Kermit

Vi starter med det vilde først. Efter at have været ude og spise i går aftes, kommer vi gående mod vores bygning på hotellet. En mand og hans kone komme fra bygningen ved siden af vores, og jeg bliver fuldstændig star struck og siger "Hello" til ham, og han siger det samme til mig. Min veninde som jeg har med hernede, fattede hat af hvem det var, men det var Jan Ullrich. Han er en del af Mallorca 312, og skal også køre løbet sammen med navne som Alberto Contador, Fondriest, Samuel Sanchez, Annemik van Vleuten og Joseba Beloki. Håber på at kunne være total fanboy og få nogle billeder sammen med nogle af dem. 
Inden vi nåede så langt, kom jeg på cyklen i går opad formiddagen. Kørte mod Pollenca, og drejede så ind mod bjergene. Et godt stykke med fladbane på ca. 26 km, inden vejen så rejste sig. Col de Feminia er rutens første og hårdeste stigning, så meget rart at have en idé om hvordan den føles. Benene var egentlig overraskende gode, så jeg fandt ind i en rytme der passede mig ret godt, uden at gå for hårdt til den. Den har ikke nogle voldsomt stejle passager, men ligger omkring de 5-7% det meste af vejen. Jeg kom op på 31 minutter og 41 sekunder og 263 watt i snit. Det er også de watt jeg forventer at køre på lørdag, måske lidt over. 
Herefter kom der en kort nedkørsel og så lidt mere stigning lige efter Lluc, som jeg kørte til toppen, inden jeg vendte rundt. Herfra var det så at køre ruten baglæns, og målet var reelt set at ramme toppen af Coll de Feminia, så jeg kunne køre en nedkørsel hvor jeg trykkede lidt til. Desværre skete der det at jeg blev fanget bag 3 biler der igen lå bagved nogle ryttere. De kørte på sin vis for hurtigt til at jeg kunne komme komfortabelt forbi, men samtidig for langsomt til at jeg kunne lade cyklen rulle. Lidt et antiklimaks. 
I bunden af stigningen falder vejen med en procent eller to, så her kunne jeg til gengæld få lov til at mose lidt igennem. 
Jeg kom tilbage til hotellet med 3 timer og 3 minutter i bogen, 83 km og lige under 1000 højdemetre. 

Vi starter med det vilde først. Efter at have været ude og spise i går aftes, kommer vi gående mod vores bygning på hotellet. En mand og hans kone komme fra bygningen ved siden af vores, og jeg bliver fuldstændig star struck og siger "Hello" til ham, og han siger det samme til mig. Min veninde som jeg har med hernede, fattede hat af hvem det var, men det var Jan Ullrich. Han er en del af Mallorca 312, og skal også køre løbet sammen med navne som Alberto Contador, Fondriest, Samuel Sanchez, Annemik van Vleuten og Joseba Beloki. Håber på at kunne være total fanboy og få nogle billeder sammen med nogle af dem. 
Inden vi nåede så langt, kom jeg på cyklen i går opad formiddagen. Kørte mod Pollenca, og drejede så ind mod bjergene. Et godt stykke med fladbane på ca. 26 km, inden vejen så rejste sig. Col de Feminia er rutens første og hårdeste stigning, så meget rart at have en idé om hvordan den føles. Benene var egentlig overraskende gode, så jeg fandt ind i en rytme der passede mig ret godt, uden at gå for hårdt til den. Den har ikke nogle voldsomt stejle passager, men ligger omkring de 5-7% det meste af vejen. Jeg kom op på 31 minutter og 41 sekunder og 263 watt i snit. Det er også de watt jeg forventer at køre på lørdag, måske lidt over. 
Herefter kom der en kort nedkørsel og så lidt mere stigning lige efter Lluc, som jeg kørte til toppen, inden jeg vendte rundt. Herfra var det så at køre ruten baglæns, og målet var reelt set at ramme toppen af Coll de Feminia, så jeg kunne køre en nedkørsel hvor jeg trykkede lidt til. Desværre skete der det at jeg blev fanget bag 3 biler der igen lå bagved nogle ryttere. De kørte på sin vis for hurtigt til at jeg kunne komme komfortabelt forbi, men samtidig for langsomt til at jeg kunne lade cyklen rulle. Lidt et antiklimaks. 
I bunden af stigningen falder vejen med en procent eller to, så her kunne jeg til gengæld få lov til at mose lidt igennem. 
Jeg kom tilbage til hotellet med 3 timer og 3 minutter i bogen, 83 km og lige under 1000 højdemetre. 

