-
Posts
7,101 -
Joined
-
Last visited
-
Days Won
135
Kermit last won the day on January 7
Kermit had the most liked content!
About Kermit
- Birthday 09/06/1985
Contact Methods
-
Website URL
http://
Profile Information
-
Køn
Mand
-
Sted
Kgs. Lyngby
-
Interesser
Cykling, musik, biler
Previous Fields
-
Træningsformål:
Motion og konkurrence
Recent Profile Visitors
46,699 profile views
Kermit's Achievements
Medlem (7/7)
1.3k
Reputation
-
Kriller i halsen er forsvundet, men det er sygdommen ikke. Er stadig mærket af forkølelse eller hvad vi skal kalde det. Nu sidder den primært i de øvre luftveje med noget hoste, og så bare en krop der er træt. Så dagen i dag går med at komme lidt på højkant igen. Men så er det godt at verden lige nu er vildere end de fleste tv-serier på Netflix. Jeg håber for alvor at der snart er en voksen der træder ind i rummet, og får skabt noget ro. Det virker fuldstændig vanvittigt at én mand kan skabe så meget ravage.
-
Kermit reacted to a post in a topic:
Vejen tilbage til 4w/kg
-
Det lader til at min vægt har sat sig fast for tiden. Jeg ligger og svinger indenfor et kg's penge, men kan ikke for alvor skabe et gennembrud. Hånden på hjertet har jeg nok heller ikke været så god som jeg gerne ville have været, men føler alligevel at jeg har fået ryddet op i nogle uhensigtsmæssige vaner. Det er egentlig meget normalt for mig at have svært ved at tabe mig her henover vinteren. Det synes jeg er et gennemgående tema, men noget skal der gøres. For med en vægt omkring 92 kg, er det simpelthen for meget at slæbe rundt på når der skal køres bjerge. Her på den korte bane bliver jeg nødt til at stramme mig lidt ekstra op. Ud med sodavand og lignende, og spise meget mere clean. Om ikke andet så bare i en uges penge for at se om det får vægten til at rykke sig en anelse, og dermed give lidt ekstra motivation. På den længere bane, så skal jeg have nogle træninger der skubber lidt til det min krop er vant til. Jeg skal have nogle længere træninger hvor jeg kommer over på den anden side af 3 timer, og måske også kigge lidt i forskellige træningsplaner for at finde nogle sessions jeg ikke har lavet længe. Tanken er at det måske kan rykke lidt på det hele. Jeg kan huske at jeg for mange år siden læste noget om at hvis ens FTP træning var gået lidt i stå, og man ikke rigtig rykkede sig, så var det en idé at have 2 lange træningspas på 5-6 timer i løbet af en 5-6 ugers blok, for at rykke lidt yderligere.
-
Det er rigtigt, at den ikke er lige så præcis som at tage temperaturen rektalt. Jeg skrev lidt med Magnus Bak Klaris om det, som var inde på det samme, men som han også nævnte - spørgsmålet er om den behøver at være så præcis. Nu har jeg ikke et karbad at hoppe i efter træning, så det er en udfordring i sig selv. Men ud fra min, indtil videre, sparsomme indsigt i varmetræning, så er aktiv varmetræning stadig mere effektiv end passiv varmetræning. Når det så er sagt, så er kombinationen af de to sjovt nok den mest optimale løsning. Men uden karbad og sauna bliver den passive del, lidt sværere her henover vinteren. Så nu giver jeg sensoren et skud. Det er ikke fordi jeg forventer at min FTP pludselig stiger med 20%, men hvis det kan give en anelse på toppen, og ikke mindst gøre mig mere effektiv når det er varmt, så er det ret godt givet ud.
-
Det er sgu et godt spørgsmål. Det har jo været et projekt der er samlet over årene, men i grove træk: S-Works SL6 ramme SRAM Red Etap 11 speed Magene TEO 515 wattmåler med 165 mm arme - 50/34 klinger Enve SES 4.5 carbon clincher hjul bygget op på CarbonTI nav Supacaz alu dunkholdere S-Works Romin Evo saddel Zipp Sprint SL 130 mm frempind Zipp SL70 aero styr 380 mm Speedplay Zero pedaler med titaniumsaksler
-
Vågnede op i går med kriller i halsen og en krop der ikke ville noget som helst. Så jeg endte med at tage en slapper, og i stedet få monteret mit nye kranksæt. Der var et par lejer der skulle bankes ud, og så skulle den nye krankboks presses ind, og kranksæt monteres. Jeg var lidt i tvivl om jeg havde gjort det rigtigt, så det tog længere tid end forventet, men det viste sig at jeg faktisk havde ramt den lige i røven. En hurtig justering af forskifteren, og så afsted. Wattmåleren høvler 219 gram af cyklen. Jeg havde den hurtigt på vægten i går, med forkert frempind og en manglende flaskeholder, men den klokkede ind på 6,5 kg. Realistisk ender den nok på 6,6 kg. Røg et smut på hjemmetræneren i dag til noget let trilleri. Blev til lige over en time uden de store anstrengelser, men bare rart lige at få rørt kroppen.
