, at min søvn har været lidt påvirket af aftenernes store 3 retters menuer = mega lækkert men bare for meget mad til mig. 
Nå nu skal jeg finde ud af, hvad jeg så skal slappe af med. Har stadig rigtig god underholdning i bog og ja yoga måtten + en masse dejlig træning med downdog apps + mulighed for dejlig gåtur i forholdsvist godt vejr. 
Fortsat dejlig uge og snart weekend til boardet  

God stil med småkagerne - selvom det nok burde være ledelsen der holdte jer kørende der :)

Spændende med de forskellige input i forhold til podcast omkring disse oplevelser omkring døden og andres oplevelser.
Min mor døde for et par år siden, jeg var der ikke selv, men både mine søskende og far fortalte at et ur i stuen var gået i stå på hvad man regner med var dødstidspunktet.

Jeg tjekkede lige side ét i loggen. Oktoboer 2005, det er alligevel 18 års logskriverier Gregers!
På et tidspunkt dør MOL sikkert helt og så er alle de historier og træninger væk, så jeg røg ud af en tangent og tænkte på hvordan sådan en bog mon ville se ud.

Jeg danner mig nogle billeder når jeg læser folks logbøger, men jeg har nok ikke fået Dall-E til at ramme virkeligheden helt, på billedet er du i hvert fald endt i kælderen, så der er trods alt ikke en generende underbo :)

For et år siden havde Huxi Bach en virkelig interessant og ret animeret snak med selvsamme Willerslev om nærdødsoplevelser. Hvem ved? Måske giver de en lille forsmag på, hvad der venter. Det er i hvert fald en underholdende samtale, der stikker af i alle retninger.

https://www.dr.dk/lyd/special-radio/ubegribeligt/ubegribeligt-2022/ubegribeligt-naerdoedsoplevelser-11162220466

Tak. For at hoppe ud i farligt farvand, så indrømmer jeg blankt, at jeg helt klart tror der sker “noget”, som vi ikke lærer om i fysiktimerne. Eller i biologi, for den sags skyld.
Det er især interessant med fortællinger fra f. eks. hostice med folks sidste oplevelser, inden de dør langsomt og naturligt. Mor fortalte jo også, at hun havde talt med min far, som døde for en del år siden. Det er en klassisk historie, uanset ens kulturelle baggrund, og bliver dermed lidt svær bare at affeje.
Egentlig vil jeg helst tage billetten hurtigt ved at få en tagsten i hovedet eller blive totalt smasket i et trafikuheld. Omvendt kunne det være voldsomt spændende måske at blive hentet over til den anden side. Faktisk mere spændende end en nærdødsoplevelse ved hjertestop - det kan man bedre bortforklare med hjernekemi.

Jeg er så nysgerrig, at jeg på en måde glæder mig til at finde ud af hvad der sker. Det hev SÅ meget i mig, at det faktisk er årsagen til at jeg droppede TikTok, hvor jeg fulgte nogle hospice-plejere.
Nå… tilbage på sporet….

Hvad min bror har oplevet, har jeg jo kun fra ham og kan i princippet være noget han digter, eller i chocket over sorgen tror er noget, han har oplevet.

Dagen efter mor døde kommer han hjem til en teleskop-fjeder-stang fra gulv til loft ude i badeværelset, der ligger på gulvet. Den ligger langs væggen. Pga stangen til badeforhænget, så skulle den falde skråt, for ikke at hænge på den. Så den skulle falde til siden og hoppe tilbage, for at ligge lige. Og den har aldrig før været væltet.
Der var også nogle ting (han fortalte ikke hvad) der var faldet på gulvet i køkkenet.

Der var kun ham og mig til bisættelsen. Min søster var i Fredericia og hans kone i Tokyo, så han vil sende gudstjenesten over messenger, så de kunne følge med.
Han er ved at komme for sent til bisættelsen, da både hans android-telefon og ipad ikker virker da han skal gå.
Han får det heldigvis til at virke men da bagklappen lukkes til rustvognen, forsvinder billedet til de to - der er dog stadig lyd.
Skærmlyset i hans telefon er væk da vi er færdige med at snakke med præsten og tænder igen, mens han sidder ved siden af mig i bilen, uden han er inde i indstillinger.

