Spinderella

Medlemmer
  • Posts

    3,560
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    76

Posts posted by Spinderella

  1. Hvis din viser kalorier ved spinning, så skal min sq også kunne :bigsmile:

    Kan du afslører dine indstillinger??

    Deler I pulsuret eller hvad?

    For at du kan få uret til at vise forbrændingen, så skal du have udfyldt bruger-oplysninger. Dvs. køn, vægt, alder osv. - har du gjort det?

    Det skal lige siges, at det ikke er et FR 305 jeg har, men jeg går ud fra at princippet er det samme som i FR60 (og polar F6, for den sags skyld, som jeg tidligere har brugt).

  2. Planen om at komme ud og danse i går gik i vasken. Jeg havde hele dagen debatteret frem og tilbage, om jeg turde risikere ikke at kunne komme hjem pga. "adverse weather conditions", som er briternes betegnelse for 5 cm sne. :rolleyes: Det springende punkt blev, at der havde været håndværkere i lejligheden mens jeg var på arbejde, og mine bofæller fortalte at bruseren ikke kunne bruges før tidligst i morgen aften. I stedet så jeg nogle danseklip på youtube. :slut:

    I dag har jeg fået mit nye pulsur (Garmin FR60 med foot-pod), som selvfølgelig lige skulle testes på en lille tur (motivationen var ellers ikke stor, da jeg kom hjem fra arbejde kl. 18.15 - men nyt udstyr er altid en god kilde til motivation!).

    På glatte fortorve blev det til:

    Distance: 3,64 km løb

    Tid: 22:00 --> 9,9 km/t

    Jeg glæder mig til at komme ud og bruge uret noget mere - specielt er det fedt at jeg ikke behøver sidde og måle ruten op på kort før eller efter, det giver meget større frihed til at kunne løbe lidt på kryds og tværs, fx i den store park, som jeg plejer at løbe rundt om. Og når jeg har sat mig mere ind i funktionerne, kommer jeg helt sikkert til at bruge de forskellige statistikker og gejl man kan lave. :thumb:

  3. Man kan heller ikke trække statistikker hvor BÅDE træningsdata og vægtdata indgår samtidig. Du kan dog eksportere dine løbedata til ACCESS eller EXCEL og så tilføje et felt for vægt. Så kan man i disse programmer lave nogle statistikker.

    Jeg formoder at du er med på at der er et statistik felt i dr.motionsdagbog.dk hvor man kan se sin udvikling indenfor h.h.v. træningstider, hastigheder etc. samt sin vægtudvikling i en separat oversigt. Man kan også trække tal på hvor meget man han løbet i sine forskellige sko. Den sko jeg løber i (Mizuno Nirvana Wave 5) var pludselig i tilbud til £59,00 hos www.prodirectrunning.com (kan anbefales). Nr. 2 par får man minus 10% så jeg købte to par. Jeg har altså tre par. Det er glimrende hvis man f.eks. har løbet i regnvejr og det ene par ikke kan nå a blive tør. Jeg kan holde øje med hvor meget jeg har løbet i hver enkelt par sko.

    Jeg har dog nu lavet en lukket gruppe på www.dr.motionsdagbog.dk. Hvis man er tilmeldt en grppe kan ma se de andres indtastninger. Den hedder "løb for ikke-løbere" (uden anførselstegnene). Hvis du eller andre ønsker at følge mine indtastninger er man velkomne til at tilmelde sig denne gruppe. Det gøres ved at sende en privat e-mail til mig for at få kodeordet til gruppen. Gruppens hovedformål er defineret som: "Gruppe for os med en travl hverdag, der prøver på at lave og holde en livsstilsændring gennem løb, lidt styrketræning og sundere mad." Måske den skal være offentlig? - det overvejer jeg.

    Mange gode hilsener

    Ole

    PS.: Årsagen til at jeg kan sidde at skrive nu, er at min datter er blevet syg, så jeg er nødt til at være hjemme hos hende.

    Ha! Jeg troede du havde lavet en slåfejl - det viser sig, at det slet ikke er den samme side vi bruger. :laugh: Jeg logger min træning på www.motionsdagbog.dk - jeg fandt den vist engang via www.dourun.dk, og den har ikke noget med DR at gøre. Men det lyder til at der er mange af de samme funktioner... Jeg ved ikke om man via min side kan eksportere data til excel eller andet, men jeg tvivler nu også på at det er noget jeg ville benytte. Statistikker over tid, hastighed, distance og puls bruger jeg i stor udstrækning, lige som jeg også har tastet både sko og ruter ind (sidstnævnte giver mulighed for at se rute PR, og ikke kun all time PR).