-
Hvorfor varmetræning? To årsager. Jeg er generelt en varm gut, så jeg kæmper også lidt mere når det bliver varmt. Selvom det nok ikke blive La Marmotte dødstemperaturer, så tænker jeg at det godt kan blive varmt når jeg skal køre på Mallorca, og så er det nok ikke helt dumt at være lidt forberedt. Derudover skulle der være nogle træningsmæssige fordele ved det ala højdetræning. Min første tanke var egentlig at gøre det lidt på følelse, for hvor svært kan det egentlig være? Lidt sværere end jeg havde regnet med, for det er vidst en hårfin grænse mellem at få effekt og være farligt. Så efter at have læst lidt op på det, og forhørt mig forskellige steder, har jeg sendt bud efter en Core 2 varmesensor. Så kommer der lidt mere guidance på projektet.
-
Kermit reacted to a post in a topic:
Nice and clean power building
-
Alt godt herfra - får slappet mentalt af for tiden, og det kan fandme noget. Får også trænet relativt fornuftigt, og prøvede i dag en omgang varmetræning. Det var ekstremt fugtigt, men sjovt at se hvordan pulsen bare stiger stille og roligt ved samme ydeevne. Jeg har også fået lavet et lille ark til Mallorca løbet. Fået plottet stigningerne ind, hvor lange de er, stigningsprocent og hvor i løbet de kommer. Giver et fint overblik over hvad jeg kan forvente. Og så har jeg købt nyt grej - en ny wattmåler og pedalarme. Min S-Works har haft et Power2Max kranksæt med Rotor 3D+ arme, som jeg sidste år fik ned i 165 mm. Men jeg har åbenbart ikke længere et 34/50 klingesæt til det, som jeg skal bruge til Mallorca. Hurtig regning på et sæt nye klinger giver en 800-900 kroner. Udfordringen er at min 3. cykel, lige nu mangler et kranksæt. Det har teknisk set et, men det er med 172,5 mm arme, og de er tæt på umulige at opdrive i 165 mm. Laaaaaaaaaang historie kort - jeg smider mit nuværende kranksæt over på den anden cykel, og så ryger der et Magene TEO P515 kranksæt på den jeg skal køre Mallorca på med 34/50 klinger. Prisen for hele herligheden er 4200,- inkl. et værktøj til at montere wattmåleren. Måtte så også købe en ny krankboks da den nye wattmåler kører med DUB standard. Magene er endnu et mærke fra Kina der har fået etableret sig solidt på markedet, og deres kranksæt med wattmåler koster vel omkring 2500-3000 kroner, og konkurrerer med de største mærker. Teo udgaven er så med carbonarme, så det skulle være relativt let. Den største fordel ved wattmåleren er at batteriet er genopladeligt. Så ikke noget med at skulle skifte batterier i tide og utide. Det burde lande i løbet af ugen, og så skal jeg nok give en opdatering.
-
Gregers TF reacted to a post in a topic:
Got legs?
-
Spinderella reacted to a post in a topic:
Got legs?
