sheriffen

Lyder som en lækker tur, hvor du fik presset lidt watt ud i pedalerne!! Du lavede en ægte Virenque, og angreb langt ude fra

Det er absolut en mulighed, som jeg overvejer, hvis jeg skal derned igen næste år. Det er et super områder, hvor der både er mulighed for at slappe af og samtidig køre masser af forskellige ture med mange højdemeter. Der er både de klassiske Tour-bjerge som Alpen, Galibier, Glandon, Telegraf, men der er endnu flere "ukendte" bjerge i området, som næsten er endnu federe at køre. Det er på små, smalle og snørklede veje med hidsige stigningsprocenter, og man har dem ofte næsten for sig selv, da de ikke er så turistede. Tourfeltet kan bare ikke bruge dem, da vejene er for små og/eller fordi toppen ender i en eller anden lille landsby, hvor der ikke er plads til en stor tourkaravane. Nå men fredag fik jeg taget styrketræningen op igen efter 14 dages pause. Jeg fik løftet noget jern i ialt en times tid. Puha det var sgu hårdt! Senere på dagen fik jeg også kørt en times spinning for fulde gardiner hos Arne på fasanvej. Jeg havde gode ben og pressede derfor bare helt igennem, men fik kramper i begge lægge de sidste 10min, så der måtte jeg køre lidt mere konservativt. Alt ialt super time, hvor jeg var fuldstændig færdig efterfølgende. I går lørdag havde jeg sagt ja til at komme med ud og rulle lidt på landevejen med min specialemakker, som har gang i forberedelserne til Wales Ironman i sep. Det blev en decideret forfærdelig tur!! Allerede fra start af kunne jeg mærke, at jeg intet havde at skyde med fysisk, og også mntalt var jeg totalt fraværende, hvilket betød, at jeg absolut kun havde lyst til at trille afsted i comfort zone. Det blev bare værre og værre, og efter små 30km gav jeg sgu op, og lod ham køre videre, mens jeg selv vendte cyklen. Nu skulle jeg bare hjem, men jeg kunne ikke træde en bule i blød hat selvom pulsen lå omkring 55% af maks. Jeg kunne også mærke koldsveden komme piblende. Heldigvis kom en ældre småkraftig mand mig til undsætning, da han på min tilbagevej mod KBH let kørte uden om mig. Jeg blev simpelthen nødt til at tage hans hjul, og så fragtede han mig ellers hele vejen hjem igen Imens kunne jeg så køre og tænke lidt på, hvordan jeg for en uge siden havde kørt 175km og 5000højdemeter, og nu havde store problemer med at følge med i dette skal vi sige meget beherskede tempo. Men hjem nåede jeg heldigvis og han fik et stort "tak for turen", selvom han hele tiden prøvede at sætte mig på bakkerne Ialt blev det til små 60km på 2 timer. Konklusionen må være, at kroppen nok alligevel stadig var lidt mærket af strabadserne, hvilket heller ikke er så mærkeligt, da den ikke rigtig har fået pause siden hjemkosten. Derfor bliver det også bare tennisbanen idag - det bliver jeg simpelthen nødt til her i det gode vejr!

