Leaderboard

Popular Content

Showing content with the highest reputation on 12/04/2024 in all areas

  1. BLACKICE

    Langt pokker i MOL

    Wow...........jeg besøger godt nok MOL ofte, men jeg må erkende at jeg kun klikker ind i min egen log, og afleverer mine kønsløse , dødsyge tal, og hopper af igen. Men for et par timer siden, scrollede jeg log listen, og klikkede på dit navn. Nu har jeg læst 10 sider tilbage, og er du vild en omgang du har været igennem! Jeg er sindsygt ked af at høre om dit forløb. Men mest af alt, ked af at du i den grad er ramt på selvtilliden! Jeg ved godt at det din situation, bliver en floskel, når jeg siger, at du har MANGE gode år foran dig endnu. (Min far på 81, som bor i en lejlighed vi har bygget til ham på gården, og massere af livsglæde og livskvalitet). Men det starter med en beslutning om at det SKAL være sådan! Jeg er også 100% overbevist om at der er arbejde til dig der ude. Jeg rådgiver engang i mellem, både yngre studerende, og folk på forskellige steder i karrieren. Og jeg hjælper også meget gerne dig, med lidt tips og tricks! Tilgengæld er der en rød tråd, i de ti sider jeg har læst. Du har fra første dag, taget ansvaret for din egen fysiske recovery! Der gik få dage, før du lavede læg øvelser på hospitalet! Kæmpe respekt for det! For det er forskellen mellem at blive et offer resten af livet, og at komme ud på den anden side! Jeg tror også du har større muligheder for forskellige former for fysisk hjemmetræning end du er klar over. Jeg har trænet hjemme i snart 10år, og der er virkelig mange ting man kan gøre. Du af alle, har disciplinen til den slags, hvilket det langt fra er alle der har! Jeg håber du har lyst til at tage bokse handskerne på, og give livet et par slag på kæben. Som andre har påpeget, har du en ret unik evne, i form af lysten, og disciplinen til via selv studie, at lære tungt materiale. Det er faktisk en ting, som flere og flere kæmper med, fordi vores koncentrations evne er under kraftig beskydning. Vi lever i et evigt dopamin rush, og alt koncentration over 10 minutter, er svært! Det lader du ikke til at lide under! Hvis du vil lade mig lege med........så lad os se om vi ikke kan støbe kuglerne for nogle job muligheder for dig! Jeg kan se der måske er nogle ting på vej, og det håber jeg går din vej.
    3 points
  2. Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Det håber jeg, for det er meget tæt på at være så træls, at jeg faktisk slet ikke gider - hvilket jo også ses på den ringe cykel-aktivitet. Ingen vejning i dag, da min omsorgssamltale med nærmeste leder var rykket fra kl 10 til 9:15. Det gjorde han “tidligt” i morges, og det opdagede jeg da jeg stod op kort efter 9:15. Og fik travlt Godt træt i benene efter de mange små accelerationer i går, ville jeg køre lidt zone 2 og derefter træne skulder og DL i sportsfyssen. Da jeg skulle på Skrumlet, ringede min turformand. Vi talte meget sammen for nogle år siden, men de seneste års struktur i DSB har gjort at det stoppede. Men han har ringet nogle gange, efter mit stunt. I dag havde han vist en plan om at få mig lidt “op på hesten”. Bl. a. blev jeg “beordret” ud og gå i solen - det blev det så til i stedet for zone 2. Og så kom han med en navn til en ex-kollega, som måske kan skaffe mig fast mødetid kl 23 og 28K i løn. Transportmæssigt OK i forhold at blive boende. Nattevagter er ikke så fede, men når det er fast alle dage, og jeg ikke har mennesker i mit liv at forholde mig til, så er det nok ikke helt umuligt for et B-menneske at vende rundt på døgnet. Hvad der er ENDNU mere usikkert, men nu jeg er ved emnet… Ex´ens ældste (min guddatter, faktisk) står til at blive bestyrer i Netto i denne måned. De ansætter flere voksne end børn i Jylland, så måske kunne hun lirke mig ind når hun er faldet på plads. Om hun mente det da hun foreslog det, er ikke til at vide. Det er jo så en markant mindre løn. Til gengæld er der kundekontakt, så jeg ikke er helt Palle i verden. Og væk fra København og omegn!!!! Men der jo er lysår fra snak til handling, så udover at det er noget af det første der skal testes af når fyresedlen rammer, er det ikke noget jeg satser på. Men fint for hovedet at der ikke noget konkret på ide-tavlen. Jeg har også besluttet at møde frem i HR (DSB) og kysse deres sko. Ved godt at det ikke vil hjælpe, men mentalt kan jeg mærke at det bare er noget der SKAL forsøges. Motionscenteret er gået konkurs og lukket, så ingen overkropstræning. Hvis jeg vil styrketræne fremover, så er det ind til DSB. Det bliver sgu lidt underligt men mon ikke det går. Pauselokalet er heldigvis flyttet, så jeg ikke render på alt for mange ansatte til at gnide salt i såret.
    3 points
  3. Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Tak for de pæne ord. Og opmuntringerne. Dem må jeg jo nok indrømme at jeg har “lidt” brug for. Momentvis kan jeg godt finde håb for fremtiden og glæde ved hverdagen, men der går langt imellem. Jeg tror at du har læst mig rigtigt mht. at sætte mig ind i nyt stof. Lige så utålmodig jeg kan være på nogle områder, lige så tålmodig er jeg på andre. Fordelingen er overordnet ret heldig, når jeg selv vurderer det. Jeg vil bestemt ikke udelukke at jeg griber fat i dig, hvis de ideer jeg har i støbeskeen smuldrer, for så er jeg sådan set ret blank 89,9 kg Igen i dag ringede telefonen da jeg skulle til at træne - eller til træning. I dag var det fagforeningens lokalafdeling. De har først opdaget at jeg er på skideren, da min nærmeste leder skrev til dem. Jeg har ellers selv henvendt mig til dem, men der gik åbenbart noget galt. Men SÅ fandt jeg vej til DSBs lille center på hovedbanegården. Det lukker så i morgen pga. asbest-sanaring og har lukket i 4 måneder. Typisk mit held, men i det mindste kunne jeg træne i dag. Benpressen er den samme som i Sportsfyssen, men den er smurt meget bedre, så belastingen ikke er helt den samme alligevel. For nu for en gangs skyld at være positiv, så ser benene ud som om der er mere kød på dem end i sommer. Målebåndet kan ikke bruges, da jeg har lavere fedt%, og det kan jo også snyde visuelt. Men styrkemæssigt er de samme sted som for for et års tid siden, da det begyndte at gå baglæns. I det mindste gør den manglede cykling da NOGET godt, så I det hele taget kunne jeg godt mærke den ekstra restitution og friskhed. Benpres, 1 ben: 5 sæt Leg extension: 3 sæt Træk til bryst smalt greb: 2 sæt Arnold pres: 3 sæt - 2 kg under gamle dage Laterals: 3 sæt - 2-3 kg under gamle dage Bicep curl: 2 sæt 8x16 - 1ste gang med 16 kg siden… Bænkpres, DB: 2 sæt - kun 20 kg mod 32-34 før. Men kravebenet driller. Tricep pushdowns: 2 sæt Hypers: 2 sæt Mave i stativ: 2 sæt Hjemme: Stående læg: 7/6 sæt Nuldag i morgen. Skal have undersøgt det kommunale motionscenter, meldt mig ud af DSBs, og er også blevet mere end kraftigt opfordret til at kontakt Dansk Jernbaneforbunds socialrådgiver. Og have fortsat projekt “tøm lejligheden for overflødige ting”. Det er nok ikke tosset at give sine rotator cuff lidt opmærksomhed, så nu vil jeg lige lave lidt øvelser for dem, så det ikke bliver glemt.
    1 point
  4. Kermit