    Mht. sko har jeg to par, men har så kun taget det ene par med til London. Jeg tror dog lige jeg skal tjekke den side, du linker til - det kunne jo være jeg skulle investere i et par mere mens jeg er herovre (så sparer jeg sikkert også lidt på portoen). :smile:

  4. Hvad gav du for uret og levering?? For umiddelbart syntes jeg ikke forskellen ser så stor ud at jeg ville undvære den gode support som feks pulsure.dk har.

    Hvad er det for en support du ikke vil undvære?

    Jeg spørger fordi jeg lige har bestilt et pulsur fra en anden engelsk hjemmeside (heartratemonitors.co.uk) - og gerne vil vide hvad jeg eventuelt kan komme til at mangle.

  5. Kære OnTheRun of renehjoerring,

    tak for jeres indlæg på min blok og jeres sympati for mine synspunkter om at det er os der må kæmpe lidt mere for det, som godt kan klappe os selv lidt på skuldrene selvom vi ikke ligner filmheltene, så er vi i hvert fald også helte i vores eget liv.

    Jeg tabte mig f.eks slet ikke de første tre uger efter jeg begyndte at løbetræne, men for mig var det heller ikke målet på det tidspunkt. Mit mål var også at "lære" mig selv ar løbe, - at træne mig op til det. Så jeg knoklede bare på med at løbe 200m ad gangen, og efterhånden kom vægttabet så også, og den flade mave har næsten også indfundet sig.

    Jeg synes dog stadig det er hårdt at løbe, så det er stadig en kamp, selvom jeg kan finde en rytme hvor jeg kan holde det ud. Jeg løber heller ikke hurtigt. Men jeg er ligeglad. Jeg registrerer hvert lø på dr.motionsdagbog.dk, og det giver et rigtig godt overblik over selv små forbedringer fra uge til uge og måned til måned. Man kan også registrere sin vægt her, og trække statistikker på kryds og tværs på sine løb og vægt.

    Held og lykke med jeres projekter.

    Ole

    Jeg bruger også motionsdagbog, og finder det meget motiverende at kunne følge træningen på den måde. Men jeg var ikke klar over at man kunne lave statistikker hvor både vægt og motion indgår - hvordan gør du det? :smile:

  6. Jeg kan ikke huske hvilke sko hun bruger nu, jeg mener det er størrelse 38, jeg siger til hende at hun skal prøv nogle Specialized.

    Tak for svar.

    Hvis hun normalt bruger 38, så skal hun sikkert have 39 i spinningsko - og så burde hun også kunne kigge efter herremodeller. Men ja, Specialized er et godt sted at starte.

    Og selv tak. :smile:

  7. Hvilke sko bruger hun nu?

    Jeg har selv en ret bred forfod pga. knyster, og er glad for mine Specialized sko, som jeg synes har rigelig bredde. Ellers vil jeg sige, at med mindre hun har meget små fødder, skal hun gå efter herremodeller, da de generelt er lidt bredere end damemodeller (det kan gå ned til omkring str. 39, men tror ikke ret mange herresko laves mindre end det).

  8. Hvor sejt at du lige indhenter lidt af det tabte fra i går. :4thumbup:

    Og hurra for at du er tilbage i FitnessBilka - så kan vi måske træne sammen når jeg kommer hjem igen. Hvor har du egentlig planer om (primært) at træne - Scandinavian Centre?

    God fornøjelse med spinningen i morgen, håber det bliver en fed time. :smile:

  9. Hørte nogle svømmepiger snakke i omklædningsrummet i dag om astma-problemer og klor-dampe. Det er åbentbart meget udbredt med astma blandt svømmere, fordi de ligger så meget i bassinnerne. Det er nok ikke et stort problem for dig, hvis du kun svømmer 1-2 gange om ugen, men måske er det værd at tænke på i forhold til at trække luft ind, når dit hoved er længst væk fra overfladen...