@Spøer og Kermit - Merci buco Tak Bliver spændende hvis du også kaster dig over Måtten, og jo jeg skal nok være der og klar til at give den lidt gas på spinning cyklen. Jep jeg fik den selv tilsendt på mail fra arrangørerne, og ja det er faktisk ret sjovt at se lidt video med en selv forskellige steder fra ruten. And now what? Tja jeg synes sgu, at det har været lidt mærkeligt at komme hjem, og så er det hele bare pludselig overstået. Jeg havde et lidt presset forår med dels et speciale, der skulle skrives og forsvares og dels et Marmot-forløb, hvor træningen også skulle passes i det omfang tiden tillod. Ud over træningen fyldte løbet også en del mentalt, og siden det hele løb af stablen i lørdags, har det været en lidt tom fornemmelse. Jo, jeg var da glad og stolt over resultatet, og selvfølgelig har det været dejligt at kunne puste en anelse ud både fysisk og mentalt. Men samtidig har der ligesom også manglet noget. Derfor kredser tankerne også allerede så småt om et eller andet mål for efteråret. Har pt. ingen konkrete ideer til hvad det skulle være, men et eller andet kan man vel altid finde på. Og med hensyn til et nyt Marmot næste år, er det absolut ikke usandsynligt. De to første gange har været super oplevelser både i forhold til løbet og i forhold til dejlige dage i Frankrig med gode venner. Så hvorfor egentlig ikke forsøge at gentage succesen. Der er også allerede mange, der har spurgt om "vi ikke skal afsted næste år", og det er jo selvfølgelig fristende. Siden hjemkosten i søndags transport cyklede jeg lige 20km mandag, for lige at holde benene lidt igang og ellers har den bare stået på tennis for fuld tryk. Det er blevet til små 2 timer både tirsdag, onsdag og torsdag og min krop er fuldstændig smadret Der er ikke det sted jeg ikke har ondt, og specielt mine baller og min højre skulder er ekstremt domsplaget. Jeg føler mig virkelig som en gammel mand, når jeg skal op om morgenen. Men kroppen skal jo heldigvis bare lige vende sig til en noget anden belastning, så i næste uge bliver det forhåbenligt bedre. Jeg har ikke været på raceren siden i lørdags, ja faktisk ved jeg slet ikke hvordan den har det efter flytransport fra Frankrig. Jeg stillede bare cykelbagen ind på et værelse, da jeg kom hjem i søndags, og har ikke åbnet den siden. Det må være et projekt for idag. Ellers tror jeg også, at jeg tager mig en spinning time her i regnvejret idag, og styrketræningen må jeg også hellere komme lidt igang med igen.

LOL din flab, så kan du lære det! Et flot og åbenlyst helt rigtigt valg!

Det er stadig en super interessant log, som du holder dig :4thumbup: Spændende at læse lidt mere detaljeret om dine Marmot-erfaringer. Tja det lyder jo som om, at du havde styr på det hele, og formen var jo 100% også iorden til en udfordring af den kaliber. Det er umuligt at sige, hvad der gjorde udslaget, men tror måske, at du er inde på noget ift. varmen. Jeg har i hvertfald også selv spekuleret på, om det var det, der var forskellen for mig i år kontra sidste år. I år var det omkring 25-28 grader vil jeg tro, hvor det sidste år var 10-15 grader varmere. Jeg kogte fuldstændig over da jeg ramte Alpen sidste år, hvor jeg har læst mig til, at temperaturen svarede til 45 grader. Måske du tager din revanche med Marmot en anden god gang, men som du selv siger, har du jo under alle omstændigheder trods alt fået en masse ud af "nederlaget", da du fik det lidt på afstand.

Haha jo det må man sige. Næsten 40min hurtigere end sidste år, og det svarer stort set til den tid, som jeg totalt forbedrede mig med. Jeg tror endda godt, at jeg kunne have kørt hurtigere op i år, men jeg turde simpelthen ikke, og det var sikkert meget fornuftigt. Mange tak Lidt blandede billeder fra løbet: Galibier nedkørsel Glandon opkørsel

Fed fed beretning! Herligt at læse om andres oplevelser af løbet. Er det rigtigt forstået, at du kørte Alpen på en time? I såfald er det fandme iorden. Er det private billeder? Som jeg ser hjemmesiden bliver de officielle først lagt ud imorgen... Endnu engang tillykke.