-
Mine to kolleger der har været på barsel og på orlov er kommet retur, og jeg har så småt fået lavet min overlevering af opgaver til dem. Jeg har nogle enkelte tekstmæssige opgaver jeg skal have klaret, men det er småting. Så jeg talte med vores leder i dag om behovet for at jeg møder fysisk ind, og hun var ret klar i spyttet omkring at når jeg havde lavet mine tekster, så skulle jeg egentlig bare nyde friheden inden jeg starter på det andet. Hun sagde endda at hun havde lidt ondt af mig over at jeg var herude, fordi jeg netop sidder i et setup hvor der bliver talt meget om fremtiden, hvilket jeg ikke er en del af. Så når jeg kører i dag, så kommer jeg kortvarigt ind d. 20. januar og afleverer mine ting, og så var det det kapitel. På sin vis vemodigt, men jeg kan også se at jeg ville have det svært i den konstellation der er blevet skabt her på den korte bane. Der er lidt for mange personligheder hvor jeg kender mig selv godt nok til at vide at det ville skabe unødvendige udfordringer for mig. Jeg holder dog stadig døren åben for at vende retur på et senere tidspunkt, når der er faldet ro på. Jeg har en mistanke om at der kommer til at ske en justering i teamet i løbet af det kommende år, hvor man kigger ind i de ressourcer der er og hvilke ressourcer der er behov for. Med den viden jeg har nu, så kan jeg i hvert fald se nogle kompetencegaps de ikke kan udfylde med de profiler der er i teamet nu. Den tid, den sorg. Jeg har som mit sidste større projekt stået for migrering af websites, og alt er egentlig kørt i stilling og så småt sat igang. Det var en opgave jeg gerne selv ville have løbet i mål, men det var der ikke tid nok til. Ikke desto mindre er jeg stolt af det arbejde jeg har lavet i den forbindelse, og selvom det ikke længere er i mine hænder, så håber jeg at de kommer i mål med det på et tilfredsstillende niveau. Nu har jeg i hvert fald 14 dage inden det nye starter, hvor jeg kan koble af, få ordnet nogle praktiske ting derhjemme, og lige give den en skalle med træningen inden der skal bruges ressourcer på at lære nye mennesker og arbejdsgange at kende. Og i den forbindelse har min nye arbejdsplads allerede rakt ud - det synes jeg er mega fedt. Så der er allerede nu styr på hvilken computer jeg får, billede til adgangskort, tilmelding til noget event og en kort intro til hvad der kommer til at ske den første dag.
-
Prøvede at køre lidt styrketræning i går - det gad stængerne slet ikke. Lidt senere på dagen kørte jeg så et Zwift løb, mest af alt for at have lidt motivation. 3 omgange på en rute med en led bakke. 26 til start eller noget i den dur. Jeg havde intet at skyde med på bakken første gang, men blev samlet op af nogle ryttere bagfra og sammen kom vi frem til frontgruppen inden omgangen var slut. Det samme gjorde sig gældende på 2. omgang. Nogle rykkede kraftigt i bunden, men blev så hentet igen lige omkring målstregen. Sidste omgang var de fleste åbenbart trætte i stængerne, så jeg kom op i 3. position tror jeg, med to foran der havde et hul. Jeg kunne se at jeg havde et par ryttere bag mig der kørte hurtigere, så jeg lod dem komme op, og så var vi 5 i front med 1,5 km penge til sidst. Jeg satte mig i front i håbet om at en af dem bagved ikke nåede op, og ofrede min chance i spurten - jeg havde alligevel intet at køre med. Så mener jeg tog en 5. plads i løbet. I dag bliver en trilledag, og så ser vi hvad morgendagen byder. Jeg overvejer lidt om jeg skal tage et par dage her med lidt deload, for synes godt nok kroppen er mærket for tiden. Jeg skal også være nogenlunde frisk til at give en FTP test et skud.
-
Gregers TF reacted to a post in a topic:
Got legs?
-
Fredag fik jeg kørt en gang max løft. Styrken skulle testes på squat, dødløft og bænkpres. Det blev til en PR på squat med 145 kg, hvor jeg egentlig følte at der var mere i stængerne. Ligeledes til bænkpres hvor jeg fik kæmpet 112 kg igennem. Her var der dog ikke mere at skyde med. Dødløft satsede jeg på 185 kg, men stangen rykkede sig ikke rigtig, så mit tidligere løft på 182 kg er stadig det maksimale jeg har formået. Jeg ved ikke helt hvorfor mit dødløft står så meget stille, men kan være der skal lidt flere kg på stangen i mine løft. Hoppede på cyklen i dag med en målsætning om en længere tur. Men motivationen var der ikke, så det blev kun til 1 time og 20 minutter. Ikke underligt med styrketræningen i går. Jeg fik dog benyttet muligheden for at få skiftet kæde på den ene cykel, renset min hjemmetræner og smurt den, samt få pillet frempinden af min S-Works SL6 som nu er blevet sendt til JH Design sammen med en anden frempind for at blive lakeret. Jeg fik jo ødelagt min frempind da jeg kom hjem fra Mallorca, og nu har jeg så fået sendt den nye og den gamle afsted.
