Henrik S.

En af værterne på GCN har styrketrænet og er gået fra 68 til 76 kg. Det er et af de mere interessante eksperimenter på kanalen.

https://youtu.be/t-x3OmjA7I4?si=4Smq1QXISsQcgjxF

Med fare for at blive forholdt ungdomshistorik og at se mine egne ærgerlige posts i øjnene, genopliver jeg min træningslog. 
OBBC er byttet ud med mit eget garagegym, hvor vi er 5 som træner regelmæssigt sammen tre gange om ugen. Vi laver typisk en muskelcirkel og en cardiocirkel. Vi er 3 som gerne vil løfte jern og 2 som helst vil lave cardio, hvilket giver nogle fine workouts når vi alle er sammen.
Jeg er pt. på wendlers 5/3/1, smertefri i hele kroppen og vel nok på mit stærkeste niveau eller i hvert fald så godt som. Jeg synes at jeg hænger med kropshævninger og armbøjninger, så jeg leger derfor med tanken om at putte pulls down, bicep curl og fransk pres i wendlers 5/3/1. Om det virker, vil det vise sig.
I søndags træning med hardkaare og vibekoderen: Vi lavede en cirkel, og så lavede jeg lidt bagefter. Jeg var meget træt og hungover.
Wendler uge 3, dag 1.
Dødløft:
5 x 90kg
5 x 100kg
5 x 110kg
3 x 122,5kg
1 x 137,5kg
Landmine press:
2 x 5 x stang + 10kg
3 x 5 x stang + 5kg
Jeg har en øm serratus anterior, hvilket medfører denne øvelse med fokus på teknik.
Closegrip pulldown:
5 x 5 x 50kg
Light weight.
Fransk pres:
5 x 5 x 28kg
Closegrip pulldown:
0 x 90kg
1 x 85kg
Fransk pres:
1 x 50kg
Tankevækkende at jeg kan klemme så meget op, men almindeligvis repper med så lidt. Tosset. Det giver anledning til at gentænke de kg jeg smider på stangen. 
 
 

En af værterne på GCN har styrketrænet og er gået fra 68 til 76 kg. Det er et af de mere interessante eksperimenter på kanalen.

https://youtu.be/t-x3OmjA7I4?si=4Smq1QXISsQcgjxF

Takker, nu er jeg heldigvis - endelig! - ved at være ovre det, men hold da op, jeg tror sgu ikke, jeg har oplevet en 2-ugers virus før. Ved godt, at det kan trække ud, men det har godt nok været en ny oplevelse for mig.
Halvvejs igennem fik jeg så dobbelt op på  symptomer, fordi birkepollen pludselig røg gennem loftet. Så jeg kunne simpelthen ikke afgøre, om symptomerne i øjne, næse og hals var det ene eller det andet 
Det var godt nok nogle sølle dage, men - 7, 9, 13 - nu er det vist ved at være historie. Har fået løbet nogle ture, og alene det giver jo et skub fremad. Utroligt, som fysisk aktivitet lige giver det sidste push over bakken.

Har løbet svimlende 7 km i dag til frokost!!! Langsomt, javel, men uden at falde død om 

En af værterne på GCN har styrketrænet og er gået fra 68 til 76 kg. Det er et af de mere interessante eksperimenter på kanalen.

https://youtu.be/t-x3OmjA7I4?si=4Smq1QXISsQcgjxF

Takker, nu er jeg heldigvis - endelig! - ved at være ovre det, men hold da op, jeg tror sgu ikke, jeg har oplevet en 2-ugers virus før. Ved godt, at det kan trække ud, men det har godt nok været en ny oplevelse for mig.
Halvvejs igennem fik jeg så dobbelt op på  symptomer, fordi birkepollen pludselig røg gennem loftet. Så jeg kunne simpelthen ikke afgøre, om symptomerne i øjne, næse og hals var det ene eller det andet 
Det var godt nok nogle sølle dage, men - 7, 9, 13 - nu er det vist ved at være historie. Har fået løbet nogle ture, og alene det giver jo et skub fremad. Utroligt, som fysisk aktivitet lige giver det sidste push over bakken.

