Kermit

Hold nu kæft hvor er det virkelig noget møg. Hvilken cykel var det? Den nye eller den din sworks med din custom paint? - Håber på hurtig fremgang - jeg tænker din bone densitet kan sørge for du heler bedre end andre. Jeg krydser fingre.

Ja, hepper også på speedy recovery herfra!!!

Bah.. God bedring!

Åhhh nej god bedring 

Til orientering for dem uden adgang til Kenneths FB, så tog han en flyvetur til gårsdagens åbne landevejsløb og kunne bagefter bl.a. notere sig et brækket kraveben. Det er derfor, vi sender gode tanker i den retning. 

Håber du bliver hurtigt hel igen.

God og hurtig heling ønskes. Er vi ikke enige om, at nu har vi prøvet dét, og det behøver vi ikke at prøve igen 

Uden at have dykket helt ned i det, så er det fordi de nye tubeless fælge findes i 2 varianter - hooked og hookless. Hooked fungerer som på en klassisk fælg hvor der er en kant der ligesom holder fast på dækket. Hookless er så uden den kant, og har været udskældt for at være usikker. Der var et styrt i et løb for noget tid siden, hvor producenten fik ret meget opmærksomhed fordi de netop var hookless. Ved nærmere inspektion kunne man dog se at fælgen havde fået så kraftigt et slag inden dækket røg af, at det ikke var hookless teknologien der var årsagen. 


Men ellers rigtigt. Et dæk der er limet på fælgen vil alt andet lige altid være mere sikkert når luften forsvinder fra dækket end et der ikke som sådan sidder fast. Af samme årsag kørte Mads P også med lukkede ringe for et par år siden i Paris-Roubaix frem for Tubeless. Dog mener jeg at han i år var på tubeless, hvilket også er vildt. Vi er nu der hvor tubeless er den hurtigste løsning, og samtidig en løsning der har en del fordele ift. punkteringer. Det er lidt mere besværligt at sætte op, men igen tænker jeg at det bare er et spørgsmål om tilvænning. Jeg har stadig tilgode at stå med en tubeless punktering, og jeg frygter det lidt, for det er markant anderledes end bare at skifte en slange. 

Det startede med Joakim Bukdal, som er en af dem der har Cranks and Coffee i Klampenborg, postede om dem på sin IG. Så kiggede jeg lidt på det, men faldt aldrig rigtig i. Så begyndte de at lave sponsoreret content i Veloropa podcasten, og så kom jeg til at tænke på dem. Da de så også dukkede op i Nero podcasten, så tænkte jeg at det næsten måtte være et tegn 
Uden at have sat mig super meget ind i det, så er det en tidligere rugbyspiller der har udviklet det, og skulle være en sammensætning af forskellige former for magnesium. Det er nemlig sådan at der findes en del forskellige former for magnesium, som alle har forskellige egenskaber. Jeg har jo bare altid taget "Magnesium", men uden at tænke over hvilken form det har været. Og en del snakker jo om at magnesium kan være en medvirkende faktor til at undgå kramper. Så nu prøver jeg, om ikke andet skulle det have en super god effekt på søvn også 

Spændende! Meld endelig retur om det virker for dig. Er selv begyndt på Pillars Triple Magnesium, og ser spændt på om jeg ser en effekt i morgen. 
Derudover læste jeg at udstrækning faktisk har en sindssyg positiv effekt på kramper. Så gerne før træning handler det om at få strukket ud. 

Jeg holder kadancen på træningen, og får stadig trænet godt. Jeg forsøger at få pakket 1x vo2 max interval, 1x sweetspot og 1x threshold om ugen, hvor jeg så blander de øvrige dage, pånær mandag op med lidt recovery eller endurance rides. 
 
Jeg er derudover også begyndt at inkorporerer noget varmetræning, og sidste uge fik jeg varmetrænet med en regnjakke og buks i skuret ca. 30-45m 3 gange - jeg håber at jeg kan holde det ved lige med et par gange om ugen indtil vi nærmer os LaMarmotte, hvor jeg har tænkt at få varmetrænet hverdag op til, om ikke andet, så bare 30min efter en endt session. Jeg er ikke ret god generelt til at håndtere varme, så tror virkelig det kan give mig noget at fokusere på denne del også. 
 
Om det var lidt af bakkeløbet kombineret med den tidligere omtalte vo2 max træning i seneste update der gjorde det, ved jeg ikke  - men min SS session to dage efter, var der dæleme ringe ben - så jeg cuttede sidste set, og tog istedet regnjakke på og slukkede blæserne og kørte noget varme træning i 40minutters tid. Dagen efter blev der kørt noget rolig z1-2 i en halvanden time, så jeg kunne være klar til 5x 9min over/under intervaller. Den kom jeg ikke igennem, der var ikke mere at give af efter 3 sæt - så jeg har nok ikke fået trænet nok threshold til at kunne håndtere så meget load - og her cuttede jeg af igen, og kørte blot noget z2 en time efterfølgende. 
 