La Marmotte - Part 2 Jeg takker for lykønskningerne! Efter et par dejlige dage i Frankrig vil jeg også lige prøve at samle lidt op på begivenhederne i forbindelse med min deltagelse i La Marmotte. I år var vi ialt 7 gutter af sted, og vi ankom onsdag, hvor den stod på udpakning og klargøring af cykler. Torsdag ville jeg gerne ud og prøve bjergbenene lidt af, så mig og to andre tog en tur på 65km indeholdende to et halvt bjerg og i alt 2000 højdemeter. I år boede jeg på toppen af Alpen, så vi sluttede af med at køre de 21 hårnåle sving op. Jeg ville ikke grave dybt, men jeg ville dog stadig gerne lige have pulsen lidt op, så jeg kørte med ok tempo, men 100% i kontrol. Jeg har kørt Alpen nogle gange efterhånden, og jeg har et par fixpunkter, hvor jeg lige kan se, hvordan det står til med bjergformen. Første punkt er efter de 4 første forfærdeligt stejle sving, og der lå jeg 30 sekunder efter mit all time bedste. Toppen nåede jeg efter 57min uden at have lukket helt op, så det var en god indikation af fin form, der gav mig god moral inden lørdagens løb. I alt blev det til 3,5 timers cykling. Det var rart lige at få bekræftet, at den gode cykelform i DK også kunne overføres til de stejle stigninger i Frankrig. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt mine 2-3kg mere end sidste år (75kg), og de halvt så mange kilometer på landevejen (2000km), ville influere negativt på mine evner i bjergene, men det så jo ok ud. Fredag var jo dagen før dagen, og jeg ville lige holde benene lidt i gang. Trillede derfor et godt stykke ned af Alpen, og cyklede de sidste 10km op, helt stille og roligt. I alt en times tid på cyklen, og derefter stod den på afslapning og opfyldning af depoter. Gik i seng kl. 22 og skulle op kl.5 næste morgen. Lørdag vågnede jeg kl.02 fuldstændig klar og parat! Arg shit, der var jo stadig 3 timer til jeg skulle op, og det blev efterfølgende ikke til meget søvn. Endelig ringede uret, og så spiste jeg lidt havregryn og drak en halv liter energidrik. Nu ventede en nedkørsel fra Alpen ned til startstedet i Bourg, og det blev absolut ikke nogen fornøjelse. For det første bryder jeg mig ikke specielt meget om lige netop den nedkørsel, og for det andet tror jeg aldrig jeg har frosset så meget i mit liv før. Da jeg nåede i bund var jeg fuldstændig gennemkold, og jeg klaprede bogstavelig talt tænder helt indtil vi blev sendt af sted en lille time senere. Starten gik, og jeg havde lagt en plan om at følges med 2 andre så langt vi nu kunne. Det er rimelig kaotisk i starten, så det kræver lidt opmærksomhed ikke at blive væk fra hinanden. Vi kørte derfor en slags holdløb de første ca. 10km, inden man rammer foden af Glandon. Vi fangede hjulet på en meget ivrig og ambitiøs franskmand, som ene mand hamrede derud af med 40-45km/t på det første flade stykke. Det gik derfor pænt stærkt, men min puls lå stadig fint lavt på ca. 120 slag. Vi kørte ind på Glandon, som er en meget ujævn stigning, der både går stejlt op og stejlt ned, og også indeholder et par halv flade plateauer undervejs. Det første stejle stykke op gennem skoven gik egentlig fint, men efterfølgende fik jeg lidt problemer med at holde hjul på de to andre. Jeg kæmpede for at holde fast, men samtidig fik jeg også fornemmelsen af, at det her da virkelig ikke gik særlig godt. Den irriterende nisse kom frem, og spurgte hvad fanden jeg egentlig lavede på det her bjerg, og om jeg godt var klar over, hvor langt der stadig var igen? Nej min indre dialog var på det her tidspunkt absolut ikke fremmende for præstationen, og jeg overvejede et kort sekund, om jeg ikke bare skulle give op og vende cyklen, når vi nåede toppen. Jeg forsøgte at ændre fokus, og jeg holdt da også hjul på de