Min egen lille oplevelse var samme aften, mens jeg stadig håbede at overboen var flyttet fordi der var stille. En “tikkende-rullende” lyd fra trappen til ham ovenover - nok mellem et sekund og halvandet. Har aldrig hørt den slags lyd før. Kort efter et højt dunk henne i et hjørne - igen en ny slags lyd og ikke den sædvanlige, når lejligheden eller gulvet giver sig ved temperaturændringer. Eller fra naboen.

Ting kan vælte - teknik kan svigte - ting kan begyndte at trille. Timingen med bagklappen på rustvognen var skummel og det hale kan sagtens være tilfældigheder, selvom det er spøjst at det lige sker i den uge. Men nogen vinder jo også to gange i Lotto, så….
Jeg ville gerne selv opleve væltede ting eller lign men jeg er vist ikke ret modtagelig over for den slags. Mor havde, påstod hun, flere oplevelser, alt efter hvor vi boede. Det eneste sted jeg selv har oplevet “ting”, var da vi boede i Spangsbro på Fyn, men der var ifølge mor også nærmest besat og der oplevede vi alle noget - selv vores katte for umotiveret sammen og blev bange for “ingenting”.
Den dag vi flyttede ind, havde den ene kat næsten lige fået killinger og de lå i en papkasse i mine forældres soveværelse. Vi sidder og ser TV og slapper af, da mor pludselig råber “KILLINGEN” og løber ind på soveværelset. Inden hun får åbnet døren, ser hun en sort skygge flyve op af trappen til første-salen. Den ene killing mangler og vi fandt den aldrig.
Da vi senere skal flytte og har pakket til flyttevognen næste dag og sidder og ser TV, der karter det rundt med sorte skygger. Jeg var ved at vold-skide grønne grise, kan jeg huske, men var heller ikke kæk ved at skulle alene op på mit værelse

Hvad, hvem, hvordan og hvorfor - det aner jeg ikke. Om det er døde der ikke er færdige endnu. Et andet sæt energier. Mor der puttede sjove svampe i maden. Hypnose. Eller jeg bare skal have skjorten omvendt på???

Well har jo stort set ikke noget træning at opdatere men tænker, at det altid er terapeutisk for mig at tænke højt her og det er et lidt mere privat forum end fb, så fint sted at lufte lidt mere private tanker.
Faktisk fik jeg jo i går en lille gå/løbetur, da der pludselig kom en plan om at fange helikopter i Surkhi = ca 500 m nedenfor Lukla. Ja og efter noget ventetid kom jeg på længe ventet helikoptertur til Kathmandu. Det lyder jo super fedt og action packed på papiret. Men nåede dog seriøst at have følelsen af transportsyge og måtte panisk tænke på, hvor jeg havde evt plasticpose til at kaste op i på den næsten 1 time lange flyvetur. Exit og afhentning i lufthavnen tilgengæld super uproblematisk og virkelig dejligt at være tilbage på hotel. Med reference både til astma og nylig luftvejsinfektion fik jeg også tiltusket mig et fint værelse. Først havde de booket mig ind i et totalt kosteskab men det fik jeg venligt og bestemt forhandlet mig ud af. Fik også arrangeret fly hjem allerede i aften og følte mig egentlig ret badass da jeg gik alene på shopping ved 21 tiden i området i går. Evt læsere vil vide, at jeg har haft forestillinger om turen, forestillinger om F gate og ja hvem kunne vide, at det bedste der kunne ske, ja at det faktisk var den her super gode følelse af 100 % at hvile i mig selv aLone. Også selvom at erkendelsen kom via nogle omstændigheder, som jeg hverken havde forudset eller ønsket for mig selv. 
Og også, at jeg ikke behøver de ekstreme udskejelser for at have en god følelse af at hygge mig og være god ved mig selv. Havde også god dialog med coach Lagermand om det både i sidste uge og i onsdags. Med hans fortid i elite bodybuilding, så kender han jo også til at ødelægge sig selv gradvist for et givet ekstremt mål og har selv været på rejsen med, at en middelvej kan være betydeligt sundere. 
Nå må hellere op og pakke det sidste. Har en forestilling om at nå ud på yndlingskaffe bar for frokost men også muligt, at jeg hænger ud her. 
Namaste og snart dejlig weekend til boardet