Ja det var noget trist noget  Jeg kunne jo så se, at jeg kom tilpas sent fra job til at mærke noget til det og ja havde ikke opdaget det, hvis ikke du havde nævnt det. 
Ellers tid til en update. Fatter ikke, at der er gået mere end 14 dage og så føles det alligevel, som uendeligt lang tid siden, at jeg sad der på hotellet. Ophold i lejlighed bekræftede mig heldigvis i, at jeg har haft gjort det helt rigtige. Pludselig kunne jeg bare høre, hvor utroligt meget larm der var; børn ovenpå som løb henover gulvet, tydelig lyd fra opgangen, underboernes hosten + råben og banken pibe mod nedløbsrøret. Når det er skrevet, så var/er underboerne nu nogle utroligt søde mennesker. Sidste lørdag havde jeg faktisk den helt surrealistiske oplevelse ovenpå træning og indkøb at være på vej hjem (til lejlighed i Herning) og da jeg med cykel passerer sushi restaurant (en af dem) tæt på bolig - ja så sidder underboere + søn og svigerdatter og spiser  de skulle til "Grease" i Kongrescentret og ja var virkelig sjovt og et godt eksempel på, at verden er lille. Ja og lige så stille, så føler jeg faktisk, at jeg har et hjem her som både er hyggeligt og velfungerende. Her er minimalistisk, enkelt og så må jeg bare skrive, at vejen hertil har haft krævet rigtig meget. Trods hård sortering inden flytning. Ja så følte jeg alligevel slet ikke, at jeg havde plads til det hele og nåede også at leje et lille depot rum tæt på. Med nogle super funktionelle løsninger fra Simply.Organized.dk + ekstra sortering og oprydning. Ja så ender det med, at jeg kan sige rummet op igen men f.. nogle tidspunkter, hvor jeg næsten ikke har kunnet komme omkring for ting og sager. Simply.Organized.dk har også mange gode guides til oprydning og meget af det handler om at starte et lille og overskueligt sted og tage lidt ad gangen. Somehow har jeg jo så været tvunget til at ordne det hele på en gang og også  blive meget direkte konfronteret med mine ADHD drevne forskellige hobbier, shopping for dopamin + manglende overblik. Synes så til gengæld, at jeg har haft været meget imponeret af min evne til at gå konstruktivt til opgaven, få løst tingene et trin ad gangen + faktisk have evne til planlægning og overblik. Ja og det har også haft føltes godt at have fokus på del af mit liv som ikke er arbejde = at jeg skal have det hyggeligt og rart i min fritid. Og ikke ved, at jeg hænger på en eller anden klippeside i Nepal, eller plasker rundt til ekstrem sport i Englebugten. Flere løsninger har så også haft handlet om at sige "f.. you" til den skyld og skam, som er meget almindelig hos os med ADHD. Bare det her med at få givet ting videre og lade JunkBusters hente resten. I morgen kommer Clean Cloth og starter hovedrengøringen. Det at turde/kunne bede om hjælp og være ligeglade med, hvad folk tænker. Det føles stort og virkelig skørt at tænke på, at jeg tidligere hellere ville have levet videre med rod og kaos og det frem for at bede om hjælp. Og ja så er det nok primært i mit hoved, at det har haft været frygteligt rodet, eller ikke pænt nok. Da lejligheden var tømt og ret meget rengjort. Ja så var det næsten ikke til at se, at jeg havde været der. Nu må vi se, hvad de siger til flyttesynet i næste uge. Synes i det hele taget nu, at jeg er meget glad for det liv jeg lever. Tidligere var jeg interesseret i at have nogle gode vaner. Og nu har jeg faktisk indrettet hele mit liv rundt om at kunne sove (nok) og få rørt mig dagligt = next level. Det føles godt og ja empowering I guess (synes ikke at der er et godt dansk ord). Jeg skrev kortvarigt med en gammel træningskammerat J, som havde et behov for at udtrykke, at der da "ikke kunne være meget trivsel og glæde" i det med bare at passe søvn, træning og arbejde = underforstået, at jeg levede et kedeligt liv. Ja og i gamle dage ville det helt klart have medvirket til, at jeg følte mig værdiløs og kunne sikkert godt have spiraleret mig destruktivt ind i at genoptage tidligere "friends with benefits" relation. Og nu er det så nemt at mærke, sige og vide, at mit liv (for mig) er alt andet end kedeligt og faktisk bare super, super vigtigt og værdifuldt, at jeg lige præcis gør, hvad der er sundt for mig og ikke lader nogen manipulere mig ud fra deres egen (skumle) dagsorden. 
Træningsmæssigt er jeg slet ikke kommet i gang med de ting, som jeg på sigt håber at kunne få på dagsordenen (svøm, gus, mere yoga mv mv) men lykkedes med 3 x styrke i forrige uge og denne uge skulle også gerne ende på 3 x styrke og så 1 x Bodybalance 45 min. 
Når jeg holder mig til filterkaffe morgen, så går det fint med mave, søvn og hjerne. Jeg har måske haft tendens til at vågne lidt tidligt. I morges gik det så alligevel fint med at gå tilbage i seng og sove til lidt over 6. Bodybattery begynder at lade op til næsten 100 om natten og ikke være helt i bund sidst på dagen. Det har fungeret godt med flere af dagens måltider som ligger ret meget på rygmarven/rutinen og så har der nok alligevel midt i alt flyttestresset været en del chokolade og slik. Langt henad vejen, så har det haft føltes godt. Når jeg for alvor lander i mit nye liv, så håber jeg at kunne være lidt mere regelmæssig på hovedmåltiderne med nok protein og dermed også grobund for at få bygget nogle muskler og ikke bare vedligeholde. 
Vi får se.. 
Stats: Kaffe dag 0, slik dag 1, chokolade dag 0, alkohol dag 23, vægt 50.5 kg, 9127 skridt i gennemsnit dagligt den sidste uge og 6 timer + 50 minutters søvn. 
Og så til sidst seneste lille sang som er temmelig stuck hos mig
https://www.youtube.com/watch?v=tG1HKY6Jwas
Jeg har en del arbejde men vil også nå træning og har så et lille ærinde med at få hentet kontaktlinser i Århus. I bedste fald kunne jeg udnytte togtiden til at arbejde. 
Kommende god uge og forårsvibes til boardet  