to andre hele vejen op. Min puls lå konsekvent på ca. 150 (77-78%), og på toppen så jeg, at jeg havde kørt præcis samme tid på minuttet som sidste år. Dvs. jeg var på toppen af Glandon 1t.50min efter at starten var gået. Det hele skulle jo nok gå alligevel, og foreløbig ser det da fornuftigt ud, tænkte jeg. Så langt så godt, og jeg fik hurtigt fyldt en vanddunk, og påbegyndte derefter nedkørslen. Den er ikke så sjov den nedkørsel, da vejen er rigtig dårlig og indeholder mange sving. Jeg registrerede da også en del mennesker undervejs, der lå i rabatten eller var i gang med at skifte slanger osv. Mine to følgesvende kører dog rigtig stærkt nedad, så jeg måtte lige spænde hjelmen og holde fokus, så jeg ikke mistede dem undervejs. Endelig nåede vi bunden, og så ventede det kedelige meget let stigende stykke på 20-25km, som lørdag var krydret med en lille modvind. Der bragede en gruppe på 5-8 ryttere uden om os, og de to andre gik straks med. Jamen det blev jeg så også nødt til, men jeg fandt efter et par kilometer ud af, at det simpelthen gik for stærkt til mig (37/38km/t). Jeg sagde derfor farvel og ønskede de to andre et godt løb. Jeg faldt ned i en gruppe der lige kørte en anelse langsommere, og nåede rimelig frisk frem til foden af næste bjerg, som var Telegraf. Den store udfordring lå nu foran mig. Telegraf og Galibier, dvs. 32km opad kun adskilt af en meget lille nedkørsel. En ting af gangen, og først skulle jeg jo lige op af Telegraf. Jeg kan egentlig meget godt lide den stigning, den stiger konstant mellem 6-9%, så man hele tiden føler der er ok fart i cyklen 12-15km/t, og samtidig har den en overskuelig længde på 11-12km, er det vist. Det gik fint, jeg fandt en god rytme og kom til toppen efter ca. 55min. Det var igen det samme somme sidste år, og jeg spekulerede lidt på, om jeg skulle holde mere igen med tanke på sidste års kæmpe krise på Alpe d Huez. På stigningerne lå pulsen dog stadig kun på ca. 150, ca. 10 slag lavere end sidste år, så jeg tænkte, at det var fint nok. Tak til Spøer og Q for anbefaling af pulsur :4thumbup: Jeg fyldte igen en dunk og kastede mig derefter over Galibier. Det er en lang og stejl satan i et åbent og goldt landskab, og det føles uendeligt, når man spejder efter snedriverne på toppen i 2600 meters højde. Tænke, tænke, hvordan skulle jeg gribe det her an. Tja det første stykke skal bare overstås, og når der så er 8-9km til toppen tager den virkelig fat med 8-10% hele vejen. Netop på dette sidste stykke tjekkede jeg lige, hvor lang tid, jeg var om at køre 1km, og det tog plus/minus ca. 6min. Ok, det var jo så omkring 50min med en stabil fart, og det var jo bare nogenlunde det samme som en spinning time, regnede min skarpe hjerne ud Sådan - positive tanker og energier, det gjorde mig godt. 1km ad gangen, og jeg kom hele tiden lidt tættere på målet. Nøj den var skarp, de sidste 2-3km, hvor den virkelig bliver stejl, og lårene begyndte virkelig at bide. Jeg kom dog rimelig fint til toppen, og havde lige et break på 5-6min, hvor jeg fik tisset, spist en halv banan og fyldt en dunk. Det var ret koldt på toppen og blæste en del, så på med ærmer og vest og derefter nedad. Det er en nedkørsel, hvor man virkelig kan give den gas. God vej og fin oversigt, så jeg trådte helt igennem. Der var dog også ret meget modvind, så jeg nåede ikke højere end 70km/t. Efter et par kilometer, hørte jeg pludselig hej Sherif. Jeg kiggede bagud, og så, at jeg havde overhalet en af gutterne, der havde forladt mig inden Telegraf. Han havde haft en rimelig stor krise på vej op ad Galibier, da han begyndte at blive muskulært udtrættet, og derfor havde svært ved at holde pedalerne i gang. Jeg sagde, at han bare skulle lægge sig på