Tak kære superløber og ja lagt sammen med, hvordan vi i øvrigt har det, så kan der være værdifuld information i BB. Jeg er selv optaget af ikke at blive slave af elektronikken men i de her dage,  så er det godt nok tankevækkende at mærke, hvordan jeg får det bedre og pludselig lader godt op om natten = ren bliss. Jeg læste bogen “Pulskuren” af den norske læge med en masse personlige erfaringer og en lang introduktion. Syntes dog ikke helt, at jeg fandt de konkrete anbefalinger til at få BB til at stige, eller modvirke hurtige fald. For mig er søvn tilsyneladende det eneste som får den til at stige og så kan jeg om aftenen aLone komme ind i en flow tilstand fx med pligter, eller arbejde inkl med god musik, hvor den ikke falder men ligger stabilt. Omgivet af mange mennesker og konstant støj, som i de her dage, hvor jeg er meget på the hus, café, ja det er stressende = hurtig afladning for mig. Kunne forestille mig, at yoga og meditation er godt men hotel i Kathmandu var lidt en skimmelrede allerede før afgang = ikke perfekt til dybe vejrtrækninger. 
 
Tak kære Gregers og ja spot on! Det er øv fordi at jeg elsker Nepal og bjergene men erkendelsen af, at jeg skal hjem og (fortsat) leve et liv, som jeg ikke har et behov for at flygte fra, ja det er ekstremt vigtigt og først noget som er kommet til mig de seneste måneder. Da jeg skrev, at jeg ikke havde lyst til at tage afsted inden afgang. Ja der var det mere end bare rejsefeber. Jeg havde virkelig lyst til at fortsætte de små gode dagligdags ting, som jeg havde gang i. De små gode ting for mig og ikke (kun) for alle andre. Jeg blev i høj grad lokket med udfra tidligere gode oplevelser med bjergtrold Jesper. Og jeg har været glad for at lære Finn at kende. På tur har de to imidlertid været i ekstrem symbiose. Heldigvis har der haft været en masse andre virkelig, virkelig søde mennesker men det gik også bare op for mig, hvor super super absurd det er, at jeg ligesom går ud af mig selv, fx tager på en tur jeg har været på før, udfra en eller forestilling om, at andre vil være der for mig. En forestilling om en connection, som så kun var i mit hoved. 
Som også skrevet andetsteds, så havde jeg allerede sidste år mange tanker om, at det her bjergliv med støv, højde mv bare ikke fungerede med min astma. Men skulle åbenbart helt herud for at mærke det = have hånden på kogepladen en sidste gang.
Sjovt nok så faldt jeg i går over (endnu) en bog om Everest katastrofen i 96. Den bedste bog ever er Jon Krakauers “Into Thin Air” og lige inden min første vandretur nogensinde i år 2000 læste jeg Lene Gammelgaards bog om hendes oplevelser det år. Bogen jeg læser nu er af Graham Ratcliffe og det spændende for mig er jo, at jeg langt henad vejen er med ham i de ting han skriver om; Kathmandu, vandrestierne i Khumbu dalen, Namche Bazaar, Thehuset “Rhododendron lodge” i Dingboche som jeg lige selv har haft overnattet på, rotationer på bjerget, lyden af crampons i sneen, glæden ved det enkle liv. Jeg har udviklet mig så meget på de 24 år, fået erfaringer og udstyr. Bortset fra den første eftermiddag, så formåede jeg langt bedre end tidligere at holde højdesygen væk ved at gå langsomt. Han nævner også det med venskaberne som hurtigt bliver tætte fordi vi er med hinanden gennem tykt og tyndt. 
Nå for mit vedkommende behøver det ikke være farvel til bjerge men nok alligevel farvel til Nepal. Med klimaforandringerne og de meget fattige forhold, så føltes Kathmandu som en forurenet skimmelfælde for mig og lagde en dårlig grund. 
Jeg har efterhånden ikke rigtig styr på dagene men ingen fly i går og tvivlsomt om jeg kommer med fly i dag. Har anyhow stadig fået det bedre og hygger mig med små daglige rutiner + en masse læsning (skrivning), kaffe og lidt god mad inkl muffins og chokolade. 
Læste også Sally Rooneys nye bog “Intermezzo” og ligesom både bogen og serien “Normale mennesker”, så har hun et helt særligt blik for, hvordan at relationer og kærlighed, er utroligt sammensatte størrelser, som er svære at sætte på formel. 
Namaste og alt godt til boardet herfra  