Tilgengæld havde jeg konge ben igår, hvor jeg kørte 4x5m vo2 max intervaller, hvor jeg cuttede pausen imellem ned til 5minutter. På trods af det, holdte jeg ca. 390w i alle sættene - det synes jeg sgu er nogle stærke tal! Efter disse sæt, kørte jeg 20min z2, hvorefter jeg kørte 1set 40/20x8 - det resulterede i snit wat på 370 over 8m. Så der var hul igennem.
Nu står den på 45m varmetræning idag, og så DK Højeste imorgen på 190km - det er jeg lidt spændt på. Jeg har fået købt nogle hotshot imod kramper fra USA - og tænker sådan en kommer i brug, da jeg forventer at gå i krampe på et eller andet tidspunkt  - så det er jeg spændt på om det kan virke. Det var det shot Pogacar tog, da han gik i krampe hvor han vandt Liege sidste år.
 
Stats:
08-05/24
Vægt: 81.1
FTP: 336
WKG: 4.14

Haha. Well

Jeg har trænet kontinuerligt styrke siden jeg var 16-18år, og er 40 nu. Jeg træner pt, en øvelse pr dag, hvilket giver mig 2 squat pas om ugen, 3 presse pas, og et dødløft pas i snit. Det skal naturligvis gøre en forskel, kontra at hav 1-2 styrke pas om ugen. Tilgengæld brækker jeg mig, hvis jeg skal løbe ned til postkassen. Så mon ikke du er langt sundere end mig :-) 

Der står faktisk lidt om det her :) https://eroica.cc/en/eroica-cc/ethos

Jeg var faktisk ikke klar over, at Strade Bianche udsprang af l'Eroica. Der kan man bare se. Så lærte jeg også noget i dag. Men det giver mening, for det var på de samme veje, det allerførste l'Eroica blev afholdt.

Det kan man sikkert også, men indlæg fungerer helt OK, og jeg synes da ikke, det er så besværligt. Det er velsignet lang tid siden, jeg er punkteret, når man lige ser bort fra kørsel på kantsten 
EDIT: Jeg tænker tit på, hvor anderledes det var back in the day, hvor alle - fra ungdomsryttere og op - kørte på lukkede ringe. Der var almindelige dæk på den tunge havelåge, man kørte på om vinteren. Men fra raceren blev fundet frem i marts, til den blev stillet væk i september/oktober blev alle løbs- og træningskilometer tilbagelagt på lukkede ringe. Sammen med licensen og startnummeret var det simpelthen symbolet på, at man var 'rigtig' cykelrytter. Jeg husker det egentlig ikke som særlig dramatisk, og så tit punkterede de altså heller ikke. Og man kunne med lidt fingersnilde godt åbne dem, lappe, sy sammen og bruge dem til træning.

Godt at høre, at hele mylderet af helligdage om foråret stadig er højsæson for licensløb.

Nå, jamen, så har man da prøvet dét med. Nappede dagens 30 km-tur på Brutus, men overså en bushelle på Hold-An-Vej I Ballerup med det resultat, at jeg kom op at ride på kantstenen og knaldede lige i asfalten. Ud over et fladt fordæk skete der faktisk ikke rigtig noget, og jo, den er god nok: Man registrerer det hele i slowmotion og når lige at tænke: "Arj, for helvede din nar!" 
Jeg rullede fint rundt, så jeg tog ikke fra med hænderne eller noget. Til gengæld tog siden af venstre lår hele stødet, så det må give verdens største blå mærke i aften eller i morgen. Er godt nok også øm, så der bliver vist lige et par dages løbepause. I øvrigt fik jeg skiftet slange og kunne bare trille hjem, så der er ingen vitale dele, der er gået i stykker - hverken på mig eller på cyklen 

