Det er jo alt sammen fint, men artiklen og The Thinker argumenterer jo ud fra to forskellige vinkler: - Artiklen refererer til at styrketræning af haserne kan nedsætte risikoen for haseskader (Omend artiklens opbygning, øvelsesvalg, udførsel, studiets opbygning und so weiter pt efterlader MANGE ting, der kunne stilles spørgsmålstegn ved) - The Thinker snakker om rehabilitering after en skade, hvor manuel behandling benyttes fremfor styrketrænbing efterfulgt af et forløb med power specifikke rehab øvelser i gradvis øgnede intensitet - og det er der mig bekendt overhovedet intet nyt eller revolutionerende i? Delvist enig. Det ville være godt hvis trænerne havde indsigt i korrekt løbe/sprint stil, men jeg ser det ikek som muligt grundet ressourcekrav i virkelighedens verden. For en stor del, enig. Jeg er helt enig i at sportsspecifik træning af haserne ofte udføres forkert. Dog er helt basal styrketræning stadig et led i skadesforebyggelse og generel fysisk funktion ift høj belastning i forbindelse med træning. Jeg er forøvrigt overbevist om at ph.d-studiet må indeholde væsentligt mere komplekse refleksioner end ovenstående artikel giver udtryk for. En skam at det ikke inddrages. Der er dog nogle interessante betragtninger gemt i hvordan træning skal struktureres, både ift GPP og SPP, rehab såvel som prehab, og hvilken behandlingsform der er at foretrække. Alt efter hvilke skader og omfang kunne jeg godt tænke mig at lære mere om effekten af blandt andet ART og akupunktur på fiberskader.