Spinderella

Medlemmer
  • Posts

    3,690
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    92

Reputation Activity

  1. Like
    Spinderella reacted to NielsS in Kondi, styrke og kampsport for gammel mand   
    Nå lidt opdatering her fra en uge med sygdom meget lidt træning og en enkelt voldsom hændelse. Søndag den 1. februar blev jeg forkølet. Ikke så usædvanligt for årstiden. Så jeg lagde mig mandag og tirsdag og gik på arbejde onsdag, hvor jeg om aftenen skulle flyve til Bruxelles. jeg kom frem ud på aftenen og kunne konstatere, at der var 8-9 grader varmt. Ikke som hjemme. Møde om torsdagen, der forløb udemærket, selv om jeg var hele den danske delegation og skulle  både fremføre indlæg og skrive noter til referat og få snakket med dem, der skulle snakkes med. Hel normal business til EU-møder på teknisk niveau. Efter mødet afsted i lufthavnen, hvor jeg forventede forsinkelser på grund af vejret i København. Det var der også, og stemningen i flyet, der var fuldt besat, var stresset, da de gerne ville have folk afsted. Og ja det var det fly, der valgte en forkert bane, jeg var med. I har nok læst om det i medierne. I hverfald var flyet ved at gasse op til take-off, da det pludseligt bremsede brat. Så kort efter forklarede kaptajnen, hvad der var sket og så var der masser af blå blink udenfor. Min nabo i flyet, kunne på en app han havde på din telefon se, var vi fortsat ad taxibanen kunne vi være fløjet ind i nogle brændstofdepoter. Efter noget tid skulle vi forlade flyet, af en rampe der hastigt var blevet sat op, som vi gik ned af flankeret af brandmænd. Så tilbage til lufthavnen, hvor vi fik udleveret taxabonner og blev sendt til et hotel i nærheden. Klokken var efterhånden blevet mange, og jeg fik besked på jeg skulle med et fly til København over Milano næste morgen med afgang kl. 06.24. Så ingen søvn den nat. Jeg kom hjem næste dag uden problemer. Det var voldsomt at være midt i noget, der kunne have kostet mig selv og alle i flyet livet, men det endte heldigvis ikke sådan. Men det var godt at komme hjem og snakke om det med min kone. Søndag den 8. februar startede jeg med at være på skydebanen og senere en dobbelt spinningtime. Til den første time kørte jeg med 186 watt i gennemsnit og 2,3 watt/kg. I den anden time 179 watt i gennemsnit og 2,2 watt/kg. Det var jeg godt tilfreds med. 
      
     
     
  2. Like
    Spinderella reacted to Kermit in Got legs?   
    Jeg føler mig på ingen måde velhavende, og tjener på ingen måde svimlende summer. Men jeg ser det som en investering - ikke at uret som sådan skal være mere værd om x antal år, men som en måde at placere penge der kan skabe minder. Nogle brænder 20k af på en ferie til Alanya med familien, jeg gør det med ure. 
    Det er også vigtigt for mig at understrege at uret er købt til mig, ikke til mine unger. Jeg kunne sagtens have købt et ur til dem og have placeret det i en bankboks indtil de var gamle nok til at bruge det, men jeg ved ikke hvilken stil de har om 15-20 år eller hvor lang tid der går, og om de overhovedet har en interesse i ure. Det her er et ur jeg gerne vil have, som jeg kommer til at gå med, og som mine unger kommer til at forbinde med mig. Mit håb er så at de kommer til at glæde sig ved at have et ur fra deres fødselsår og som de kan mindes mig ved fordi de har set mig gå med det. 
    Når det så er sagt - så ja, jeg føler egentlig at jeg er kommet et stykke vej her i verden. Jeg har ikke uanede ressourcer at gøre godt med, men jeg skal modsat heller ikke klage. Jeg kan spare op over en periode, og så vælge at købe en ny cykel, et ur eller meget andet. Det er et privilegium jeg er glad for at have, og minder mig om den følelse jeg havde da jeg for alvor begyndte at tjene mine egne penge og kunne gå ind i TP Musikmarked og købe alle de cd'er jeg havde lyst til, uden at tænke på hvad det reelt set kostede. 
  3. Like
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Dancing through life.. sensual ballerina vibes   
    Træning d 8.2
    Lymfe praksis
    12 minutter med Bodhicore.com
    På mange måder ikke så forskellig fra de 9 øvelser af 1 min. Ja og så alligevel en tand bedre med lidt ballet touch, musik og dejligt at blive guidet. Ser virkelig klar sammenhæng i stramme hals og nakkemuskler + påvirkede nerver ned i fingre og så min tendens til at være meget puffy og særligt under øjnene om morgenen. 
     
    Benstyrke
    Meget store øvelser og god fornemmelse af at sætte lidt mere på igen. 
    Hjemme en del praktisk i forhold til at få pakket færdig. Ikke så meget søvn men lykkedes med at komme op til mere
    Træning d 9.1
    Lymfe halløj = igen de 12 minutter fra i går. Når jeg kunne nå det i dag, så burde jeg kunne nå det alle dage. 
    Håber at nå noget styrke og måske svøm senere i dag. Og ville også gerne ind i vane med lidt aften yoga fremfor scrolle. 
    Stats:
    Alkohol dag 166, kaffe dag 60, slik dag 3, chokolade dag 3. Drikker lidt decaf og det føles ok. 
    Dejlig uge og måske vinterferie til boardet
     