Update her fra Lukla, hvor jeg venter på bjergfly til Kathmandu. Som evt følgere af fb gruppe ved, så har jeg valgt af stå af trek pga bihule/lunge betændelse og forværring af astma. Sjovt nok har jeg det bedre end fx for 2 år siden da vi fortsatte herfra og jeg kom på toppen af Mera Peak. Både min form og akklimatisering har haft føltes bedre end tidligere. Men netop pga den gode proces med min træner de sidste 3 mdr, ja så er tærsklen for hvad jeg vil byde min krop helt, HELT anderledes. Og jeg er nok først og fremmest meget mere glad for mit liv derhjemme. Jeg har ikke det samme behov for at flygte fra det. En del af mig havde lyst til at blive hjemme inden afgang og det var på en anden måde end vanlig rejsefeber. 
I nat fik jeg for første gang banket Body Battery op mod 100 og det modsvares godt af følelsen i krop og sind. Alle dagene ude på trek har den næsten ligget konstant på 5 og tror absolut, at en væsentlig faktor har været, at jeg delte rum med skøn skøn roomie N, som så havde katte hjemme og det vil bare uværgeligt bo i tøj og ting. Jeg er måske også lidt allergisk overfor dun men sov jo også i sovepose i nat og fik jo så alligevel hvilet godt. 
Når jeg er tilbage på side 1 for at ændre titel, så er det virkelig sjovt at læse både om Mera Peak drøm men også om alt det cardio jeg havde gang i. Det er fedt at vide, at jeg nu har fået hjælp til at finde en anden formel og jeg glæder mig virkelig til at komme hjem og genoptage mine gode mad vaner og få det sat endnu mere i system. Hvor mad tidligere har haft føltes, som en uforudsigelig “Black box” ting for mig, så er det nu meget tydeligt for mig, at jeg i langt højere grad fungerer på en forholdsvis konstant mængde kalorier og især, hvis jeg ikke får spist for lidt, for sent. 
Og også at søvn, ro og regelmæssighed er alt afgørende. 
Træning skal primært være styrketræning af en masse gode grunde men vil gerne have min ugentlige svømmetur, nogle HIIT pas og så masser af gang, som jeg helt tydeligt oplevede var super godt mentalt men også når det kom til fedtforbrænding. 
Mht stats så endte jeg jo med at bryde kaffe ting på dag 298. Vores afgang mod første the hus i Monjo blev lidt sen og jeg kom helt klart til at gå for hurtigt. Fik knaldende hovedpine som nok også var lidt forværret af cyklus ting. Ja så kunne bare mærke, at det var sådan et “ride or die” øjeblik, hvor kaffe var hvad der skulle til. Især de sidste 2 morgener har jeg fået helt vidunderlig cappucino fra morgenstunden på thehus og har seriøst været lykkelig. Nu må vi se, hvad jeg kan hjemme i DK men håber virkelig på, at jeg kunne holde mig til lidt hver dag og ikke trappe sygt op. Ellers så er der også meget dejlig the og det har jeg jo i lange perioder fungeret godt på. 
Nå guess that’s it. Prognosen for fly i dag virker ikke lige nu super lovende. Mine “naboer” skulle være fløjet kl 7 og kl er nu næsten 10. Mit fly var 9.30 men det ser stadig ret gloomy ud.
Stay strong derhjemme mol-boere og Namaste herfra