Dagens cykelløb blev lidt af en omgang. Vi kørte oppe i Sandbjerg/Vedbæk området, en lang bakke hver gang inden målgang. Ikke super stejl, men det går stadig opad. Havde en fin opvarmning, og så ellers ud på ruten. Lige omkring de 45 til start. Jeg har været syg siden fredag i sidste uge, og blev nogenlunde frisk omkring onsdag/torsdag i denne uge, så ikke verdens bedste optakt. 
Afsted med os, okay rolig start faktisk, og så kom de første angreb undervejs. Der var et sted på vej ud mod Strandvejen hvor der var et helleanlæg midt på vejen, det gav lige en nervøs situation, men så vidste vi det til næste omgang. Egentlig ikke fordi der skete så meget i løbet. En del angreb, der blev hentet ind igen. Nogle fik vidst lov til at køre afsted undervejs. 
Jeg havde placeret mig i bagenden af feltet, for trænger til træningen mere end positioneringen. Så snart formen for alvor begynder at være der, så skal jeg længere frem i feltet. Et par enkelte gange måtte jeg trykke til for at komme med på smækken, men ellers var det for det meste til at have med at gøre. Der var et par ryttere der dryssede af undervejs, og jeg kunne se at jeg havde det stramt på bakken, men så snart nedkørslen kom, så havde jeg en kæmpe fordel ift. de andre. Det var virkelig fedt. 
På 4. sidste omgang begyndte jeg at mærke lidt krampeværk, men kom væk fra det igen. Til gengæld var der intet at gøre da var nærmede os sidste omgang, og vi var kommet op på toppen af bakken, og jeg bare mærkede hvordan hele venstre baglår krampede op. Jeg slog ud og lod det være det. Jeg valgte dog at køre videre, så det bare lige var sidste omgang jeg skulle køre alene. På nedkørslen fik jeg dog krampe i begge lår på samme tid. Er du gal det gjorde naller, og jeg kunne ikke rigtig køre rundt med pedalerne, for når det ene ben var nede krampede det for fuld smadder, og når det andet var nede krampede det. Jeg endte med at køre ned uden at træde, og fandt så et sted hvor jeg lige kunne klikke ud og holde ind til siden og få styr på stængerne. Blev til lige over 2 minutter jeg bare stod inden jeg kørte videre. Så ellers bare nogenlunde fornuftigt tempo op til mål og over stregen. 
For mig blev løbet på 2:18:31, 93,8 km, 40,6 km/t, 219 watt i snit og 269 i NP. Og så lige 656 højdemetre. I øvrigt 209 TSS. 
Da jeg kom hjem fik jeg bestilt Pillar Triple Magnesium, som jeg håber kan hjælpe på det hele, og ikke mindst kramperne. Men okay, det er altså også et hårdt løb når man sidder på smækken og skal lukke huller hele tiden. 

Jamen, så blev det til lidt løb i stængerne i weekenden. Og vi havde fint besøg af en tidligere worldtour rytter, nemlig Michael Carbel. 
 
Det var sgu fint at ligge på hjul af ham, og se hvordan han bevæger sig i et felt. Tror ikke han var oppe og få vind på smækken en eneste gang. Der bliver jeg selv utålmodig, og laver ofte noget jeg ikke burde. Det kommer vi tilbage til.
 
Ruten bød på 120km og er på en ret bakket rute, ca. 1400HM på de 120km fortæller lidt om, at det primært gik op eller ned :D - Men starten gik, og jeg kom godt fra start og startede i front og fulgte med i det meste. Allerede efter 10km var feltet splittet i to, og jeg befandt mig i fronten. Jeg er ikke specielt god til at ligge i felt, og kan godt blive bedre til at finde det rigtige hjul og læ at ligge på, og samtidig så lader jeg gerne mine følelser og instinkt tag over, hvorfor mit mindset med at spare mig så meget som mulig noglegange godt kan blive et problem! Anyways.. Jeg sad med fronten, og det gik fint - jeg synes ikke på noget tidspunkt jeg var i specielt meget rød zone, og jeg opnåede aldrig den følelse af ikke kunne få vejret - som man nogle gange kan, når man går lidt for dybt! Så alt positivt, og de første 40km, var da også rundet med en snit fart på over 40 kmt i side/modvind. På et tidspunkt lå jeg bagerst i feltet på en lille rullende segment, og kom frem med et godt swung, og tænkte hvorfor ikke.. Så jeg endte i et lille solohug, og hang desværre selv derude i en 10minutters tid til ingen verdens nytte, og blev hentet opvej op af en bakke.. ca. 10minutter senere kører vi op af en lille bakke i direkte modvind - jeg er placeret godt, og de kører ikke specielt stærk - men så sætter kramperne sig ind.. FANDENS også.. Her sidder man med god fornemmelse, og har ikke fornemmelsen af at ikke kunne sidde med, men jeg må slippe. Lorte fuckin kramper, kæft jeg hader det. Det er altid dem som sætter mig ud af finaler, og slippe af feltet - det er NÆSTEN aldrig, fordi jeg ikke kan. Nå men jeg må slippe, og ligger selv ude på ruten i direkte modvind (der blæse en del - 8m/s)  og bliver efter 20minutter hentet af det andet felt, hvor jeg får sat mig på smækken og får rullet nogenlunde med. På toppen af bakken, skifter jeg så til stor klinge igen (blev nødt til lille klinge pga. kramper) og kæden ryger.. Så jeg måtte af, sætte kæden på og jagte feltet jeg mistede igen. Jeg fik heldigvis hentet dem, men det krævede også så meget at krampen begynde at genere igen. Da jeg havde hentet dem viste det sig så, at vi havde kørte forkert og måtte vende om - der mistede flere lidt modet, og der blev bare rullet stille og roligt - på et tidspunkt ved en skilning mellem ruterne, valgte dem jeg sad med, følge den mindste rute, hvor jeg dog fortsatte. Og her var krampende pludselig helt væk, og jeg kunne godt presse lidt til igen - så den sidste times solo ente med 270w og 280 NP. Men kom hjem uden feltet. Jeg er sikker på, hvis det ikke var for kramperne, så havde jeg været med i finalen og kunne have testet min sprint (hvilket nok er min største styrke) imod en tidligere sprinter i worldtouren :P
 