     
  4. Like
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Dancing through life.. sensual ballerina vibes   
    Update
    Tirsdag god dag på job men nøs og nøs mere og mere og da vi blev smidt af toget i Skanderborg uden gode muligheder for at nå Århus indenfor den nærmeste fremtid. Ja der kunne jeg godt mærke, at jeg slet ikke var veltilpas og endte med at kaste mig ind i en taxa. En ting er de tidlige morgener men hvis tog turen hjem også skal til at være et længere forhindringsløb. Ja så magter jeg det simpelthen ikke. Gik anyhow helt ned med feber + bihulebetændelse inkl 3 trætte dage på antibiotika og med ingen energi udover hvad jeg tankede i slik og chokolade. 
    Fredag omsider lidt aften hjemmetræning = benstyrke light og så dejlige hofte øvelser + 24 minutters restorative yoga med Bodhicore. 
    Lørdag fik jeg futtet mig selv op og afsted til overkrops styrke + en masse dejlig sauna gus  
    Og havde så nogle ærinder med stramme deadlines, så endte med at jogge en del med rygsækken = egentligt fedt at mærke, at det er muligt og også selvom, at jeg ikke var klædt om og bare havde vinterstøvler på.
    Hjemme igen kunne jeg godt mærke, at jeg var meget træt og havde totalt stille eftermiddag  + aften i sofaen med lidt powernap og lydbog. Har fået nyt blodtryksapparat hjem, som ligner det jeg havde til forveksling. Ja og helt identisk med det gamle apparat også måler BT til at være for højt. Dog bedre efter at jeg har skruet ned for min ADHD medicin. Lige nu svært at vurdere om virkningen, så også er dårligere. Altså har jo været super sløv og træt i forbindelse med sygdom. Men har stadig en god fornemmelse af, at jeg kunne nå langt ved at optimere vaner, inkl søvn + være endnu bedre med mad og træning. Og har også overvejelser omkring evt pendlerbolig tættere på job. Eller i hvert fald en løsning, hvor der var mindre transporttid.  Var nok lidt dehydreret ovenpå gus i går, så havde hovedpine og opdagede derfor, at min migrænemedicin også forværrer BT og helt sikkert også har haft drillet mine hænder. Hovedpine er jo så også en komplikation / bivirkning til Elvanse, som jeg kan læse, at mange bøvler med. Ja så igen endnu et argument for, at det kunne være godt at være nede i dosis og have brug for migræne medicinen så sjældent som muligt. Sovende arme/fingre markant bedre nu. Tror så også, at det at have været væk fra træls arbejdsstilling har gjort en god forskel. Er meget slem til at sidde med bærbar på et (for) højt rullebord og på den måde presse skulder og arm alt for meget. 
    I dag en masse husalfe sysler og så har jeg pakket rygsækken til noget benstyrke og ville også gerne nå nogle skridt på løbebåndet. Jeg har fundet en bus tættere på, hvor jeg bor, så jeg kunne udskyde afgang i morgen til 5.10 (fremfor 4.20). Pga vejret tør jeg ikke at cykle da vejene ikke er godt ryddede. Samlet transport tid bliver på den måde lidt længere og jeg får ikke helt så mange gode skridt fra morgenstunden. Omvendt ,så kunne jeg måske være lidt mere menneske i morgen eftermiddag. Prøver også at gøre alt så klart som muligt i aften men der er jo nogle ting, som jeg først kan tage ud af køleskabet i morgen tidlig. 
    Fandt i øvrigt pingvin reel, hvor formuleringen er noget i stil med, at  (ADHD) hjernen er som en pingvin, som ikke reagerer på logik, planer eller skam men derimod på tonefald, gentagelse og tryghed. Sammenfattet det her med ikke at tale til os selv i en form, som vi heller ikke ville bruge overfor et skræmt dyr. Simpelthen det her med at erstatte "jeg bør" med "jeg prøver". Og nogle gange at kunne sige til mig selv "vi prøver bare 3 minutter" "jeg har styr på det"  eller "vi tager det langsomt".  Jeg får i hvert fald helt sikkert hurtigt brug for pingvinpower når det kommer til at bremse mig selv med slik og chokolade, som jeg er super god til at hive op af skuffen når jeg synes, at jeg har brug for noget trøst eller belønning. Det samme gælder dameblade og weekendavisen. Sidstnævnte er der så selvfølgelig noget åndelig sustans i, men tænker alligevel, at det er 90 lette sparede kroner. Og jeg har jo så meget andet "underholdning" som jeg kan kaste mig over når jeg trænger til et break. Et lille stræk på yogamåtten ville fx også garanteret gøre mig 100 x bedre og så endda helt gratis  
    Nå anyhow stats:
    Alkohol dag 165, kaffe dag 59, slik dag 2, chokolade dag 2. Drikker lidt decaf men føles ok lige nu. 
    Har også haft set lidt serie men på ingen måde overdrevent og bortset fra HBO, så er de andre streaming tjenester sagt op. 
    Guess that's it. Dejlig vinterferie til dem der måtte have det og stay strong herfra  
  5. Like
    Spinderella reacted to Kermit in Langt pokker i MOL   
    Nu er jeg ikke stærk i lejeloven, men jeg forestiller mig da at det er udlejers pligt at sørge for at der er varme nok i udlejningsboligen til at lejer ikke skal fryse. Der skal vel som minimum kunne holdes 21 grader?
  6. Like
    Spinderella reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    Back in the day da jeg løb længere og hurtigere på aftenturene, kunne der godt gå en time eller to, før jeg kunne gå til ro. I går var det bare stille og rolig jogging - og ikke langt - så det var ikke noget problem. 
  7. Like
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Dancing through life.. sensual ballerina vibes   
    Tak begge og af en eller anden grund kan jeg ikke citere Jer i et opslag når Jeres ligger på to forskellige sider i Krøniken her. Men lyder som et dejligt lydtapet og også selvom, at Tinnitus må være træls 
    Kan så heller ikke citere mig selv for i går at håbe, at jeg kunne nå forbi til træning  Endte med først at komme med tog 17.18 og dermed først hjemme lidt i 7 (PM). Dag egentlig ok men noget svær situation med Papa D, som har været indlagt med noget mavebøvl, som han plejer at komme sig over. Denne gang tegner det dog noget mere alvorligt. Og ja hvornår er det, at jeg skal tage over? Og selvom at jeg tilbringer en stor del af mit professionelle liv med folk som er alvorligt syge og deres familier. Ja så er det jo anderledes når det er så tæt på. Og jeg føler mig egentlig super rådvild,  i tvivl om meget og også ked af det. Vi har haft mange konflikter og jeg har haft følt stor vrede og ja alligevel, så er det jo ens oprindelse og ens forældre har nok altid prøvet at gøre deres bedste ud fra det de magtede. Og jeg kan nok godt spore min autisme tilbage til den gren af familien. Også selvom, at jeg selv synes, at jeg er bedre til at spejle og anerkende andres følelser end jeg selv har haft følt mig mødt af. 
    Nå anyhow både lidt trøste serie og dessert slik men fik faktisk futtet mig selv ud af sofaen og fik ryddet op + gjort klar til dagen i dag lige bortset fra madpakken. Og vågnede også af mig selv 3.30 med ok Bodybattery trods ikke så meget søvn.  
    Nedtrapning i Elvanse til 30 + 20 mg gik også og med allerede tydelig effekt i følelsen af at have fået mine hænder tilbage. Det er jo det gode ved de centralstimulerende stoffer = hurtigt ude af systemet igen. I dag prøver jeg så med 20 + 20 mg og så må vi se, hvordan det går. 
    Stats: 
    Alkohol dag 160, kaffe dag 54, slik dag 1 (måske det bliver 0), chokolade dag 6, decaf dag 2 
    Pas på Jer selv og hinanden derude  
     