Træning d 30.5
Løb
30 minutters jog. Ikke så meget nyt under solen der men dejligt at løbe. Tror lige nu, at det er godt, at det er hver anden dag for kan godt mærke det lidt i hoften bagefter og fx her til morgen men slet ikke som tidligere, så ja håb  
Styrke
Har en ide om noget tung bentræning i morgen lørdag, så holdt det bare til overkroppen + de gode balle øvelser.
Pull downs halvbredt greb 3 sæt af 8 gentagelser henholdsvis 35 og 40 dimser. Tilpas tungt og god oplevelse af, at det meget protein og mange kalorier slår igennem på de synlige muskler. Prøvede også at optage video men havde ikke lige fået sat kameraet rigtigt. Bliver vist ikke via instagram konto, at jeg kommer til at blive rig og berømt. 
Db brystpres
Igen 3 sæt af 8 gentagelser med 16 kg's håndvægte på de 2 første og så 18 kg på det sidste
Balle øvelser 10 min med barre app
Stines gode liggende øvelser med strakt henholdsvist bøjet ben 3 runder af 10 gentagelser med hvert ben
Mave 5 min med barre app = super godt eksempel på, at lidt er bedre end ingenting, nu hvor tiden var ved at være knap. 
Ja og så dejlig hyggelig middag med den skønne miss Spinderella da vi ikke kunne nå svøm men prioriterede hyggen anyhow  Måtte så gå til bekendelse overfor bjergtrold Finn og Jesper og indrømme, at jeg indtog Tiramisu dessert, som jo i princippet både indeholder kaffe og alkohol  
Og må også bekende, at mit "year of less" ikke er helt startet endnu da miss S lokkede mig med til pre sale i Magasin ovenpå middagen = typisk min misbrugspsyke at fralægge mig ansvaret  Aj det var rigtig hyggeligt og fandt faktisk for en gangs skyld nogle ting, som jeg passer godt og som er lige til Amalfi turen. Især næsten gulvlang Bridgerton inspireret florlet kjole 
https://leveteroom.dk/products/lr-galaxy-1-kjole-sand
Ja den er jo fuldstændigt uundværlig til vandretur. Og fik jo flere ting med betydelig rabat = ikke fuld pris. 
Nå dagens stats:
Kaffe dag 171, alkohol dag 174, slik dag 17, chokolade dag 2, morgenvægt 55.2 kg 
Nå dejlig dag og snart weekend til boardet

Træning d 3.2
Styrke
Dejlig PT med Stine hvor vi lagde på i alle øvelserne. Ikke PR's men har haft været noget slap i en periode så god følelse af, at kræfterne vender tilbage. Vi bænkpressede også og det uden de svære smerter i venstre skulder, som drillede mig i december. Vi har forsigtigt haft gjort andre alternative øvelser i en periode. Ja og for mig siger det rigtig meget om, hvor dygtig en træner Stine er. Det er "nemt" som træner at presse men at kunne understøtte helingen af en skade, det kræver virkelig noget andet. Bænkpres har altid været min absolutte yndlingsøvelse og rigtig mærkeligt i en periode slet ikke at kunne. 
Løb
Hechmann uge 6, dag 6 = lørdags intervaller centreret omkring 4 x 3 min i AT/An1. Jeg har som sagt nedjusteret mine zoner, så lige i øjeblikket træner jeg som om, at min AT ligger på 5.27 = betydeligt lavere end de oprindelige 4.36 men tror egentlig ikke, at min form er meget dårligere. Jeg træner bare mere rigtigt nu. Og kommer forhåbentligt til at løfte sig. Vi får se. I hvert fald fint pas og jeg kan mærke, at det er super afgørende, at jeg ikke er så mast, at jeg ikke kan løbe videre dagen efter. 
Når det er sagt, så sad jeg ret op og ned i sofaen og faldt i søvn inden, at jeg skulle videre til, så træningen går alligevel ikke helt ubemærket hen over kroppen. 
Svøm 
1000 m
Lidt quick and dirty. Der var super koldt på svømmestadion og tri veninde J er vant til at svømme i Hammel svømmehal, som er varm og med 28 grader varmt vand. Ja så vi var meget enige om bare hurtigt at få det overstået. Tror egentlig godt, at jeg kunne have svømmet længere og havde en god fornemmelse af at ramme et sted, hvor kroppen ikke kæntrede helt så meget. Det er jo rigtig kritisk når vi roterer hovedet op for at få luft = det tidspunkt, hvor jeg typisk har haft det med at kæntre og miste balancen i vandet = absolut modstand mod at glide fremad. 
I hvert fald super hyggeligt inkl med sauna og jeg vovede også at fortælle om mit skøre projekt. J gennemførte jo selv i Nice nogle år før mig og jeg vidste ikke helt om hun bare ville sige, at IM var totalt lukket land i vores alder men var faktisk super positiv og måske (for) fortrøstningsfuld på mine vegne. Altså tror ikke helt, at hun er klar over, hvor lidt jeg trænede i de første pendler år + hvor svært det var i årene efter mine 3 covid infektioner.
Bagefter dejlig mad i Jægergårdsgade og heldigvis ikke for sent hjemme. Fik i går købt både collagen og magnesium spray, hvor sidstnævnte skulle være godt til at sprøjte under fødderne  af hensyn til den gode søvn. Og jeg besvimede da også næsten mens jeg var ved at skrive med bjergven F. Om det var Magnesium eller bare al træningen, eller ugens underskud det ved jeg ikke men fik 10 gode timer. Var kortvarigt vågen ved 4 tiden men faldt i søvn igen med Harry Potter lydbogen. 
Senere i dag Core & Glutes og så søndagens langsomme pas på 80 min. Har jo haft det med at cutte det ned i halv dosis men med min nuværende langsomme stil, så kan det godt være, at det ville være fint at tage det hele med. 
Vi får se.
Dejlig søndag til boardet  
Ups var lige ved at glemme stats:
Slik dag 53, kaffe dag 54, alkohol dag 57, vægt 56 kg