Velankommet til Mallorca, men med en krop på overarbejde. Det var op 3.45, i en bil, til lufthavnen, i et fly, lande, bil, få handlet småting, til hotel, pakke ud, samle cykel, spise. Skulle egentlig have trillet en tur, men jeg var helt mast, så droppede det. 
Gik i seng omkring 20.45 efter næsten at være faldet i søvn til aftensmaden, og vågnede 7.15 her til morgen. Håber det var den reset der skulle til for at få kroppen i omdrejninger igen. Jeg er i hvert fald et helt andet sted mentalt og fysisk end i går ovenpå en lang rejsedag. 
Hotellet er virkelig lækkert, og ligger som sagt lige ved start og mål. Selve expo området er nabo til hotellet, og her emmer bare af cykelryttere og cykelløb. Ret fed stemning. Planen i dag er en 3 timers tur, og gerne opad dagen, så jeg også lige vænner kroppen til varmen. Lige nu er der lidt sløret skydække, og temperaturer omkring en god forårsdag i Danmark. Temperaturen de næste par dage skulle toppe lige på den anden side af 20 grader, så det er så perfekt som det kan blive for mig. 

Velankommet til Mallorca, men med en krop på overarbejde. Det var op 3.45, i en bil, til lufthavnen, i et fly, lande, bil, få handlet småting, til hotel, pakke ud, samle cykel, spise. Skulle egentlig have trillet en tur, men jeg var helt mast, så droppede det. 
Gik i seng omkring 20.45 efter næsten at være faldet i søvn til aftensmaden, og vågnede 7.15 her til morgen. Håber det var den reset der skulle til for at få kroppen i omdrejninger igen. Jeg er i hvert fald et helt andet sted mentalt og fysisk end i går ovenpå en lang rejsedag. 
Hotellet er virkelig lækkert, og ligger som sagt lige ved start og mål. Selve expo området er nabo til hotellet, og her emmer bare af cykelryttere og cykelløb. Ret fed stemning. Planen i dag er en 3 timers tur, og gerne opad dagen, så jeg også lige vænner kroppen til varmen. Lige nu er der lidt sløret skydække, og temperaturer omkring en god forårsdag i Danmark. Temperaturen de næste par dage skulle toppe lige på den anden side af 20 grader, så det er så perfekt som det kan blive for mig. 

Der er et par overvejelser der gør at jeg har valgt en cykel med fælgbremser. 
Jeg har kun min Winspace med skivebremser, men den er samtidig sat op til 1x. Det tænker jeg alligevel er lige optimistisk nok ift. at køre et løb der er relativt kuperet. 
Derudover så er en cykel med fælgbremser markant lettere og sikrere at transportere, da jeg kan skille den mere ad end min Winspace. 
Og så er min SL6 bare lige 4-500 gram lettere, hvis ikke mere. 
Så det er lidt en blanding af det hele. 