  8. Like
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Dancing through life.. sensual ballerina vibes   
    Tak
    Og tak kære Gregers  Ja og på sin vis så er jeg jo A menneske og det er ikke fremmed for mig at være tidligt oppe. Men igen der er virkelig ikke plads til slinger i valsen, kontaktlinser som driller eller lignende. 
    Well og det her var jeg så på ingen måde motiveret for i går aftes. Prøvede at gå tidligt i seng men kartede rundt og var vågen i flere omgange. Var virkelig i snooze humør da ur vækkede 3.30 men lykkedes da at komme op, få pakket og komme afsted og heldigvis i rimelig tid, da den sædvanlige nedgang til tog er lukket helt af. Forhåbentligt er jeg mere træt i aften og så klar til at sove igennem + at jeg tænker, at det med forberedelse skal være non-negotiable. Håber også, at jeg kan nå forbi Pure Gym på vejen hjem. Meldte mig oprindeligt ind igen for at kunne træne med kollega i Silkeborg på vej hjem fra arbejde. Ja og så tænker jeg alligevel også, at det burde være lettere at motivere mig selv, når jeg decideret kører forbi på vej hjem fra Banegården + at der er kort hjem til aftensmad og seng bagefter. Vil stadig rigtig gerne holde fast i lækre "The Gym" og yoga studie men nogle gange rart at have et alternativ. 
    Reelt kommer jeg jo til at møde meget tidligt på arbejde og kunne gå i gang med opgaverne og håber derfor også, at jeg lidt mere regelmæssigt kan ramme tog 15.18 og evt gøre nogle ting færdigt i toget. I dag dog vigtigt møde mellem 15.45 og 16.15, så bliver ikke i dag, at det lykkes. 
    Træning d 1.2
    Styrke
    Overkrop - jeg kan godt mærke, at nakke og skuldre har haft godt af, at jeg i en uges tid ikke har haft siddet i akavet/skrå skrive på bærbar stilling. Således nok mere min arbejdsstilling snarere end vægte, som driller mig. 
    Yoga/mobilitet mv 
    77 minutter med Bodhicore som fløj afsted, inkl også en masse gode og hofte løsnende øvelser + lidt puls. 
    Stats:
    Alkohol dag 159, kaffe dag 53, slik dag 1, chokolade dag 5, decaf dag 1
    Selvom at jeg fornyeligt skrev, at min ADHD medicin ikke havde bivirkninger, så må jeg konstatere, at mit blodtryk ikke længere er lidt men meget forhøjet og en dag som i går var det jo ovenpå masser af søvn, ferie og  hygge. Og i virkeligheden, så mærker jeg også det med, at blodkarrene er meget sammentrukne i mine hænder, som er kolde og hurtigt bliver følelsesløse og også selvom, at nakke problemer er meget bedre og hele armen ikke sover. Ja så er nødt til at være endnu mere omhyggelig med gode sunde vaner og prøve at se om jeg kan komme ned i dosis. Selvfølgelig er blodtryksmedicin også en mulighed og der er også andre præparater men alligevel time for a change  .Ja så ud med decaf, slik, chokolade, scrollen og bortset fra, at jeg gerne vil se "Heated Rivalry" færdig, så slutter diverse streaming nu. Så lidt af 4.sæson af "Bridgerton" men hold op, hvor er der meget træden vande og tjekken ind på flere og flere sidehistorier. Og jeg bliver jo heller ikke gladere eller mere veltilpas af at se "The Nightmanager" færdig. 
    Et andet godt tool er sjovt nok musik og særligt EDM og faldt over denne skønne sag fra gode gamle dage 
    Lyden er meget svævende ligesom fx Air, som jeg også råhørte i mine yngre dage 
    https://www.youtube.com/watch?v=V1zrEGsj234
    Nå god uge og februar til boardet  
  9. Like
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Dancing through life.. sensual ballerina vibes   
    Tak kære super løber  Well på sin vis er den del sådan set let. Altså på den måde, at jeg ikke på nogen måde længere har lyst til alkohol og den mere "sociale trang", hvor det kan føles svært at skille sig ud, sige nej.  Ja den har jeg overhovedet heller ikke længere. Måske at jeg faktisk endda kunne være klar til at stoppe med at tælle og simpelthen identificere mig som en person, som ikke indtager alkohol. Nogle gange kan det jo være endnu lettere, når der bare ikke er et valg. Ja og i princippet så er jeg jo klar (burde være)  til at tage den samme beslutning vedr kaffe. Coach P har kun kendt mig i halvandet år og har jo clear cut sagt, at mit forhold til kaffe er så destruktivt, at jeg er nødt til at få tatoveret på hånden, at jeg skal lade være. Selvfølgelig har det kompliceret tingene, at jeg, på sin vis, har været bedre til at styre det, efter at jeg kom på min ADHD medicin. Slik og chokolade er helt klart stadig svært. Altså kan jo godt lade være men ligeså snart, at jeg går i gang igen, så fylder det. Nu ville lidt måske være ok, men igen rigtig god sund mad er bedre for mig generelt. Og bedre for min hjerne helt specifikt.  
    Træning d 29.1
    Yoga
    Bikram
    90 dejlige minutter, hvor jeg igen var priviligeret at være aLone og på den måde få super meget instruktion - ja nærmest sådan helt workshop agtig og en super dejlig følelse af at være forankret og "hjemme i mig selv". Noget som jeg ellers i de her dage mærker kan være svært. Til hverdag har jeg jo travlt med at gemme mig i bunker af arbejde men det er jo ikke nødvendigvis det samme, som at det er det rigtige. 
    Træning d 30.1
    Yoga
    Bikram
    Vågnede træt i går morges og havde meget stille formiddag inden afsluttende møde på Mølholm med min gruppe = enormt rørende at se, hvor langt vi er kommet, men også hvor sårbart det hele et eller andet sted er.
    Nu har vi lavet en mailtråd og jeg tænker i hvert fald, at jeg vil bruge det til at hænge mig selv lidt op på de ting jeg arbejder med.
    Derefter cyklede jeg igennem ekstremt kolde Århus og nåede lige præcis yoga. I princippet kunne jeg godt være fortsat med styrke men trængte virkelig til at komme hjem og slappe af og gik tidligt i seng. Bodybattery ramte således også de 99  i morges. Efterhånden ikke helt typisk at ryge derop men synes egentlig på det seneste, at det har haft været bedre. Formentligt ligger der også noget i, at min krop i højere grad har haft tilpasset sig medicinen. Ikke sådan, at jeg tænker, at det ikke virker længere men bivirkningerne synes mindre udtalte. 
    Nu har jeg brugt formiddagen på et mega hyggeligt møde med min bror og rigtig gode samtaler = også det som jeg på Mølholm talte om, at jeg gerne vil. Nemlig at være mere autentisk og ærlig omkring de svære ting.
    Derefter hente cykel fra reparation og jeg har fået skrevet nogle af de hilsner, som længe har haft været på to do listen - men som jeg somehow bare ikke har haft følt mig "klar" til at skrive. Kan godt mærke, at det er en ting, hvor jeg kunne blive bedre til bare at skrive og ikke vente på et givet tidspunkt af guddommelig inspiration eller overskud.
    Nå vil prøve at bruge sen eftermiddags/aften session i PureGym som gulerod til at få taget hul på nogle arbejdsopgaver og så se om jeg kunne nå så langt, at formiddagsyoga i morgen kunne lykkes.
    Mentalt er jeg også ved at finde "Ninja mode" som bliver strengt nødvendigt, når hverdagen fra på mandag hedder, at jeg skal nå toget 4.57. Det bliver simpelthen nødt til at være sådan, at al mad er tilberedt aftenen før, taskerne pakket, tøj lagt frem og at jeg ikke skal andet end ud af sengen, hurtigt bad og måske endda kun koldt vand i hovedet. Overvejer endda om jeg kunne vente med at tage min morgenmedicin til jeg sidder i toget og på den måde skyde morgenmaden lidt og også have lidt længere virkning ud på eftermiddagen. Morgenerne, hvis jeg har sovet nogenlunde, og har en klar plan, har tidligere været et af mine bedste tidspunkter. Ja og så er det senere ud på eftermiddagen, at jeg taber højde og bliver træt + ufokuseret. 
    Fortsat dejlig weekend til boardet  stay strong and warm  
  10. Like
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Dancing through life.. sensual ballerina vibes   
    Lykkedes heldigvis og endda meget billigere end frygtet. Burde jo have haft cykel tjekket igennem få måneder efter køb og kan selv ingenting. Er bare meget svært for mig i hverdagen at nå den slags. Noget mere hærget og ældre cykel nr 2 er også allerede klar til afhentning i dag, så det er næste step. 
    Den her del med træning gik heldigvis også virkelig fint. Listede mig igennem styrke del og havde fx nogle meget dybe squats = en helt anden ROM og håber, at jeg så på sigt alligevel kan liste lidt mere vægt på.
    Yoga/danse timen også virkelig, virkelig fin og mindede meget om Bodhicore. Jeg var eneste elev på timen så fik nok snarere 90 end 75 minutter og med masser af gode tips. Hold op hvor havde jeg det bare så meget bedre da jeg listede hjem i kulden og fik set lidt fjernsyn og spist lidt chokolade  Ru hals + slim driller fortsat mest om natten, så kartede noget rundt og var nødt til at sove noget mere efter morgenmaden. 
    Tidligere kollega O havde skrevet om vi kunne tales ved på tlf og jeg havde først sagt ja. Også selvom, at jeg i efteråret flere gange undlod at svare på hans beskeder og kunne mærke, at det var det rigtige. Ekceptionelt godt eksempel på, at jeg nogle gange gerne vil være høflig, flink og at det virkelig ikke er rigtigt for mig. Tværtimod så føltes det super godt at stå ved mig selv. 
    Mandag vendte jeg Utah gate med tidligere coach S som 100 % opfordrede mig til at sende hilsen og ja det var faktisk også meget vellykket og hyggeligt. Ja og alligevel så kan jeg godt mærke, at jeg kommer i kontakt med en eller anden ekstrem usikkerhed. Ja og det er jo skørt for har det jo virkelig godt i mit eget selskab i øjeblikket. Jeg er ikke på den måde ked af at være aLone. Flere ting jeg bliver klogere på og får bedre styr på. Gode interesser og en tiltagende indre glæde og tro på, at jeg har værdi i kraft af mig selv. Også selvom at jeg jo godt ved, at jeg er meget anderledes. Lige da vi skrev sammen følte jeg virkelig et håb for, at vi måske kunne ses i marts.. Og ja nu er jeg nok betydeligt mere slået tilbage til start og parat til bare at lade det fare. Ingen af delene har egentlig været italesat, så det er bare rent tankespind og nok resultatet af for mange dårlige erfaringer. Nå godt at jeg skal til yoga i dag og fra næste uge masser af arbejde. 
    Jeg kan se, at jeg ikke når styrke del i dag men det er også ok. Restitution er også meget vigtig. 
    Stats:
    Alkohol dag 155, kaffe dag 49, slik dag 5, chokolade dag 1. Jeg har drukket lidt decaf i går og i dag og det har haft været ok. Vægt 50.0 kg. God dialog med coach P om vægt, hvor vi har forhandlet os frem til, at det ikke så meget handler om tallet men mere om, hvis den falder for hurtigt = så er det tegn på, at jeg får for lidt energi og så går det ikke i det lange løb. Jeg kan jo så konstatere, at det er, hvad der sker når jeg holder op med at spise en masse slik og chokolade. Ja så må blive bedre til at oppe de sunde ting. 
    Stay strong derude  
  11. Like
    Spinderella reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    Tak for det. Ja, det var sgu et ømt syn i går, men i dag går det heldigvis allerede lidt bedre. Hunden blev liggende, indtil jeg langt om længe kom på benene.