Træning d 17.1
Løb
Hechmann uge 4 dag 3 i 50 %
40 minutter i alt. Jog vekslende med Ae2.
Yoga
10 minutters dejlig Hatha
Super god fornemmelse med søvn, træning og mad, hvor jeg i går aftes fik dejlig laks med grøntsager i restauranten. Er blevet meget bedre til at nyde at hygge mig med at være på tur og det også selvom, at det er aLone. Fik også chokolade og nødder fra hotellets mini bar inkl i morges men ellers havde der slet ikke været energi til noget.
Egentlig i løbet af dagen i går en ret god fornemmelse af ro og koncentration, som jeg forestiller mig er den følelse som de fastende mennesker jagter/oplever. Har dog også læst, at faste ikke er det rette for folk med tårnhøjt kortisol. Det kan jeg ikke vide om jeg har/har haft. Men har i hvert fald haft mange af symptomerne på det + fx i mine kaffe perioder kørt på store mængder koffein tidligt om morgenen, for lidt søvn mv mv. Nu hvor jeg faktisk er i stand til, som i nat, at sove mange, mange gode timer + falde i søvn igen da jeg var vågen kl 3.30. Ja så kunne det måske være en anden sag. Faste (intermitterende) skal dog alligevel være med et højt proteinindtag og ikke sådan, at jeg ender med at gå amok i alt muligt. 
Har ofte oplevet gode perioder som nu og så, at et eller andet sender mig ud af kurs. Det kunne være Stifinder modul 2 i maj sidste år, eller at jeg pludselig får lyst til at "fejre" i kaffe eller alkohol, eller som det nu (måske) forestående, at jeg kommer til at være i massivt søvnunderskud og ikke får ro til at få mig selv og min sjæl med. Hvadenten det så er ADHD eller noget andet, så vil jeg ærligt skrive, at jeg frygter det lidt. Ikke fordi, at jeg ikke glæder mig til godt selskab, fagligt udbytte etc etc. Men har bare følelsen af i årenes løb at have kæmpet så meget med mit sind og lige nu er det som om, at jeg er i stand til at gøre ting som er gode for mig og ikke selvsabotere. Selvfølgelig så vil der altid være op og nedture i livet men når jeg tænker tilbage, så har jeg bare været i så mange uhensigtsmæssige situationer, som jeg nemt kunne have undgået, hvis jeg havde taget mig selv lidt mere alvorligt og ikke ladet impulsiviteten råde. Not anymore. Og vil prøve at tænke på det ligesom med yogaen, at det er så skønt at være med i challenge igen og at de 3 off dage ikke betyder noget i det store regnskab. Det vigtige er at være tilbage på sporet.
Og håber i hvert fald, at bare det at skrive om det her. Ja at det somehow kan hjælpe mig til at være mere bevidst. 
Apropos så dagens stats:
Slik dag 35, kaffe dag 36, alkohol dag 39. Chokolade som sagt igen ude af regnskabet og meget muligt, at der ryger noget mere af det. Det skulle i øvrigt være en af de bedste Magnesium kilder = ekstremt vigtigt for søvn og en lang række andre ting. 
Dejlig dag til boardet og vender tilbage fra San Francisco om flyet vil lette og vi kan lande etc etc.
 