Velankommet til Mallorca, men med en krop på overarbejde. Det var op 3.45, i en bil, til lufthavnen, i et fly, lande, bil, få handlet småting, til hotel, pakke ud, samle cykel, spise. Skulle egentlig have trillet en tur, men jeg var helt mast, så droppede det. 
Gik i seng omkring 20.45 efter næsten at være faldet i søvn til aftensmaden, og vågnede 7.15 her til morgen. Håber det var den reset der skulle til for at få kroppen i omdrejninger igen. Jeg er i hvert fald et helt andet sted mentalt og fysisk end i går ovenpå en lang rejsedag. 
Hotellet er virkelig lækkert, og ligger som sagt lige ved start og mål. Selve expo området er nabo til hotellet, og her emmer bare af cykelryttere og cykelløb. Ret fed stemning. Planen i dag er en 3 timers tur, og gerne opad dagen, så jeg også lige vænner kroppen til varmen. Lige nu er der lidt sløret skydække, og temperaturer omkring en god forårsdag i Danmark. Temperaturen de næste par dage skulle toppe lige på den anden side af 20 grader, så det er så perfekt som det kan blive for mig. 

Velankommet til Mallorca, men med en krop på overarbejde. Det var op 3.45, i en bil, til lufthavnen, i et fly, lande, bil, få handlet småting, til hotel, pakke ud, samle cykel, spise. Skulle egentlig have trillet en tur, men jeg var helt mast, så droppede det. 
Gik i seng omkring 20.45 efter næsten at være faldet i søvn til aftensmaden, og vågnede 7.15 her til morgen. Håber det var den reset der skulle til for at få kroppen i omdrejninger igen. Jeg er i hvert fald et helt andet sted mentalt og fysisk end i går ovenpå en lang rejsedag. 
Hotellet er virkelig lækkert, og ligger som sagt lige ved start og mål. Selve expo området er nabo til hotellet, og her emmer bare af cykelryttere og cykelløb. Ret fed stemning. Planen i dag er en 3 timers tur, og gerne opad dagen, så jeg også lige vænner kroppen til varmen. Lige nu er der lidt sløret skydække, og temperaturer omkring en god forårsdag i Danmark. Temperaturen de næste par dage skulle toppe lige på den anden side af 20 grader, så det er så perfekt som det kan blive for mig. 

Der er et par overvejelser der gør at jeg har valgt en cykel med fælgbremser. 
Jeg har kun min Winspace med skivebremser, men den er samtidig sat op til 1x. Det tænker jeg alligevel er lige optimistisk nok ift. at køre et løb der er relativt kuperet. 
Derudover så er en cykel med fælgbremser markant lettere og sikrere at transportere, da jeg kan skille den mere ad end min Winspace. 
Og så er min SL6 bare lige 4-500 gram lettere, hvis ikke mere. 
Så det er lidt en blanding af det hele. 

Velankommet til Mallorca, men med en krop på overarbejde. Det var op 3.45, i en bil, til lufthavnen, i et fly, lande, bil, få handlet småting, til hotel, pakke ud, samle cykel, spise. Skulle egentlig have trillet en tur, men jeg var helt mast, så droppede det. 
Gik i seng omkring 20.45 efter næsten at være faldet i søvn til aftensmaden, og vågnede 7.15 her til morgen. Håber det var den reset der skulle til for at få kroppen i omdrejninger igen. Jeg er i hvert fald et helt andet sted mentalt og fysisk end i går ovenpå en lang rejsedag. 
Hotellet er virkelig lækkert, og ligger som sagt lige ved start og mål. Selve expo området er nabo til hotellet, og her emmer bare af cykelryttere og cykelløb. Ret fed stemning. Planen i dag er en 3 timers tur, og gerne opad dagen, så jeg også lige vænner kroppen til varmen. Lige nu er der lidt sløret skydække, og temperaturer omkring en god forårsdag i Danmark. Temperaturen de næste par dage skulle toppe lige på den anden side af 20 grader, så det er så perfekt som det kan blive for mig. 