  12. Like
    Spinderella reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    Knap 42 km løb i det hele for ugen. Mandag blev en off-dag og dermed årets første løbefrie dag. Der kommer nu nok et par stykker mere i denne uge, for jeg har vist hentet mig en gang influenza.
    Efter intervallerne lørdag løb jeg 14 km-turen i går søndag, og det gik egentlig fint. Ud over løberiet stod jeg for alle hundeturene morgen, middag og eftermiddag, da min bedre halvdel havde gæster. Så jeg troede egentlig bare, at jeg havde spændt buen for hårdt i det råkolde vejr, da jeg først på aftenen måtte lægge mig på langs og nærmest rystede af kulde.
    MEN efter en noget hvileløs nat og en generel følelse af at være virkelig sløj - kulde, varme, feber, ømme led etc. - må jeg nok bare se i øjnene, at jeg har en omgang influenza eller i hvert fald en eller anden form for virus. I dag kan jeg nu fint gå rundt og få lidt arbejde fra hånden på kontoret, så rygterne om min død er heldigvis overdrevne, og jeg krydser fingre for, at det bliver et kort forløb.
    Der går jo år og dag imellem, at jeg går omkuld på sofaen, pakket ind i et uldtæppe, så vores hund mærkede med det samme, at den ikke var helt god. Efter at have sat forpoterne op på sofaen og snuset til patienten, hentede han sit yndlingstøjdyr, lagde det på gulvet og lagde sig selv ved siden af for at passe på mig. Meget omsorgsfuldt.
  13. Like
    Spinderella reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    Har løbet 4 x 1000 meter-intervaller i dag, og med tider mellem 4:51 og 4:53 lå de også en smule bedre end sidst. Og det skete uden det store drama, så der er faktisk en stille og rolig fremgang. Gik/luntede omkring 100 meter mellem intervallerne, hvor jeg bare havde slået løbeuret fra.