hjul, og jeg fangede en 6-7 ryttere længere fremme. Dem holdt jeg hjul på hele vejen til bunden, selvom der nogle gange virkelig skulle trædes til, hvilket gjorde mig lidt nervøs ift. tanken om at administrere kræfterne rigtigt. Jeg tænkte dog, at det var bedre at holde fast og få lidt læ, end lige at køre det langsommere. Tunnellerne nedad Galibier er stadig ikke mine venner og igen i år, var et par stykker af dem vildt ubehagelige, da jeg ikke kunne se en skid. Så er det man bare må stole på, at der ikke ligger noget på vejen og at dem foran en ikke laver noget uventet (plus konstaterer at man snart skal tage sig sammen til at få nogle kontaktlinser). Jeg kom dog sikkert ned, og nu ventede stykket over mod Alpen. På vejen derover er der lige et par små knolde, som er nogle rigtige benbrækkere, med en lang nedkørsel og 3 bjerge i benene. Så jeg skulle lige bide tænderne sammen, og min kammerat hang en anelse. Vi kom dog begge hele vejen med over til foden af Alpen, og jeg påbegyndte stigningen efter 6t.53min. Hold op, jeg var sgu en anelse nervøs, for jeg havde hele tiden sidste års løb i tankerne, hvor jeg nåede Alpen nogenlunde samtidigt og med samme følelse i kroppen. Så hvorfor skulle det blive anderledes i år, tænkte jeg? Jeg troede ikke, at jeg ville kunne klare en sådan krise igen, og spekulerede konstant på, hvornår hammeren ville falde. Nå, men jeg måtte jo i gang med bjerget, og jeg tog det helt roligt fra start. Jeg accepterede, at de første 2km som er vanvittigt stejle, kun kunne foregå med 9-10km/t, og jeg fandt lynhurtigt ind i en god rytme. Lårene bed og kroppen var mærket, men jeg havde det efter omstændighederne fint, og overhalede konstant masser af meget mere lidende ryttere. Efter de første 4 sving, var hvert et nyt tråd en succes oplevelse, da det var her jeg gik helt bagom dansen sidste år. Så jeg fortsatte bare og glædede mig over at være ved fuldt bevidsthed og rimelig godt kørende. Samtidig sad tanken om, at det ikke kun kunne gå godt, der stadig, og det var først, da der manglede 3-4km, at jeg var overbevist om, at det nok skulle gå godt hele vejen til mål. Jeg øgede derfor farten en anelse, men jeg havde stadig fint overskud, og nikkede, smilede og sagde Merci til folk, der klappede og heppede på vejen op. Pulsen sagde stadig 150, og det lod ikke til, at den ville meget højere op under dette løb. Efter en time og 10min nåede jeg toppen af Alpen, og i år var jeg gode venner med bjerget hele vejen op. Så jeg drønede i mål i tiden 8t03min/7t32min, og var endnu gang glad og stolt over at have gennemført et fantastisk arrangement/løb. Min makker kom ind et kvarter senere, og den anden gut, der havde kørt fra mig, kom i mål i en fantastisk flot tid en halv time før mig. Godt han er min kaptajn herhjemme i DK Så løbet i år var knap så dramatisk for mit vedkommende, og jeg fik ingen besøg hos søde franske sygeplejerske, der godt lige ville tjekke mit helbred, da jeg kom i mål… Set i bakspejlet ærgrer jeg mig lidt over, at jeg ikke lige kom under 8 timer, men det er en detalje. Alt i alt fik jeg vist disponeret løbet meget fint, og røg ikke ud over grænserne i år. Jeg fik desværre slettet pulsfilen efter løbet, men her er de detaljer, som jeg kan huske: Tid: 8t03min Avg speed: 21.58km/t Top fart: 70km/t Estimeret kalorieforbrug: 7000-8000 Kcal Energiindtag: 3x750ml energidrik 2x750ml vand 8 gels 2 energibarer ½ banan I alt ca. 1200-1300 Kcal Jeg tror jeg fik det hele med, det kan være der lige kommer lidt mere de kommende dage. Nu skal jeg lige have lidt pause fra cyklen og i stedet spille en masse tennis, og ikke mindst fyre den meget mere af, end hvad det er blevet til de sidste 2-3 måneder! Det bliver en god sommer.