Den uge med mild sygdom og ingen træning, faldt sammen med at LIDL havde tilbud på is og chokolade, så det blev lidt for hyggeligt. Jeg har vejet over 94 kg et par gange i de sidste dage og det duer ikke.
Det er dog stadigt dejligt, at jeg med de rigtige fradrag ender med at have flere penge til rådighed, end da jeg gjorde rent i Avedøre. I hvert fald så længe jeg har aftenvagter og dermed får en masse tillæg. Men de skal ikke bruge på tomme kalorier!!!

Gårsdagens træning blev ikke noteret, da jeg gerne vil lidt tidligere i seng og få lidt mere ud af timerne før arbejde. Sengetiden holdt, men jeg lå vågen i halvanden time, og kom alligevel først op lidt i 10

I går før arbejde, sad jeg en halv time på Skrumlet. Resultaterne vokser ikke ind i himlen, men jeg har knækket koden til at varme op, så jeg kan nå de tilladte 133 i puls og ikke “gå i stå” lidt over 120. Hvis jeg varmer op med RPM på 100-105, så tvinger jeg pulsen op, og når den først har været der, så kan godt komme “derop” igen. Hvis jeg så kører intervallerne med en lavere RPM end naturligt, sender jeg mere arbejde ned i benene for den samme puls, og nu jeg kan få den tæt op på det tilladte, får jeg flere watt ud, end hvis jeg havde kørt med “naturlig” RPM.
Det er stadig langt fra tidligere 1 minut on/off med +400w, men jeg fik holdt 400w i 45/120 med 85-90 RPM i de 400. Næste gang skal jeg prøve med 75-80 og se om jeg kan fuske mere end 45 sekunder frem. Den lange off-periode må jeg nok bare acceptere.

Til slut lidt lægge: 3/2 sæt BW på hvert ben.

Efter fyraften var jeg i motionscenteret for en overkropstræning. Da jeg kom hjem fik jeg lagt en bunke dips og kropshævninger med neutralt greb på, så nok 75 minutter i alt.