  14. Like
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Dancing through life.. sensual ballerina vibes   
    Update
    Træningsmæssigt haft komplet deload i mange (8) dage og selvom, at det i gamle dage ville have været træls. Ja så var det faktisk tiltrængt. Kunne mærke, at jeg hele tiden havde lagt på og på og også, at jeg var nødt til at tage alvorligt, hvor anspændt hele min krop egentlig var. Jeg har stadig lidt snurren i fingrene men har kunnet sove uden at arm bliver helt tung og vækker mig. Ja og så har jeg nået rigtig spændende og svære ting arbejdsmæssigt + at jeg for første gang i mit liv er lykkedes med at samle tankerne om et budget og ja faktisk forstå konceptet. Det kan lyde forkælet og selvfølgelig har jeg tidligere været hjulpet på vej af, at jeg egentligt lever ret simpelt og trods alt har en fast indkomst. Og alligevel har jeg bare virkelig ikke haft megen indsigt. Og har helt klart ofte haft forvekslet likviditet med økonomisk råderum. Når jeg gør det hele op og ser hvor meget både faste og variable udgifter trækker i sig selv + mit ønske om mere frihed på sigt inkl f.. it kontoen. Ja så bliver jeg nødt til hele tiden at prioritere. Alting har konsekvenser og min ADHD "nu og ikke nu" tilgang fungerer ikke rigtigt. Til gengæld så kan det blive sjovt, underholdende og udfordrende når du fordyber dig i det og ja med den form for "gamification", så bliver det pludseligt tilgængeligt for mig. Jeg kan også se, hvordan at Emanuel (også) her spiller mig et puds. For kan jo nemt komme til at fundere meget længe over, om fx The Gym medlemsskab er en variabel eller fast udgift osv osv osv. Luksusfældens eksperter ville nok sige variabel og også dermed sagt, at det var noget som kunne skæres bort. I min verden dog en klokkeklar investering på mange fronter. Det vigtige, at jeg nu har forstået, at det er ok, hvis jeg ikke har styr på alt fra starten. Ligesom med mad og træning, så gælder det om at registrere, evaluere og tålmodigt blive ved. Det er ok, hvis jeg ikke rammer helt plet med skøn over en budgtpost. Det vigtige er, at jeg forstår konsekvenserne af, at diverse grupper summer op og også, at det kan se bedre ud på sigt, hvis jeg vælger noget andet. Fx får brugt min Neutral ansigtsrens + creme frem for at shoppe dyre Chanel produkter det sekund, at der er penge på kontoen. Eller at der er nogle andre ting, som jeg må vælge fra, hvis jeg alligevel insisterer på luksus. I processen synes jeg så alligevel, at der nogle ting, som jeg i forvejen lykkes med. Jeg er blevet god til at købe ind + tilberede og medbringe egen mad. Jeg drikker (af gode grunde) ikke en masse købe kaffe. Spiser efterhånden sjældent ude og stort set aldrig take away længere. Ikke længere dyre rejser og dyrt udstyr til vekslende hobbier. Først på ugen prioriterede jeg så pga komplet togkaos at overnatte nogle nætter ude i Gødstrup. Og havde også overvejelsen for uge 7 med vagt + få på arbejde. Men igen synes at luftveje driller lidt derude og måske også hovedpuden. I hvert fald x mange og også i denne uge oplevet hovedpine. 
    Anyhow dejligt tirsdag morgen at nå let ben styrke og så eftermiddag 66 min med Bodhicore.
    Onsdag morgen 30 min med Bodhicore og så efterfølgende let overkropsstyrke. 
    I går nåede jeg ingenting udover god sparring med coach P, hvor vi også "snakkede" om det med, at  træning kan være en overspringshandling og også, at det kan være vigtigt allerede at "lege", at vi har den identitet, som vi arbejder os henimod. Fx mit image som thedrikker frem for koffeinjunkie og et eller andet sted er det jo også det som mine ballerina vibes handler om.
    Også selvom at jeg har ufatteligt svært ved at se en video med øvelser og så huske/kopiere dem i mit hoved bagefter til min egen krop. Til gengæld kan jeg jo huske fx mine patienter fra hinanden som om, at det var i går, at vi sad sammen. Nå senest i morges netop 9 minutters lymfetræning med 1 min af 9 forskellige øvelser lige da jeg hoppede ud af sengen. Sammen med alt det andet, så skulle det også gøre godt for mange ting. 
    Uden at jeg har sagt det helt tydeligt til coach P (endnu) så kan jeg mærke, at mine Hulk dage er ovre. Jeg vil gerne have muskler og kunne flytte noget men vil først og fremmest være mobil i min krop. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan styrketræne, det bliver bare med lettere vægte og så må jeg gøre det langsommere, eller med kortere pauser. Og ser nok heller ikke i høj grad mig selv som løber længere og fik fx i går solgt start nr til halvmarathon. Svømning skulle til gengæld være sindssygt godt for mange ting og ville også gerne gøre min HIIT i det store blå.
    Stats:
    Alkohol dag 149, kaffe dag 43, slik dag 2 (spist x 1 på 14 dage) chokolade dag 3 (spist x 2 på 22 dage). 
    Frem for at tælle dage, så tror jeg at coach syntes, at jeg bare kunne identificere mig som thedrikker og ikke tænke på mig selv som misbruger. Men igen han kender jo ikke mine 27 forskellige personligheder (spin the wheel bitch) og hvor god jeg er til at snakke mig selv til hvad som helst = absolut også benspænd når det kommer til budget. Men igen jeg er et helt ufatteligt anderledes sted nu og godt omgivet af både Emanuel og rigtig mange pingviner i forskellige størrelser. Fra Zalando kom jo næsten hvad jeg vil kalde designer plysdyr = super nuttet og sød, blød og i afdæmpede farver og pingvin nr 1 ser pludselig lidt billig ud men den var jo den første og så i går en hel lille familie til at sætte på tasker og også meget søde og bløde. To fik lov til at komme i tasken til tur til Kbh direkte efter job. Nu må vi se. Nå nærmer mig hospitalet og kan da lige tilføje nuværende non stop sang (lige også typisk ADHD). HBO viser først "Heated Rivalry" fra i dag men den skulle vist også være meget afhængighedsskabende og sangen her åbenbart i komplet come back. 
    https://www.youtube.com/watch?v=8mGBaXPlri8
    Stay strong derude og god weekend herfra  
  15. Like
    Spinderella reacted to Gregers TF in Langt pokker i MOL   
    LIDLs nye spotvarer står altid samme sted i butikken - primært på borde på hjul. Vi har lidt ekstra borde og de bliver fyldt op ude på lageret. Aftenen før varerne skal sælges trilles de ud i butikken og bordene fra sidste uge køres på lageret. I løbet af en dag eller to, bliver varerne på de borde fordelt ind i resten af spotvarerne, hvor der er plads og de passer ind.
    Jeg har hjulpet souschefen med det en gang før og i går fik jeg tjansen alene. Jeg er ret sikker på at den får jeg fast, når han har styringen. Han kan dels ikke selv lide det og jeg slap både hurtigt og “heldigt” fra det. Så første gang med en decideret ros for noget som ikke bare “skal være godt nok”. Og heldigvis synes jeg det er hyggeligt at gå et par timer og nusse med “vare-tetris”.