    Men fedt at høre, at du er kommet i gang, så bliver der kamp til stregen i Herning i år :o)

    Jeg havde faktisk tænkt over om jeg skulle bruge min inhalator inden svømning i går, men jeg synes ikke jeg havde problemer med at få luft. Det skal så også siges, at jeg ikke "svømmede til" - så havde jeg helt sikkert ikke holdt så længe. :wink: Det med at trække luft ind, når hovedet er længst fra vandet var mest i forhold til ikke at få vand med ind - det skete et par gange i går. :crazy: Men godt du siger det; jeg tvivler på at jeg nogen sinde kommer til at svømme mere end 1 gang om ugen, men hvis jeg skulle blive bidt af det, så er det jo godt at være opmærksom på. :smile:

    Sådan som du giver den gas, gør jeg mig ikke nogen forhåbninger om at kunne slå dig i Herning. Men jeg satser da stærkt på at forbedre tiden fra 2009. :wootdance: Har du i øvrigt hørt mere om der bliver et Grundlovs-tri i Århus1900? Det vil jeg også stadig gerne med til - lige som jeg sidder og overvejer at melde mig til halvmarathon i Odder 1. maj... Kunne du være med på den, eller har du for lidt fokus på løb for tiden?

    I dag har jeg holdt træningsfri. Planen er at ramme Bar Salsa! i morgen aften, og så møde sent torsdag, så jeg kan sove længe og nå en løbetur inden arbejde.

  10. Jo de anbefalede en sko i forbindelse med løbetesten, men en sko til 1500 kroner ville jeg bare ikke betale. De sagde at jeg løb med en smule over-pronation, og at jeg skulle stile efter en sko der kunne støtte korrekt.

    Jeg synes du skal gå tilbage dertil, eller til et andet sted der laver løbestilsanalyser, og få prøvet nogle forskellige sko. Du kan godt sige til dem, at du ikke vil betale så mange penge fordi du ikke ved endnu om du holder ved. Primært er det jo selvfølgelig rigtig ærgerligt at risikere at ende op med skader pga. forkerte sko - men hvis det sker, er det jo penge lige ud af vinduet, også selv om det er billige sko.

    Pointen er lidt, at selv om du skal have en sko til "en smule overpronation" er det ikke sikkert at de sko, der opfylder den betingelse støtter dig korrekt. Der er to måder du kan finde ud af om de gør: Ved en løbestilsanalyse med netop de sko, eller ved at se om du får skader eller ej.

    (til sammenligning prøvede jeg sidst 4-5 forskellige slags sko der alle var til overpronation, og det var kun én af modellerne, der støttede korrekt).

  11. Hej med dig,

    Har provet skoen. Den er god at gaa i og lort at lobe i. Den er simpelthen for los i "sokken". Den analyse du har faaet lavet hos sportsmaster kan ikke bruges. Du har jo kun staaet paa en plade og det fortaeller intet om maaden du lober paa. Testen skal udfores paa lobebaand. Faa den lavet det sted du kober skoene saa du er sikker paa at faa den rigtige storrelse og sko.

    Prov Endurancesport paa Gl. Kongevej 152A. Og lad nu vaere med at faa lavet testen og saa kobe skoen paa nettet. Kob den der hvor du bliver testet.

    Held og lykke.

    Hvordan ved du det?

    Jeg har da fået lavet løbestilsanalyser på løbebånd hos SportsMaster for nogle år siden. I øvrigt endte jeg med samme sko, da jeg sidste år fik lavet en ny løbestilsanalyse hos en butik, der specialiserer sig i løb.

    Men jeg deler undringen over, om ikke der er blevet anbefalet en sko i forbindelse med løbestilsanalysen.

  12. Very good :-)

    Lyder som om du har svømmet et lidt mere labert sted end svømmestadion hvor der er nullermænd på gulvet og alt for koldt på vej ind til basinnet.

    Godt gået med de 1500 m! Det er da imponerende, når du ikke er vant til at svømme!!!