    Got legs?

    Næstsidste løb for mig i denne omgang i EDDK ligaen. Jeg havde haft det lidt underligt i løbet af dagen, med meget luft i maven der ikke rigtig ville ud. Relativt rolig start, og ud af de 56 startende, var det kun en 5-6 stykker der ikke lige kom med i starten. Den første af de indlagte spurter lå på toppen af den første stigning. Jeg kom ind på stigningen nogle sekunder efter fronten, men fik relativt hurtigt kørt op til den førende rytter. Så var vi et par stykker der lå i fronten, og da der manglede omkring 400 meter åbnede jeg op, og kunne snuppe spurten. Det var også her jeg virkelig mærkede at min krop ikke helt var med. Jeg følte at jeg ikke på samme måde fik luft ned i lungerne, og min puls forblev høj. Efter spurten fortsatte vi op af den næste stigning, den nev lidt undervejs, men jeg fik holdt mig til gruppen som nu var på en 10 stykker. En hidsig nedkørsel lurede lige efter, og jeg så virkelig frem til at få pulsen ned. Noget jeg ikke har tænkt over i de andre løb. Der var et par stykker der var kommet lidt foran på nedkørslen, men de blev lukket ned relativt hurtigt. Næste spurt var en km penge før starten på sidste stigning, og jeg troede jeg havde den, men der var lige en anden der hamrede flere watt ud end jeg gjorde på den. Jeg blev dog 2'er. Så begyndte den sidste stigning, og der var et par stykker der virkelig holdt på. Jeg var presset og nåede at tænke at jeg ville falde helt igennem på stigningen. Jeg bemærkede dog at en af dem der havde blandet sig i sprinterne, og som generelt kører godt, ikke sad med længere. Jeg endte med at blive 4'er på stregen, hvilket egentlig var bedre end forventet. 11 sekunder efter vinderen, 5-6 sekunder efter nummer 2 og 3, og så havde jeg 7 sekunder ned til 5. pladsen. Med andre ord blev der virkelig lavet afstande på de sidste 2 km af løbet. Fra 1 til 13 var der 1 minuts forskel. Med de indlagte spurter medregnet endte jeg med at vinde. Af de 4 løb jeg har kørt har jeg vundet 3 ud og blevet 2'er i den sidste. Det er jeg sgu ret tilfreds med. 251 watt i snit, og 301 watt i normalized power.
    1 point
  5. kahlua-kalv

    Langt pokker i MOL

    Selvfølgelig skal du bruge online mulighederne! Det er ikke i nærheden af skrubrækkeri. Du kører jo også på hometrainer, i bil, laver mad osv, uden at betale pro'erne for det... Nå analogier bliver nemt fortærskede så måske lidt håbløse eksempler, men imo skal du bare give den gas!
    1 point
  6. Henrik S.

    Langt pokker i MOL

    Fornemmer et par procent mere overskud i din sidste post. Keep it up!
    1 point