Det blev til lidt kropshævninger og dips i går. Dips kræver en del opvarmning, men det er første gang det lykkedes med dips, så en lille milepæl.
I dag var jeg i Hvidovre Kommunes motionscenter. En underlig størrelse, hvor der både er gode og dårlige ting. Der er hexbar-squat, hvilket er super godt, omend pladsen omkring den er trang. Det samme omkring de overraskende få håndvægte.
Maskinen til leg extension og siddende lårcurl driller ikke knæet, men har begge en underlig (på den dårlige måde) udveksling. Benpres er der to maskiner til. Den ene er super tung i bunden og alt for let så snart man er ude af sticking point. Den driller også mit knæ, så den skal jeg ikke i igen. Den anden fandt jeg aldrig rigtig ud af at indstille. Men selv med fuld stack er den latterlig let, men det er nogenlunde at køre med et ben af gangen.
Men det skal nok blive godt. Jeg kunne forestille mig, at jeg lander i en kombination hvor jeg træner noget af kroppen herhjemme og resten i centeret. Men nu ser vi.
Det værste er dog at der er andre mennesker Forstået på den måde, at jeg aldrig har været god til at træne fuldt ud med painface osv. med tilskuere på Men det bliver nok bedre, efter noget tid. Det er efterhånden længe jeg har trænet alene, så det er vildt grænseoverskridende i dag og meget let for det meste.
Inspireret af BT.dk er jeg begyndt på Matador igen. Planen er er se den som julekalender, men jeg er lidt bagud, så to afsnit om dagen, indtil jeg er med.