Henrik S.

Jow, jow, det er da vist en jysk underdrivelse at kalde 77 km for "en sjat"  

Lyder da meget elegant. Er der tilfældigvis noget video af manøvren? 
Det lader i øvrigt til at have været en begivenhedsrig tur 

Uge 21
Dejlig uge med ustruktureret træning. Det skal dog ikke forveksles med ingen træning, for jeg har skam været flittig hver dag.
Som nævnt tidligere, blev jeg fristet af raceren allerede torsdag igen, hvor turen atter gik ud omkring Hove. Cyklen kører fint, og stellet er virkelig en positiv overraskelse. Ikke fordi mit sammenligningsgrundlag lige p.t. er så imponerende, men den er både komfortabel og "hurtig" at være undervejs på. Eneste ting, der udestår er lidt efterjustering af forskifteren. Når man starter helt fra bunden med at montere komponenter på et stel, synes jeg tit, at forskifteren kan drille. Enten sidder den for langt oppe eller nede, eller også skal den drejes lidt ... nå, det må komme.
Jeg har været omkring FW til lidt styrketræning to dage i løbet af dagen. Den ene dag var det kun styrketræning, og den anden dag kombinerede jeg det med en 7-8 km løb i nabolaget.
Ellers er der løbet ture fra 7 til 17 km uden de store problemer. Jeg er ved at have en god fremdrift i løbebenene igen, og med alt det andet, der står på tapetet for tiden, passer det fint med bare at løbe, som vinden blæser.
Min højre akillessene mangler lige det allersidste for at komme helt tilbage til normalen. Den er lidt hævet og øm om morgenen, og så forsvinder det i løbet af dagen. De sidste 2-3 dage har det faktisk fået mig til at genoptage tekniktræningen ift. fladfodsløb. Det virker jo fuldstændig kontraintuitivt at skrælle den smule sål, jeg har haft under mine Skechers af og hoppe over i nogle helt flade sutter, men jeg må bare sige, at min akillessene har fået det bedre af det.
Lørdag formiddag investerede jeg i nogle Inov-8 Road Extreme 138, der var på tilbud, og uden indersåler er de hårde som et stykke pap. Det tvinger mig til at stramme op på teknikken, rette kroppen ordentligt op og øge kadencen. Og stik imod hvad man skulle tro lader det til at få bugt med sidste ømhed i akillessenen (så må jeg leve med, at de ligner klovnesko i farverne).
Jeg tænker, at lige nu - hvor jeg bare træner efter forgodtbefindende - er det måske en meget god tid at fokusere på tekniktræningen igen. Det har jeg jo forsømt et stykke tid, fordi jeg "bare har løbet".
 
 
 

Nu er jeg igang med let træning på to ben. Jeg har for en del år siden haft et brud på ryggen, ja det er så lang tid siden, at dengang lod jeg ikke "folk" rode rundt i min ryg, fordi jeg på da værende tidspunkt ikke kunne finde en eneste vellykket rygoperation. Så min ryg er vokset sammen sådan lidt på lykke og fromme og det har de sidste 10 år fungeret godt ved hjælp af især massage. Da jeg er igang med at nå en relativ lav fedtprocent, så gør det jo lidt ved den stabilitet som jeg hidtil har haft i min core. Jeg har ingen til meget lidt fleksibilitet i de 5 nederste led i min ryg, hvilket gør at alle skridt på løb fanges op af mine hofter og baller, så når jeg taber så meget som det er tilfælde, så er der små ting som nu rykker lidt rundt, men lige nu er det ok med begge ben. Så det vilkår som min skavank har været ændrer sig lidt i tiden, men det kommer jeg nok over.
   Status er nu, at jeg kan løbe lidt og er igang med at trappe langsomt op. Og så er jeg begyndt at cykle lidt, da jeg gerne vil op og cykle på Island til næste år om min fine numse kommer til at kunne holde til tiden i sadlen. 
   Desværre kommer jeg jo ikke til at løbe i Sæby næste weekend, det er ret ærgerligt, men jeg vil forsøge at være i ok form til DM 100 km medio august, så det er næste lille mål, dog med forbehold tager endelig stilling 14 dage før DM. Det er også et mål at finde en vedholdenhed mht cykeltræning, således det bliver noget jeg sætter pris på og ikke noget som bare er ubehageligt.
 
Ugens træning var:
Mandag: Løb 30 minutter opvarmning og langsom løb
Tirsdag: Løb 30 minutter og 1,5 time på cyklen.
Onsdag: 2 timer på cyklen.
Torsdag: 1 time løb langsom løb.
Fredag: 1 time løb langsomt og 1 time på cyklen.
Lørdag: 1 time løb langsomt løb og 5 minutter med lidt fart og 2 timer på cyklen.
Søndag: 2 timer på cyklen.
 
Rart at komme ud og røre lemmerne lidt.
 

Uge med nye tiltag ...
Apropos ugeopdatering, så har ugen faktisk budt på en del løb. Jeg har da i hvert fald løbet en 7 km, 2 x 9 km, en 14 km og så en omgang løbesightseeing i går, hvor jeg joggede ind til byen og løb lidt langs ruten til Copenhagen Marathon. Det blev vel også en 14-15 km i det hele. 
Det var sjovt at se løbet sådan lidt udefra - og så selv være løbende. Først så jeg lige omkring de 10 km, hvor nogle af de forholdsvist hurtige kom løbende ned ad Vester Voldgade. Så løb jeg over på Christianshavn, hvor jeg havde en times stop med lidt indretning og rengøring på min nye skriveplads. Det er på Langebrogade, så da jeg skulle løbe hjemad, foregik det langs Islands Brygge, hvor jeg kunne klappe dem i mål, der løb lige under tre timer.
Derfra gik turen hjem over broen ved Fisketorvet, hvor jeg så igen ramte maratonruten på Dybbølsbro, og se, det var jo en helt anden snak. Som jeg husker det, har man her løbet en 20-22 km af turen, og med lidt hovedregning kunne jeg kalkulere mig frem til, at de spredte løber, der kom humpende her, havde været undervejs i knap 3,5 timer, og så er der altså godt nok lang vej hjem!
Dem, der kom "løbende" her, gjorde det med alle tegn på lidelse i ansigt og krop. De kunne knap nok slæbe sig af sted, og det så ikke ud til at være sjovt. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvorfor i alverden de gør det. Hvorfor pokker er maraton blevet så stort, at man skal slæbe sig igennem det på en tid, som en rask fodgænger - næsten - ville kunne gå det på?
De fleste, nej, alle der på det tidspunkt slæbte kadaveret hen over Dybbølsbro, ville da have langt større glæde af at løbe 5 og 10 km, en tur i skoven, et sjovt stafetløb ... Jeg synes altså, at maraton er blevet talt for meget op, og selvfølgelig er det flot at gennemføre, men er det virkelig fantastisk at skulle lide i 7-8 timer, når man - i mine øjne - kunne få langt større glæde ved at løbe kortere?
Nå, det var lige lidt galde fra en vrissen mand :)
Derudover har ugen budt på to nye tiltag
Det ene var, at jeg langt om længe fik slæbt mig omkring FW igen for at styrketræne lidt. Det skal lige op på 2 x ugentligt igen, for jeg har godt af det, kan jeg mærke.
Det andet var, at jeg lørdag fik luftet den Boreas racercykel, som jeg har samlet. Den er faktisk blevet super god at køre på, og jeg skulle kun lave små justeringer på forskifteren undervejs, alt andet spillede fint.
Jeg fandt tilmed ud af, at det er langt mindre dramatisk at få snoet sig ud af indre Frederiksberg til noget landevej, end jeg havde troet. Jeg kørte ud ad Roskildevejen til Glostrup, op til Fabriksparken og vupti, går turen ud ad Vestskovvej og Risbyvej, hvor det allerede er god landevej. Så jeg susede ud og kørte to omgange på en rundstrækning, hvor vi tit trænede i ABC, nemlig Ledøje, Hove, Måløv, Ledøje.
Man kan vist ikke træde en bule i en blød hat med tynde løberlår, men det var nu en fornøjelse alligevel. Så mon ikke, jeg får trillet nogle ture hen over sommeren? Det vil jeg tro.

Uge med nye tiltag ...
Apropos ugeopdatering, så har ugen faktisk budt på en del løb. Jeg har da i hvert fald løbet en 7 km, 2 x 9 km, en 14 km og så en omgang løbesightseeing i går, hvor jeg joggede ind til byen og løb lidt langs ruten til Copenhagen Marathon. Det blev vel også en 14-15 km i det hele. 
Det var sjovt at se løbet sådan lidt udefra - og så selv være løbende. Først så jeg lige omkring de 10 km, hvor nogle af de forholdsvist hurtige kom løbende ned ad Vester Voldgade. Så løb jeg over på Christianshavn, hvor jeg havde en times stop med lidt indretning og rengøring på min nye skriveplads. Det er på Langebrogade, så da jeg skulle løbe hjemad, foregik det langs Islands Brygge, hvor jeg kunne klappe dem i mål, der løb lige under tre timer.
Derfra gik turen hjem over broen ved Fisketorvet, hvor jeg så igen ramte maratonruten på Dybbølsbro, og se, det var jo en helt anden snak. Som jeg husker det, har man her løbet en 20-22 km af turen, og med lidt hovedregning kunne jeg kalkulere mig frem til, at de spredte løber, der kom humpende her, havde været undervejs i knap 3,5 timer, og så er der altså godt nok lang vej hjem!
Dem, der kom "løbende" her, gjorde det med alle tegn på lidelse i ansigt og krop. De kunne knap nok slæbe sig af sted, og det så ikke ud til at være sjovt. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvorfor i alverden de gør det. Hvorfor pokker er maraton blevet så stort, at man skal slæbe sig igennem det på en tid, som en rask fodgænger - næsten - ville kunne gå det på?
De fleste, nej, alle der på det tidspunkt slæbte kadaveret hen over Dybbølsbro, ville da have langt større glæde af at løbe 5 og 10 km, en tur i skoven, et sjovt stafetløb ... Jeg synes altså, at maraton er blevet talt for meget op, og selvfølgelig er det flot at gennemføre, men er det virkelig fantastisk at skulle lide i 7-8 timer, når man - i mine øjne - kunne få langt større glæde ved at løbe kortere?
Nå, det var lige lidt galde fra en vrissen mand :)
Derudover har ugen budt på to nye tiltag
Det ene var, at jeg langt om længe fik slæbt mig omkring FW igen for at styrketræne lidt. Det skal lige op på 2 x ugentligt igen, for jeg har godt af det, kan jeg mærke.
Det andet var, at jeg lørdag fik luftet den Boreas racercykel, som jeg har samlet. Den er faktisk blevet super god at køre på, og jeg skulle kun lave små justeringer på forskifteren undervejs, alt andet spillede fint.
Jeg fandt tilmed ud af, at det er langt mindre dramatisk at få snoet sig ud af indre Frederiksberg til noget landevej, end jeg havde troet. Jeg kørte ud ad Roskildevejen til Glostrup, op til Fabriksparken og vupti, går turen ud ad Vestskovvej og Risbyvej, hvor det allerede er god landevej. Så jeg susede ud og kørte to omgange på en rundstrækning, hvor vi tit trænede i ABC, nemlig Ledøje, Hove, Måløv, Ledøje.
Man kan vist ikke træde en bule i en blød hat med tynde løberlår, men det var nu en fornøjelse alligevel. Så mon ikke, jeg får trillet nogle ture hen over sommeren? Det vil jeg tro.

Godt at læse  Er absolut bekymrende når vi ikke får søndags opdatering, eller mandags morgensangen. 

Lever endnu i bedste velgående 
Men træningen er ganske planløs, så der er ikke så meget at logge.
Har bestemt mig for, at jeg hen over sommeren vil motionere fuldstændig uden plan eller program, og jeg vil - om alt går vel - blande et par cykelture ind i løbetræningen. Jeg kommer skam ud og løber næsten hver dag, men det er frit improviseret, hvad jeg nu lige har lyst til.
Jeg har også fået den ekstra bold at jonglere, at jeg har flyttet mit kontor ud fra privaten til et kontorfællesskab på Christianshavn. Vores yngste søn har slået op med kæresten, så han manglede et værelse ret akut. Det nemmeste var, at jeg rykkede ud til en pind i byen, og det har jeg faktisk fået smag for. Det er ret hyggeligt at "tage på arbejde" om morgenen, men jeg skal også lige vænne mig til lidt ekstra cykeltransport.
Egentlig havde jeg en lille plan om også at løbe Copenhagen Marathon på søndag, men den plan har jeg droppet, for jeg er ikke rigtig frisk til det endnu. Min akillessene opfører sig dog pænt og må siges at være kommet sig. Så der er grønt lys for at give den gas igen, men som sagt: Det bliver lidt som vinden blæser i den nærmeste fremtid 

X2
Lyder som glimrende træning 

A: Via A-Team eller kørt VM
B: Min 24 point
C: op til 23 point
D: op til 23 point (Det er valgfrit at vælge D eller C, men de fleste der kommer op fra junior vælger som regel C)

Tak for diverse indspark. Man bliver altid lidt klogere :)
I mellemtiden har jeg fået købt de sidste stumper og samlet min Boreas-retro-aluracer færdig. Den skal da vist prøves på søndag ...

Tak for diverse indspark. Man bliver altid lidt klogere :)
I mellemtiden har jeg fået købt de sidste stumper og samlet min Boreas-retro-aluracer færdig. Den skal da vist prøves på søndag ...

De plejer at mødes i krydset Mørkhøjvej/Hillerød-motorvejen (ved den gamle TV-Byen). Træningen plejer at blive skudt i gang ude ved Kollekolle.

Nu Heino-cup ikke kan lade sig gøre i år har jeg overvejet en ekstra hang om jeg skulle prøve licens. Men det har jeg jo overvejet før, uden at turde hoppe ud i det. Det vil nok være årets eneste afvekslende indslag, så... Tror bare jeg bliver tromlet helt over..  Der er så heller ikke mange løb på Sjælland i år og det kræver jo at de ligger i mine friweekender, hvilket jeg må indrømme at jeg ikke har checket. De løb jeg har kørt på banen har btw været private arrangementer, så jeg har aldrig haft licens. Men jeg leger absolut med tanken :-)
Og ja - træningen er lidt for tit spild af tid. Desværre har jeg jo dårlig erfaring med Hvidovres licenshold, så lille generte mig skal samle mod til at skulle ud i ny klub hvis jeg skal have hård træning. Det var jo i øvrigt også sjældent jeg fik det med Hvidovres licenshold pga den måde der blev delt op i hold og "opgiver"-kulturen i Hvidovre. Nu har jeg også øffet over dem ved flere lejligheder, så der kommer jeg vist aldrig til at køre igen (omend jeg altid har mødt opbakning). 
Men leger jo også med tanken om at prøve FBL.

hæ hæ .. priceless
 
Måske snarere noget i denne stil men fantastisk billede .. sauna og birkeris... nå må hellere løbe lidt...

Jow, man ser det for sig ... 

Hmmm, er det egentlig anstrengelsesastma eller pollenallergi, du døjer med? Du har sikkert skrevet om det, men kan ikke huske det 
Lige nu er det vist kun birk, der driller ... Men det er vist også den, der kommer først, skarpt forfulgt af græs. (Det er de to, jeg selv kan reagere på plus kat og hest, men sjovt nok ikke hund).

Jo tak, det var også et hårdt løb med sidevind hele tiden og utrolig irriterende Team Soigneur, der blev ved med at presse den igennem hele løbet. Men ja, jeg rykker op, hvis jeg har point nok. Men jeg har ikke travlt med at rykke op. Hvis jeg ikke når det i foråret bliver det bare i løbet af efteråret, det er helt fint. 

Trænings update:
Her godt en uge efter Hamborg er mine ben ved at være klar igen.
Jeg er stadigt meget positivt overrasket over det tempo jeg kunne holde, på baggrund af en meget lav trænings mængden, og specielt fordi jeg sammenlagt siden December har haft 4 ture over 15 kilometer. Henholdsvis 18, 2x21 og en 23 km tur. Samtidigt har jeg næsten udelukkende løbet i en puls belastning mellem 60-68 procent af puls reserven. Altså næsten udelukkende "Maffetone" træning. Min hælspore en næsten 80-90% væk. Der er dog stadigt en smule ømhed på nogle dage, men jeg får ugentligt massage, så jeg satser på det kan tage det sidste. De excentriske øvelser er også kommet på programmet igen, da jeg må indrømme at jeg ikke har været helt god til at få dem udført hver 2 dag. Jeg har dog taget 1 til 2 gange 10-15 fronts squats med 20 kg kettlbell   efter hver løbetur. Der har hjulpet gevaldigt på mobiliteten i mine hoftebøj. Et område jeg har fokus på, da jeg havde totalt udtrættede hofter efter mit 12 timers løb sidste år.
Frem mod 24 timers løbet i Viborg, som jeg stadigt er opsat på at deltage i, kommer jeg til at tilrettelægge min træning efter Lydiard og Keith Livingstones principper.
Det gør jeg primært fordi jeg har haft en tendens til at træne en smule for meget i min comfort zone den sidste tid. Der hvor jeg så er kommet ud af denne har været når jeg fx har løbet ultra løb, eller de 3 maratons på 3 dage. Det er der for så vidt heller ikke noget galt i, men det giver bare ikke helt den optimale udvikling, og jeg har nogle weak spots jeg skal være opmærksom på. F. eks var det ret tydeligt i Hamborg at mine baglår slet ikke havde styrken til sidste, da det ar udtrætningen af dem, der gjorde at jeg måtte sætte farten ned. Jeg tilskriver det umiddelbart at jeg ikke har fået trænet de hurtige og mellem hurtige muskel fibre, så der har ikke været noget til at tage over da de langsomme blev trætte. Nu er 24 ultra løb selvfølgeligt en noget anden størrelse en et maraton løb, men det ændre ikke på at jeg skal arbejde på mine weak spots og at jeg også under træningen skal træne i at udfordre mig selv.
Jeg forbeholder mig selvfølgeligt muligheden for at tage de hårdeste pas ud af planen i en periode hvis de mærkes for belastende. En af Lydiards (og Livingstones) pointer er at man som løber bør mærke efter hvordan træning føles, og at ingen løber er ens.
Det primære fokus vil være på at få 2 semi langture på omkring 1.5 time og en langtur på 2.5-3 timer ind om ugen. Det er muligt at jeg så tager og samler fx fartleg eller det hårde løb ind under semilangturen. Det kommer også til at kræve lidt tilvænning i starten at løbe mine 2/4 efford ture (Mellem løb (2/4) er 5-30 sekunder langsommere en maraton pace).
De næste uger bliver træningsplanen lige så stille og roligt implementeret, og jeg må så se hvordan kroppen (og familien) reagere. Jeg vil for hovedparten løbe mine ture i bakkede terræn, da det er det jeg har uden for døren. Hvis tiden er pressede pga. arbejde ol. vil nogle at turene kunne blive henlagt til løbebåndet, i den lokale Fitness World.
Jeg vil selvfølgeligt evalurere og justere på programmet under vejs, da det dummeste at gøre er at træne efter en plan, uden at tage hensyn til kroppens tilstand. 
Nedenfor den umiddelbare plan, med tempo angivelser der tage udgangspunkt i mit 3.30.17 maraton løb. Muligvis en smule konservativt, men jeg vil over de næste uger se hvordan tempoet svare til min pulsreserve og lave de nødvendige tilpasninger. Da jeg heller ikke har en valid maxpuls måling er min nuværende HHR% behæftigede med en vis usikker hed.
Pt er min hvilepuls: 50
Maxpuls (estimeret) 186
Vægt (For høj) 84 kg.

 
Kosten skal jeg nok også lige ind på.
Op til Hamborg spillede kosten ikke optimalt. Jeg har dog for hovedparten haft fokus på at spise sundt fedt, protein og naturlige kulhydrater, i den rækkefølge. Altså en form for moderat LCHF.
Dog har kæresten til tider slæbt slik og andet junk med hjem, som jeg ikke kunne modstå. Den mest effektive måde at modvirke en sund LCHF er at fylde på med tomme kulhydrater. Det er under alle omstændigheder med til at sikre at fedtet lagre sig, som en god trail madpakke.
På trods af min relativt sløsede kost, har min krop dog stadigt været ret godt til at køre fedt forbrænding selv under den realtivt høje puls belastning jeg lå på under Hamborg (81%HHR)
Da jeg kun indtog 2 pakker 32Gi Chews der i hver pakke indeholder 33 gram kulhydrater, og et lille stykke banan, under hele løbet, og ikke følge at jeg mødte "muren".
I den kommende tid er jeg dog mere opmærksom på at prioritere det sunde fedt, naturligt protein, og kulhydraterne er primært i form af bønner, kål, salater og til del også rodfrugter. Jeg har som sådan ikke noget mål om at opnå en total stirks LCHF kost med mindre en 25 gram kulhydrater. Men et sted mellem 100-200 gram om dagen, og ikke mere.
Igen vil dette også blive evaluerede under vejs, og det er muligt at jeg forsøger mig med helt striks LCHF i nogle uger, eller den, i mine øjene, nemmere faste diæt, hvor jeg faster i 36 timer, 2 gange ugentligt, og ellers spiser moderat LCHF resten af tiden. Jeg har haft gode erfaringer med fasten, men det er muligt det bliver en form for intermitting, da den stadigt har nogle af fordelene, men er nemmere at overskue. Jeg har under alle omstændigheder nogle redskaber jeg ved virker, jeg skal bare huske at bruge dem.
Nå det blev et smålangt skriv. God træning derude.
 

Mig og maraton
Kom til at tænke på mine maratonløb under dagens løbetur i anledning af det kommende løb i Hannover. Har egentlig ikke løbet så mange, og de har været meget forskellige. Jeg vil lige prøve at repetere dem for at se, om jeg kan uddrage noget lærerigt fra dem i forhold til mit kommende løb. 
Man kan jo sige, at man får det ud af sin sport og motion, som man putter i den - plus/minus de genetiske forudsætninger, man kan takke sin far og mor for. I sidste ende har jeg ikke haft generne til at blive rigtig god til sport på højt plan, og jeg har nok i virkeligheden heller ikke været skabt til at løbe hverken maraton- eller ultraløb. Min træner så sikkert rigtigt, da hun satte mig til at løbe 5000 meter i stedet for. Har altid kæmpet lidt med det maratonløb og har ofte været ret mast bagefter - med enkelte undtagelser.
1) Februar 1981, Husum Nordtyskland, 3:05
Begyndte at løbe i efteråret 1980, omkring september. Trænede op til vintermaraton i februar sammen med to garvede gutter fra Haderslev Idræts Forening. Husker det som hårdt, og jeg mener bestemt, jeg gik helt ned med flaget de sidste 10-15 km. Var først lidt ærgerlig over tiden, som kun var fem minutter fra at komme under de tre timer, men var nu meget godt tilfreds bagefter. Vi vandt holdløbet! Og der var vel også kun en 3-400 med ...
2) December 1981, Esbjerg, 2:45
Her havde jo egentlig en idé om, at det skulle gå rigtig hurtigt, for den sommer var jeg for alvor begyndt at løbetræne. Så jeg løb ud til vendepunktet på 1:15, og så faldt hammeren ellers mellem 25 og 30 km, så den anden halvdel blev løbet på 1:30. Tiden blev 2:45, men altså løbet meget uerfarent og ujævnt. Så mine ben var som beton hele den efterfølgende uge. Skoleeksempel på, hvordan man ikke skal løbe et maraton.
3) Februar 1982, Husum Nordtyskland, 2:45
Tilbage til gerningsstedet i Husum. Nu med det klare mål at blive 5.000 meter løber. Så jeg trappede hverken ned eller op fra de mange træningskilometer, Lydiard style. Så det siger noget om styrken ved at løbe et stort træningsvolumen. Løb på 2:45 igen og denne gang i samme tempo hele vejen. Af samme grund kunne jeg bare træne videre bagefter. Samme tid som i december, men med et helt andet overskud. De mange kilometer gjorde forskellen.
4) Oktober 1982, Marathon Grækenland, 2:58
Som afslutning på løbesæsonen var vi tre mand, der tog til Grækenland for at løbe den "ægte" rute, der bliver løbet som motionsløb hvert efterår. Det var efter en sæson med baneløb og kortere distancer, så jeg lagde ud som lyn og torden og lå virkelig godt halvvejs. Så slog bakkerne, varmen og den "trætte form" til, så jeg halsede i mål med nød og næppe lige under tre timer på det gamle olympiske stadion. Ikke desto mindre en stor oplevelse.
5) September 1995, Lillebælt, 2:58
Et meget specielt løb med udgangspunkt i Taulov og hen over begge Lillebæltsbroer. Det var i anledning af et eller andet jubilæum for begge broerne, og det var ganske enkelt et frygteligt vejr. Blæst og iskold regn. Voksne mænd græd som børn. Havde løbet mig i en nogenlunde fornuftig form og havde vist sat næsen op efter mere. Men et godt eksempel på, at der også kan være uventede faktorer udefra, der kan vende op og ned på det hele.
6) Maj 2012, København: 3:48
Var kommet i gang med at løbe igen i 2010 efter fem års skadebetinget pause. Løb med Sparta og havde fået meget OK gang i de gamle ben igen. Tænkte at tage løbet som "ugens lange tur", da startnummeret var gratis for Sparta-medlemmer. Ruten går jo tilbage omkring start et par gang, så jeg kunne jo bare hoppe af. Det gjorde jeg nu ikke, men tøffede stille og roligt igennem med lange stop ved alle depoter. Ingen "mur" overhovedet af samme grund ... 
7) April 2014, Hannover Tyskland, 3:35
Ikke helt optimale forberedelser med en nyligt overstået influenza og en lidt shaky præstation ved VM i halvmaraton i København. Undervejs stilede jeg mod noget 3:25-agtigt, men måtte justere nedad, specielt til aller sidst, hvor jeg på de sidste 10-12 km - igen - gik ned med flaget og måtte slæbe mig hjem til stregen. Min nuværende ballast burde forhindre et lignende deroute, men altså, man kan aldrig vide. Fantastisk vejr til dette løb, i øvrigt.
8) September 2014, Interlaken Schweiz, 5:22
Jungfrau Marathon falder unægteligt lidt uden for nummer med sine 1900 højdemeter og mål oppe på en alpe. Men det var en fabelagtig oplevelse, der sikkert skal gentages en dag. Kan ikke rigtig sammenlignes med de andre, men er selvfølgelig alligevel vigtig at have med i den mentale bagage. Kan man klatre op ad det bjerg, så kan man vel også klare så meget andet ...
Det var de otte løb på rad og række. De bekræfter mig sådan set bare i, at jeg har valgt rigtigt ved at satse på volumen og på udholdenhed det seneste år. Den 10. april begynder løbet først ved de 30 km, og jeg skal have fuld fokus på ikke at smide det hele over bord på den sidste fjerdedel af løbet.
Min eneste lille kattelem er, at jeg i virkeligheden har to skud i bøssen, for hvis det går ad H. til i Hannover, så kan jeg jo forsøge mig igen den 22. maj i København. Hvis det glipper begge steder, så må jeg jo nok bare sande, at det der maraton virkelig bare ikke er mig, og så må de sgu klare løbet i Boston 2017 uden mig ved startlinjen ;)
 