-
Kermit reacted to a post in a topic:
Langt pokker i MOL
-
Velkommen til 2026. Jeg kom i mål med Rapha 500 med godt trætte stænger. Nytårsaften var præget af træthed - skulle nok have taget en lur. Men det var ikke desto mindre en hyggelig aften. 1. januar var jeg lige 40 minutter på hjemmetræneren - bare for at rulle benene igennem. Mit nytårsforsæt blev i øvrigt det sværeste og nok også det vigtigste jeg havde skrevet ned - at lægge telefonen mere væk. Jeg er den klassiske der tyer til telefonen når jeg zoner ud, og desværre gør jeg det ofte når jeg sidder i sofaen med ungerne. Så jeg skal være markant bedre til at lægge den væk i det kommende år, og være mere nærværende.
-
Den er bestemt heller ikke dum!
-
Copywriting er en del af mit arbejde, men mere som element frem for hjørnesten, så jeg bemærker det måske ikke i så stor grad som du og Henrik f.eks. gør. Men det her var ringe. Det var sjusk. Jeg havde en lærer på et tidspunkt der brugte udtrykket "Springe over hvor gærdet er afmonteret" - det virker utrolig rammende i denne sammenhæng.
-
Nå ja, træning. Jeg har fået cyklet en del på hjemmetræneren - er pt. oppe på de 300 km ud af de 500 i Rapha. Var egentlig meningen jeg ville have kørt i dag, men arbejdet tog for meget tid og fokus. Så jeg har 2 dage til at køre de sidste 200 - burde kunne lade sig gøre. Kan jo altid lave en Davai og så køre 200 i én session Jeg fik også styrketrænet i går. Jeg følte mig ret stærk. Jeg har også fået lavet målsætninger for 2026, og ift. nytårsforsæt, så har jeg en del som jeg har valgt at skrive ned på lidt forskellige lapper papir. Jeg fjerner en lap hver dag, og den lap der er tilbage er så det nytårsforsæt der skal være gældende for 2026. Nogle af de ting jeg har skrevet inkluderer bl.a. at skulle læse flere bøger, øve mig i at manifestere, købe flere ure (den skulle med), og modsætningen: købe færre materielle ting.
-
Småsygdommen endte med at jeg måtte trække stikket fuldstændig mandag og tirsdag i sidste uge, men følte mig nogenlunde på juleaften. Jeg elsker juleaften. Vi havde en fantastisk dag og aften sammen med mine forældre, min søster, hendes mand og deres St. Bernard. Jeg glæder mig lidt til at ungerne bliver store nok til at ønske sig tøj, eller generelt bare ting der ikke skal samles af en voksen. 1. juledag lavede vi ingenting det meste af dagen, men drønede så i Tivoli om aftenen. Planen var egentlig at se fyrværkeri, men vi var alle kvæstede og tog tidligt hjem. 2. juledag lavede vi heller ikke noget. I lørdags var butikkerne åbne, og den ældste ville ud og bruge nogle af de penge han havde fået i julegave på et bordtennisbat. Så vi kørte til Greve og besøgte Søren Søgaard, som også laver bordtennisbat, og fik specialbygget et til ham. Lykken var til at mærke efterfølgende. I går, søndag, drønede vi et smut til Ringsted. Jeg ville ned og kigge lidt i outlettet, ungerne ville i en legetøjsbutik, og så kørte vi efterfølgende til min søster og svoger i Havdrup for at spise og hygge. Outlet - jeg elsker og hader det. Jeg elsker at jeg kan få ting billigere end ellers, men for hulen hvor er det nogle sørgelige typer nogle af dem. Ellers er det måske bare Ringsted. Var inde og kigge i Boss, og kom relativt hurtigt ud, da jeg så typerne der skulle have fingrene i billigt tøj fra Boss - gerne noget af det hvor logoet er kriminelt stort. I kender typen. Jeg endte med at købe en t-shirt i Superdry, 2 par chinos i Selected (de sidder dejligt, og koster ikke alverden), samt et denimskjorte, en hvid t-shirt og et par chinos i Levi's. I dag har jeg så arbejdet igen. Vi havde en rodet nat med unger der ikke helt kunne falde til ro og var urolige, så jeg åbnede relativt sent computeren fra hjemmekontoret. En af opgaverne fremadrettet er at der skal skrives nye tekster til hjemmesiden. Min kollega, som for nyligt er kommet tilbage fra barsel, viste mig hvad hun havde lavet på 3 dage. Jeg var ikke imponeret. Det var ren AI skrevet, og på den virkelig dårlige måde. Selv endte jeg med at sidde limet til skærmen for at skrive den tekst jeg skulle skrive. Så en lang dag. Så tænker jeg at logge af tidligere i morgen.