Til “morgen” relativ solid DOMS i lægge og lidt i baller: 93,6 kg.
Jeg ville egentlig gerne have trænet ben for arbejde, for ikke at skulle sent i motionscenteret, men så skal jeg ikke først op klokken 10

Har løbet svimlende 7 km i dag til frokost!!! Langsomt, javel, men uden at falde død om 

Bäckstedsts Bianchi ser dog nogenlunde 'normal' ud (og er faktisk æstetisk vellykket), når man sammenligner med nogle af de rædsler, Bianchi ellers eksperimenterede med i 1990'erne, nogle med full suspension.

https://roadbikeaction.com/bianchi-history-from-paris-roubaix/

Har løbet svimlende 7 km i dag til frokost!!! Langsomt, javel, men uden at falde død om 

100 km???
De ligner på overarmene nogle der kører Keirin og sprint - måske uden at have lige den sidste finish. Mest russerne, men de andre hold er heller ikke bygget som nutidens cykelryttere. Eller Morten Olsen og de andre fodboldspillerne dengang.
Jo, de spiste nok andet end pasta og kylling.

Almindelige racercykler uden skyggen af aero. Eneste forskel er de glatte hjelme, og så har man flottet sig og fjernet styrbåndet på den øverste del af bukningen. Alligevel kører det (formodentligt statsdopede) russiske hold 100 km holdløb på 2:01 til OL i Moskva 1980. Kun et mulehår fra 50 km/t.

https://youtu.be/ekOsNl0YqZE?si=bH6c_qxmejo-rETz

Bäckstedsts Bianchi ser dog nogenlunde 'normal' ud (og er faktisk æstetisk vellykket), når man sammenligner med nogle af de rædsler, Bianchi ellers eksperimenterede med i 1990'erne, nogle med full suspension.

https://roadbikeaction.com/bianchi-history-from-paris-roubaix/

Kan egentlig ikke bidrage med så meget fra virkelig gamle dage, for den slags information sivede sgu ikke ned til bredrøvede, jyske amatørryttere i 1970'erne. Det eneste, jeg husker, var historier om forstærkede stålrammer ved krank, saddelrør, kronrør og forgaffel. Og nogle ryttere foretrak vist cykler med en mere eftergivende geometri, så underlaget ikke slog så hårdt igennem. 
Så har man nok også dengang viklet styrbånd dobbelt og kørt med forstærkede dæk. Man har muligvis også sænket trykket i de lukkede ringe en anelse for at give mere komfort og færre punkteringer.
Som jeg husker det, tog det meget mere fart i 1990'erne hvor man begyndte at eksperimentere med RockShox-affjedrede forgafler i stil med mountainbikes og lignende. Men det var så nogle år(tier), hvor jeg ikke fulgte meget med.
Dog stikker svenske Magnus Bäckstedts sejr i 2004 helt af. Han var over 190 cm høj og vejede vist et godt stykke over 90 kg. Han kørte på en forstærket Bianchi titaniumramme med 'godmodig' geometri, brølstærke Campy-hjul og lukkede ringe på hele 28 mm på baghjulet. Jeg tør slet ikke tænke på de tæsk, den tunge rytter har givet den stakkels cykel på brostenene. Men hey, det virkede!

Hvis du har mulighed for at gense Paris Roubaix, så kan det anbefales at starte der hvor Pogacar får sin defekt. Derfra er det lige omkring 2,5 times ren rå race som vi desværre ser alt for sjældent i øjeblikket. 
Godt nok ender WVA og Pogacar at køre solo den sidste time, men med en jagtende MvdP lige bagved der kom tættere og tættere på, og en Pogacar der trykkede til på en del af brostensstykkerne, så blev det på ingen måde forudsigeligt. 

Selv om jeg stort set ikke ser cykling på tv længere, noterede jeg mig dog med tilfredshed, at Wout van Aert vandt Paris-Roubaix. Det var jo herligt og et godt bevis på, at cykelsporten engang imellem stadig har et es i ærmet, der giver oprejsning til lige præcis den rytter, der fortjener det mest. Hvor var det bare fedt, at han kan skrive den på CV'et.
 

God bedring, Henrik! 