    Bagefter i motionscenteret.
    Jeg har lidt besluttet mig for primært at gå efter fullbody. Primært for ikke at træne enkelte muskelgruppe så meget, at det tager gammelfar en evighed at restituere. Men tre kvarter er hvad jeg har, hvis jeg skal i bad før de lukker. Men må se om jeg ikke kan bygge to træninger op, som kan supplere hinanden - evt med hjælp fra det jeg kan herhjemme. Jeg går til to fridage, så har tid til at sidde og hygge med projektet.

    I dag fik jeg brugt aaalt for meget tid på benpressen. Men det blev ved at være “for let”. Jeg endte med næsten 25% mære vægt end sidst og den havde jeg ikke set komme. Jeg begyndte også begge ben samtidigt, men blev bange for resultatet, da jeg hverken blev forpustet eller fik forhøjet puls. Før betablokkerne var jeg forpustet som efter en spurt på cyklen. Der må jo alligevel være en stor iltgæld, som jeg bare ikke reagerer på og hvad gør det?
    Derefter lidt leg extensions. Og liggende lårcurls som jeg supersættede med chinups m bredt overhåndsgreb. 
    Trippelsættede bænkpres med stang, mavemaskine og hypers, før jeg sluttede af med tricep pushdowns.
    Må se til at begyndte at notere mig vægtene, så jeg kan gengive det på mere klassisk maner.