    Ja, det var faktisk et ret lækkert sted; og jeg er sikkert ekstra imponerbar, da det står i en ret stærk kontrast til det halv-slum jeg bor i i Souf London. :laugh:

    Jeg er også ganske pænt tilfreds med indsatsen - om end jeg nok ikke får nogen point for stil og teknik. Det var brystsvømning i bedste kone-udgave med tørt hår (eller dvs. ville have været tørt, hvis det ikke var for brusebadet inden). :laugh: Jeg tror jeg skal have købt mig nogle goggles inden næste uge, så må vi se om det hjælper lidt på det, eller om jeg stadig bliver hæmmet af, at jeg kommer til at trække vejret ind, når ansigtet er tættest på vandet. :wacko:

  13. Jeg ved ikke om du er vant til at veje din mad og tælle kalorier, men det kan altså godt være en ret uoverkommelig opgave at gå direkte fra slet ikke at tænke på sin kost, og så til at udregne præcise kalorieantal og energifordelinger. Og jeg tror rigtig mange går kold i det efter en kortere periode.

    En god start kan være bare at skrive ned hver dag, hvad du spiser i cirka-angivelser. Det vil ret hurtigt blive tydelig for dig, hvor du nemt kan skære store mængder energi ud af dit daglige indtag. :smile:

  14. Hej Ole,

    Jeg er også ny bruger herinde, og træner op til et halvmarathon i foråret. Jeg faldt lige over din log, og syntes jeg ville hilse på. :smile:

    Du nævner i et af de første indlæg noget omkring åndedræt. Jeg lider selv af anstrengelsesudløst astma, og kan bekræfte, at det er meget typisk for astmatikere, at man føler det kan være svært at komme af med luften. Dette er meget mere karakteristisk end at man ikke synes man kan få luft ind. Jeg ved ikke hvor generelle mine egne erfaringer er, men jeg oplever størst problemer med at trække vejret, når det er rigtig koldt eller når der er varmt med en høj luftfugtighed. Og så tåler jeg meget dårligt røg. Det gør en stor forskel på kolde dage lige at tage et par pust af anfaldsmedicinen inden en løbetur. Jeg ved ikke om du er diagnosticeret med astma, men jeg synes det vil være en god idé at snakke med din læge, og se om du evt. kan have gavn af en inhalator. For hvis det reelt er astma, risikerer du at danne arvæv i lungerne, hvis du er u-/underbehandlet.

    Og så synes jeg det er sejt så meget du får løbet her i det kolde vejr! :4thumbup:

  15. PS: Kan lide dit profilnavn ;o)

    Thanks, darlin' :cool:

    Jeg er lige kommet hjem fra min gratis svømmetur - som fandt sted på et 5 stjernet hotel i det centrale London! :4thumbup:

    Jeg svømmede 1500 meter (25 meter bane) og tog en chiller i "aromaterapirummet" (ikke helt så dampet som et dampbad, og så med olier), så jeg har det rigtig godt lige nu. :bigsmile: Jeg kunne godt vænne mig til at træne et sted, hvor man får udleveret store fluffy hvide håndklæder, hvor der er shampoo, balsam og lotion i ordentlig kvalitet - og hvor der til og med er en lille centrifuge til badetøjet og poser til at putte det i. :4thumbup:

  16. Hey gang,

    Jeg skal til at have købt mig et puls ur, men jeg er helt ny inden for dét område.

    Det skal bruges til både løb, Grappling og svømning, så det skal altså helst være vand tæt.

    Mht grappling delen ved jeg man kan købe nogle dimser som man kan spænde fast rundt om livet som så sender info til uret, eller hvad ?

    Nu ved jeg ikke om det er helt umuligt at finde noget til en ny pris i omrrådet 800-1000 kr, men det er ihvertfald mit udgangs budget.

    Du skal i hvert fald være opmærksom på, at mange (de fleste? alle?) vandtætte ure ikke viser/måler puls, når du er i vandet. Du kan dog godt bruge det til at tage tid med. Formodentlig er grunden, at der er mere modstand i vand end i luft for signalerne mellem senderen og uret. Det er muligt du kan få ure, som godt kan vise puls i vandet, men mit gæt vil være, at de ligger noget over dit budget.

    Jeg har selv et Polar F6, som jeg har været ok tilfreds med. På det seneste har det dog været noget ustabilt, så jeg overvejer at købe et Garmin FR 60 med løbepod i stedet for. Jeg er dog meget i tvivl om jeg skal vælge den model, eller om jeg skal have mig et gps-ur i stedet. Under alle omstændigheder tiltaler det mig, at jeg kan få målinger på både distance og hastighed undervejs.

    Grappling ved jeg ikke lige hvad er, men er der nogen specielt grund til at bruge andet end et almindeligt pulsbælte (om brystet), når man laver det?