Nå. 
En bette update fra sidste uges løb i Hamborg. Beklager at den har været lidt længe under vejs, og den lidt rodet form.
For dem uden tålmodighed, kan jeg sige at det trods alt blev til ny PR med 3t30m17s der lige var 18 sekunder langsommer en jeg gerne ville optimalt da jeg endnu jager en sub 3.30 tid. 
Der blev løbet i HOKA Clifton 2.
 
Som nogle af jeg ved har jeg ikke lige frem haft et fantastisk løbe år, da jeg har været skadet. Har ikke fået løbet specielt meget, og 99% af det jeg har løbet har været i det rolige tempo (60-68%HHR). På trods af dette besluttede jeg mig for at se om jeg kunne slå min gamle PR fra Løberen skovmaraton 2013. Og søreme om det ikke lykkedes. Forsøgte at komme under 3t30m MEN det blev til 3t3017s officielt.
Fra starten var det en smule besværligt at finde det rigtige tempo, da der var nogle løbere der blokerede med et langsomt tempo. Find det dog op at køre efter den første kilometer, og holdt et ret stabilt tempo frem mod de 34 kilometer, hvor jeg begyndte at skulle kæmpe lidt for det. Egentligt syntes jeg ikke jeg havde et egentligt flow noget sted under vejs, hvilket nok har sin forklaring i at jeg kun har løbet 2 ture i tempoet de sidste 4 måneder, og derfor ikke har haft erfaringen med det. De sidste 8 kilometer var noget af en kamp, da mine bag lår begyndte at krampe op. Var NPD til at finde et tempo der ikke udløste en egentligt krampe, men hvor jeg stadigt var i gang. Det lykkedes egentligt meget godt, men jeg tror jeg fik forskrækket nogle medløber og publikum da jeg var nød til at råbe højt af mig selv et par gange.
Mit UR viste at jeg havde løbet 400 meter for meget, og havde jeg holdt mig mere på linien var jeg kommet under de 30. Jeg vidste det ville være tæt, men uret viste at jeg havde den rigtige snit hastighed, men jeg fik desværre ikke sat nok i banken, ift mit krise sidst i løbet
Jeg er dog ovenud tilfreds da jeg bestem ikke havde regnet med at der var PR i mig. Heldigvis fik min løbemakker mig overbevist om at jeg havde formen. Nedenfor nogle stemnings billeder. Maven var helt i orden, men jeg indtog heller ikke mere en 75 gram kulhydrater under vejs, i form at 2 pakker 32Gi gums, og et stykke banan. Suppleret med vand i alle depoter. Jeg havde taget 400 mg koffein før løbet, og indtog 100 mg og en salttab under løbet. Jeg indtog kun energi indtil de sidste 10 km, da det alligevel ingen betydning havde før jeg var i mål. Jeg fik dog indtaget godt med vand, aloholfri øl osv efter løbet. Alt i alt en helt fantastisk oplevelse at løbe Hamborg, selvom der var lidt flere bakker en jeg troede, det er jeg heldigvis vant til. Også opmuntrende at jeg kan løbe et maraton til ny PR, på baggrund af sub 70%HHR ture, og en relativ lille løbe mængte.  
 

Ha, haaaa, den har vi alle prøvet på et eller andet tidspunkt: Panikpumpning det sidste stykke vej hjem. Puha. Det kan godt blive nervepirrende, specielt hvis der går kortere og kortere tid mellem oppumpningerne

Løbsberetning sidste weekend - Slagelse og Ringsted
Hermed to lidt kortere og lettere forsinkede løbsberetninger fra sidste weekend.
Lørdag var der cykelløb i Slagelse. Ruten i Slagelse er hård og tilmed kører de fleste lige en ekstra omgang i forhold til, hvad man plejer. B-klassen skulle køre 136 km i det bakkede terræn. 
De første 10 minutters tid gik nedad, og man kunne godt fornemme på feltet, at det ville blive en lang og hård dag. Der var nemlig ingen der angreb de første km, som der ellers plejer. Dog gik der ikke meget mere end de 10 minutter før angrebene kom. Og så blev de ellers bare ved den næste halve times tid. Det korte af det lange er, at to grupper får revet sig løs og smelter sammen. Pludselig er vi i undertal i denne gruppe, som jeg sidder i. Vi har kun en enkelt Amagermand med i udbruddet, der tæller omkring 15 mand og er 3 fra Amager i forfølgergruppen på 11-12 mand. Vi får etableret et samarbejde, men det går ikke rigtig stærkt. Nicolai, som har givet mig et lift til Slagelse, spørger om vi ikke bare skal udgå, men jeg foreslår, at vi lige giver den en omgang til før vi giver op. Og så giver vi den ellers gas, og vi henter faktisk mere og mere ind på dem. Da der er omkring 40 km tilbage er der kun 30 sekunder op til dem, og vi kan jævnligt se dem. Med cirka 25 km tilbage får vi endelig hentet dem, men det har taget på kræfterne, og vi er allesammen ved at være småristede. Nicolai prøver med et fremstød, men desværre kommer der en 5-mandsgruppe af sted uden Nicolai og jeg. Filip, der havde ligget i 14-mandsgruppen, var lidt pigesur over, vi ikke havde en Amagermand med i den 5-mandsgruppe, og ja, det er da også mega ærgerligt, men vi var alle ved at være ristede, men vi var simpelthen nødt til at prøve at lukke hullet op til ham og den 14-mandsgruppe, så vi var flere Amager tilstede. 
Jeg angriber sammen med en Hammelfyr med omkring 3-4 km tilbage, og vi får et hul. Jeg er faktisk uanende om, at der 'kun' er fem mand foran os. Jeg tror, der er 6-7 mand, så derfor tager jeg nogle lidt for lange føringer sammen med ham og lader ham gå forbi mig på de sidste 500 meter. Dermed bliver jeg først til ingenting, altså en 7. plads. Tilmed virkede min chip ikke, så jeg har ikke engang fået registreret det ene point.
 
Ringsted
Med lettere trætte ben drog vi igen af sted til cykelløb om søndagen. Denne gang i Ringsted. En rute der passer mig bedre og er lidt kortere. Derfor satsede jeg hele butikken på at ramme udbruddet. Derfor kører jeg med i alt, hvad der kan virke sandsynligt, og hvad jeg kan. Efter 20 min. har jeg en NP på 370, og jeg kører derfor tæt på maks. 
Efter en 30-35 minutter dør angrebene mere og mere. Feltet bliver mere og mere træt, og det gør jeg også. Nicolai og jeg er dog gode til at gå med i rykkene på skift, selvom vi er ved at blive trætte. Efter cirka 45 minutters kørsel får jeg revet mig fri sammen med fire andre som den sidste. Herefter kører vi rulleskift på fuld drøn, og da vi efterhånden har fået et okay hul, tager vi føringer. 
Jeg ved ikke, om det er cykelløbet fra dagen før, der stadig sidder i benene, eller om jeg er overmatchet. Jeg bliver dog nødt til at sidde over engang i mellem for at holde med hjem. Til sidst må jeg næsten sidde over en hel omgang, og jeg er derfor blot glad, hvis jeg kan holde den med hjem i udbruddet. De begynder heldigvis først at rykke på hinanden med 3-4 km tilbage, og det ender i en spurt mellem de 4, hvor jeg er helt død. Dermed får jeg dog min første top 5, hvilket jeg også er tilfreds nok med.
 
Et par hårde cykelløb overstået, hvor jeg endelig fik ramt udbruddet. Det går bedre og bedre, og nu er der gadeløb med samkørsel i A-klassen i morgen. Det glæder jeg mig til at køre. 

Det er da en fornuftig træningsuge. Du skal sgu nok komme igennem den maraton 

Som at være der selv ...