Så kom der igen en længere logpause, og til dels også motionspause. Siden sidst:
Mandag d. 4. december
Svøm
100 bryst +400 fri
500 fri
200 fri
Husker ikke detaljerne længere, men uden tvivl hyggeligt med Bjergfidusen!
Onsdag d. 6. december
Løb 4,7 km @ 7:30
Morgentur i skønne Barcelona - gennem smalle stræder ud på Ramblaen, og derfra ned til havnen. Rolig tur og ok overskud, så tempo mere udtryk for et par navigations- og fotopauser, ligesom den sidste del af turen gik med at forsøge at finde et åbent supermarked, så vi kunne købe lidt morgenmad (skulle vise sig at det var helligdag, så derfor ikke så nemt).
Havde egentlig planlagt at skulle løbe to gange dernede, men vi gik omkring 20 km om dagen de fleste dage, så både ben og fødder syntes det var rigeligt! Startede i stedet de øvrige dage med 20-30 min morgenyoga - også en dejlig ferierutine.
Mandag d. 11. december
Svøm
100 bryst + 450 fri
500 fri
100 fri - med kolbøttevendinger
Dejligt at være hjemme igen, og følte overskud nok på dagens træning til at lægge et par kolbøttevendinger ind til sidst. Det blev på ingen måde yndefuldt, og var klart ikke hurtigere end mine vanlige vendinger, men godt tilfreds med at tage hul på det igen.
Nå men tirsdag begyndte jeg så at føle lidt kriller i halsen. Det tog til i løbet af de næste dage, og ja, så har jeg faktisk været syg i næsten 2 uger nu. Tror ikke det er andet end en banal forkølelse (har ikke på noget tidspunkt haft feber, og har da også testet negativ for covid), men det vil bare ikke slippe - og min astma har været tilstrækkeligt udfordret til at jeg har måttet en tur omkring lægen og få udskrevet noget binyrebarkhormon. Nu begynder jeg endelig at føle at der er ved at være bedring, og jeg vågner efterhånden kun et par gange om natten. Dristede mig derfor ud på en kort tur i går.
Fredag d. 22. december
Løb 2,5 km @ 7:05
Meget adstadigt tempo, men med bedre følelse end frygtet. Løb langs vandet, som stod virkelig højt efter stormen. Men dejligt med solen fremme.
Føler ikke rigtig jeg har nået nogen juleforberedelser i år. Men nu er alle gaverne da pakket ind, risengrøden står og køler af, mandlerne er smuttet, og der er hældt et dejligt glas portvin op.
Rigtig glædelig jul til MOL - hvis der da stadig er nogen, der læser med.