  17. Årets første træning:

    I dag fik jeg taget mig sammen og kom ud på en god løbetur. Specielt mine lunger var pænt utilfredse med, at jeg stort set ikke har været af sted i hele december måned. :nonono:

    Distance: 6,8 km

    Fordelt på: 15 min løb, 2 min gang, 15 min løb, 2 min gang, resten løb - i alt 45:20

    Hastighed: 8,95 km/t

    Efter jeg havde fået pusten blev det til:

    3x10 fesne mavebøjninger

    3x5 armbøjninger

    2x0:30 planken

    Forhåbentlig står den på svømning i morgen - og en kort løbetur tirsdag. :smile:

  18. Jeg har i noget tid gået og luret på at oprette mig som bruger herinde - i håb om at få gode råd og motivation til min træning. I de sidste par år har jeg ført log på et vægttabsforum, men i takt med at jeg er blevet mere tilfreds med min vægt, og mit fokus har ændret sig fra vægtmål til træningsmål, syntes jeg ikke jeg fik så meget brugbar respons derinde længere. Så here goes...

    Lidt om mig
    Jeg er en kvinde på 36 år. Jeg bor normalt i Århus, men er pt. bosat i London, hvor jeg skal være indtil slutningen af marts måned. Jeg arbejder til daglig med samfundsvidenskabelig forskning, og det er et udlandsophold i forbindelse med dette, der har bragt mig til London.

    Som barn og ung har jeg afskyet alt hvad der havde med sport, træning og anstrengelse at gøre, og havde en stålsat overbevisning om, at sved var kroppens måde at sige "stop det der!" I bakspejlet er det muligt, at denne indstilling til dels skyldtes en udiagnosticeret anstrengelsesastma.

    Det er således ikke mere end 8-10 år siden jeg begyndte at træne - periodisk indtil for omkring 2½ år siden, hvorefter det har været ret stabilt. Dog i nogle perioder mere stabilt end andre. :blush:

    I 2009 har jeg:
    - deltaget i Alt for Damernes kvindeløb i Århus (10 km på ca. 1 time og 1 minut)
    - løbet DHL-stafet i Århus (5 km på knap 27½ min)
    - deltaget i Herning Kvinde-triathlon (200 m svøm, 16,6 km cykling, 4 km løb - samlet på ca. 1 time og 20 min)
    - i alt løbet omkring 430 km, hvoraf den længste distance (uden pauser) var på 12,8 km
    - i omkring halvdelen af året taget 2-3 spinningtimer om ugen
    - danset (vestafrikansk og primært salsa) 2-4 gange om ugen med varierende intensitet
    - styrketrænet en smule, primært upper body og core (og meget mere i starten af året end i slutningen)

    I 2010 vil jeg gerne:
    - slå min tid ved Herning kvinde-tri og evt. også deltage i et mini-tri i Århus (tilsvarende distancer)
    - løbe 10 km på 55 minutter
    - løbe et halvmarathon
    - deltage i Århus Coastzone Challenge på Eventyrdistancen (3 timer)
    - få over 500 km i løbeskoene hen over året
    - komme i gang med lettere styrketræning igen

    Træningsplaner:
    Pt. har jeg sat mit fitnessmedlemskab i bero indtil jeg kommer hjem igen, og jeg har ikke rigtig fundet noget i nærheden af hvor jeg bor (nærmeste center er lukket for renovation indtil sommeren - og det er ikke realistisk at jeg kommer af sted flere gange om ugen, når det tager ½ time med bus hver vej). Derfor vil planerne for de første 3 måneder være anderledes end resten.

    Min plan er i januar til marts at løbe 2-3 gange om ugen, svømme en gang om ugen (hvis jeg har ret i, at det er gratis - ellers afhænger det lidt af prisen + transporttiden) samt danse salsa en gang om ugen. Herudover en smule styrke, af hvad jeg nu kan få lavet på gulvet herhjemme. Når jeg vender tilbage til Århus er det meningen jeg vil i gang med at spinne 1-2 gange om ugen igen samt at få mere styrke på programmet.

    Mine mål er, som det ses, primært i forbindelse med løb. Her skal jeg i første omgang råde bod på december måneds lopperi og få min form op igen, derefter skal jeg have bygget volumen på, således at jeg vil kunne gennemføre halvmarathon i det sene forår.

    Jeg håber I vil tage godt i mod mig. :cooldance: