Er stadig over 93 kg men 400 gram væk.
Plan A var intervaller, men jeg var stadig træt i benene, og gad ikke køre dem halvhjertet.
Plan B: På diget og køre antrit (det trænger jeg også MEGET til) og så måske Runden bagefter.
Jeg er for gammel til 6/54 - jeg kan ikke længere nå at få “snasket” ud af lårene på 54 sekunder, så lagde et minut til. Måske 30 sekunder havde været nok - det må jeg fifle med en dag…
7 stk i modvinden. Da jeg ville vende, er der en civilcyklist det vælter på kvægristen.
Lidt uhyggeligt. Da jeg opdager at det er en kvinde, er min første reaktion at jeg slipper bremsen og ikke tør hjælpe. Men hun er mindst på min alder og så er jeg nok ikke helt så svinsk og klam, så spørger om hun vil have hjælp (og håber jeg jeg ikke krænker hende alligevel).
Det vil hun. Hun ligger med foden drejet under risten og elcyklen ovenpå hende, så hun kan faktisk ikke rokke sig en tomme.
Men alligevel trist at man(d) skal passe så meget på. Vi har også en togkørerlærer der er kommet klemme, fordi han fortalte sin kvindelige elev, at hun skulle trykke på en knap med et markeret tryk og ikke et tøsetryk. Det må jeg indrømme, at jeg (i hvert fald for nogle år siden) også selv ville kunne fyre af - uden kvindenedsættende tanker bagved. Forhåbentlig når jeg i dag kun at tænke den slags gamle udtryk og ikke få dem sagt
Efter en god håndfuld antrit på tilbagevejen, forsætter jeg ud på Runden. Jeg vil køre den baglæns, for at få mindst mulig tid på Køgevej i medvinden. Misser at dreje fra og nåja - så bliver det Skensvedturen baglæns. Jeg har kun en enkelt banen med, så er meget forsigtig med ikke lave noget der er “dyrt”.
Det lykkedes faktisk at nå hjem, uden manden med hammeren kom forbi.
92 km var mere en ventet, så ikke ringe.
Her klokken 20, var der en eller anden der råbte meget højt at “det var helvedes til larm og klokken er 20”. Gad vide om det var overboen eller en anden som han var vred på? Men han er meget stille deroppe lige nu