Fredag lykkedes det mig at komme ud mens vejret viste sig fra sin fineste side. Høj sol og en varme der gjorde at man ikke behøvede vindvest. 
Kørte ud til Flyvestationen, og kørte min sædvanlige opvarmning for lige at få gang i stængerne. Da jeg havde misset mit træningspas om onsdagen, hvor jeg skulle have kørt 20 minutter lige under AT, valgte jeg så at kombinere mine træninger. 
Så første interval blev til 20 minutter med 291 watt i snit. Der blev trådt til, men der var også overskud hen mod slutningen. 
Derefter kørte jeg 5 minutter 15/15, og rundede af med 10 minutter 6/54. 
Så var den træning i bogen, og jeg trillede hjemad. 2 timer og 15 minutter, 70,7 km, 31,3 km/t i snit, 199 watt i snit og 235 i NP. 
Lørdag var jeg tidligt ude - en af de få fordele ved at stå meget tidligt op for tiden. Så allerede lidt i 7 kørte jeg hjemmefra og satte kursen nordpå. Op til Farum, og så videre op mod Hillerød og Fredensborg. Her valgte jeg at køre et 15 minutters sweet spot interval med 271 watt i snit. 
Videre op langs Esrum sø inden jeg drejede ud mod kysten hvor jeg kørte endnu et sweet spot interval på 15 minutter - 268 watt. 
Hele vejen ind ad Strandvejen, af ved Klampenborg, og så var det egentlig bare igennem Lyngby og hjem. 
I alt 3 timer, 92,6 km, 30,7 km/t, 219 watt og 236 i normalized power. 
Søndag var sidste træningsdag inden Mallorca, og det blev også til den sidste varmetræning i denne omgang. Det var svært at få varmen helt op, men fik nogenlunde fornuftige værdier ud af det. I alt 1 time og 22 minutter med 53 minutter i varmezone 3. 
Resten af søndagen blev brugt på at vaske cykel, og så begynde at pakke mine ting. Normalt når jeg har haft cykel med på ferie, har jeg kørt nogle få dage, men denne gang har jeg planlagt at køre godt og vel alle dage jeg er dernede, og det betyder også at der er utroligt mange ting der skal med. Fik dog pakket 90% af det hele, så det blot er nogle småting der lige skal fikses her i eftermiddag. 

Der har lige været Sea Otter, hvor en del af producenterne viser nye modeller frem. En af de modeller der fik en del til at spærre øjnene ekstra op var Tavelo. Tavelo er et kinesisk mærke, der især har udmærket sig med deres Arow cykel, som virkelig har fået meget ros. 
Styret på min Winspace er faktisk fra Tavelo. 
Anyways, Tavelo viste en ny model frem, som endnu ikke har fået et navn. Rammen er opgivet til at skulle vejen 650 gram i en størrelse medium! Det er virkelig let. Derudover vil den have plads til 40 mm dæk, og ramme, saddelpind, styr og forgaffel skulle ramme en pris på under 2500 dollars. 
Efterhånden må en del af de etablerede producenter tænke deres, for kineserne kommer, og de har fart på!

Med fare for at blive forholdt ungdomshistorik og at se mine egne ærgerlige posts i øjnene, genopliver jeg min træningslog. 
OBBC er byttet ud med mit eget garagegym, hvor vi er 5 som træner regelmæssigt sammen tre gange om ugen. Vi laver typisk en muskelcirkel og en cardiocirkel. Vi er 3 som gerne vil løfte jern og 2 som helst vil lave cardio, hvilket giver nogle fine workouts når vi alle er sammen.
Jeg er pt. på wendlers 5/3/1, smertefri i hele kroppen og vel nok på mit stærkeste niveau eller i hvert fald så godt som. Jeg synes at jeg hænger med kropshævninger og armbøjninger, så jeg leger derfor med tanken om at putte pulls down, bicep curl og fransk pres i wendlers 5/3/1. Om det virker, vil det vise sig.
I søndags træning med hardkaare og vibekoderen: Vi lavede en cirkel, og så lavede jeg lidt bagefter. Jeg var meget træt og hungover.
Wendler uge 3, dag 1.
Dødløft:
5 x 90kg
5 x 100kg
5 x 110kg
3 x 122,5kg
1 x 137,5kg
Landmine press:
2 x 5 x stang + 10kg
3 x 5 x stang + 5kg
Jeg har en øm serratus anterior, hvilket medfører denne øvelse med fokus på teknik.
Closegrip pulldown:
5 x 5 x 50kg
Light weight.
Fransk pres:
5 x 5 x 28kg
Closegrip pulldown:
0 x 90kg
1 x 85kg
Fransk pres:
1 x 50kg
Tankevækkende at jeg kan klemme så meget op, men almindeligvis repper med så lidt. Tosset. Det giver anledning til at gentænke de kg jeg smider på stangen. 
 