    Optakten er desværre lidt lang. Men ja… jo… og en spøjs intro
    https://www.instagram.com/reel/DTt8OTtDLfv/?igsh=cTE1ZXB1ajlzZmZ0
  16. Like
    Spinderella reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    Nå, jeg er ikke helt på vej til at hoppe i havnen endnu. Løb lige en Cooper på den sidste del af dagens løbetur, og den landede med 2,44 et stykke over sidste gang, så det er jeg fint tilfreds med. Var ved at være Bambi på glatis et par gange, men i det store hele gik det meget fint og ensartet, og der er da heller ikke mange udsving på pulskurven.

  17. Like
    Spinderella reacted to NielsS in Kondi, styrke og kampsport for gammel mand   
    Nytårsaftensdag startede med Nytårsløber i Fælledparken sammen med konen og sønnen. Jeg og konen løb roligt på 33 minutter. Skønt mildt vejr at løbe i. Rolig nytårsaften hjemme sammen med fruen, med lidt god mad og rigeligt med god champagne. Det kunne jeg mærke næste dag. Den 2. januar var jeg en tur inde i styrelsens motionsrum for at lave lidt rehab rygtræning. Det blev til 1x3 og en solo chinups. 3x10 rygstrækninger med 10 kg på brystet og sluttede af med seated rows 3x10x50 kg. Lørdag den 3. januar tog jeg en Coopertest i løbebånd på Pure Gym på 2,19 km. Det skal gerne forbedres. Søndag den 4. januar en spinningtime, hvor jeg kørte meget dårligt-måske fordi jeg ikke har spínnet siden før jul, men kun løbet mellem jul og nytår.  I denne uge starter karate op igen og jeg håber at kunne nå 2 spinningtimer og en tur på løbebånd og lidt styrketræning derhjemme. Og en dejlig lang juleferie slutter nu. Det har nu været fedt ovenpå et travlt halvår.
  18. Haha
    Spinderella reacted to NielsS in Kondi, styrke og kampsport for gammel mand   
    I den uge her der er ved at være gået, fik jeg det konkretiseret, hvad jeg jo godt ved, at jeg er blevet en ældre herre. Jeg begyndte at opleve problemer med hørelsen for et års tid siden, og i efteråret bestilte jeg tid hos en ørelæge, hvor jeg kom til høretest, der viste markant nedsat hørelse, også i forhold til, hvad der er normalt for folk på min alder. Kort og godt. Jeg skulle have høreapparater. Efter noget frem og tilbage hentede jeg mine høreapparater i onsdags. jeg kunne egentlig ikke høre den store forskel, men om torsdagen i kantinen kunne jeg høre tydeligt, hvad alle om bordet sagde. i dårlig akustik og meget baggrundsstøj. Det har jeg haft problemer med noget tid, og det der gjorde, jeg satte gang i processen . Så god start på det.  Men som jeg udvekslede mails om med en god ven, jeg har kendt siden folkeskolen, så er næste milested rollatoren og derefter den etværelses  med låg. vi kan godt lide lidt barsk humor. Faktisk går jeg ikke og har ondt af mig selv. Jeg er sund og rask og i god form, syv-ni-tretten næste aldrig syg, selv om jeg har astma og har haft prostatakræft. Også syntes jeg, jeg har et rigtig godt liv. 
    Nå lidt træning var der også. Onsdag den 26. november tog jeg 5 km på løbebånd, 28,14 minutter. 59 pct. i zone 4 og 4 pct. i zone 5. Torsdag var der karate. Fredag ingenting og i dag den 29. november en længere karatesession. God førstesøndag i advent til boardet.  
  19. Like
    Spinderella reacted to NielsS in Kondi, styrke og kampsport for gammel mand   
    Noget tid siden sidste opdatering, men jeg er i en tid, hvor arbejde fylder rigtig meget, og hvor jeg må drosle træning og karate lidt ned. Men ved årsskiftet ophører Danmarks EU-formandskab, så bliver det lidt roligt igen. Det er selvfølgelig sjovt at prøve embedsmandsrollen i meget mere intense forhandlinger, end jeg er vant til. Jeg er  glad for at få prøver det her i allersidste fase af mit arbejdsliv. Nå noget træning er det da blevet til. Tirsdag den 11. november var jeg til karate og onsdag den 12. november ikke noget. torsdag den 13. tog jeg en Coopertest på et løbebånd i Puregym. 2190 m. Ikke supergodt men heller ikke superdårligt. Fredag den 14. november en spinningtime 163 watt i gns og 2,1 watt/kg. Lørdag den 15. november konditest med karateklubben. Jeg løb en Cooper med 2220 meter. Det går fremad. 
    Søndag den 16. november en dobbelt spinningtime-Den første time tog jeg med 167 watt og 2,1 watt/kg, men så var der ikke mere kaffe på kanden og anden time var ren overlevelse kun 119 watt i gennemsnit og 1,5 watt/kg. Det var så også min første dobbelttime i længere tid. Fra mandag den 17. til fredag den 21. var jeg i Bruxelles og træning blev blot til pushup og planke på hotelværelsesgulvet. Der blev heldigvis gjort ordenligt rent. Lørdag den 22. november var der karate med en masse aktivitet og styrkeøvelser på gulv. Sjovt med også hårdt. Søndag den 23. forsøgte jeg med med en ny dobbeltspinningtime. Den første med 165 watt i gns og 2,1 watt/kg og den næste med 151 watt i gennemsnit og 1,0 watt/kg. Det var jeg nu godt tilfreds med. Mandag var der karate, og i dag måtte jeg arbejde til sent og fik ikke trænet. 
     
     
     
  20. Like
    Spinderella reacted to Oksen fra Århus N in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning   
    Jeg har også trænet på Jens Baggesens Vej. Det har i hvert fald været fra 2008 og et stykke tid frem. Skiftede så igen tilbage til Ny Helse & Motion, inden jeg flyttede fra Århus. 
    Ja, man har da i hvert fald oplevet et og andet. Og gudskelov for det. 
     