Løbsdata:
3timer 24minutter
Watt: 234w NPw: 278
 
Ellers kom jeg ud og fik kørt lidt vo2 max intervaller igår - 4x5m. Første 5m interval på 432w, og de øvrige på 380-400w. Det var nemmere end indenfor ugen før. 
 
Stats:
01-05/24
Vægt: 82.1
FTP: 336
Wkg: 4.09
 
Utroligt jeg ikke taber mig.

Ja, det er sgu blevet en videnskab. Back in the day var der kun ét styr, og det var Cinelli (med mindre man var frankofil og kørte med 3ttt på sin Mercier, Gitane eller Peugeot). Til gengæld kunne man gøre som Merckx og køre den lidt 'firkantede' model eller som mere frække typer som Maertens, der foretrak criterium-modellen med bløde buer i toppen af styret. Men man skulle altså op i den brede 44 cm-udgave for at høste respekt ved startlinjen. Det er derfor, jeg stadig synes, at de moderne meget smalle styr ser spøjse ud.

Det er det samme her. Jeg kan låne 5km på fuld smadder uden træning på 20min, og jeg har ikke en snert af kramper. Jeg kan løbe et halvmarathon roligt, og stadig ingen kramper. Men cykel, det giver mig kramper. 
Sågar til løbet igår, fik jeg kramper efter 1½ time i frontgruppen - og det var uden jeg på noget tidspunkt faktisk hev efter vejret. Det er skrækkeligt. Men det underlige er så efter 30mins rul væk fra kramperne, så forsvinder de, og jeg kan kører hårdt igen.
Hvad skyldes årsagen tror du?

Ja, det er jo ikke, fordi det gamle hjerte overanstrenger sig ...

PS: De tre toppe er dagens ture med hunden :)

Har 'prøvekørt' en uge som skitseret tidligere, og det har fungeret ganske godt, dog med behov for en enkelt justering.
Mandag: Gåture med hunden :) Tirsdag: Joggingtur til Puregym med lidt styrketræning Onsdag: Pyramidetræning x 2 som tidligere beskrevet Torsdag: Joggingtur til Puregym med lidt styrketræning Fredag: 30 km cykling på Brutus Lørdag: Løbetur på landet med 2 x 6 minutters 30/20/10 Søndag: 42 km cykling på landet Alt sammen fint nok, men lørdagens løb blev en sølle forestilling. Den lå klemt som en sandwich mellem to gange cykling, og det er nok ikke optimalt. Tænker, at cykling skal være om torsdagen, så kunne en tur fredag til den lokale Puregym med lidt styrketræning være en bedre optakt til at flytte benene om lørdagen.

Håber, du finder ud af det. Mit eneste livtag med La Marmotte måtte jeg opgive på Telegraphe, fordi jeg havde to massive telefonpæle i stedet for lår. Det var frygteligt. Jeg ventede og ventede, strakte ud og strakte ud, men intet hjalp. Og jeg havde taget magnesium og salttabletter, og jeg ved ikke hvad. Drukket rigeligt havde jeg også. Det var i 2009/2010, hvor jeg ellers cyklede meget, men ikke desto mindre begyndte jeg at døje med kramper til bl.a. Grejsdalsløbet og den slags med bakker på. Jeg fik aldrig rigtig knækket koden. Har i øvrigt aldrig kramper i forbindelse med løb (altså løb-løb ... på flade fødder).

Surt med krampe :/ Men lur mig, om det alligevel ikke har været den bedste 'træning'. Man kommer bare op i et andet gear, når det er alvor.