Nå, jeg prøver lige om jeg kan puste lidt liv i loggen igen - og håber det kan hjælpe til lidt træningsmotivationen. 
Siden sidst er der sket væsentligt mere på livsfronten end på træningsfronten.
Januar: Startede året lidt tættere på ækvator, og fik et par gode vandreture ud af det. Men ellers faktisk ikke nogen træning. Var meget presset, men 2. samtale gik godt, og jeg lukkede måneden med aftale i hus og opsigelse på det gamle.  
Februar var præget af at lukke ned, og selv om jeg stod med det ene ben ud af døren, slap jeg ikke for at være del af nogle ret energikrævende processer. Fik dog også lige klemt en snedig lille tur til Sydfrankrig ind i programmet. Der var god mad og en anelse day drinking, men også daglig morgenyoga og en del gode vandreture i smukt landskab og med sol i ansigtet. 
Marts har så været opstart på nyt arbejde og finde mig til rette i nye rammer. Er blevet taget rigtig godt imod, og synes også det er spændende, så jeg er meget glad for at have skiftet. Men det er jo klart at så meget nyt også koster på energikontoen, så træning blev der altså ikke noget af. Selv om jeg bruger en del kræfter på at falde på plads, så er det på en helt anden måde end det jeg kom fra, og jeg kan mærke at den tunge dyne af dårlige følelser er ved at løfte sig - så både humøret og energiniveauet stiger. 
April har dermed betydet en meget rolig opstart. Startede påskelørdag med at komme ud at lunte en kort tur. Bagkant af infektion og dårlig kondition gjorde at jeg havde ret ondt i lungerne lige efter, men føltes alligevel godt at være i gang igen. Hele sidste uge er jeg så startet dagen med en kort og blid morgenyoga (ca. 15 min). Her i går kom jeg så ud på endnu en lille løbetur. Samme distance som sidst, men uden at føle mig helt død bagefter. 
Planen for den næste tid er regelmæssig yoga, skal gerne op på 2-3 ugentlige (små) løbeture, og så snart vejret begynder at blive lidt mere stabilt, skulle jeg gerne komme i gang med at cykle på arbejde. 
God aften til MOL. 

Sendte et billede af mine lægge, og det var nok 
Ej, de sendte en mail ud for noget tid siden om at hvis man havde booket bil via OK Mobility, så kunne man blive rykket op. Så det gjorde jeg med det samme, og blev så rykket op. 