Korrekt. Det er nu den officielle politik, men har ikke indtryk af, at det har den store betydning i praksis. Jeg oplever i hvertfald, at folk kører ned så hurtigt, som de nu evner, og jeg så også en del styrt i år af folk der ikke helt kendte deres grænser. Yderligere tror jeg også de fleste tager udgangspunkt i deres totale køretid inklusive glandon nedkørslen. Super flot kørt Motta. Ser frem til at høre om dine oplevelser undervejs.

La Marmotte - Part 2 Er tilbage i KBH efter en fantastisk dag og et fint personligt løb. Min totale tid blev 8t03min, og med den tidsmæssigt "annullerede" Glandon nedkørsel hedder den 7t33min. Flere detaljer følger en af de kommende dage.

Tillykke med din nye cykel - den er sgu fed! Og tag du bare afsted til Sverige, det tror jeg absolut vil være noget for dig.

Jeg synes du skal komme hjem og blive cykelmand. Og når du har overstået formiddagens cykeltræning, kan du se og diskutere Touren med mig og ikke mindst cykelekspert guruen Beck Det ville være hyggeligt. Godt at høre, at du har truffet en beslutning, som du selv har det godt med og så skal det andet nok falde på plads med tiden.

Puha det var dog trist trist læsning. Jeg har fulgt lidt med fra sidelinien, og det er ikke til at forstå. Hvil i fred Mollerup

Lyder ellers fedt med den stigning. Da det er en årligt tilbagevendende begivenhed med et løb i udlandet skal den da helt sikkert med i overvejelserne næste år. Enten som en finale eller også som en del af en rundstrækning, hvis det kan lade sig gøre. Fedt nok med et overblik - tak

Mange tak for ros og opbakning. Det vil også uden tvivl hjælpe mig på lørdag - det oplevede jeg i høj grad sidste år. Tak tak. Hvis lysten på et tidspunkt skal omsættes til en reel afprøvning, tager jeg dig meget gerne med på en lille guidet tur i det nordsjællandske, når du på et tidspunkt er i dk igen. Ellers er det jo snart tour tid, som jeg ved du ynder at følge lidt med i. Har du overhovedet mulighed for det i Bangkok? Haha ja vi var også mange der tog hatten af for hans vilje til at kæmpe sig i mål og dermed sikre sig point til det samlede klassement. Nej Carsten er ikke med i den gænge, men jeg cykler stadig en del med ham. Han skal lave 1/2 ironman i århus på søndag, og skal derfor ikke med til marmot i år. Dem jeg kører med er folk fra studiet og venners venner. Blandt dem er der også en flok på 10 stykker, der skal køre marmot på lørdag, så det er sgu fedt nok. Og nej, jeg tror umiddelbart ikke du kender nogle af dem. Igår og idag er kroppen bare blevet holdt lidt igang med 2 ture af 35km kørt stille og roligt. Jeg lagde lige et par enkelte bakke spurter ind, så kroppen ikke helt glemmer, hvad det vil sige at arbejde hårdt. Yderligere kunne jeg også lige tjekke mit nye pulsur - det virker fint Resten af dagen idag går med en masse praktiske ting, inden afgang imorgen. Opdatering på hvordan løbet er gået bliver nok søndag eller mandag.