 

En af værterne på GCN har styrketrænet og er gået fra 68 til 76 kg. Det er et af de mere interessante eksperimenter på kanalen.

https://youtu.be/t-x3OmjA7I4?si=4Smq1QXISsQcgjxF

Igår
Uge 7 dag 6
Bænkpres med stop - Volume
5x100
4x5x110
En nem omgang, men det er pr design. I dag er det rest day. I morgen starter uge 8. Uge 8 bliver en "hold" uge. Som udgangspunkt ingen progression i squat og dødløft. Nærmere en lille reduktion i intensitet. Kroppen skal lige have chancen for at håndtere de bank den har fået i ugen før. I bænkpres, skal jeg op og have en single, på 145, hvis alt går vel. Det burde stadig være overskueligt på dagsform. But lets see

Tillykke med det! Altid en fed fornemmelse at få noget nyt på håndleddet, og bestemt ikke dumt at have lidt variation. 

Nu sparer du jo på ridebanen ved at lave den 20x40 og ikke 20x60 - så allerede der er der til ekstra vinduesviskere. 

Det passer mig faktisk glimrende i 41mm. Uret virker ikke for stort, på nogen måde. Jeg er super glad for mit nye Rolex. Jeg dropper dog ikke helt mit Seamaster, der jo også er et virkelig godt ur. 
Fin service af Søren fra MM Watches. 

Bäckstedsts Bianchi ser dog nogenlunde 'normal' ud (og er faktisk æstetisk vellykket), når man sammenligner med nogle af de rædsler, Bianchi ellers eksperimenterede med i 1990'erne, nogle med full suspension.

https://roadbikeaction.com/bianchi-history-from-paris-roubaix/

Lørdag - små 3 timer udendørs. Lidt sløje stænger i starten, men undervejs kom der hul igennem. I alt 2 timer og 55 minutter, 89,7 km, 210 watt i snit. 
Søndag - startede med en gang varmetræning på lige over en time, der fik min score til at ramme 99. Lidt senere på dagen blev det til en omgang styrketræning, og ellers bare se Paris-Roubaix. 
Og det var måske det bedste cykelløb jeg har set længe. Masser af spænding. Defekter til alle de store favoritter på mere eller mindre heldige tidspunkter, ingen der kom alvorligt til skade, ryttere der kom tilbage, og så spændingen i om Wout van Aert endelig kunne gøre det. 
Også en utrolig smuk sejr. Synes meget få har talt om hvor besat han virkede da han åbnede spurten. Det var ren rå følelse der blev presset ud i pedalerne, for denne gang skulle den ikke glippe. Forløsningen var da også total for alle med et hjerte i cykelsporten. 
Samtidig var det tydeligt at Mads P var frustreret over løbet, eller måske i virkeligheden mere forberedelserne. Med solide placeringer i både San Remo og Flandern, var der nok mange der sad med en forventning om at han kunne mere til Roubaix. Det var bare ikke tilfældet i går. Jeg enten så eller læste et sted at det nok også har været en bitter sæson - for i år havde Mads minimale udfordringer i Roubaix, og ham han normalt ville kunne baske, endte med at vinde. En helt frisk Mads havde nok taget den i år, men det er også nemt at sige. 
Under alle omstændigheder blev brostenskampagnen afsluttet med en episk udgave, 50 år efter Jørgen Leth's "En forårsdag i helvede" blev udsendt. 

Jeg havde en Marathon dag igår, med 5-6 timer i bilen, og nogle svære samtaler/ændringer på arbejdet. Jeg kørte direkte hjem i seng, og følte mig influenza ramt. 