Tak kære Gregers og ja om nogen kender du jo til den her rejse med at etablere et "nyt" liv 
Tak kære Henrik  og som jeg husker det, så var du og din kone også igennem processen med at flytte og rydde ud for nogle år siden. 
Lige her i de her dage, så har jeg meget sådan en "Rites de passages" = overgangsrite følelse. Manden bag begrebet = Arnold van Gennep var født  i Tyskland men refereres til som fransk etnograf (og der er bare mere schwung over det franske udtryk),  etnografi = som jeg (sammen med AI) læser det, mere fokuseret på den metodiske beskrivelse af kulturer gennem feltarbejde, hvor etnologer studerer kulturer, livsformer og kulturel forandring mere teoretisk. Begge fagområder med mere humanistisk udgangspunkt, kontra antropologisen som  skulle være mere samfundsvidenskabeligt funderet. Well, well inden jeg glider ud af for mange tangenter, så består overgangsriterne af 3 faser = adskillelse, omdannelse og inkorporation. Typisk noget med at blive isoleret ude i "junglen" eller et andet afsides sted, være i en slags limbo og så endelig reintroduktion i samfund i ny rolle. Well min selvvalgte "jungle" her i Århus, er så superlækkert hotel med udsigt over hele byen. Somehow med kig til mange steder, hvor jeg har haft min gang og levet liv i de sidste 25 år. Jeg kan næsten se mit oprindelige hot yoga sted nede på havnen, Risskoven hvor jeg trænede balance og styrke inden Nepal i 2017, alle de velkendte steder, hvor jeg har tulret rundt. På mange måder med konstant foranderlighed, intet er jo nogensinde statisk. I går fulgtes jeg hertil med god kollega fra job og det gav virkelig et sug i maven, da vi trillede forbi Jyllands allé = meget "hjemme" følelse i de sidste mange år = tryghed og forudsigelighed. Særligt den autistiske del af min hjerne har en tendens til hele tiden at sammenligne omgivelserne med mit indre billede og opdele i "kendt/ikke kendt". Og "ikke kendt" vil ofte udløse en eller anden grad af fare/panik i min hjerne. Og selvfølgelig også derfor, at jeg ofte bliver knyttet til noget jeg kender. Og måske ofte i en grad, som slet ikke er rimelig.  Limbo øvelsen at turde at hvile i det ukendte og have tillid til, at jeg på sigt kommer til at lande godt og trygt i mit nye liv i Herning. Sådan har det jo absolut haft føltes de sidste 14 dage. Jeg har elsket min simple hverdag. Både det at kunne hygge mig om morgenen, have en god arbejdsdag og så, som i tirsdags efter job, tage til træning i DGI huset = både overkropsstyrke og yoga og det også selvom, at jeg var lidt træt da jeg sad i toget = heldigvis kun 5 korte minutter  
Onsdag lang dag på job + vagt og ingen træning. I går tirsdag tidligt op og pakke inden mere vagt og så som nævnt kørelejlighed til Århus i går eftermiddags, hvor jeg lykkedes med at få trænet lidt let benstyrke i hotellets ret beskedne Fitnessrum (center ville absolut være en overdrivelse). Nu er jeg på vej til tidligere!! hjem og håber på "Mission Impossible" agtig Ninja præcision med lynhurtigt at kunne få idenficeret, hvad der skal med til Herning og hvad der skal videre i cirkulation. En god ven har 2 voksne børn, som lige er flyttet hjemmefra og ja kunne være win/win, hvis de kunne få glæde af noget af det, som ikke skal med. En anden god ven M fra "The Gym" er også lige flyttet i hus og kunne måske også bruge noget.  Egentlig havde jeg afsat næste weekend til øvelsen men er inviteret til sushi hygge hos en sød veninde A i morgen og ja så passede det som nævnt godt med kørelejlighed i går og så må jeg se, hvor langt jeg når. Jeg tager træningsgearet med og satser på Pure Gym, når jeg på et tidspunkt har fået nok af kasser mv. Igen super svært at vurdere, hvor lang tid det kommer til at tage men ville nyde at nå rigtig langt inden mandag. På den måde kunne jeg måske holde næste weekend i Herning og bare tage herud d 13.4 om morgenen, hvor Junkbusters kommer og rydder det sidste. Derefter rykker "Clean Cloth" ind for flytterengøring. Well fortsat dejlig påske og forår til boardet  

I går tikkede der en mail ind fra arrangøren af Mallorca 312. Jeg skal starte i rød startgruppe hvilket er en opgradering. De har opgjort det således: 
1. Hvid startgruppe (VIP deltagere)
2. Gul startgruppe (Sponsorer)
3. Rød stargruppe (Dem med hurtigste tider på de 3 distancer over de sidste 2 udgaver)
4. Sort startgruppe (Dem der har gennemført en af de seneste to gange plus nogle heldige)
5. Grøn startgruppe (Alle andre)
Det betyder at jeg kommer afsted godt i midten, og forhåbentlig ikke skal stå for længe og vente på at blive sendt afsted. Der har været en del snak om at de bagerste kommer meget sent afsted, og faktisk bliver sendt afsted efter den første cut off tid. Ruten har forskellige punkter man skal nå inden et bestemt tidspunkt inden vejene bliver åbnet igen, og det bliver altså lidt lettere når man kommer tidligere over startstregen. 
Som jeg har nævnt tidligere ændrede jeg hotellet for et par uger siden. Det nye hotel ligger LIGE ved start og mål. Som i at det er lige ude foran. Det gør det let for mig at komme til starten. God start indtil videre!

Det er ikke en drøm. Det er en plan. Drømme der skrives ned bliver til mål. Mål der brydes ned i del elementer bliver en plan. En plan der bakkes op af handlinger, gør drømme til realiteter.
Så jeg har faktisk allerede vundet...........

Du er godt på vej til at blive årets medarbejder 2026