Evt læsere vil have bemærket ændret log titel og ja jeg har tilmeldt mig IM i København næste år og ja det er et næsten uoverkommeligt mål. Dog for mig også en investering i at genfinde og optimere en livsstil, hvor træning er en integreret del af mit liv og hvor jeg tilrettelægger mit liv omkring træning inkl transportpas og omgiver mig med gode og søde mennesker, som understøtter det. Har også besluttet mig for en utraditionel og kontroversiel tilgang, hvor jeg med kortere løbepas og svøm går efter at løfte min kondition markant og på den måde kunne sænke tempoet til noget lavere og spare energi på den måde. Jeg vil ikke, som i 2015, ligge og tilbringe mange mange timer i skov, på landevej eller sidde på en kondicykel i 6 timer. Form og træning skal også understøtte en topnat, hvor jeg er i gang i en del timer. Og hvis jeg fx når til start og undervejs mærker noget som kan true min Nepal tur, så bakker jeg ud. Har først og fremmest brug for et mål, som er tilpas ambitiøst til, at jeg får fundet de kreative løsninger, smuthullerne i en travl arbejdshverdag og lykkes med det. Torsdag arbejdede jeg til sent og var træt ovenpå tidlig morgen men god oplevelse med at få ryddet op + bagt banankage. Apropos ovenstående, så havde jeg meget længe en plan om det tidlige tog til Herning og så løb til Gødstrup pga de aflyste tog. Torsdag aften blev alle tog jo så aflyst og jeg måtte tænke mere kreativt. Endte med en dyr men god løsning med taxa = dejligt at møde på arbejde i god tid. Heldigvis kørte toget hjem men jeg var ekstremt træt, kold og sulten da jeg nåede banegården. Ovenpå indkøb havde jeg halvt om halvt besluttet, at jeg ikke orkede at gå hjem. Mødte så en tidligere kollega fra medicinsk afdeling og  ja sjovt at opleve, at han på en eller anden måde følte sig forbundet til bjergudgaven af mig efter at have fulgt min Himlung gruppe og talte til mig som om, at jeg var en super energisk og sej kvinde. Ja siger noget om, hvordan at vi nogle gange kan fake lidt en udgave af os selv. Også selvom, at jeg altid prøver at være ærlig når jeg skriver fra bjergene. Jeg har jo faktisk både haft følt mig træt, ensom og lidt smådepressiv de sidste dage. Følte mig ikke smart overhovedet i mærkelig blanding af kjole og dunoutfit + alt for tunge tasker og indkøbsposer. Og alle i Bruuns Galleri havde jo tydeligtvist gang i en jule psykose, som jeg jo slet ikke er en del af, da jeg skal sidde alene her i morgen og tidligt på job 1.juledag. Nå ovenpå kram og N's åbenlyse begejstring følte jeg mig alligevel lidt opløftet - fake it untill you make it - om man vil. Gik så hjem med Harry Potter i ørene og til morgen var jeg klar til at føre IM commitment ud i livet. Slog mig også, at den lidt smådepressive følelse jo nok også er en slags abstinenser. Alt hvad der tidligere kunne få mig til at føle mig lidt "high"; kaffe, slik, alkohol - ja det er jo væk og mine forsøg på at tanke dopamin ved at connecte lidt ekstra med forskellige personer, ja det har ikke været vellykket. Bedste veninde samtidigt næsten halvt gift og på den måde væk fra et fællesskab, som ofte har haft støttet og hjulpet mig på en daglig basis. Jeg under hende det så meget men for en person, der som mig er meget introvert og ikke vælter mig i venner, ja så kan det mærkes. Bliver på en eller anden måde nødt til at gøre noget ekstra for at få noget mere liv og aktivitet ind i mit liv. Ikke fordi, at jeg ikke er god til at være aLone og hvile i mit eget selskab men det kan være for meget og de år, hvor jeg faktisk brugte meget tid på træningen og de mennesker som jeg kendte via de fælleskaber. Ja der var jeg faktisk gladere. 
Nå har en masse arbejde men har taget udendørs løbetøj på og planen løb ud (t/rt) til film/sushi aften med god ven H. 
Stay strong derude 

Nemlig super løber og ja apropos musik, så har jeg her nu "i fredstid" ved mit skrivebord løst problemet med min svømme MP3 afspiller. Det viste sig nemlig, at der er en ekstra knap for enden af kontrol panelet, hvor jeg kan vælge mellem shuffle/repeat og normal afspilning. Damen siger endda hvad jeg vælger. Men det har haft været umuligt for mig at gennemskue når jeg har haft stået blåfrossen på kanten og har skullet prøve at navigere badehætte, googles og musik. Very nice. 
Jeg tilbragte weekenden med at prøve at få ny Mac og Office pakke til at fungere, så har taget min del af riven mig selv i hovedet over IT som ikke fungerer. Viste sig, at jeg havde gjort alt rigtigt men at Microsoft af en eller anden grund ikke fungerer med min gamle webspeed/You See adresse. Sjovt nok var den god nok til at købe abonnement men ikke til at logge ind og bruge programmerne. Nå dejligt, at det også virker nu ovenpå god menneskelig support mandag. Nå har så meget at nå.