Vågnede heldigvis op i dag, og havde det væsentlig bedre. Jeg fik aflyst et par møder, og fik skabt lidt luft til en stille morgen, og fik gennemført træningen fra igår:

Overhead pres - Log bar
5x50
5x60
2x5x67,5
Spoto pres:
4x5x102,5
 
Nu er jeg driblet til Hamborg, hvor jeg er et par dage. Med lidt held kan jeg træne igen sent Torsdag aften

Kan egentlig ikke bidrage med så meget fra virkelig gamle dage, for den slags information sivede sgu ikke ned til bredrøvede, jyske amatørryttere i 1970'erne. Det eneste, jeg husker, var historier om forstærkede stålrammer ved krank, saddelrør, kronrør og forgaffel. Og nogle ryttere foretrak vist cykler med en mere eftergivende geometri, så underlaget ikke slog så hårdt igennem. 
Så har man nok også dengang viklet styrbånd dobbelt og kørt med forstærkede dæk. Man har muligvis også sænket trykket i de lukkede ringe en anelse for at give mere komfort og færre punkteringer.
Som jeg husker det, tog det meget mere fart i 1990'erne hvor man begyndte at eksperimentere med RockShox-affjedrede forgafler i stil med mountainbikes og lignende. Men det var så nogle år(tier), hvor jeg ikke fulgte meget med.
Dog stikker svenske Magnus Bäckstedts sejr i 2004 helt af. Han var over 190 cm høj og vejede vist et godt stykke over 90 kg. Han kørte på en forstærket Bianchi titaniumramme med 'godmodig' geometri, brølstærke Campy-hjul og lukkede ringe på hele 28 mm på baghjulet. Jeg tør slet ikke tænke på de tæsk, den tunge rytter har givet den stakkels cykel på brostenene. Men hey, det virkede!

Hvis du har mulighed for at gense Paris Roubaix, så kan det anbefales at starte der hvor Pogacar får sin defekt. Derfra er det lige omkring 2,5 times ren rå race som vi desværre ser alt for sjældent i øjeblikket. 
Godt nok ender WVA og Pogacar at køre solo den sidste time, men med en jagtende MvdP lige bagved der kom tættere og tættere på, og en Pogacar der trykkede til på en del af brostensstykkerne, så blev det på ingen måde forudsigeligt. 

Det skal jeg helt bestemt, og det var godt at du gjorde mig opmærksom på det, for jeg lever ellers uden TV og følger ikke med i hvad der bliver vist.

Jeg vågnede lidt før 8 og kunne ikke sove mere. Det er OK, for så føles dagen længere. Ikke at jeg fik udrettet andet end at slappe af og lave ingenting. Men det er også ret dejligt.

Ud på eftermiddagen kom jeg på Skrumlet.
40 minutter. Stigende belastning med faldende RPM, bare for at få bekræftet, at jeg træder lidt mindre dårlig, når jeg vælger et højt gear. Men også kun lidt, desværre.

Bagefter stod den på træning af skuldre og lægge. Men nu var der hul på bylden, så der kom også nogle sæt dips og kropshævninger på bogen. Nogle var almindelig og andre statiske. Jeg fik også lavet en dead-hang og gik en tur i hytten med håndvægtene på max = 25 kg i hver hånd.

Hmm… det sker næppe for Kermit
https://www.instagram.com/reel/DWjVXTqgtL_/?igsh=MXA5Y3QxanJ4NzF6

Flot ur! Ved ikke hvor meget skærmen snyder med farverne, men ser ud til at det er tæt på at være British Racing Green. 

Ja, 17K kan vel ikke siges at være galt for en rimeligt seriøst dykkerur. Jeg er glad for mit blå Seamaster 300M, som jeg har haft siden 2010. Tror nok, jeg gav 10500 for det. Min lokale urmager var sur over, at han ikke kunne få lov at blive AD. Så han ville gerne give lidt rabat, hvis han kunne snuppe en deal fra en AD. 
Det Longines er i øvrigt super flot.