     
     
  21. Like
    Spinderella reacted to BLACKICE in Langt pokker i MOL   
    Desværre er det nok et produkt af de overbevisninger vi har som mennesker, har tendens til at blive selvforstærkende. Hvad enten det drejer sig om klima, fødevarer, sport, politiske overbevisninger, religiøse overbevisninger osv, så leder vi efter svar eller opbakning til det verdensbillede vi har. Vi har ikke samme nidkærhed i vores iver, når det kommer til at modbevise os selv.
     
    Rumi: “What you seek is seeking you
  22. Like
    Spinderella reacted to Henrik S. in Langt pokker i MOL   
    Lige præcis søvnfaser er Garmin-uret ikke særlig god til at registrere, så det ville jeg ikke lægge for meget i. Jeg går selv med mit løbeur døgnet rundt for tiden, og lige præcis det med søvnfaser er mest gætværk fra urets side. Det kan selvfølgelig registrere, hvis man er vågen eller går rundt, men dyb/let søvn kan man ikke bruge til så meget, tænker jeg. Det er blevet underbygget af en del artikler i Berlingskes serie om krop og sundhed. Mht. nattesøvn er det bedst at mærke grundigt efter, hvordan man har det, og ikke se for meget på Garmins grafer.
  23. Haha
    Spinderella reacted to BLACKICE in Nice and clean power building   
    Jeg beklager ulejligheden. Men engang i mellem skal vi jo baske lidt med vingerne 
  24. Thanks
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Dancing through life.. sensual ballerina vibes   
    Well allerede i går skulle jeg i Kvickly Bruuns galleri og tanke yndlingsskyr = totalt trigger i forhold til at få snakket mig selv ind i enten chokolade eller slik. Det interessante er jo, at jeg på en nærmest sådan intellektuel akademiserende måde kan overbevise mig selv om, at jeg bare spiser et par stykker og det til trods for, at jeg har bevist 100 gange, at jeg bare inhalerer hele posen/pladen og (ligesom med kaffen) bare ikke kan forvalte de ting, som uden nogen videre indsats gør glad (lykkelig er nok for stort et ord). Fandt så faktisk en lille pingvin i "Build a bear" som rigtig fint hjalp mig til at minde mig selv om, at jeg skulle forlade butikken kun med skyr og et par enkelte andre dagligvarer. Hjemme fungerede den desuden rigtig fint som body doubling = også en af de teknikker, som har vist sig at have en god plads i forhold til at få noget fra hånden, når den exekutive dysfunktion er et problem. Hjemme var jeg tæt på at gå tidligt i seng men tænkte, at jeg da lige kunne ryste puderne i sofaen og lægge tæppe sammen. Ja og så pludselig fik jeg egentlig ordnet rigtig, rigtig meget inklusiv ophældning af diverse kosttilskud + forberedelse af mad, the + tøj og taske til i dag. Lykkedes således med at komme ud af døren på kun 30 minutter og kom endda for tidligt til toget. Selvfølgelig ikke på sigt målet at komme alt for sent i seng, fordi jeg futter rundt og så kan sove en my længere. Men "quick and dirty" / "short and sweet" fungerer nu engang rigtig godt til mig og Emanuel. Var dårligt ude af badet, førend at jeg havde taget kontaktlinser på og undgik alt for meget af det her frem og tilbage, kommer ingen vegne, som nogle gange har haft "stjålet" tid fra mig. Altså det er jo så helt oplagt mig selv, som ikke kan forvalte mig selv og ikke noget udefrakommende. Hvis ikke der var gået ultra husalf i den, så havde jeg nok egentlig haft overskud til noget Bodhicore/stræk. Men igen jo mere organiseret jeg er. Jo lettere vil det på sigt være at finde tid til det evt også morgen. Erfaringerne fra i går aftes/morges vil i hvert fald være brugbare, når tog/togbus helvede om lidt bryder løs. Der har været en del artikler de sidste dage om, hvor mange togbusser der reelt skal til, hvor hyppigt de skal køre (hvert andet minut), hvor stor en parkeringsplads der skal til etc etc. Ja og forhåbentligt er det udtryk for, at der er styr på det... Jeg ledte lidt efter oplader ledning til mit Garmin ur og kunne måske have sparet lidt tid, hvis bad havde været kun koldt og ikke først varmt + koldt tilsidst men det bliver svært at nå under de 30 minutter. Måske et element af Gamification, som også er anerkendt teknik for krøllede hjerner til at komme ud over stepperne, kan hjælpe mig. 
    Anyhow stats inden et foredrag til i morgen tidlig. Jeg har eksperimenteret med at få AI til at generere slides og har fået et rigtig fornuftigt tekstoplæg. Synes dog ikke, at jeg kan få chatGPT til at generere selve billederne for mig. Hvis nogen har inside viden må I meget gerne dele. 
    Stats: 
    Alkohol dag 139, kaffe dag 33, slik dag 4, chokolade dag 12
    Læste også, at det at presse tungen op i ganen kunne hjælpe med at få cravings til at gå i sig selv men igen nu har jeg plys pingvin. Overvejer lidt om jeg kunne sælge det som en rehab metode. Tænker instagram, en app som folk kan abonnere på og så selvfølgelig masser af plys dyr i forskellige størrelser. Ikea er vist begyndt at sælge store bamser, som folk kan bruge som tyngdedyner og sovedyr i mangel af bedre. 
    Stay strong derude  
  25. Haha
    Spinderella got a reaction from Henrik S. in Langt pokker i MOL   
    Vildt nok at sidde igennem sådan en remse af konspirationsteorier. 
    Jeg får altid svært ved ikke at argumentere mod det, men omvendt ved man at de er helt resistente overfor udsagn, der ikke passer ind i deres verdensbillede. Der er i øvrigt en sjov dokumentar på Netflix om nogle Flatearthere, som sætter sig for at bevise at jorden er flad med brug af moderne videnskab. Men der er fejl på alle deres instrumenter - de opfører sig slet ikke som de skal.